REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2018-19

REU Alm.del Bilag 70

Offentligt

Analyse af offererstatningssager

Samlet afrapportering

Justitsministeriet

Oktober 2018

Implement Consulting Group

Strandvejen 54

2900 Hellerup

Tel +45 4586 7900

Email [email protected]

Implementconsultinggroup.com

CVR

Bank

SWIFT

Iban

32767788

4845-3450018236

DABADKKK

DK3030003450018236

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Ledelsesresumé........................................................................................................... 1

Indledning ............................................................................................................ 4

1.1 Baggrund og formål...................................................................................... 4

1.2 Erstatningsnævnet ....................................................................................... 4

1.3 Udflytning af Civilstyrelsen ........................................................................... 5

1.4 Analysens organisering ................................................................................ 5

1.5 Afrapporteringens struktur............................................................................ 5

Sammenfatning og anbefalinger .......................................................................... 7

2.1 Løsningsforslag til nedbringelse af gennemløbstiden .................................. 7

2.2 Organisatorisk forankring af offererstatningssager ...................................... 9

2.3 Anbefalinger ................................................................................................ 10

Kortlægning, dataindsamling, beregninger, afgrænsninger og definitioner ......... 12

3.1 Kortlægning af sagsbehandling af offererstatningssager ............................ 12

3.2 Beregning af gennemløbstider og gevinster ................................................ 16

3.3 Procesrenter ............................................................................................... 23

Overblik over løsningsforslagene ........................................................................ 24

4.1 Kort beskrivelse af de enkelte løsningsforslag ............................................ 24

4.2 Snitflader mellem løsningsforslagene ......................................................... 30

Uddybet beskrivelse af de enkelte løsningsforslag ............................................. 32

5.1 (1.1.) Sekretariatskompetencer øges i visse typer sager ............................ 33

5.2 (1.2.) Formandskompetencer øges i visse typer sager ............................... 36

5.3 (1.3) Nævnsstrukturen afskaffes, og ankenævn etableres .......................... 39

5.4 (2.1.) Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets

turnusordning ...................................................................................................... 42

5.5 (2.2.) Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale

justeres ............................................................................................................... 46

5.6 (2.3.) Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse ..................... 49

5.7 (2.4.) Der etableres flow og bunken isoleres ............................................... 51

5.8 (2.5.) Bedre driftsledelse implementeres..................................................... 59

5.9 (3.1.) Flere erstatningsspørgsmål afgøres som retskrav ............................. 62

5.10 (3.2.) Sager, hvor erstatningsspørgsmålet er afgjort som retskrav, behandles

ikke ved Erstatningsnævnet ................................................................................ 66

5.11 (3.3.) Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med

Patienterstatningen ............................................................................................. 69

5.12 (3.4.) Vurderingen af, om en ansøgning er omfattet af offererstatningsloven (§

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

1), foretages af anklagemyndigheden ................................................................. 73

5.13 (3.5.) Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede

gennemløbstid i værdikæden styrkes ................................................................. 77

5.14 (4.1.) Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres ........... 81

5.15 (4.2.) Krav med en værdi under 3.500 kr. tilkendes uden videre

sagsbehandling ................................................................................................... 83

5.16 (4.3.) Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos

politiet ................................................................................................................. 86

5.17 (4.4.) Offererstatningslovens § 10 om forbehold afskaffes .......................... 89

5.18

(5.1.) ”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

............................. 91

5.19 (5.2.) Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til

arbejdsskadesystemet ........................................................................................ 94

5.20 (6.1.) Sagsportal etableres .......................................................................... 97

5.21 (6.2.) Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere ................... 102

5.22 (6.3.) Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav.............................. 104

5.23 (6.4.) Der etableres sagsflow i WorkZone .................................................. 108

5.24 (6.5.) Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til WorkZone .............. 111

5.25 (6.6.) Machine learning til beslutningsstøtte etableres ............................... 113

Organisatorisk forankring ................................................................................... 115

6.1 Scenarie 1: Status Quo .............................................................................. 116

6.2 Scenarie 2: Nævnenes Hus ....................................................................... 120

6.3 Scenarie 3: Patienterstatningen ................................................................. 128

Implementeringsplan .......................................................................................... 136

7.1 Implementeringsplan for status quo-scenariet ........................................... 136

7.2 Implementeringsplan for Nævnenes Hus-scenariet ................................... 147

7.3 Implementeringsplan for Patienterstatnings-scenariet ............................... 158

Potentialer, overlap og ressourceallokering ....................................................... 168

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Ledelsesresumé

Borgere, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse, har mulighed for at søge

staten om erstatning for personskade og

–

i visse tilfælde

–

tingsskade. Ansøgningen

indsendes via anklagemyndigheden til Erstatningsnævnet, som tager stilling til

ansøgningen. I det omfang nævnet tilkender erstatning, udbetales denne inklusive

procesrenter af anklagemyndigheden, hvorefter politiet søger at få skadevolder til at

afholde udgiften til erstatningen ved at gøre regres. Erstatningsnævnet

sekretariatsbetjenes af et sekretariat, der organisatorisk er forankret i Civilstyrelsen.

Gennemløbstiderne for behandling af ansøgning om offererstatning har over de senere

år været utilfredsstillende lange. Justitsministeriet besluttede derfor at igangsætte en

analyse med henblik på at identificere initiativer og tiltag, der kan bidrage til en markant

nedbringelse af gennemløbstiderne for offererstatningssager. Analysen har haft et bredt

sigte, idet den udover at fokusere på mulige initiativer til nedbringelse af

gennemløbstiderne også har afdækket andre mulige organisatoriske forankringer end

den nuværende. Der er således udover den nuværende forankring med et sekretariat i

Civilstyrelsen afdækket mulighederne for at flytte sekretariatsbetjeningen af nævnet til

Nævnenes Hus og for at lade behandlingen af offererstatningssager finde sted som en

første instans behandling i Patienterstatningen med efterfølgende ankemulighed til et

nævn.

Det er vores vurdering, at den nuværende organisatoriske forankring ud fra et

organisatorisk synspunkt er den rette, fordi sagsbehandlingen af offererstatningssager er

en del af en værdikæde, der begynder og slutter hos anklagemyndigheden. Flyttes

sagsbehandlingen af offererstatningssager til en anden organisatorisk enhed uden for

Justitsministeriets koncern, brydes denne værdikæde, og ansvaret for den samlede

gennemløbstid for offererstatningssager set fra borgerens perspektiv bliver mindre klart.

Den nuværende organisatoriske forankring har imidlertid ikke kunnet sikre borgeren lave

gennemløbstider i sagsbehandlingen af offererstatningssager, og analysen har afdækket

en lang række mulige initiativer til at nedbringe gennemløbstiderne, herunder også

initiativer, der burde have været igangsat tidligere af Civilstyrelsen. Efter vores vurdering

har der i Civilstyrelsen ikke været tilstrækkelig ledelsesmæssigt fokus på effektiv drift og

på, at gennemløbstider for offererstatningssager er en central del af kerneopgaven ved

sekretariatsbetjening af Erstatningsnævnet. Dette har efter vores vurdering været en

medvirkende årsag til, at der har ophobet sig en bunke på ca. 3.000 sager, som vil

kræve ca. 23 årsværk at afvikle, og hvori der ligger en betydelig rentegæld i form af

ubetalte procesrenter.

Valget af fremtidig organisatorisk forankring bør derfor efter vores opfattelse afhænge af,

hvorvidt Justitsministeriet vurderer, at der kan skabes den kulturelle forandring i

Civilstyrelsen, som er nødvendig for, at der kommer mere fokus på effektiv drift og

relevante gennemløbstider, og som er en forudsætning for, at det store potentiale for at

nedbringe gennemløbstiderne i regi af den nuværende ordning på området realiseres.

Hvis Justitsministeriet derimod vurderer, at den kulturelle forandring i Civilstyrelsen ikke

er realistisk på kort sigt, er det vores anbefaling, at der indledes forhandlinger med

Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus om at henlægge sagsbehandlingen af

offererstatningssager til sidstnævnte, som efter vores vurdering forholdsvis hurtigt vil

kunne integrere Erstatningsnævnets sekretariat i sin organisation. Vi har som nævnt

også undersøgt muligheden for at lade Patienterstatningen overtage sagsbehandlingen

af offererstatningssager i første instans. Patienterstatningen vil efter vores vurdering

være i stand til at løse opgaven i god kvalitet, men en overflytning af sagsbehandlingen

vil være en betydelig større og mere kompleks forandring end en overflytning til

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Nævnenes Hus, som derfor er vores forslag, hvis ikke der er tillid til, at Civilstyrelsen vil

kunne bringes til at løfte opgaven.

Det bemærkes, at Civilstyrelsen som led i første bølge af regeringens plan for udflytning

af statslige arbejdspladser er flyttet fra København til Viborg. Flytningen er gennemført

over en periode på 1�½ år fra 1. januar 2016 til 1. juni 2017 og har påvirket driften i

Civilstyrelsen, primært som følge af behov for nyansættelser.

Analysen har identificeret 25 initiativer, hvoraf de 24 har en positiv effekt på

gennemløbstiderne for offererstatningssager. Vi anbefaler, at der arbejdes videre med

17 af disse initiativer, som vi har samlet i en implementeringsplan. Blandt de

væsentligste initiativer er, at der straks igangsættes en bunkeafviklingsindsats, og at der

etableres et flow for de sager, der endnu ikke ligger i bunken. Bunken forstyrrer den

daglige produktion, gør produktionen uoverskuelig for medarbejdere og ledere, er

krævende at administrere, giver en lang række tilbageløb og borgerhenvendelser og

trækker store procesrenteudgifter

–

og ikke mindst ligger der meget gamle sager fra

borgere, der har en berettiget forventning om at få deres sager afgjort. Det er derfor

meget vigtigt at få bunken nedbragt hurtigt. Samtidig med denne bunkeafviklingsindsats

bør der ske en forbedring af den driftsledelse, der i dag bedrives i Erstatningsnævnets

sekretariat.

Forslaget om navnlig bunkeafvikling og etablering af flow vil kræve en indledningsvis

investering, idet der som nævnt ligger ubehandlede sager svarende til ca. 23 årsværk

ved den nuværende produktivitet i Erstatningsnævnet. Tabellen nedenfor giver et

overblik over det skønnede behov, der vil være for sagsbehandlingskapacitet, og hvad

de gennemsnitlige gennemløbstider forventes at være fra 2019 til 2022 for de sager, der

er en del af flowet, hvis de 17 forslag gennemføres som forudsat i den anbefalede

implementeringsplan. Tabellen viser, at den gennemsnitlige gennemløbstid for sager i

flow forventes at falde til ca. 50 dage (fra 220 i dag), og at den bemanding, der er

påkrævet for at holde flow i sagsbehandlingen, er 13 medarbejdere svarende til en årlig

lønudgift inkl. overhead på 8,8 mio. kr., når alle forslag er fuldt indfasede.

Estimeret kapacitetsbehov og gennemløbstid i flow ved implementering af

anbefalede forslag

2019

Nødvendig kapacitet i flow (årsværk)

Kapacitet bunkeafvikling (årsværk)

Nødvendig kapacitet i alt (årsværk)

2020

2021

2022

Gennemløbstid, flow (dage)

Anslået gennemløbstid, bunke (dage)

360 - 670

Lønomkostninger til kapacitet i flow (mio. kr.)

Lønomkostninger til kapacitet i bunke (mio. kr.)

12,6

15,3

10,1

9,5

8,8

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det bemærkes, at den gennemsnitlige gennemløbstid for alle sager vil stige i 2019, når

bunken afvikles, idet en sag fra bunken typisk er ca. to år gammel, når

sagsbehandlingen påbegyndes i dag. Den gennemsnitlige gennemløbstid for sager i

bunke vil være mellem 360 og 670 dage, afhængig af hvor langt i

sagsbehandlingsprocessen sagerne i bunke er kommet, hvilket der ikke foreligger

præcis viden om.

Det anbefales som nævnt at igangsætte en række yderligere initiativer med henblik på at

nedbringe gennemløbstiden for offererstatningssager. Disse i alt 17 forslag er samlet i

tabellen herunder, hvor tidshorisonten for deres implementering tillige er angivet.

Implementeringsplan for de 17 anbefalede forslag

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Indledning

1.1

Baggrund og formål

Borgere, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse, har mulighed for at søge

staten om erstatning for personskade og

–

i visse tilfælde

–

tingsskade. Ansøgningen

indsendes via anklagemyndigheden til Erstatningsnævnet, som tager stilling til

ansøgningen. I det omfang nævnet tilkender erstatning, udbetales denne inklusive

procesrenter af anklagemyndigheden, hvorefter politiet søger at få skadevolder til at

afholde udgiften til erstatningen ved at gøre regres.

En hurtig behandling af sager om offererstatning er væsentlig af hensyn til offeret, som

har været udsat for kriminalitet, og som skal videre med sit liv. Imidlertid har

gennemløbstiden gennem en årrække været utilfredsstillende høj

–

både før og efter

Erstatningsnævnets sekretariat som en del af Civilstyrelsen blev udflyttet fra København

til Viborg. En række simple sager afsluttes forholdsvis hurtigt, men der er en stor andel af

sager med en meget lang gennemsnitlig gennemløbstid. De ældste verserende sager er

modtaget i Erstatningsnævnet i 2015.

Formålet med analysen er derfor at

identificere tiltag og initiativer, som kan nedbringe

gennemløbstiden for offererstatningssager markant.

Analysen har haft et bredt sigte. Det har således været en del af opdraget ikke alene at

identificere konkrete tiltag i forhold til sagsbehandlingen af offererstatningssager, men

herudover også at vurdere den nuværende organisatoriske forankring med et

Erstatningsnævn betjent af et sekretariat i Civilstyrelsen i forhold til andre mulige

organiseringer af sagsbehandlingen af offererstatningssager.

1.2

Erstatningsnævnet

Erstatningsnævnet er nedsat af justitsministeren og består af en formand og en eller

flere næstformænd, der tilsammen udgør formandskabet, og et antal yderligere

medlemmer. Erstatningsnævnets formand og næstformænd er landsdommere. Nævnets

øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling fra henholdsvis Advokatrådet og den

minister, som Ankestyrelsen hører under. Medlemmerne udnævnes for fire år. Der er

aktuelt tre nævnssammensætninger. Et nævn består af en formand/næstformand, et

medlem udpeget af Advokatrådet og et medlem udpeget af den minister, som

Ankestyrelsen hører under.

Civilstyrelsen yder sekretariatsbistand til Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnets

sekretariat indhenter alle nødvendige oplysninger i sagen, hvorefter en sagsbehandler, i

nogle tilfælde med efterfølgende forelæggelse for en overreferent, udarbejder et resumé

og en indstilling om sagens afgørelse. Hovedparten af sagerne, svarende til cirka 80 pct.

af sagerne, afgøres enten på sekretariatskompetence uden forelæggelse for nævn eller

formand eller på formandskompetence uden forelæggelse for nævn. Ved

nævnsbehandling forelægges sagen for nævnet ved skriftlig cirkulation via e-mail af

resuméet og indstillingen blandt nævnets medlemmer eller på et møde.

Erstatningsnævnet behandler sager om erstatning og godtgørelse for personskade (og

visse tingsskader), der er sket i forbindelse med en straffelovsovertrædelse.

Offererstatningssagerne har varierende kompleksitet, og der fremsættes ofte løbende

nye krav i samme sag. I forbindelse med sagsbehandlingen vil der ofte være behov for at

indhente yderligere oplysninger fra ansøgeren. I en mindre del af sagerne vil der være

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

behov for at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om

méngraden og/eller erhvervsevnetabsprocenten.

Behandlingen af offererstatningssager reguleres overordnet af offererstatningsloven

(lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014), bekendtgørelse nr. 824 af 26. juni

2013 om forretningsorden for Erstatningsnævnet og erstatningsansvarsloven

(lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018).

1.3

Udflytning af Civilstyrelsen

Civilstyrelsen har de seneste år gennemgået flere større forandringer, herunder særligt

udflytning af styrelsen til Viborg.

Den 15. oktober 2015 blev regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser

offentliggjort.

Den 1. januar 2016 etablerede Civilstyrelsen en forpost i Viborg, som den første måned

alene var bemandet med to nyansatte medarbejdere, styrelsens økonomichef og en

kontorleder. Fra den 1. februar 2016 begyndte otte nyansatte fuldmægtige i

Civilstyrelsen i Viborg.

Den 1. juni 2017 flyttede hele Civilstyrelsen fra København til Toldboden 2 i Viborg.

Nettoresultatet på personalesiden kan opgøres således: Direktøren og én kontorchef

(den nuværende vicedirektør), samt ganske få medarbejdere. Resten af styrelsens

personale er ansat i Viborg efter etablering af forposten, hvilket har påvirket driften.

1.4

Analysens organisering

Analysen har været organiseret med en styregruppe, en projektgruppe og en

referencegruppe.



Styregruppen har bestået af repræsentanter for Justitsministeriets departement samt

Civilstyrelsens direktør og en af Erstatningsnævnets formænd.



Projektgruppen har bestået af repræsentanter for Justitsministeriets departement,

Civilstyrelsen og Erstatningsnævnets sekretariat.



Referencegruppen har bestået af repræsentanter fra organisationerne Hjælp

Voldsofre, Offerrådgivningen i Danmark, Danske Advokater og Advokatsamfundet, alle

med omfattende praktisk erfaring inden for offererstatningssager. Referencegruppen

har bidraget til at identificere en række centrale problemstillinger i forhold til

sagsbehandlingen af offererstatningssager, som særligt træder frem for ansøgere og

deres repræsentanter.

Analysen har omfattet en række besøg i Erstatningsnævnets sekretariat i Viborg samt

interview med politi og anklagemyndighed samt en række øvrige myndigheder, der har

bidraget med inspiration og/eller indgået som mulige emner til at bistå ved

sagsbehandlingen af offererstatningssager, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

ATP, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Ankestyrelsen samt Nævnenes Hus.

Implement har forberedt og faciliteret de ovennævnte møder og interviews.

1.5

Afrapporteringens struktur

Afrapporteringen er struktureret med en kort sammenfatning (kapitel 2) og en

efterfølgende redegørelse for analysens metode (kapitel 3). I kapitel 3 beskrives den

gennemførte end-to-end kortlægning, ligesom der redegøres for en række væsentlige

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

begreber til forståelse af analysen samt for, hvilke forudsætninger der er lagt til grund

ved beregning af løsningsforslagenes gevinster i forhold til den samlede gennemløbstid

for offererstatningssager.

Kapitel 4 indeholder en forholdsvis kort gennemgang af hvert af de identificerede

løsningsforslag til nedbringelse af gennemløbstiden for offererstatningssager samt et

overblik over de enkelte forslags indbyrdes snitflader.

I kapitel 5 beskrives hvert af de enkelte løsningsforslag efter en fælles skabelon, så der

for hvert forslag gøres rede for forslagets motivation, indhold, beregningsforudsætninger,

potentiale samt realiseringsforudsætninger, herunder forudsatte lov- og regelændringer.

Analysen har været inddelt i seks delanalyser (1) organisering (2) interne processer, (3)

eksterne processer, (4) erstatningsberegning, takster og lovgivning, (5) pædagogsager

og (6) digitalisering. De seks dele har vist sig analytisk velafgrænsede og meningsfulde,

ligesom det har været Justitsministeriets intention, at de skulle danne grundlag for den

efterfølgende organisering af gevinstrealiseringen af forslagene. For at tilgodese dette

hensyn og for at sikre genkendelighed for styregruppen i afrapporteringen, er

fremstillingen af forslagene i kapitel 5 struktureret efter analysens delanalyser.

I kapitel 6 beskrives øvrige mulige scenarier for den organisatoriske forankring af

offererstatningssager. Der er efter aftale med styregruppen sat fokus på følgende tre

scenarier (1) Organisatorisk status quo, (2) Sekretariatsbetjeningen af

Erstatningsnævnet flyttes til Nævnenes Hus og (3) Sagsbehandlingen af

offererstatningssager flyttes til Patienterstatningen i første instans.

Sammenhængen mellem kapitel 5 og 6 er sådan, at alle løsningsforslag med et positivt

potentiale i princippet er relevante ved valg af scenarie (1), mens dette er tilfældet for

langt hovedparten (men ikke alle) løsningsforslag ved valg af scenarie (2) eller (3).

Kapitel 7 indeholder en implementeringsplan for hvert scenarie. Det fremgår heraf, hvilke

løsningsforslag der er relevante i de enkelte scenarier.

Kapitel 8 giver overblik over potentialer og overlap ved de forslag, som vi anbefaler at

gennemføre og estimerer den optimale ressourceallokering til sagsbehandling af

offererstatningssager.

Det har været en del af opgaven at overveje mulighederne for at indføre et

kompensationssystem baseret på takster til afløsning af det mere præcise men også i

nogle tilfælde mere komplekse erstatningsbaserede system, der anvendes i dag. Der er

to løsningsforslag, som baserer sig på et takstprincip (forslag 4.1. og 4.2.).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Sammenfatning og anbefalinger

2.1

Løsningsforslag til nedbringelse af gennemløbstiden

Analysen har identificeret 25 forslag, hvoraf 24 kan bidrage til at nedbringe

gennemløbstiden for offererstatningssager.

Tabellen nedenfor giver et overblik over disse løsningsforslag. Tabellen viser de enkelte

forslags bruttoeffekt samt hvor store investeringer eller årlige driftsudgifter der er

forbundet med de enkelte forslag. Tabellen viser derudover løsningsforslagets påvirkning

af de fremtidige rentebetalinger for sager i den nuværende sagsbunke, som udbetales

som følge af tillæg af procesrente. Tabellen viser, at det er et fåtal af forslagene, der er

udgiftsdrivende, men at mange af forslagene kræver, at der ændres i lovgivning eller

øvrige regler.

Bruttoeffekten udtrykker, hvor stor effekt de enkelte forslag isoleret set vil have på

gennemløbstiden målt i dage, når forslaget er fuldt indfaset og dermed har opnået fuld

effekt. Effekten af de enkelte forslag kan derfor ikke lægges sammen. I kapitel 4 og 8

redegøres for snitflader og overlap mellem de enkelte forslag. Der er en naturlig grænse

for, hvor langt gennemløbstiden kan nedbringes, som efter vores vurdering er ca. 50

dage i gennemsnit. Når denne grænse er nået, vil yderligere forslag ikke kunne

omsættes i reduktion af gennemløbstid, men en række af dem vil derimod kunne bruges

til at reducere den nødvendige sagsbehandlingskapacitet i Erstatningsnævnets

sekretariat, jf. kapitel 8.

Effekter på både gennemløbstid og renteudgifter er angivet med et spænd for ikke at

antyde en soliditet i datagrundlaget, som der ikke er dækning for.

De forslag, der indgår i den anbefalede implementeringsplan, er markeret med rød farve

og hvid nummerskrift.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Oversigt over løsningsforslagenes bruttoeffekt (fuldt indfaset), investeringskrav, rentebesparelse og bindinger

NR.

TITEL

BRUTTOEFFEKT

PÅ GENNEM-

LØBSTID (DAGE)

INVESTERING

(MIO DKK)

ÅRLIG RENTE-

BESPARELSE

(MIO DKK)***

REGELBINDING

(TYPE)

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

Sekretariatskompetencer øges i visse sager

Formandskompetencer øges i visse sager

Nævnsstrukturen afskaffes, og ankenævn etableres

Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

administrativt personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes i højere grad til

bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken isoleres

Bedre driftsledelse implementeres

Flere erstatningsspørgsmål afgøres som retskrav

Sager, hvor erstatningsspøgsmålet er afgjort som

retskrav, behandles ikke ved Erstatningsnævnet

Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab

indgås med Patienterstatningen*****

Vurdering af, om en ansøgning er omfattet af

offererstatningsloven (§ 1), foretages af

anklagemyndigheden

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den

samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav

indføres

Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden

videre sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold

udskydes til regres hos politiet

Offererstatningslovens § 10 om forbehold afskaffes

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

Sagsportal etableres

Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

Der etableres sagsflow i WorkZone

Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til

WorkZone

Machine learning til beslutningsstøtte etableres

–

-10

–

-8

–

*136

–

170

–

10**

–

4,2 (årlig)

15,6 / 7,5 (årlig)

1,5

-0,1 (årlig)

-1

–

Bekendtgørelse/lov

Lov

JM interne regler

Ingen

Overenskomst

Forvaltningsret

Ingen

Lov

Bekendtgørelse/lov

3.4.

0,2 (årlig)

–

N/A

–

Lov

3.5.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

5.1.

5.2.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

6.5.

6.6.

-0,1 (årlig)

1,9 (årlig)

1-2****

0,2

1,8

Ingen

Hjemmel findes

Lov

Ingen

Lov

Ingen

*Note: Effekten på op til 170 dage indtræder først, når den isolerede bunke er afviklet. Forslaget forudsætter, at der bevares tilstrækkelig kapacitet i systemet til, at der

ikke opstår bunker igen, og at flowet bevares. Spændet på 20 pct. er for dette forslag alene regnet nedad, da gevinsten på 170 dage er regnet i forhold til et optimalt

flow (så der ikke kan lægges 10 pct. til gevinsten).

**Note: Herudover er der estimeret en reduktion på 10

–

14 dage af den gennemløbstid, der finder sted i anklagemyndigheden, forinden sagen indsendes til

Erstatningsnævnet. Denne gennemløbstid indgår ikke i baseline, da den ikke finder sted i Erstatningsnævnet, men vil af borgeren opleves som en del af den samlede

gennemløbstid.

***Note: Det bemærkes, at der i ovenstående beregninger ikke er modregnet de procesrenter, det lykkes politiet at inddrive ved regres.

****Note: Alternativt kan der indgås aftale med Nævnenes Hus om brug af deres fælles portalløsning. Udgifter til dette er ikke estimeret.

*****Note: Der er tale om meget få sager (60 i alt), så den gennemsnitlige effekt er lav, hvorimod effekten for de berørte vil være stor. Det bemærkes i den forbindelse,

at det typisk er sager med alvorlige skader og dermed vidtgående varige følger for den skadelidte, hvor der er behov for at få en vurdering af varigt mén og/eller

erhvervsevnetab

Det fremgår af tabellen, at der er stor forskel på, hvor store effekter de enkelte forslag

isoleret set har på nedbringelsen af gennemløbstiden. Nogle af forslagenes effekter er

så ubetydelige (eller direkte negative), at de efter vores vurdering som udgangspunkt

ikke bør indgå i det videre implementeringsarbejde. Andre forslag vil have markant effekt

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

på gennemløbstiden og bør prioriteres højt i det videre arbejde. Det gælder ikke mindst

forslagene om at isolere bunken og skabe flow (2.4.) samt at indføre bedre driftsledelse

(2.5.).

Alle løsningsforslag vil være relevante under den nuværende organisatoriske forankring,

hvor sagerne behandles af et sekretariat, der er forankret i Civilstyrelsen, om end

effekten for nogle er så lille, at de ikke indgår i den foreslåede implementeringsplan.

Såfremt sagsbehandlingen af offererstatningssager fremover skal finde sted i

Patienterstatningen eller Nævnenes Hus, jf. nedenfor, vil hovedparten (men ikke alle)

løsningsforslag være relevante. Forslag der i så fald ikke har relevans vil f.eks. være de

forslag, der har sammenhæng med implementering af Civilstyrelsens fremtidige

sagsbehandlingssystem WorkZone eller forslag der er knyttet til Justitsministeriets

turnusordning.

Kapitel 7 giver et overblik over, hvilke forslag der er relevante i de opstillede scenarier og

hvordan de bør prioriteres og implementeres i det enkelte scenarie.

2.2

Organisatorisk forankring af offererstatningssager

Der er som led i analysen belyst og vurderet tre scenarier for den fremtidige

sagsbehandling af offererstatningssager.

2.2.1

Status Quo

Ved status quo scenariet forstås en situation, hvor sagsbehandlingen af

offererstatningssager fortsat finder sted i et sekretariat, der er forankret i Civilstyrelsen,

og der fortsat er et nævn, som afgør sagerne i 1. instans.

Scenariet har den fordel, at det bevarer den samlede end to end sagsbehandling af

offererstatningssager inden for Justitsministeriets koncern, og at det dermed er klart,

hvor ansvaret ligger for gennemløbstiden af offererstatningssager inden for de rammer,

som nævnet fastlægger til kvaliteten af sagsbehandlingen.

Det er en del af præmissen for scenariet, at der implementeres den

implementeringsplan, som er udarbejdet som led i denne analyse, og som illustrerer, at

der er gode muligheder for markante nedbringelser af gennemløbstiderne for

offererstatningssager, også inden for status quo scenariet.

Det vil være en forudsætning for realisering af planen, at der fremover etableres et mere

tydeligt ledelsesmæssigt fokus i Civilstyrelsen på, at gennemløbstider for

offererstatningssager er en central del af kerneopgaven ved sekretariatsbetjening af

Erstatningsnævnet.

2.2.2

Nævnenes Hus

Ved scenariet med Nævnenes Hus er det forudsat, at Erstatningsnævnet i sin

nuværende form sekretariatsbetjenes af en enhed, som er integreret i et af de tre

områder i Nævnenes Hus.

Scenariet har den fordel, at Nævnenes Hus er etableret netop med henblik på at

sekretariatsbetjene nævn. Nævnenes Hus arbejder systematisk med at tilrettelægge en

produktiv og effektiv drift af sekretariatsbetjening af nævn, og har etableret en god

driftsledelsesmodel og et stærkt ledelsesmæssigt fokus på effektiv drift, bunkeafvikling

og gennemløbstider.

Scenariet har samtidig den relative fordel i

Patienterstatningen overtager sagsbehandlingen,

forhold til et scenarie, hvor

at den forandring, der skal

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

gennemføres, er betydelig mindre, både i fysisk afstand og i organisatorisk kompleksitet.

Til gengæld vil det medføre transaktionsomkostninger, som ikke vil være til stede i status

quo scenariet. Herunder kan det ikke umiddelbart forventes, at de medarbejdere, som

har søgt ansættelse i Civilstyrelsen med henblik på at turnere i Justitsministeriets

koncern, vil være interesserede i at blive ressortoverført eller flytte med frivilligt.

Der er imidlertid også den væsentlige ulempe ved scenariet, at en flytning af

sagsbehandlingen af offererstatningssager tager sagerne ud af værdikæden, som

begynder og slutter ved anklagemyndigheden. Det rummer en risiko for, at det samlede

ansvar for gennemløbet af offererstatningssagerne eroderer, og at der bliver skabt

uklarhed om, hvem der har ansvar for at nedbringe de samlede gennemløbstider.

2.2.3

Patienterstatningen

Ved scenariet med Patienterstatningen er det forudsat, at Patienterstatningen behandler

offererstatningssager i første instans, mens Ankenævnet for Patienterstatningen (i

scenariet benævnt Ankenævnet for Patient- og Offererstatningen) behandler ankesager

over afgørelser truffet i første instans.

Patienterstatningen vil være fuldt ud i stand til at varetage sagsbehandlingen af

offererstatningssager. Patienterstatningen er en robust organisation med relevante

juridiske og erstatningsretlige kompetencer, og Patienterstatningen har den fordel, at

man selv er i stand til at vurdere erhvervsevnetab og méngrader.

Patienterstatningen har en god digital understøttelse af sin sagsbehandling, ligesom

Patienterstatningen forekommer serviceorienteret og borgervendt. Patienterstatningen

råder endvidere efter det oplyste over fysiske rammer og en organisatorisk struktur som

gør, at sagsbehandlingen af offererstatningssager og de nye sagsbehandlere, der skal

ansættes til opgaven, forholdsvis nemt vil kunne integreres både fysisk og

organisatorisk.

Der er imidlertid også den væsentlige ulempe ved scenariet, at en flytning af

sagsbehandlingen af offererstatningssager tager sagerne ud af værdikæden, som

begynder og slutter ved anklagemyndigheden. Det rummer en risiko for, at det samlede

ansvar for gennemløbet af offererstatningssagerne eroderer, og at der bliver skabt

uklarhed om, hvem der har ansvar for at nedbringe de samlede gennemløbstider.

En anden ulempe er, at scenariet repræsenterer den klart største forandring af de tre

scenarier, og det er dermed det scenarie, der indeholder de største

transaktionsomkostninger, de største risici og det største indledningsvise produktionstab.

Scenariet er tillige det mest komplekse, idet det både giver Justitsministeriet en ny rolle

som bestyrelsesmedlem

i ”Patient- og Offererstatningen”, ligesom det har afledt

betydning for den nævnsordning, der findes på området i dag.

Endelig skal der peges på, at Justitsministeriet vil have dårligere mulighed for at styre

udgifterne på området, idet Justitsministeriet alene må forventes tildelt én

bestyrelsespost ud af flere og dermed ikke har samme direkte adgang til at påvirke

budget og omkostningsniveau, som ministeriet har over for Erstatningsnævnets

sekretariat i dag.

2.3

Anbefalinger

Analysen viser, at der er en lang række muligheder for markant at nedbringe

gennemløbstiderne forbundet med sagsbehandling af offererstatningssager. Vi har

samlet de forslag, der tilsammen vil give den største samlede effekt på kortest tid i en

implementeringsplan, jf. kapitel 7. Vi har udarbejdet en implementeringsplan for hvert af

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

de opstillede scenarier. Det fremgår af planerne, at der er flere af forslagene, der bør

gennemføres hurtigt, uanset hvilket scenarie det vælges fremover at lægge til grund for

behandlingen af offererstatningssager.

For så vidt angår den organisatoriske forankring af offererstatningssager, bør valget efter

vores opfattelse afhænge af, hvorvidt Justitsministeriet vurderer, at der kan skabes den

kulturelle forandring i Civilstyrelsen, som er nødvendig for, at der kommer mere fokus på

effektiv drift og relevante gennemløbstider, og som er en forudsætning for, at det store

potentiale for at nedbringe gennemløbstiderne i regi af den nuværende ordning på

området realiseres. I givet fald vil det efter vores vurdering være det bedste for borgeren

at holde sagsbehandlingen af offererstatningssager inden for den samlede værdikæde,

som begynder og slutter med anklagemyndigheden. Med en sådan ordning kan

Folketinget holde justitsministeren ansvarlig for den samlede sagsbehandling på

området, og dette er efter vores opfattelse den bedste garanti for borgeren for, at der

fortsat vil være det nødvendige fokus på sagernes samlede gennemløbstid i

værdikæden. Det er vores vurdering, at der i Erstatningsnævnets sekretariat er samlet et

team, som vil kunne løfte opgaven, hvis teamet gives den rette støtte og de rette rammer

for den fremtidige sagsbehandling.

Hvis Justitsministeriet derimod vurderer, at den kulturelle forandring i Civilstyrelsen ikke

er realistisk på kort sigt, er det vores anbefaling, at der indledes forhandlinger med

Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus om at henlægge sagsbehandlingen af

offererstatningssager til sidstnævnte, som efter vores vurdering forholdsvis hurtigt vil

kunne integrere Erstatningsnævnets sekretariat i sin organisation og tilvejebringe en

effektiv drift på området.

Vi har som nævnt også undersøgt muligheden for at lade Patienterstatningen overtage

sagsbehandlingen af offererstatningssager i første instans. Patienterstatningen vil efter

vores vurdering være i stand til at løse opgaven i god kvalitet, men en overflytning af

sagsbehandlingen vil være en betydelig større og mere kompleks forandring end en

overflytning til Nævnenes Hus, som derfor er vores forslag, hvis ikke der er tillid til, at

Civilstyrelsen vil kunne bringes til at løfte opgaven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Kortlægning, dataindsamling, beregninger,

afgrænsninger og definitioner

Afsnit 3.1. beskriver, hvordan vi har kortlagt sagsbehandlingen af offererstatningssager

samt resultaterne heraf.

Afsnit 3.2. fremstiller, hvilke data beregningen af gennemløbstider og gevinster baserer

sig på, og hvordan de er fremskaffet, behandlet og anvendt.

Undervejs i de to afsnit gøres rede for en række væsentlige afgrænsninger og

definitioner i tilknytning til analysen.

3.1

Kortlægning af sagsbehandling af offererstatningssager

I det følgende beskrives kortlægningen af sagsbehandlingen af offererstatningssagerne.

Kortlægningen afspejler, hvordan sagsbehandlingen af offererstatninger fandt sted i juni

2018.

3.1.1

Offererstatningssager, krav og afgørelser

En offererstatningssag tager afsæt i, at en borger (skadelidte) er blevet udsat for en

straffelovsovertrædelse. Som følge af straffelovsovertrædelsen kan skadelidte rejse et

eller flere krav (indledningsvis over for gerningsmanden) om fx svie og smerte,

tingsskade, erstatning for mén, tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Nogle krav

(fx tingsskade) rejses naturligt i forlængelse af straffelovsovertrædelsen, mens andre

typer krav ofte først kan rejses, efterhånden som skaderne indtræder. Opgaven ved

behandling af offererstatningssager ved Erstatningsnævnet er at tage stilling til, om der

kan gives erstatning på baggrund af de rejste krav, og hvor stor den i givet fald skal

være, hvis skadelidte ikke kan få erstatningen udbetalt af gerningsmanden eller en

eventuel forsikring mv.

Civilstyrelsens mål- og resultatplan har ved en fejl været baseret på en bredere definition

af afgørelsesbegrebet end den forvaltningsretlige. I Erstatningsnævnet har det således

tidligere været normal praksis at regne fx skrivelser, hvor sekretariatet udbad sig

supplerende

oplysninger

for

”afgørelse”,

ligesom

afgørelser

aktindsigtsanmodninger også har talt med som afgørelser i offererstatningssager. Denne

praksis kan have bidraget til, at Erstatningsnævnets sekretariat har haft god

målopfyldelse, både hvad angår gennemsnitlig gennemløbstid pr. afgørelse og det

samlede antal afgørelser henover året, uagtet at den faktiske gennemløbstid for

offererstatningssagerne har været både stigende og for mange sagers vedkommende

meget høj.

3.1.2

Forlodssager, nye sager og postsager

Erstatningsnævnets sekretariat har inddelt offererstatningssagerne i tre typer sager, som

sekretariatet er organiseret i forhold til, så der er et team i forhold til hver sagstype.



Forlodssager er sager, som kan sagsbehandles og afsluttes umiddelbart. Ofte er der

tale om sager, hvor der i dommen er taget stilling til erstatningen.



Nye sager er sager, som ikke er forlodssager, og hvor skadelidte ikke tidligere har rejst

krav i relation til den pågældende straffelovsovertrædelse.



Postsager er sager, hvor der rejses yderligere krav, efter at der er truffet en første

afgørelse om fx et krav, eller om kravet er omfattet af offererstatningsloven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det bemærkes, at der ikke er meget stor forskel i alderen på nye sager og postsager.

For postsagers vedkommende var den ældste verserende sag (dvs. en sag fra bunken) i

juni 2018 fra marts 2016, mens den for nye sagers vedkommende var fra december

2016.

3.1.3

Sagsbehandlingstid, ventetid og gennemløbstid.

Det er formålet med analysen at identificere tiltag, der kan nedbringe gennemløbstiden

for offererstatningssager markant.



Gennemløbstiden er et produkt af to komponenter, nemlig sagsbehandlingstid og

ventetid.



Sagsbehandlingstid defineres som den tid, der anvendes på faktisk sagsbehandling i

de enkelte procestrin. Den samlede sagsbehandlingstid inden for en given periode

modsvarer den effektive sagsbehandlingskapacitet, der har været til rådighed i denne

periode, jf. nedenfor.



Ventetid defineres som den tid, hvor sagen venter på at blive behandlet mellem

forskellige procestrin.

3.1.4

Afgrænsninger

Opgavens hovedfokus har været den sagsbehandling af offererstatningssagerne, der

finder sted i Erstatningsnævnet og den hermed forbundne gennemløbstid bestående af

hhv. sagsbehandlingstid og ventetid.

Vi har som følge heraf ikke kortlagt anklagemyndighedens sagsbehandling detaljeret,

inden sagen modtages i Erstatningsnævnets sekretariat, ligesom vi ej heller har kortlagt

anklagemyndighedens udbetalingsproces, efter Erstatningsnævnet har tilkendt

erstatning. Da borgeren må antages at opleve gennemløbstiden for

offererstatningssager som den samlede gennemløbstid, fra ansøgningen indgives, og til

erstatningen (eller afslaget) modtages, har vi valgt også at indhente data om

gennemløbstiden hos anklagemyndigheden, ligesom vi har gennemført en række

interviewaktiviteter

med

anklagemyndigheden

anklagemyndighedens

sagsbehandling af offererstatningssager. Vi har tillige formuleret et forslag (3.5.) om at

styrke anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid for

offererstatningssager. Dette forslag er dog som følge af afgrænsningen udformet med en

mindre nøjagtighed end analysens øvrige forslag.

Politiets regresproces er ikke omfattet af analysen.

Processen hos domstolene, som ansøger har mulighed for

Erstatningsnævnets afgørelse for, er heller ikke omfattet af analysen.

Analysens baseline er 2017, jf. nedenfor under

”etablering af

baseline”.

3.1.5

End-to-end kortlægning

indbringe

For at klarlægge den samlede proces for sagsbehandlingen af en erstatningsansøgning,

er der gennemført en end-to-end kortlægning (E2E-kortlægning) og en supplerende

kortlægning af selve sagsbehandlingen. E2E-kortlægningen giver et helhedsorienteret

overblik over, hvad der sker fra en ansøgning udarbejdes til en eventuel erstatning

udbetales. Formålet med kortlægningen er at afdække, hvor de væsentligste flaskehalse

opstår, hvilken rolle- og ansvarsfordeling der er i processen, hvad der er drivere ift.

sagsbehandlings-og gennemløbstid samt graden af standardisering på tværs af

sagstyper og medarbejdere. Yderligere har kortlægningen fungeret som en måde at

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

indsamle tidsdata på de sagstrin, der ikke har kunnet belyses med systemdata. E2E-

kortlægningen er herudover brugt som en del af grundlaget til at identificere og

kvantificere en række af de løsningsforslag, der er beskrevet i rapporten.

E2E-kortlægningen er gennemført på en workshop med en række nøglemedarbejdere

fra visitationen, sekretariatsteamet og sekretariatet. Deltagerne repræsenterede således

de forskellige medarbejdere og opgaver, der er involveret i sagsbehandlingen.

Medarbejderne har i en facilitereret proces optegnet sagsbehandlingens hovedforløb og

suppleret med angivelser af tid, flaskehalse, ventetider mv. Efterfølgende er E2E-

kortlægningen valideret af udvalgte medarbejdere og tilpasset efter de gennemførte

interviews.

Nedenfor ses en enkel fremstilling af processen for nye sager, jf. definition i afsnit 3.1.2.

Processen er i alt væsentligt ens for nye sager og postsager, hvorfor der alene er

beskrevet én proces. For forlodssager, der ekspederes inden for én time er processen i

sagens natur mere enkel.

Illustration af sagsbehandlingsprocessen for nye sager

I tabellen nedenfor beskrives aktør, aktivitet, indhold i aktiviteten og bemærkninger. I

forhold til de enkelte procestrin.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Uddybende beskrivelse af sagstrin

TRIN

AKTØR

Ansøger

AKTIVITET

Ansøger om erstatning via

anklagemyndigheden

eller

direkte til Erstatningsnævnet

INDHOLD

Politiet vejleder ansøger om muligheden for at

søge erstatning

Ansøger afleverer ansøgningen til politiet

–

evt. via advokat

Anklagemyndigheden vedlægger de relevante

af sagens akter, herunder angiver hvorvidt der

er faldet dom i sagen

Sagen sendes til Civilstyrelsens postkasse

Civilstyrelsen modtager sagen. Sagen sendes

til

Sekretariatsteamet,

som

foretager

indledende screening af, om sagen er afsluttet

ved politiet (hvis der ikke er faldet dom endnu)

og om de relevante sagsakter er sendt med.

Sagen lukkes (afvises) inden den går videre til

sagsbehandling, hvis den er uafsluttet.

Sagen oprettes, og der sendes en bekræftelse

på modtagelse.

Sagsbehandler læser sagen og skriver

referatark

Hvis det er sandsynligt, at skadevolder kunne

have en forsikring, der dækker, og denne

erstatningsmulighed ikke er dokumenteret

afprøvet før ansøgning til Erstatningsnævnet,

kan sagsbehandler henvise sagen til

skadevolders forsikring.

For sager, der ikke kan behandles på grund af

manglende

oplysninger,

anmodes

oplysninger

fra

ansøger

anklagemyndighed.

Hvis sagen er fuldt oplyst og kan afgøres

inden for en time, træffer sagsbehandleren

afgørelse.

Sagsbehandler opretter beregningsark, når

det er besluttet, hvilket beløb der tilkendes

eller indstilles tilkendt.

Oplysninger indhentes fra politi hvis der

mangler oplysninger i sagen (domsbog,

retsbøger)

Oplysninger

indhentes

fra

ansøger

(kommuner, SKAT, læge og arbejdsgiver) i de

sager, man forventer at afgøre i visitationen

(simple sager).

1 procent fremsendes som fysiske sager

BEMÆRKNINGER

Anklage-

myndigheden

Fremsender ansøgning ved

dom / afslutning af sag

Sekretariatsteam

Modtager

ansøgning

opretter sagen

procent

kræver

tilbageløb

til

anklagemyndigheden

grundet

ikke-

afsluttet sag eller manglende akter.

Fysiske sager tager op mod otte timer at

håndtere og klargøre til sagsbehandling.

Ventetid

på

påbegyndelse

sagsbehandlingen og fremsendelse af

bekræftelse på modtagelse er 2-3 uger,

hvilket skyldes sagsbunke

Der træffes umiddelbar afgørelse i 1/3 af

alle nye sager

Ca. 30 procent af sagerne henvises til

skadevolders forsikring.

Visitationen

Træffer

afgørelse

forlodssager

visiterer

øvrige sager

Ansøger

anklage-

myndighed

Sender

oplysninger

på

efterspørgsel fra sekretariatet

Der er mangler i ca. 30 procent af

ansøgningerne og ca. 15 procent

indeholder oplysninger, der er fortrolige

og ikke må medsendes.

Ca. 20 procent af forespørgslerne på

information besvares ikke.

Ca. 15 procent af forespørgslerne har

tilbageløb, fordi informationen er uklar.

Der er typisk ventetid på 4-12 uger inden

informationen modtages.

Sager ligger ud fra Captia-oplysninger i

bunke i 21-26 måneder (afhængig af om

sagen er en ny sag eller en postsag) før

de tages af sagsbehandler.

Visitationen

Lægger sager til videre

sagsbehandling (KTA)

Sagerne lægges, hvis de ikke kan behandles i

visitationen, i tilstanden KTA, hvor de venter

på at en sagsbehandler tager sagen.

Sagsbehandler

Trækker

ansøgning

påbegynder sagsbehandling

Trækker sagen fra en fælles gruppe i

systemet, hvor alle sagsbehandlere kan tilgå

åbne sager. Ældste sager trækkes først.

Sagsbehandler læser sagen, skriver referatark

med indstilling til afgørelse og foretager

eventuelt beregning af erstatningsstørrelse.

Hvis de oplysninger, der blev indhentet i (5),

viser sig ikke at være fuldstændige, eller er

forældede (da sagen har ligget i bunken i op

imod 2 år), anmoder sagsbehandler om flere

eller nye oplysninger.

Yderligere informationer indhentes, hvis det

ikke tidligere er sket i visitationen.

Sagsbehandler skriver endeligt referatark og

udkast til afgørelse til borgeren.

Hver sag pakkes, så sagens akter ligger i

naturlig rækkefølge og med sagsfremstillingen

først.

Sagen kan 1) afgøres i sekretariatet og

Afgørelser træffes inden for en måned

Eksterne parter

og ansøger

Sagsbehandler

Oplysninger

sekretariatet

Skriver

afgørelse

sendes

til

referatark

Sekretariat,

Afgør sagen

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

TRIN

AKTØR

formand

nævn

eller

AKTIVITET

INDHOLD

underskrives af en underskriftsberettiget,

2) afgøres af formand skriftligt eller mundtligt,

3) afgøres af nævnet skriftligt ved cirkulation af

sagen, 4) afgøres af nævnet på nævnsmøde

BEMÆRKNINGER

ved nævn, hurtigere ved formands- eller

sekretariatsafgørelse

Sekretariatsteam

Meddeler

afgørelsen

involverede parter

til

Efter sagen er afgjort, fremsendes

endelige

afgørelse

til

ansøger

anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden udbetaler

indleder regressagsbehandling.

beløb

den

Anklage-

myndighed

Udbetaler og sender sagen til

regres hos politiet

3.2

Beregning af gennemløbstider og gevinster

I det følgende beskrives, hvilke data vi har anvendt til at beregne gennemløbstider og

gevinster samt hvordan disse data er indsamlet og behandlet.

3.2.1

Etablering af baseline

For at beregne, hvilke gevinster der vil være forbundet med de enkelte løsningsforslag,

har det været nødvendigt at etablere en baseline, som gevinsterne kan beregnes i

forhold til. Vi har anvendt 2017 som baseline.



Produktion: Baseline i 2017 består af 2.728 arkiverede sager (jf. nedenfor) med en

samlet gennemløbstid på i alt 601.081 dage svarende til en gennemsnitlig

gennemløbstid pr. sag på 220,8 dage.

Baseline indeholder både egentlige afgørelser, anmodninger om

dokumentation samt høringssvar fra Erstatningsnævnets sekretariat.

Der har i sekretariatet været praksis for at registrere anmodninger om

dokumentation fra borgere som afgørelser, og det har ikke været

muligt at tage disse registreringer ud af beregningen af baseline, selv

om der ikke er tale om, at der med en sådan anmodning tages stilling

til et krav fra borgeren. Det forhold at disse anmodninger indgår som

afgørelser giver en lavere gennemsnitlig gennemløbstid, end der ville

være tale om, hvis ikke de blev medregnet. Til gengæld betyder det

forhold, at der medregnes høringssvar, at sager, som har været

forelagt AES og som har en meget lang gennemløbstid, kan tælle to

gange i baselinedata. Dette trækker den gennemsnitlige

gennemløbstid op.

I baseline indgik endvidere afgørelser om aktindsigt. Det har været

muligt at fjerne disse aktindsigtsafgørelser, som ikke vedrører

behandlingen af offererstatningssager, fra baseline.

Det bemærkes, at ovennævnte høringssvar ikke indgår i

Erstatningsnævnets opgørelser over gennemløbstider, hvorfor der kan

være afvigelser mellem Erstatningsnævnets opgørelser af

gennemløbstid og opgørelserne i denne analyse.



Kapacitet: Baseline i 2017 består af 31 medarbejdere, hvoraf en del kun var ansat i en

del af året, jf. nedenfor, således at sekretariatet i baselineåret rådede over 14,9

årsværk.

Det skal bemærkes, at 2017 var et særligt år, idet Erstatningsnævnets sekretariat

sammen med den øvrige Civilstyrelse flyttede fra København til Viborg i juni 2017. I løbet

af 2017 startede der 11 nye fuldmægtige, mens der fratrådte 13 fuldmægtige (hvoraf to

var udlånt fra Justitsministeriet departement), en specialkonsulent, en souschef (efter

dobbelt bemanding med udgangspunkt i Adelgade og Toldboden) og en

sekretariatschef. Både produktion og produktivitet var derfor forholdsvis lav, idet der blev

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

rekrutteret mange nye medarbejdere, som skulle læres op, ligesom bemandingen set

over året også var betydeligt lavere end i dag, idet en del medarbejdere først tiltrådte i

løbet af kalenderåret. I 2017 var sekretariatet derfor hovedsageligt bemandet med

fuldmægtige med lav anciennitet på arbejdsmarkedet og meget begrænset erfaring med

offererstatningssager og sagsbehandling generelt.

I forhold til gevinstberegningen har den lave produktivitet i 2017 ikke betydning, idet den

effektive sagsbehandlingskapacitet i 2017 er beregnet med afsæt i antallet af

medarbejdere i 2017 men ganget med produktiviteten pr. medarbejder i juni 2018 (jf.

nedenfor om tidsregistrering).

I en del af 2018 er sekretariatet opnormeret med flere medarbejdere med henblik på at

nedbringe antallet af verserende sager. Sekretariatet er således pr. 1. september 2018

bemandet med 15 fuldmægtige, to specialkonsulenter, en chefkonsulent, en souschef og

en sekretariatschef. Sekretariatet er endvidere tilført yderligere ressourcer i form af et

øget antal kontorfunktionærer og jurastuderende.

Det lavere antal sagsbehandlere i baselineåret end i dag vil imidlertid alt andet lige

betyde, at gevinster ved forslag, som omfatter en produktivitetsgevinst, undervurderes,

fordi der i baselineåret er færre medarbejdere der bliver mere produktive, end der ville

være i 2018. Vi har som led i det anvendte forsigtighedsprincip ikke korrigeret for dette i

gevinstberegningen (jf. nedenfor om forsigtighedsprincippet).

3.2.2

Brug af systemdata

Den anvendte baseline af sager udgøres af sager, der er arkiveret i 2017. En arkiveret

sag er en sag som er afsluttet med en afgørelse, og hvor der ikke er fremsat yderligere

krav. Fra puljen af arkiverede sager er frataget sager om aktindsigt. Baseline omfatter

herefter i alt 2.728 sager. Sagerne er udtrukket fra sekretariatets

sagsbehandlingssystem Captia, som indeholder oplysninger om følgende forhold for

hver enkelt sag.

Overblik over systemdata (Captia)

FELTNAVN

BESKRIVELSE

Sagsnummer

Titel

Afgørelseskode / snit

Brevdato afg.

Behandlingstid / 80 pct.

Arbejdsdage / 90 pct.

Dok.nr. afg. / 100 pct.

Dok.nr. ind.

Brevdato ind.

ID af sag

Titel på sag ved afslutning

Type af afgørelse

Dato for afgørelse

Gennemløbstid

Dage af gennemløbstid, der er arbejdsdage

Afgørelsesdokument

Ansøgningsdokument

Dato for ansøgningsdokument

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

FELTNAVN

BESKRIVELSE

Akttilstand

Sagsbehandler

Beløb

Tilstand af sag (altid ARK for arkiverede sager)

Sagsbehandler ved sagens afslutning

Udbetalt beløb

erstatningstype

knyttet

til

sagen,

fordelt

på

Som det fremgår, råder vi over en række systemdata, der kan anvendes til at belyse

gennemløbstiden på enkeltsagsniveau, herunder i forhold til forskellige typer af sager

med relevans for de løsningsforslag, der opstilles.

Imidlertid er der en række forhold, som har betydning for beregningen af gevinster ved

de enkelte forslag, som der ikke foreligger systemdata om, herunder eksempelvis

tidsforbrug på sagsbehandlingsopgaver samt fordelingen af sagsbehandlingstid og

ventetid på enkeltsagsniveau. Vi har derfor valgt at berige baselinepopulationen med

skønsmæssige oplysninger om bl.a. disse forhold.

3.2.3

Skønsmæssig databerigelse

3.2.3.1

Tidsregistrering

Der sker ikke tidsregistrering på opgaver i Erstatningsnævnets sekretariat. Der er derfor

som et led i analysen gennemført en tidsregistrering på opgaver i en periode på tre uger

blandt alle sekretariatets medarbejdere. Tidsregistreringen er sket med afsæt i en

kontoplan udarbejdet i samarbejde med Erstatningsnævnets sekretariat og

Civilstyrelsen. Tidsregistreringen danner grundlag for beregningen af den effektive

sagsbehandlingskapacitet, sagsbehandlingstid, tidsforbrug på oplæring af medarbejdere

mv.

3.2.3.2

Indfasningsprofil for nye medarbejdere og ressourcetræk ved oplæring

Erstatningsnævnets sekretariat indgår i Justitsministeriets turnusordning, og sekretariatet

modtager som følge heraf mange nye medarbejdere, som ofte har sekretariatet som

første kontor i deres turnus. Der går en periode, før den nye medarbejder er fuldt

produktiv. Vi har estimeret denne indfasningsprofil sammen med en medarbejder i

sekretariatet, som har stor erfaring med oplæring og overreferering af nye medarbejdere

og efterfølgende valideret indfasningsprofilen med Civilstyrelsen og sekretariatet.

Indfasningsprofilen er anvendt til at estimere den effektive sagsbehandlingskapacitet i

Erstatningsnævnets sekretariat, jf. nedenfor.

Figurerne nedenfor angiver indfasningsprofil for en ny medarbejder samt det

ressourcetræk, som en mere erfaren medarbejder pålægges ved oplæring af en ny. Y-

akserne viser produktivitet hhv. ressourcetræk, mens x-akserne angiver måneder.

Figurerne differentierer mellem medarbejdere, der har Erstatningsnævnets sekretariat

som 1. kontor hhv. 2. kontor i deres turnus. Figurerne viser, at efter seks måneder er en

ny medarbejder fra 1. kontor fuldt produktiv, og der fragår ikke længere produktion fra

den erfarne medarbejder til oplæring, mens effekten går noget hurtigere for ansatte der

har Erstatningsnævnet som 2. kontor.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Indfasningsprofil for ny medarbejder og ressourcetræk på erfaren medarbejder

Ny medarbejder (indfasning)

Erfaren medarbejder (oplæring)

3.2.3.3

Effektiv sagsbehandlingskapacitet

Den effektive sagsbehandlingskapacitet udgør antallet af dage, som i 2017 rent faktisk

var til rådighed for sagsbehandling. Vi har beregnet den effektive

sagsbehandlingskapacitet med afsæt i antal årsværk i 2017 (i alt 16,9 årsværk), den

ovenfor nævnte tidsregistrering (som viser, at en medarbejder bruger 0,58 dag på

sagsbehandling på en arbejdsdag) samt indfasningsprofilen for nye medarbejdere.

Den effektive sagsbehandlingskapacitet i 2017 var 1.690 dage. Det svarer til 7,6

effektive årsværk på et år med 222 arbejdsdage (252 arbejdsdage fratrukket 30 dages

ferie).

3.2.3.4

Sagsbehandlingstid og ventetid

Som nævnt kan gennemløbstiden på enkeltsagsniveau etableres med afsæt i

systemdata fra Captia, men vi har samtidig ønsket, at det i de enkelte løsningsforslag

blev angivet, hvordan de påvirker hhv. sagsbehandlingstid og ventetid. Baggrunden for

dette ønske er at der er stor forskel blandt forslagene i forhold til, om de adresserer

ventetid eller sagsbehandlingstid samt at baggrunden for en række af forslagene er at

skabe en produktivitetsgevinst, hvis effekt alene kan beregnes på baggrund af

sagsbehandlingstiden for den relevante sagspopulation.

Da der ikke foreligger data om sagsbehandlingstid og ventetid på enkeltsagsniveau har

vi sammen med nøglemedarbejdere i Erstatningsnævnets sekretariat udarbejdet et

skønsmæssigt overslag over, hvordan sagsbehandlingstid og ventetid fordeler sig

mellem procestrin inden for de tre sagstyper, som sekretariatets arbejde er organiseret i

forhold til (forlodssager, nye sager og postsager). Vi har for de enkelte løsningsforslag

vurderet, hvordan sammensætningen mellem disse tre sagstyper er i forhold til den

sagsafgrænsning, som forslaget vedrører og på baggrund heraf anslået fordelingen af

ventetid og sagsbehandlingstid inden for den samlede gennemløbstid. Det bemærkes, at

den samlede gennemløbstid er beregnet på baggrund af systemdata, og at det således

alene er fordelingen inden for gennemløbstiden i sagsbehandlingstid og ventetid, som er

anslået.

Den skønsmæssige fordeling mellem sagsbehandlingstid og ventetid inden for de tre

sagstyper fremgår af tabellen nedenfor. Vi har kalibreret den skønsmæssige fordeling,

så sagsbehandlingstiden svarer til den effektive sagsbehandlingskapacitet i 2017, jf.

ovenfor.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over fordeling af sagsbehandlingstid og ventetid fordelt på sagstyper (2017)

SAGSTYPE

SAGSANTAL

GENNEMLØBSTID

SAGSBEHANDLINGSTID

VENTETID

Sager

Forlodssager

Nye sager

Postsager

Total

1.086

746

896

2.728

Dage (total)

116.856

120.476

363.749

601.081

Dage (total)

358

524

806

1.688

Andel

0,31

0,43

0,22

Dage (total)

116.498

119.952

362.943

599.393

Andel

99,69

99,57

99,78

3.2.4

Omregning af øget produktivitet til nedbringelse af gennemløbstid

En del af de fremlagte forslag sigter mod at øge produktiviteten i Erstatningsnævnets

sekretariat. Da formålet med analysen er at identificere, hvordan den samlede

gennemløbstid kan reduceres for sagsbehandlingen af offererstatningssager, er det

nødvendigt at omregne effekten af øget produktivitet på den samlede gennemløbstid i

baseline.

Det er ved omregningen forudsat, at der afgøres en sag, når produktiviteten øges med

sagsbehandlingstid svarende til en sag. Baggrunden for denne forudsætning er, at der er

en stor beholdning af sager at tage af for alle sagsbehandlere, og at forslag, der øger

produktiviteten i Erstatningsnævnets sekretariat, øger produktiviteten generelt på tværs

af alle sagsbehandlere. Det vil derfor være muligt at omsætte opnåede

produktivitetsgevinster direkte i sagsbehandlingen med fuld effekt.

En sag tager i gennemsnit 0,62 dage i effektiv sagsbehandlingstid at udarbejde. Den

gennemførte tidsregistrering i Erstatningsnævnets sekretariat viste, at en sagsbehandler

i gennemsnit sagsbehandler offererstatningssager i 0,58 dage på en dag. Det vil sige, at

en sag tager 1,1 arbejdsdag at sagsbehandle.

Det vil således blive forudsat, at hver gang produktiviteten med et forslag øges med 1,1

arbejdsdage, reduceres gennemløbstiden med den gennemsnitlige gennemløbstid for en

sag svarende til 220,8 dage.

Tabellen nedenfor giver et overblik over disse nøgletal.

Nøgletal ved omregning af øget produktivitet til nedbringelse af gennemløbstid

NØGLETAL

DAGE

Effektiv sagsbehandlingstid pr. sag

Effektiv sagsbehandlingstid på en dag

Arbejdsdag pr. sag

Gennemsnitlig gennemløbstid pr. sag

0,62

0,58

1,10

220,80

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

3.2.5

3.2.5.1

Beregning af gevinster ved løsningsforslag

Gevinster beregnes med afsæt i den samlede gennemløbstid

Gevinsterne af løsningsforslagene beregnes i forhold til den samlede

gennemløbstidsmasse (dvs. summen af gennemløbstid for alle sager i 2017 på 601.081

dage, jf. tabellen ovenfor). Det betyder, at hvis vi fjerner gennemløbstid, regner vi det

som en gevinst, uagtet at den gennemsnitlige gennemløbstid stiger som følge af

forslaget. Sidstnævnte vil eksempelvis være tilfældet, hvis vi fjerner sager med kort

gennemløbstid fra offererstatningssystemet.

Grunden til at det er hensigtsmæssigt at beregne gevinster med afsæt i den samlede

gennemløbstid er, at den kapacitet, der frigøres ved at fjerne gennemløbstid, vil kunne

anvendes til at reducere gennemløbstid for sager, som alternativt ville have haft en

længere gennemløbstid.

3.2.5.2

Der anvendes et forsigtighedsprincip ved beregning af gevinster

Der er flere forslag, som nedbringer antallet af sager, som modtages i

Erstatningsnævnet eller som på anden vis begrænser den anvendte sagsbehandlingstid

i Erstatningsnævnets sekretariat. Begrænsningen i anvendt sagsbehandlingstid

forudsættes i beregningen ikke omsat til efterfølgende nedbringelse af gennemløbstiden,

og der regnes således ikke med dynamiske effekter af forslagene. De eneste forslag,

hvor øget produktivitet omsættes i nedbringelse af gennemløbstiderne er forslag, der

specifikt tager sigte på at øge produktiviteten (fx forslag om at undtage

Erstatningsnævnets sekretariat fra Justitsministeriets turnusordning).

Ud over at der ikke regnes med dynamiske effekter, anlægger vi helt generelt et

forsigtighedsprincip ved beregning af gevinster. Dette betyder, at i tilfælde, hvor der kan

foretages forskellige afgrænsninger af fx sagsantal eller gennemløbstider regner vi med

afsæt i den mulighed, der giver det mindste potentiale. Vi anvender et

forsigtighedsprincip for at sikre, at de nedbringelser af gennemløbstiderne, som vi

beregner, er realiserbare ved implementering af de beskrevne løsningsforslag.

3.2.5.3

Der er indlagt et spænd i gevinsterne for at afspejle datagrundlagets kvalitet

Det er lykkedes at etablere et datagrundlag, som er tilstrækkelig robust til, at det kan

anvendes til at give et godt billede af, hvor store gevinsterne er ved de enkelte forslag.

Datagrundlaget er imidlertid ikke tilstrækkelig solidt til, at det meget præcist kan

beregnes hvor store disse gevinster er. Der er derfor for alle forslag indlagt et spænd på

20 pct. i forhold til den gevinst, der beregnes ved at bruge de forudsætninger, der mest

præcist lader sig etablere. Spændet er indlagt på den måde, at der er trukket 10 pct. fra

hhv. lagt 10 pct. til de beregnede gevinster. Spændet er indlagt både i forhold til

gevinsten ved den gennemsnitlige gennemløbstid og i forhold til rentegevinsten

forbundet med forslaget. Det bemærkes, at gevinsten ved forslag 2.4. om isolering af

bunke og etablering af flow er beregnet i forhold til det optimale flow, hvorfor der ikke kan

lægges 10 pct. til gevinsten. Her er spændet derfor indlagt ved, at der er trukket 20 pct.

fra det optimale flow.

3.2.6

Gevinsternes drivere

Forslagene til at reducere gennemløbstiden kan have fem forskellige drivere. I det

følgende kapitel præsenteres 25 løsningsforslag. Tabellen nedenfor giver et overblik

over forslagene sorteret efter deres drivere.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

De enkelte løsningsforslags grundlag for reduktion af gennemløbstid

NR.

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

TITEL / DRIVER

Sekretariatskompetencer øges i visse sager

Formandskompetencer øges i visse sager

Nævnsstrukturen afskaffes, og ankenævn

etableres

Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

administrativt personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes i højere grad til

bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken isoleres

Bedre driftsledelse implementeres

Flere erstatningsspørgsmål afgøres som

retskrav

Sager, hvor erstatningsspøgsmålet er afgjort

som retskrav, behandles ikke ved

Erstatningsnævnet

Aftale om vurdering af méngrad og

erhvervsevnetab indgås med

Patienterstatningen

Vurdering af, om en ansøgning er omfattet af

offererstatningsloven (§ 1), foretages af

anklagemyndigheden

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af

den samlede gennemløbstid i værdikæden

styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige

krav indføres

Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes

uden videre sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold

udskydes til regres hos politiet

Offererstatningslovens § 10 om forbehold

afskaffes

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

Sagsportal etableres

Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

Der etableres sagsflow i WorkZone

Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til

WorkZone

Machine learning til beslutningsstøtte etableres

●

Sagsmængde

reduceres

Kompleksitet

reduceres

Procestrin

optimeres

●

Produktivitet

forbedres

Kapacitet

tilføres

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

5.1.

5.2.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

6.5.

6.6.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

3.3

Procesrenter

Erstatningsnævnet tilkender renter i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf.

stk. 1. Beløbet forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens §

Af rentelovens § 5 fremgår det, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente,

der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats

anses efter renteloven den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat

henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Erstatningsbeløb afholdes over finanslovkonto 11.23.11. Erstatning til ofre for

forbrydelser, som er en lovbunden bevilling, der administreres af anklagemyndigheden,

som varetager udbetalingen til ofrene. Erstatningen afholdes af underkonto 46, som

indeholder udgifter til både erstatning og procesrenter. Det fremgår ikke af hverken

finanslov eller statsregnskab, hvad der er erstatning og hvad der er renter. Det fremgår

heller ikke, at beløbet indeholder procesrenter. I Erstatningsnævnets årsberetning

opgøres alene de udbetalte erstatningsbeløb fordelt på poster, hvorefter der henvises til,

at Erstatningsnævnet ikke kender rentebeløbene, da udbetalingen af krav med renter og

dermed renteopgørelsen foretages af politiet.

I 2017, som var et år, der bl.a. pga. udflytning fra København til Viborg var præget af lav

aktivitet, blev der udbetalt 119,9 mio. kr. i erstatning og procesrenter fra underkonto 46,

jf. statsregnskabet. Data fra Erstatningsnævnets sagsbehandlingssystem viser, at der i

2017 blev tilkendt erstatning på 89,7 mio. kr. Renteudgiften må dermed for 2017 anslås

at være ca. 30 mio. kr. Det bemærkes, at denne renteudgift som følge af det lave

aktivitetsniveau må formodes at være tilsvarende lav, og at den dermed må forventes at

stige betydeligt over de kommende år, efterhånden som sekretariatet får højnet sin

produktivitet og nedbragt bunken.

Vi har beregnet rentegælden for alle Erstatningsnævnets sager per 31. maj (både

påbegyndte og ikke påbegyndte) til 51 mio. kr. Dette er gjort under følgende antagelser.

For det første er sagsbeløbet skønnet til at være 191.566 kr., svarende til udbetalingerne

i den øverste kvartil sager. Dette er gjort, da de simple verserende sager med lavere

beløb, er blevet afgjort i visitationsprocessen, og dermed lægges de ikke i bunken.

Derudover er der regnet med en rentedato svarende til dato for ansøgningens

modtagelse i Erstatningsnævnets sekretariat, hvilket betyder at beløbet vil være højere

for sager hvor der går lang tid mellem ansøgning hos politi til sagen videresendes til

sekretariatet. Beregningen på 51 mio. kr. forudsætter, at sagerne blev afgjort per 31.

maj. Hvis sagerne i stedet bliver afgjort løbende, vil rentegælden være større. Størrelsen

af rentegælden vil afhænge af, hvor hurtigt sagsbunken afvikles. I juni 2018 blev der

afgjort 250 sager, svarende til 8,3 afgørelser per dag. Hvis dette aktivitetsniveau

fortsætter, vil de totale renteudbetalinger for den nuværende sagsbunke være 76

millioner kroner.

En nedbringelse af gennemløbstiden vil påvirke de totale renteudbetalinger. En

reduktion i den samlede tid til afgørelse på 1 dag mindsker de totale renteudbetalinger

for verserende sager med 141.600 kr. under de ovenstående antagelser.

Løsningsforslagenes påvirkning af renteudgifterne er samlet op i afsnit 2.1.

Det bemærkes, at der i ovenstående beregninger ikke er modregnet de procesrenter, det

lykkes politiet at inddrive ved regres. Der foreligger ikke fyldestgørende oplysninger hos

politiet om, hvor store beløb der inddrives ved regres og dermed heller ikke om, hvor

store procesrenter, der inddrives. En af årsagerne hertil er, at en række regreskrav

videresendes til inddrivelse hos SKAT. I det omfang SKAT inddriver kravet, går pengene

direkte i statskassen, uden at der tilgår politiet oplysninger herom.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over løsningsforslagene

Dette kapitel indeholder først en kort beskrivelse af de løsningsforslag, som er

udarbejdet i denne analyse.

Dernæst redegøres der i det efterfølgende afsnit for snitflader og overlap mellem

løsningsforslagene.

4.1

Kort beskrivelse af de enkelte løsningsforslag

Oversigten nedenfor opsummerer indholdet i de enkelte løsningsforslag.

Løsningsforslagene er nummeret, så de refererer til, hvilken delanalyse de knytter sig til.

NR.

TITEL

INDHOLD

1.1.

Sekretariatskompetencer

øges i visse typer sager

Gevinst: 0

–

1 dage

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat gives øgede beføjelser til at

træffe afgørelser uden forelæggelse for formand eller for nævn. I dag har sekretariatet

fem personer, der har sekretariatskompetence til at afgøre sager med en værdi på op

til 125.000 kr., såfremt ansøgningen i det væsentlige imødekommes. De fem personer

udgøres af tre sagsbehandlere samt sekretariatschef og souschef.

Forslaget omfatter, at beløbsgrænsen hæves til 250.000 kr. i de tilfælde, hvor

ansøgningen i det væsentlige imødekommes.

Forslaget omfatter tillige, at sekretariatet kan yde erstatning i overensstemmelse med

udtalelse fra AES, når erstatningsudmålingen er åbenbar, og når beløbet ikke

overstiger 1.000.000 kr. Der findes i dag en tilsvarende bestemmelse for formanden

med en beløbsgrænse på 1.000.000 kr., jf. nedenfor.

Det bemærkes, at sekretariatet allerede er bemyndiget til at afgøre retskrav samt

sager, hvor det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan imødekommes.

Forslaget kræver bekendtgørelsesændring.

1.2.

Formandskompetencer

øges i visse typer sager

Gevinst: 0 dage

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets formand gives øgede beføjelser til at træffe

afgørelser i sager uden forelæggelse for nævn. I dag har formanden kompetence til at

afgøre sager på op til 250.000 kr., såfremt ansøgningen i det væsentlige

imødekommes.

Forslaget omfatter, at beløbsgrænsen hæves til 500.000 kr.

Forslaget omfatter tillige, at formanden kan yde erstatning i overensstemmelse med

udtalelse fra AES, når erstatningsudmålingen er åbenbar. Der findes i dag en

tilsvarende bestemmelse for formanden med en beløbsgrænse på 1.000.000 kr.

Forslaget omfatter dermed, at beløbsgrænsen ophæves.

Det bemærkes, at sekretariatet allerede er bemyndiget til at afgøre retskrav samt

sager, hvor det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan imødekommes.

Forslaget kræver bekendtgørelsesændring.

1.3.

Nævnsstrukturen afskaffes,

og ankenævn etableres

Gevinst: -8

–

-10 dage

En del sager behandles ved cirkulation eller på nævnsmøde. Forelæggelsen for nævn

forlænger gennemløbstiden for disse sager. Nævnets afgørelser kan alene indbringes

for domstolene i medfør af grundlovens § 63. Det indebærer, at nævnets afgørelser er

undergivet en mere begrænset domstolsprøvelse, idet domstolene som

udgangspunkt er tilbageholdende i prøvelsen af forvaltningens skøn.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

Nedlæggelse af nævn vil medføre, at der skal oprettes klageadgang ved et nævn eller

tilsvarende.

Forslaget kræver lovændring.

2.1.

Erstatningsnævnets

sekretariat undtages

Justitsministeriets

turnusordning

Gevinst: 30

–

37 dage

Erstatningsnævnets sekretariat indgår i Justitsministeriets turnusordning med den

konsekvens, at en væsentlig del af den tid, en medarbejder er i sekretariatet

anvendes på oplæring, og at de erfarne sagsbehandlere bruger en betydelig mængde

tid på oplæring af nye medarbejdere.

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets

turnusordning, herunder den interne rokering i Civilstyrelsen. Forslaget omfatter

endvidere, at delt tjeneste for sekretariatets medarbejdere afskaffes.

Juristerne i Erstatningsnævnets sekretariat varetager en del opgaver, der ville kunne

samles og opgaveglides til administrativt personale eller studenter.

Forslaget omfatter, at den relative fordeling mellem juridisk uddannet personale og

administrativt uddannet personale (eller eventuelt stud. jur.) justeres. Det hermed

forbundne provenu forudsættes anvendt på sagsbehandling.

Rådighedsforpligtelsen anvendes i dag svarende til ca. seks timer i kvartalet for

medarbejdere, der ikke merarbejder. Rådighedsforpligtelsen er 20 timer i kvartalet.

Forslaget omfatter, at brug af rådighedsforpligtelsen udvides til at blive udnyttet i halvt

omfang til ekstraordinær bunkebekæmpelse svarende til 10 timer i kvartalet for alle

juridiske fuldmægtige i 2019.

Erstatningsnævnets sekretariat har i dag et stort antal gamle sager.

Denne ”bunke” er

i dag fordelt mellem ”nye sager”, ”postsager” og –

ikke mindst

–

som igangværende

sager hos den enkelte sagsbehandler.

Forslaget omfatter, at der etableres et flow, hvor alle nye ansøgninger behandles, så

det sikres, at der kun foretages de nødvendige sagsskridt én gang, og at antallet af

aktører, der arbejder på samme sag, begrænses.

Derudover adskilles bunken fra den øvrige sagsbehandling. Bunkebehandlingen

bruges samtidig til oplæring af nye medarbejdere.

2.5.

Bedre

driftsledelse

implementeres

Gevinst: 30

–

36 dage

Der er mulighed for forbedret driftsstyring, herunder fx brug af normtider,

produktionsopfølgning på medarbejder- eller teamniveau eller anden form for

produktionsstyring.

Forslaget omfatter, at der implementeres bedre rammer for driftsstyring og

driftsledelse i Erstatningsnævnets sekretariat med afsæt i styringsrelevante parametre

for sagsbehandlingen (fx krav og normtider), etablering af tavlestyring med afsæt i

disse samt etablering af en organisering, der understøtter en effektiv sagsbehandling

(opdeling i ”nye sager” og ”postsager” afvikles).

3.1.

Flere erstatningsspørgsmål

afgøres som retskrav

Gevinst: 3

–

4 dage

Sager, hvor erstatningskravet har været undergivet en fuld prøvelse ved domstolene,

har en betydelig kortere gennemløbstid ved Erstatningsnævnet end sager, hvor

erstatningskravet ikke har været fuldt prøvet.

Forslaget omfatter, at der etableres et lovgrundlag, der indebærer, at domstolene skal

foretage en fuld prøvelse af de erstatningspåstande, som forurettede nedlægger

fra

2.2.

Forholdsmæssig fordeling

mellem

juridisk

administrativt

personale

justeres

Gevinst: 10

–

13 dage

2.3.

Rådighedsforpligtelse

anvendes

bunkebekæmpelse

Gevinst: 3 dage

til

2.4.

Der etableres

bunken isoleres

flow

Gevinst: 136

–

170 dage

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

under straffesagen, uanset om tiltalte har gjort indsigelser eller ej.

For at understøtte forslaget bedst mulig bør der tages initiativer med henblik på at

sikre, at krav i forbindelse med straffesagens behandling i retten er

veldokumenterede.

Forslaget kræver lovændring.

3.2.

Sager,

hvor

erstatningsspørgsmålet er

afgjort

som

retskrav,

behandles

ikke

ved

Erstatningsnævnet

Gevinst: 4

–

5 dage

I dag sagsbehandler Erstatningsnævnets sekretariat sager, der vedrører rene

retskrav, dvs. at erstatningskravet har været undergivet en fuld prøvelse ved

domstolene. Forslaget omfatter, at disse sager ikke behandles ved

Erstatningsnævnet.

Der gøres opmærksom på, at sager, hvor erstatningsspørgsmålet har været fuldt

prøvet ved domstolene generelt har kort gennemløbstid ved Erstatningsnævnets

sekretariat, og at forslaget kræver, at der etableres en særskilt proces for denne type

sager ved retten eller anklagemyndigheden. Det bemærkes også, at der i denne type

sager også senere kan opstå krav, som ikke har været til pådømmelse under

straffesagen, som vil skulle behandles af Erstatningsnævnet.

Forslaget kræver lovændring.

3.3

Aftale om vurdering af

méngrad

erhvervsevnetab

indgås

med Patienterstatningen

Gevinst: 4

–

5 dage

Vurdering af erhvervsevnetab og méngrad foretages i dag af AES på anmodning af

Erstatningsnævnets sekretariat.

Gennemløbstiderne ved AES er for erhvervsevnetab 25 måneder og for méngrad 12

måneder. Prisen for en vurdering af méngrad og erhvervsevnetab hos AES er 22.280

kr. pr. sag, mens en vurdering af méngrad koster 6.220 kr. pr. sag. Forslaget omfatter,

at der indgås aftale med Patienterstatningen om, at også Patienterstatningen kan

foretage disse vurderinger.

Patienterstatningen skønner, at den samlede gennemløbstid for sagsbehandlingen i

Patienterstatningen vil udgøre maksimalt 12 måneder for vurdering af

erhvervsevnetab og méngrad og 6 måneder for vurdering af méngrad, når sagerne

kommer uoplyste til Patienterstatningen. Patienterstatningen forventer at kunne

tilbyde en pris på 15.000 kr. for vurdering af méngrad og erhvervsevnetab og 6.000

kr. for vurdering af méngrad alene.

Forslaget indebærer, at sekretariatet fremover kan vælge mellem AES og

Patienterstatningen ud fra, hvor der er kortest gennemløbstid.

Forslaget kræver ændring af bekendtgørelse om nævnets forretningsorden § 8 og §

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige gennemløbstid er begrænset, da

der er tale om forholdsvis få sager (60 sager i 2017). Til gengæld vil betydningen for

den enkelte borger, hvis sag omfattes af forslaget, være betydelig. Det bemærkes i

den forbindelse, at det typisk er sager med alvorlige skader og dermed vidtgående

varige følger for den skadelidte, hvor der er behov for at få en vurdering af varigt mén

og/eller erhvervsevnetab

3.4.

Vurdering

af om

ansøgning er omfattet

offererstatningsloven (§

foretages

Et væsentligt led i den indledende sagsbehandling er, at Erstatningsnævnets

sekretariat foretager en vurdering af, om erstatningsansøgningen falder inden for

offererstatningslovens § 1, dvs. om der er tale om en personskade eller skade på tøj

eller andre sædvanlige personlige ejendele, der er forvoldt ved overtrædelse af

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

anklagemyndigheden

Gevinst: 5

–

6 dage

borgerlig straffelov mv.

Der foreligger straffedom i ca. 60 pct. af sagerne, men i de øvrige 40 pct. af sagerne

skal vurderingen foretages af Erstatningsnævnets sekretariat. Dette gælder

eksempelvis i sager, hvor der ikke er fundet en gerningsmand.

Forslaget omfatter, at det fremover er anklagemyndigheden, som tager stilling til, om

ansøgningen falder inden for OEL § 1, idet anklagemyndigheden fremsender

ansøgningen på vegne af borgeren.

Det bemærkes, at forslaget kræver, at der i anklagemyndigheden foretages en juridisk

sagsbehandling af disse sager, som i dag håndteres administrativt. Forslaget betyder

tillige, at anklagemyndigheden skal partshøre borgeren i de tilfælde, hvor der træffes

afgørelse om, at ansøgningen ikke er omfattet af OEL § 1 på baggrund af

oplysninger, som borgeren ikke allerede er bekendt med, ligesom der skal etableres

klageadgang til Erstatningsnævnet for de tilfælde, hvor borgerens ansøgning ikke

imødekommes fuldt ud. Afgørelser, hvor ansøgningen ikke imødekommes, skal

endvidere begrundes, og der skal gives klagevejledning.

Forslaget kræver lovændring.

3.5.

Anklagemyndighedens

bidrag til nedbringelse af

den

samlede

gennemløbstid

værdikæden styrkes

Gevinst: 8

–

10 dage ved

Erstatningsnævnet

–

14 dage forud for

indsendelse

til

Erstatningsnævnet

Der er i en række kredse betydelig gennemløbstid hos anklagemyndigheden både i

forbindelse med fremsendelse af ansøgning og med udbetaling af erstatning. Denne

gennemløbstid vil af borgeren blive opfattet som en del af den samlede

gennemløbstid af offererstatningssagen.

Forslaget omfatter, at Justitsministeriet aftaler med anklagemyndigheden, hvordan

denne del af gennemløbstiden kan nedbringes, så ansøgningen som udgangspunkt

indsendes ved ankefristens udløb i stedet for i forbindelse med fuldbyrdelse af

dommen.

Det bør også drøftes med anklagemyndigheden, hvorledes kvaliteten af det materiale,

Erstatningsnævnet modtager og indhenter fra anklagemyndigheden, kan forbedres

samt, hvordan anklagemyndigheden kan bistå med, at der i højere grad foreligger

fornøden dokumentation i retten med henblik på at opnå, at flere sager afgøres som

retskrav.

Forslaget omfatter, at der indføres en nedre bagatelgrænse på 1.000 kr., så der ikke

ydes erstatning for krav med en værdi under dette beløb, med mindre borgeren har

flere krav, der tilsammen har en værdi på mere end 1.000 kr.

Justitsministeren har ifølge OEL § 9 adgang til at fastsætte regler om, at krav under et

bestemt beløb ikke erstattes. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

Forslaget omfatter, at ansøger i sager med et krav på under 3.500 kr., automatisk

tilkendes det ansøgte beløb uden yderligere sagsbehandling (såfremt ansøgningen er

omfattet af offererstatningslovens § 1). I det omfang, der sidenhen indsendes

yderligere krav, tilkendes disse automatisk, indtil den samlede værdi af alle krav

overstiger 3.500 kr.

Forslaget kræver lovændring.

4.1.

Nedre bagatelgrænse på

1.000 kr. for samtlige krav

indføres

Gevinst: 7

–

8 dage

4.2.

Krav med en værdi på

under 3.500 kr. tilkendes

uden

videre

sagsbehandling

Gevinst: 31

–

38 dage

4.3.

Undersøgelse

skadevolders

forsikringsforhold udskydes

Forslaget omfatter, at skadevolders forsikringsforhold ikke undersøges som et led i

sagsbehandlingen. Skadevolders forsikringsforhold undersøges i dag af politiet på

anmodning af Erstatningsnævnets sekretariat, hvilket er en tidskrævende proces, der

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

til regres hos politiet

Gevinst: 3

–

4 dage

som oftest viser, at skadevolder ikke er forsikret mod den handling, som skadevolder

er dømt for.

Forslaget kræver lovændring.

4.4.

Offererstatningslovens

10 om forbehold afskaffes

Gevinst: 1 dage

Det er i en række tilfælde en del af sagsbehandlingsopgaven at undersøge, om

ansøger har taget forbehold for senere fremsættelse af krav om erstatning, jf. OEL §

10. Såfremt der ikke er taget forbehold for senere fremsættelse af krav om erstatning,

kan krav, der ikke er nedlagt påstand om under retssagen, ikke imødekommes. Det er

derfor normen, at der tages et sådant forbehold, hvorved bestemmelsens faktiske

effekt udhules.

Forslaget omfatter, at betingelsen om, at skadelidte under en eventuel straffesag har

taget forbehold for yderligere erstatningskrav ophæves. I givet fald vil det ikke være

en del af sagsbehandlingsopgaven at undersøge, om der er taget forbehold for

senere fremsatte krav.

Forslaget kræver lovændring.

5.1.

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Gevinst: 6

–

dage

Forslaget omfatter, at sager, som vedrører straffelovsovertrædelser begået mod

plejepersonale mv. med særlige støtte- og omsorgsfunktioner, hvor der er et særligt

hensyn at tage til skadevolder, løftes ud af offererstatningssystemet og over i

arbejdsskadesystemet, hvor de behandles i forvejen.

Forslaget omfatter, at man etablerer hjemmel i arbejdsskaderegi til at dække de

godtgørelses- og erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven, der ikke er hjemmel i

arbejdsskadesikringsloven til at dække i dag.

Det er en del af motivationen bag forslaget, at det kan betragtes som bedre

borgerservice, at borgerens sag alene behandles i ét system frem for at blive

behandlet i to.

Det skal dog samtidig bemærkes, at det er usikkert, om gennemløbstiden set fra

borgerens perspektiv reduceres som følge af forslaget, da effekten primært består i,

at redundant, men ofte parallel, sagsbehandling elimineres fra Erstatningsnævnet.

Forslaget kræver indledningsvis en drøftelse med Beskæftigelsesministeriet af, om

området kan overflyttes og i bekræftende fald ændringer af relevante love.

5.2.

Øvrige

sager

med

straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden

flyttes

til

arbejdsskadesystemet

Gevinst: 6

–

8 dage

Forslaget omfatter, at sager, som vedrører straffelovsovertrædelser begået mod

andre end de personer, der er nævnt under pkt. 5.1., mens de var på arbejde, løftes

ud af offererstatningssystemet og over i arbejdsskadesystemet, hvor de af dem, der

anmeldes som arbejdsskader, behandles i forvejen. Det gælder sager, som

arbejdsgivers forsikringsselskab videresender til AES.

Forslaget omfatter, at man etablerer hjemmel i arbejdsskaderegi til at dække de

godtgørelses- og erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven, der ikke er hjemmel i

arbejdsskadesikringsloven til at dække i dag.

Det er en del af motivationen bag forslaget, at det kan betragtes som bedre

borgerservice, at borgerens sag alene behandles i ét system frem for at blive

behandlet i to.

Det skal dog samtidig bemærkes, at det er usikkert, om gennemløbstiden set fra

borgerens perspektiv reduceres som følge af forslaget, da effekten primært består i,

at redundant, men ofte parallel, sagsbehandling elimineres fra Erstatningsnævnet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

Forslaget kræver indledningsvis en drøftelse med Beskæftigelsesministeriet af, om

området kan overflyttes og i bekræftende fald ændringer af relevante love.

6.1.

Sagsportal etableres

Gevinst: 36

–

44 dage

I dag modtages ansøgning og efterfølgende dokumentation i forskellige formater fra

anklagemyndigheden og andre eksterne samarbejdsparter, herunder særligt ansøger

eller ansøgers repræsentant. Det varierer, i hvilket omfang ansøgninger og

dokumentation er fuldstændige.

Forslaget omfatter, at der etableres en elektronisk sagsportal, som sikrer, at

ansøgningen alene kan fremsendes, når dokumentationen er komplet. Derudover

sikrer den, at der efterfølgende kan uploades dokumenter til sagen, hvis der kræves

yderligere dokumentation.

Sagsportalen bør integreres til WorkZone, så sagen oprettes i WorkZone, når den

afsendes fra anklagemyndigheden via sagsportalen, og at yderligere dokumentation

automatisk lægges på sagen, når den modtages.

Forslaget forudsætter, at politiet anvender portalen til at uploade sagens akter, og at

anklagemyndigheden i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen adviserer

borgeren om at indsende den påkrævede dokumentation i forhold til de rejste krav.

6.2.

Der etableres adgang til

eIndkomst

for

sagsbehandlere

Gevinst: 0 dage

I dag undersøges ansøgers indkomstforhold ved at kontakte ansøger eller ansøgers

advokat pr. brev.

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat får adgang til at slå op i SKATs

relevante systemer. Dette vil kræve, at der etableres lovhjemmel hertil, og forudsætter

nærmere drøftelser med relevante ressortministerier.

Forslaget kræver således lovændring

6.3.

Sagsbehandling

WorkZone bygges op om

krav

Gevinst: 15

–

18 dage

Implementering af WorkZone giver mulighed for at strukturere sagsbehandlingen i

forhold til fremsatte krav pr. cpr-nummer (frem for efter sagsforløb, som der

planlægges med i dag).

Såfremt sagsbehandlingen bygges op om krav vil det give den enkelte sagsbehandler

bedre overblik over det relevante indhold i sagerne, ligesom det vil give et bedre

overblik over, hvilke kompetencer der er nødvendige i sagsbehandlingen.

Denne struktur vil tillige give et godt afsæt for at automatisere dele af

sagsbehandlingen ved køb og implementering af tillægsmoduler i WorkZone.

6.4

Der etableres sagsflow i

WorkZone

Gevinst: 15

–

19 dage

Der etableres sagsflows i WorkZone, der automatisk flytter sager mellem relevante

aktører, opdaterer tilstand og sagstype og fremsender breve og dokumenter til parter i

sagen.

Forslaget vil nedbringe den tid, sagsbehandlerne og Civilstyrelsens øvrige personale i

dag bruger på administration af sager.

6.5.

Nævnsmedlemmer gives

begrænset

adgang

til

WorkZone

Gevinst: 6

–

7 dage

Nævnsmedlemmer er ikke ansat i Civilstyrelsen og tilbydes derfor ikke adgang til

Civilstyrelsens sagssystemer. Dette medfører, at der bruges sagsbehandlertid på at

pakke og fremsende de relevante sager og dokumenter til nævnsmedlemmerne forud

for cirkulation eller møde.

Forslaget omfatter, at der etableres begrænsede adgange til nævnsmedlemmer i

WorkZone, så de alene tilbydes adgang til de dokumenter, de skal have adgang til for

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

NR.

TITEL

INDHOLD

at træffe afgørelse i de relevante sager.

6.6.

Machine

learning

til

beslutningsstøtte etableres

Gevinst: 7

–

9 dage

Der etableres en løsning til indeksering, kategorisering og tematisering af gamle

afgørelser. Løsningen gør det muligt for sagsbehandleren at fremsøge relevante

afgørelser og bruge disse til at træffe beslutning i komplekse sager.

4.2

Snitflader mellem løsningsforslagene

Gevinsterne ved de enkelte forslag er opgjort som bruttogevinster. Bruttogevinsten

udtrykker, hvor meget den samlede gennemsnitlige gennemløbstid ville kunne reduceres

ved alene at indføre det pågældende forslag. Der er en lang række af forslagene, som

har betydelige snitflader og overlap mellem sig. For de fleste af disse forslags

vedkommende betyder det, at den samlede gevinst ved at indføre forslagene bliver

mindre end summen af bruttogevinsten, fordi grundlaget for reduktionen af

gennemløbstiden indeholder en form for fællesmængde. For enkelte forslags

vedkommende betyder det, at der er synergier mellem forslagene, således at effekten

rent faktisk bliver større ved gennemførelsen af begge forslag.

Eksempler på forslag, hvor den samlede gevinst er mindre end summen af

bruttogevinsten er:



Visse forslag, som begge fokuserer på at optimere procestrin, herunder fx forslag 2.4.

om at skabe flow (og isolere bunke) og en række af de digitale forslag som fx at

etablere sagsportal og etablere sagsflow i WorkZone. Mekanismen til at skabe

reduceret gennemløbstid er i disse tilfælde at optimere den samme proces, og her vil

der være en del af gevinsten, som bliver hentet to gange.



Visse forslag som reducerer kompleksiteten i sagsbehandlingen, fx ved at etablere en

nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. eller som standard at tilkende værdien af krav på

under 3.500 kr., vil udhule gevinsten ved at lade opgaver glide fra det juridiske

personale til det administrative, da det bl.a. vil være sagsbehandling i forbindelse med

en række af disse mindre krav, som ville kunne opgaveglides, som nu enten straks

afvises eller tilkendes uden videre sagsbehandling. Tilsvarende rummer gevinsten ved

opgaveglidning et væsentligt overlap til forslag om at lade nævnsmedlemmer kunne

tilgå sager i WorkZone, da pakningen af sagen til nævnet er en typisk opgave at lade

glide.

Omvendt vil der være en positiv synergi mellem enkelte forslag, herunder forslag 3.1. om

at lade flere sager afgøre som retskrav og forslag 3.2. om at undtage retskrav fra

sagsbehandling i Erstatningsnævnets sekretariat.

Der er en naturlig grænse for, hvor langt gennemløbstiden kan nedbringes, som efter

vores vurdering er ca. 50 dage i gennemsnit. Når denne grænse er nået, vil yderligere

forslag ikke kunne omsættes i reduktion af gennemløbstid, men en række af dem vil

derimod kunne bruges til at reducere den nødvendige sagsbehandlingskapacitet i

Erstatningsnævnets sekretariat. Eksempelvis vil forslag, der øger produktiviteten eller

kapaciteten i Erstatningsnævnets sekretariat (som fx afskaffelse af turnus,

opgaveglidning mellem juridisk og administrativt personale, større brug af

rådighedsforpligtelse og etablering af bedre driftsledelse) kunne gennemføres og skabe

en kapacitetsgevinst i Erstatningsnævnets sekretariat, uagtet at den optimale samlede

gennemløbstid måtte være nået ved at iværksætte andre former for initiativer, herunder

eksempelvis initiativer, der optimerer de enkelte procestrin (fx etablering af flow,

optimering af samarbejde med eksterne parter og diverse digitale forbedringer).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Tilsvarende vil automatisering af procestrin i WorkZone også kunne skabe en

kapacitetsgevinst, efter gennemløbstiden er reduceret til et minimum, når der som følge

heraf skal bruges færre sagsbehandlere til at opretholde et flow.

I kapitel 8 præsenteres et overblik og en forklaring på, hvordan og hvorfor de forslag,

som vi anbefaler implementeret, overlapper.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Uddybet beskrivelse af de enkelte

løsningsforslag

I det følgende beskrives de enkelte løsningsforslag, som analysen har identificeret.

Løsningsforslagene er opdelt efter, hvilken af de seks delanalyser de relaterer sig til.

Beskrivelsen af hvert løsningsforslag indeholder indledningsvis en oversigtstabel med

følgende stamoplysninger for forslaget:

Sagsafgrænsning

De sager som løsningsforslaget sigter mod. Der kan fx

være tale om, at det alene er sager, der behandles ved

nævnsmøde, at det alene er sager under en vis

beløbsgrænse, at det alene er sager, der vedrører

offentligt ansatte i tjeneste (pædagogsager) osv.

Det samlede antal sager inden for den sagspopulation,

som løsningsforslaget vedrører, jf. ovenfor under

sagsafgrænsning, med udgangspunkt i baseline.

Den tid, som sagsbehandleren i gennemsnit anvender

på den type sager, som falder inden for

sagsafgrænsningen målt i dage.

Summen af den tid, som sagen i gennemsnit venter

mellem sagstrin inden for den type sager, som falder

inden for sagsafgrænsningen målt i dage.

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid (dvs. sagsbehandlingstid plus ventetid)

for den totale population af verserende sager (dvs.

uden afgrænsning af sager). Effekten angives fuldt

indfaset med et spænd på 20 pct. i forhold til den

præcise beregning. Spændet indlægges for ikke at

antyde en præcision, som datagrundlaget ikke giver

dækning for.

Omkostningerne til implementering af forslaget i mio. kr.

for hvert af årene 2019-2022. Omkostningerne omfatter

ikke intern arbejdstid. Omkostningerne kan indeholde

ændrede årlige driftsomkostninger

Oversigt over i hvilken takt forslagets effekt realiseres

2019-2022. Angives i pct. pr. år. Der er ved angivelse af

indfasningsprofilen for det enkelte forslag ikke taget

højde for afhængigheder til andre forslag. Den samlede

indfasning for de forslag, som anbefales samlet i en

implementeringsplan, er beskrevet i kapitel 7.

Beskrivelse af, om der er bindinger, der skal håndteres

for at implementere forslaget, herunder fx lovmæssige

bindinger

Sagsantal

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

(dage)

Gennemsnitlig

sag (dage)

pr.

sag

ventetid

pr.

Forslagets effekt på den

samlede

gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager

(dage)

Implementeringsomkostninger

(mio. kr.)

Indfasningsprofil (effekt

gennemløbstid i pct.)

på

Bindinger

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.1

(1.1.) Sekretariatskompetencer øges i visse typer sager

Sagsafgrænsning

Visse sager, hvor der ydes

erstatning i overensstemmelse

med udtalelse fra AES, hvor

erstatningsudmålingen

åbenbar og beløbet er mellem

125.000 kr. og 1.000.000 kr.

Visse sager til en værdi mellem

125.000 kr. og 250.000 kr., hvor

ansøgningen i det væsentlige

imødekommes

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

61,8

514

–

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.1.1

Forslagets motivation

I medfør af forretningsordenens § 9 træffes afgørelse af nævnet efter stemmeflertal.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan et medlem af formandskabet uden deltagelse af

nævnets øvrige medlemmer træffe afgørelse i utvivlsomme og hyppigt forekommende

sager, hvis

1) erstatning skal ydes i overensstemmelse med dom i tilfælde, hvor ansøgeren har

retskrav på erstatning,

2) det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan imødekommes,

3) erstatning skal ydes i overensstemmelse med udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf.

§ 10 i lov om erstatningsansvar, i tilfælde, hvor erstatningsudmålingen er åbenbar, og

erstatningen ikke overstiger 1.000.000 kr., eller

4) erstatningen ikke overstiger 250.000 kr., og ansøgningen i det væsentlige

imødekommes.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 5, at et medlem af formandskabet kan

bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse i de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

2, og i de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. 3 og 4, hvis erstatningen ikke overstiger

125.000 kr.

I det omfang bemyndigelsen udvides til at svare til den bemyndigelse formanden har i

dag, vil der kunne spares sagsbehandlingstid og ventetid i procestrinene fra sekretariat

til formand.

5.1.2

Forslagets indhold

Forslaget vedrører punkt 3) og 4) ovenfor og omfatter,

1) at sekretariatet kan yde erstatning i overensstemmelse med udtalelse fra

Arbejdsskadestyrelsen (nu AES), jf. § 10 i lov om erstatningsansvar, i tilfælde, hvor

erstatningsudmålingen er åbenbar, og erstatningen ikke overstiger 1.000.000 kr.

2) at sekretariatet kan yde erstatning, når den ikke overstiger 250.000 kr., og

ansøgningen i det væsentlige imødekommes.

Det er en del af forslaget, at der fortsat gælder den begrænsning, at der er tale om

utvivlsomme og hyppigt forekommende sager.

Forslaget giver sekretariatet den tilsvarende kompetence til at træffe afgørelse, som

formanden har i dag.

5.1.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Der er to typer sager, hvor der spares ventetiden fra procestrinet

”sagsbehandler retter

og godkender sagsbehandling”

over ”sendes til formand” og til ”formand godkender”.

Gennemløbstiden fra det første til det sidste af tre trin er i gennemsnit 24 dage for sager

der er omfattet af forslaget.

Vi har estimeret de to sagspopulationer til at udgøre følgende antal:



Utvivlsomme og hyppigt forekommende sager, hvor der ydes erstatning i

overensstemmelse med udtalelse fra AES, hvor erstatningsudmålingen er åbenbar og

beløbet

mellem

125.000

kr.

1.000.000

kr.:

sager.

Dette tal er estimeret ud fra de sager, hvor der i 2017 blev udbetalt beløb mellem

125.000 og 1.000.000 for erhvervsevnetab og/eller varigt mén, som er de

erstatningsposter hvor der anmodes om udtalelse fra AES. Det drejer sig i alt om 55

sager. Det har ikke været muligt at identificere de sager som er utvivlsomme og

hyppigt forekommende. Det antages, at størstedelen af sager der forelægges AES er

veloplyste, og derfor estimeres det, at 80 pct. af sagerne vil have en kompleksitet, der

gør at de er egnede til at blive afgjort på sekretariatskompetence. I alt giver det 48

sager.



Utvivlsomme og hyppigt forekommende sager til en værdi mellem 125.000 kr. og

250.000 kr., hvor ansøgningen i det væsentlige imødekommes: 13,8 sager.

Dette tal er estimeret ud fra de sager, hvor der i 2017 blev udbetalt beløb mellem

beløbsgrænserne. Dette er i alt 61 sager. 38 af disse sager er omfattet af den

ovenstående sagspopulation, og restpopulationen er derfor 23 sager. Det har ikke

været muligt at identificere de sager, hvor ansøgningen i det væsentligste

imødekommes, og som er utvivlsomme og hyppigt forekommende. Der er estimeret, at

60 pct. af sagerne vil opfylde kriterierne, hvilket betyder at sagspopulationen er 13,8

sager for alle sager.

Det giver i alt 61,8 sager, hvor der for hver sag i gennemsnit reduceres med 24 dage i

gennemløbstid, hvorved den samlede gennemsnitlige gennemløbstid reduceres med 0,5

dage.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.1.4

5.1.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

En forhøjelse af beløbsgrænserne vil kræve en ændring af Erstatningsnævnets

forretningsorden.

5.1.4.2

Ingen

5.1.4.3

Adfærd og kompetencer

Investering

Forslaget kræver, at Erstatningsnævnets sekretariat fremover rent faktisk gør brug af

den udvidede kompetence, som sekretariatet tildeles.

5.1.4.4

Afhængigheder

Ingen væsentlige

5.1.4.5

Risici

Der er en risiko for, at kompetencen ikke udnyttes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.2

(1.2.) Formandskompetencer øges i visse typer sager

Sagsafgrænsning

Visse sager, hvor der ydes

erstatning i overensstemmelse

med udtalelse fra AES, hvor

erstatningsudmålingen

åbenbar og beløbet overstiger

1.000.000 kr.

Visse sager til en værdi mellem

250.000 kr. og 500.000 kr., hvor

ansøgningen i det væsentlige

imødekommes

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

25,2

1,1

605,4

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.2.1

Forslagets motivation

I medfør af forretningsordenens § 9 træffes afgørelse af nævnet efter stemmeflertal.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan et medlem af formandskabet uden deltagelse af

nævnets øvrige medlemmer træffe afgørelse i utvivlsomme og hyppigt forekommende

sager, hvis

1) erstatning skal ydes i overensstemmelse med dom i tilfælde, hvor ansøgeren har

retskrav på erstatning,

2) det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan imødekommes,

3) erstatning skal ydes i overensstemmelse med udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf.

§ 10 i lov om erstatningsansvar, i tilfælde, hvor erstatningsudmålingen er åbenbar, og

erstatningen ikke overstiger 1.000.000 kr., eller

4) erstatningen ikke overstiger 250.000 kr., og ansøgningen i det væsentlige

imødekommes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

I det omfang bemyndigelsen udvides, vil der kunne spares den ekstra

sagsbehandlingstid og ventetid, der er forbundet med at lade sagen behandle i

cirkulation eller ved nævnsmøde frem for at lade formanden afgøre den forinden.

5.2.2

Forslagets indhold

Forslaget vedrører punkt 3) og 4) ovenfor og omfatter,

1) at formanden kan yde erstatning i overensstemmelse med udtalelse fra

Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 10 i lov om erstatningsansvar, i alle tilfælde, hvor

erstatningsudmålingen er åbenbar.

2) at formanden kan yde erstatning, når den ikke overstiger 500.000 kr., og ansøgningen

i det væsentlige imødekommes.

Det er en del af forslaget, at der fortsat gælder den begrænsning, at der er tale om

utvivlsomme og hyppigt forekommende sager.

5.2.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget reducerer hver sag omfattet af forslaget med differencen i summen af

sagsbehandlingstid og ventetid, der er forbundet med at lade sagen behandle i

cirkulation eller ved nævnsmøde frem for at lade formanden afgøre den forinden. Denne

difference har vi beregnet til at være i gennemsnit 31 dage.

Vi har estimeret de to sagspopulationer til at udgøre følgende antal:



Utvivlsomme og hyppigt forekommende sager, hvor der ydes erstatning i

overensstemmelse med udtalelse fra AES, hvor erstatningsudmålingen er åbenbar og

beløbet overstiger 1.000.000 kr.: 12 sager. Dette estimeres på samme måde som

sagspopulationen i forslag 1.1, og med samme forsigtighedsprincip.



Utvivlsomme og hyppigt forekommende sager til en værdi mellem 250.000 kr. og

500.000 kr., hvor ansøgningen i det væsentlige imødekommes: 13,2 sager. Dette

estimeres på samme måde som sagspopulationen i forslag 1.1, og med samme

forsigtighedsprincip.

Det giver i alt 25,2 sager, hvor der for hver sag i gennemsnit reduceres med 31 dage i

gennemløbstid, hvorved den samlede gennemsnitlige gennemløbstid reduceres med 0,2

dage for alle sager.

5.2.4

5.2.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

En forhøjelse af beløbsgrænserne vil kræve en ændring af Erstatningsnævnets

forretningsorden.

5.2.4.2

Ingen

5.2.4.3

Adfærd og kompetencer

Investering

Forslaget kræver, at Erstatningsnævnets formand fremover rent faktisk gør brug af den

udvidede kompetence, som formanden tildeles.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.2.4.4

Afhængigheder

Ingen væsentlige

5.2.4.5

Risici

Der er en risiko for, at kompetencen ikke udnyttes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.3

(1.3) Nævnsstrukturen afskaffes, og ankenævn etableres

Sagsafgrænsning

Sager

der

nævnsmøder

cirkulation

behandles

eller

på

ved

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

546

0,62

220,2

-10

–

-8

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

4,2

2020

4,2

100

2021

4,2

100

2022

4,2

100

5.3.1

Forslagets motivation

Nævnsstrukturen anvendes på andre områder typisk ifm. klager eller anker, hvilket

imidlertid ikke er tilfældet med Erstatningsnævnet. Her tager nævnet stilling til

ansøgninger om tildeling af erstatning, uden at der tidligere er truffet en administrativ

afgørelse om spørgsmålet, og eneste efterfølgende klagemulighed er at indbringe

afgørelsen for domstolene i medfør af grundlovens § 63. Det indebærer en mere

begrænset domstolsprøvelse, idet domstolene som udgangspunkt er tilbageholdende i

prøvelsen af forvaltningens skøn.

Nævnet forelægges ca. 20 pct. af sagerne, og nævnsstrukturen medfører en længere

gennemløbstid for disse sager, da nævnsafgørelser kræver forberedelse og

fremsendelse af materialer, referatskrivning og tilretning af sager. Derudover knytter der

sig også administrative processer i forbindelse med sekretariatsbetjeningen af nævnet.

Der er ligeledes en styringsmæssig risiko forbundet med at have nævn, da nævnene er

endeligt ansvarlige for kvaliteten af afgørelser. Derfor kan ændringer i nævnets

sammensætning betyde ændringer i kravene til sagsbehandlingens dybde og

afgørelsernes længde. Dette forhold betyder, at det ikke er nævnssekretariatet alene,

der styrer, hvor lang gennemløbstiden skal være. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke

kan skabes et effektivt driftsmiljø i sekretariatets arbejde med sagerne, som kan sikre at

sagerne leveres til nævnet hurtigst muligt i den efterspurgte kvalitet.

5.3.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at nævnet nedlægges. I stedet omdannes nævnets sekretariat til et

sagsbehandlerkontor, som har kompetence til at træffe administrative afgørelser. Der

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

etableres en klageadgang gennem et ankenævn for at sikre, at der er adgang til en

prøvelse af afgørelsen i det administrative system.

5.3.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget består af to modsatrettede effekter. For det første vil en afskaffelse af

nævnsprocessen reducere den samlede gennemløbstid ved at en række procestrin

fjernes fra sagsbehandlingen. For det andet vil etablering af et ankenævn betyde en

længere gennemløbstid for de sager, der ankes.

Som følge af afskaffelse af nævnsprocessen vil gennemløbstiden blive reduceret med i

gennemsnit 40 dage for de sager som i dag behandles i cirkulation eller ved møde. De

40 dage er den tid, det i dag tager for sager at komme igennem nævnssystemet,

inklusive tilbageløb og ekstra arbejdsgange ifm. forberedelse af nævnsmateriale. Det

giver en reduktion i den samlede gennemløbstid på 7,3 dage for alle sager under ét.

For at skønne effekten af etableringen af ankeinstans, benyttes nøgletal fra

Patienterstatningen. Ankestrukturen i Patienterstatningen svarer til den struktur, der

ønskes implementeret i dette forslag, hvor sager kan ankes til Ankenævnet for

Patienterstatningen. Derudover er der et overlap mellem sagsporteføljerne i

Offererstatningsnævnet og Patienterstatningen, da begge nævn beskæftiger sig med

sager inden for erstatningsret.

Patienterstatningen behandlede i 2017 11.154 sager, hvoraf 8.030 sager blev afvist,

svarende til 72 pct. I Ankenævnet for Patienterstatningen blev der i 2017 anmeldt 3.100

sager. I Patienterstatningssager har borgere 1 måned til at indbringe en afgørelse fra

Patienterstatningen for ankenævnet, og grundet den korte frist forudsættes det, at

ovenstående tal kan sammenlignes. Ankenævnet for Patienterstatningen behandler

derfor cirka 38 pct. af de sager, der er blevet afvist i Patienterstatningen.

Ankenævnet for Patienterstatningen har en gennemsnitlig gennemløbstid på 5,2 mdr. Da

patienterstatningssager og offererstatningssager begge omhandler krav inden for

erstatningsretten, lægges det til grund, at et ankenævn for offererstatningssager vil have

en lignende gennemløbstid.

I offererstatningssystemet blev der ifølge Erstatningsnævnets årsrapport givet totale

afslag i 26 pct. af sagerne svarende til 710 sager i baseline. Det bemærkes, at afslag på

dele af kravene indeholdt i en afgørelse om delvis imødekommelse ikke registreres i

sagsbehandlingssystemet som afslag, hvorfor antallet af afslag reelt er højere. Hvis 38

pct. af disse 26 pct. af sagerne får en forlænget gennemløbstid på 5,2 måneder, vil det

svare til en ekstra gennemløbstid på 16,1 dag for alle sager. Den samlede effekt vil

derfor være en forøget gennemløbstid på 8,8 dage.

I 2017 blev der afsluttet 21 sager ved domstolene vedrørende erstatningsnævnets

afgørelser om offererstatning. Det har formodningen for sig, at der ved indførsel af et 2.

instanssystem vil være endnu færre sager, der vil blive indbragt for domstolene. Da tallet

i forvejen er meget lavt, er denne effekt ikke beregnet.

5.3.4

5.3.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget indebærer en række ændringer af offererstatningsloven, der forudsætter

nævnsbehandling. Der vil endvidere skulle gennemføres regler om klageadgang til et

klagenævn eller tilsvarende organ.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.3.4.2

Investering

Forslaget vil medføre, at udgifter til vederlag og nævnsmøder mv. ophører, mens der

samtidig vil skulle afholdes udgifter til etablering af en 2. instans behandling.

Udgifter til vederlag og nævnsmøder var totalt i 2017 0,7 millioner kroner.

2. instans behandling antages etableret ud fra samme model som Ankenævnet for

Patienterstatningen, herunder at ankenævnet også skal sekretariatsbetjenes og have

mulighed for at indhente supplerende oplysninger. Det oplyses, at Ankenævnet for

Patienterstatningen i 2017 realiserede en enhedsomkostning på 18.063 kr. for

erstatningsankesager. Ved behandling af 270 sager årligt, vil omkostningerne til at drive

ankenævnet dermed være 4,9 mio. kr. årligt.

I alt vil en afskaffelse af den nuværende nævnsstruktur og etablering af ankenævn

betyde nettoudgifter for 4,2 millioner kroner årligt.

5.3.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget vil betyde, at sekretariatet skal have juridiske kompetencer til at løse alle typer

sager. Det vurderes, at sekretariatet allerede i dag har disse kompetencer.

5.3.4.4

Afhængigheder

Forslaget hænger tæt sammen med den valgte organisatoriske forankring.

5.3.4.5

Risici

En afskaffelse af nævnsstrukturen med landsdommere som nævnsformænd vil

indebære en risiko for, at afgørelsernes gennemslagskraft mindskes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.4

(2.1.) Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Justitsministeriets turnusordning

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.4.1

Forslagets motivation

Det fremgår af Civilstyrelsens årsrapport for 2017, at sagsbehandlerne i Civilstyrelsen

som udgangspunkt er fuldmægtige, der ansættes på Justitsministeriets område, således

at de skal gøre tjeneste i Civilstyrelsen i 3-4 år og således, at de som hovedregel skal

arbejde i to af styrelsens kontorer. I Erstatningsnævnets tilfælde har hovedparten af de

fuldmægtige sekretariatet som ”første kontor”, hvilket betyder, at de nye medarbejdere

ofte slet ingen erfaring har hverken med indholdet i arbejdet eller med at arbejde i

Civilstyrelsen (eller inden for Justitsministeriets ressortområde for den sags skyld, idet de

ofte er nyuddannede).

Erstatningsnævnets sekretariat omfatter i vores baselineår i gennemsnit 16,9

medarbejdere, hvoraf de 13,7 medarbejdere er juridiske fuldmægtige, der er ansat inden

for Justitsministeriets turnusordning. Det betyder, at en meget stor del af sekretariatets

medarbejdere i gennemsnit er ansat i 1,75 år, hvilket giver en personaleomsætning for

denne gruppe på ca. 57 pct. Oplæring af de nye medarbejdere er ressourcekrævende

både for den enkelte nye medarbejder og for de mere erfarne kolleger, som skal lære de

nye op, og turnusordningen er i sin nuværende form derfor en stor udfordring i forhold til

at nå en høj gennemsnitlig produktivitet blandt medarbejderne i Erstatningsnævnets

sekretariat.

5.4.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets

turnusordning og Civilstyrelsens interne rokeringsordning. Forslaget omfatter også, at

delt tjeneste for sekretariatets medarbejdere afskaffes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.4.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Vi har taget afsæt i antallet af medarbejdere i 2018 og den gennemsnitlige og forudsatte

turnus i Civilstyrelsen under ét ved beregning af personaleomsætning for juridiske

fuldmægtige, som er den gruppe, der er omfattet af Justitsministeriets turnusordning. Vi

har valgt ikke at anvende den faktiske personaleomsætning i 2017, som ellers udgør

baseline, da 2017 i forhold til personaleomsætning var et meget specielt år som følge af

udflytningen i 2017.

Den beregnede personaleomsætning for juridiske fuldmægtige i Erstatningsnævnets

sekretariat udgør 57 pct., jf. ovenfor. Den gennemsnitlige personaleomsætning for

fuldmægtige (jurister og økonomer) i staten udgjorde 21 pct. fra 3. kvartal 2016 til 3.

kvartal 2017. Ved at undtage Erstatningsnævnets sekretariat fra turnusordningen, er der

derfor forudsat en årlig personaleomsætning på 2,3 juridiske fuldmægtige i stedet for 6,2

juridiske fuldmægtige. Det svarer til, at der årligt er 3,9 færre medarbejdere, der skal

læres op.

Som det fremgik af kapitel 3, har vi i samarbejde med en erfaren medarbejder estimeret

en indfasningsprofil for nye medarbejdere, som både omfatter den enkelte medarbejders

produktivitet i begyndelsen af ansættelsen i sekretariatet samt det ressourcetræk ved

oplæring, som fragår den mere erfarne medarbejder, som i dag lærer den nye op. Den

nye medarbejders produktivitet hhv. den mere erfarne medarbejders produktivitetstab

ved oplæring fremgår af graferne nedenfor.

Indfasningsprofil for ny medarbejder og ressourcetræk på erfaren medarbejder

Ny medarbejder (indfasning)

Erfaren medarbejder (oplæring)

Note: Y-akserne viser produktivitet hhv. ressourcetræk, mens x-akserne angiver måneder. Den sorte streg er

medarbejdere i 1. kontor (nyuddannede), mens den røde streg er medarbejdere i 2. kontor. Figurerne viser, at

efter seks måneder er en ny medarbejder, der har sekretariatet som 1. kontor fuldt produktiv, og der fragår ikke

længere produktion fra den erfarne medarbejder til oplæring, mens effekten går noget hurtigere for ansatte der har

sekretariatet som 2. kontor.

Under forudsætning af at halvdelen af turnus-ansatte fremadrettet vil være 2.

kontoransatte, og når der tages hensyn til både produktivitetstabet ved indfasning af ny

medarbejder hhv. oplæring ved erfaren medarbejder, betyder det forhold, at der

forventes en reduktion i personaleomsætning på 3,9 medarbejdere årligt en årlig gevinst

på 1,0 effektive sagsbehandlerårsværk.

Da al den tid, der vindes, er effektiv sagsbehandlingstid svarer gevinsten til 224 effektive

sagsbehandlerdage. Det fremgik af kapitel 3, at en sag i gennemsnit tager 0,62 dage i

effektiv sagsbehandlingstid at udarbejde, og at den gennemsnitlige gennemløbstid for en

sag er 220,8 dage. Dermed er gevinsten ved forslaget en øget produktivitet på 351

sager gange 220,8 dage svarende til en reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid

på 77.421 dage for alle sager.

Udover gevinsten forbundet med reduktion af indfasning og oplæring, er der en

produktivitetsgevinst forbundet med ophør af delt tjeneste. Der er 4 medarbejdere i

Erstatningsnævnets sekretariat, som gør delt tjeneste 1 dage om ugen. Ophør af delt

tjeneste giver over et år en gevinst på 70 arbejdsdage. Der er her ikke tale om effektive

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

arbejdsdage, men om almindelige arbejdsdage. Det fremgik af kapitel 3, at en sag tager

1,1 arbejdsdage at udarbejde. Ophør af delt tjeneste giver dermed en reduktion af den

gennemsnitlige gennemløbstid på 14.075 dage.

Det er Civilstyrelsen, der afholder både tillægget til delt tjeneste samt arbejdslønnen for

de dage, hvor medarbejderen gør delt tjeneste, hvorfor ophør af delt tjeneste er en

direkte produktivitetsgevinst for Erstatningsnævnets sekretariat. Der er i beregningen

ikke indregnet værdien af tillægget til delt tjeneste.

Den samlede gevinst ved forslaget, som består af gevinst i forhold til indfasning,

oplæring og delt tjeneste er således en reduktion i den samlede gennemløbstid på

91.486 dage for alle sager.

Tabellen nedenfor giver overblik over gevinstens sammensætning i effektiv

sagsbehandlingstid og den heraf afledte reduktion i gennemsnitlig gennemløbstid.

Forslagets reduktion i gennemsnitlig gennemløbstid

ÅRSAG

GEVINST

TIL

REDUKTION I TOTAL

GENNEMLØBSTID (DAGE)

REDUKTION

GNS.

GENNEMLØBSTID (DAGE)

Indfasning

Oplæring

Delt tjeneste

I alt

43.001

34.410

14.075

91.486

15,8

12,6

5,2

33,6

5.4.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.4.4.1

Juridiske forudsætninger

Umiddelbart ingen.

5.4.4.2

Investering

Forslaget medfører færre udgifter til transaktionsomkostninger ved medarbejderskrift.

Denne gevinst er meget begrænset og ikke indregnet i forslaget.

5.4.4.3

Adfærd og kompetencer

Ingen særlige

5.4.4.4

Afhængigheder

Forslaget kræver, at Justitsministeriet er indstillet på at undtage Erstatningsnævnets

sekretariat fra ministeriets turnusordning, og at den interne rokeringsordning i

Civilstyrelsen bringes til ophør, for så vidt angår Erstatningsnævnets sekretariat.

5.4.4.5

Risici

Forslaget rummer en risiko for, at ansættelse i Erstatningsnævnets sekretariat vil blive

mindre attraktivt for unge jurister, når det ikke er omfattet af turnusordningen og den

heraf afledte mulighed for ansættelse i anklagemyndigheden og indstationering i

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

departementet. Denne risiko vil kunne mindskes ved indførelse af en mere fleksibel

ordning, fx med mulighed for forlænget turnus i sekretariatet.

Det er dog vores indtryk, at udflytningen til Viborg og den heraf afledte voldsomme

personaleomsætning med hovedsageligt medarbejdere bosiddende i pendlerafstand fra

Viborg har medført, at ønsket blandt medarbejderne om at indgå i turnusordningen er

mindre, end det var, da Civilstyrelsen var hjemmehørende i København.

Da rekrutteringsgrundlaget blandt jurister i området, som blandt andet rummer Vestre

Landsret, Statsadvokaten i Viborg, Nævnenes Hus m.fl., er godt, er det vores vurdering,

at risikoen for, at forslaget medfører udfordringer med at rekruttere kvalificerede juridiske

medarbejdere, er begrænset.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.5

(2.2.) Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

administrativt personale justeres

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Nej

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.5.1

Forslagets motivation

Medarbejderne i Erstatningsnævnets sekretariat har i løbet af analysen peget på, at de

varetager en række opgaver, som med fordel kunne samles og løses af administrativt

personale eller studenter. Ved opgaveglidning af disse opgaver vil der kunne frigøres en

lønsum, som vil kunne anvendes til ansættelse af mere personale, hvorved

produktionskapaciteten forøges.

5.5.2

Forslagets indhold

Som en del af analysen blev der i en periode på tre uger gennemført tidsregistrering på

opgaveniveau blandt de juridiske medarbejdere. Der var i tidsregistreringen mulighed for

at kontere på fire typer opgaver, som er egnet til opgaveglidning. Disse fire opgavetyper

fremgår af tabellen nedenfor, ligesom det er angivet, hvad timeforbruget opregnet til et år

med afsæt i tidsregistreringsdata udgør. Det bemærkes, at timeforbruget er angivet ud

fra den nuværende bemanding i Erstatningsnævnets sekretariat, og ikke bemandingen i

baselineåret 2017. Derfor skal der foretages en omregning mellem årene. I

tidsregistreringsperioden var bemandingen 20 fuldtidsårsværk, mens bemandingen i

2017 i gennemsnit var 14,9 årsværk svarende til 75 pct. af bemandingen i

tidsregistreringsperioden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Tidsregistrering på enkle opgavetyper

OPGAVE

TIMEFORBRUG

ÅR 2018

TIMEFORBRUG

ÅR

2017,

ESTIMERET

Administration

sagsbehandling

Administration

nævnsbetjening

Administration

opgaver

Administration

ifm.

975,7

726,9

Administrativ

369,6

275,4

Øvrige

administrative

433,8

323,2

Juridisk sagsbehandling - Lettere juridisk

sagsbehandling

1773,8

1321,5

De tre første opgavetyper er egnede til at opgaveglide til en administrativ medarbejder,

mens den fjerde opgavetype egner sig godt til at blive varetaget af en stud. jur.

Forslaget omfatter derfor, at disse opgaver samles og placeres hos en administrativ

medarbejder hhv. en stud. jur.

5.5.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Det er antaget at de tre administrative opgaver kan overlades til en administrativ

medarbejder, mens den lettere juridiske sagsbehandling opgaveglides til en student.

Det giver nedenstående potentiale. Timepriserne er beregnet med afsæt i ISOLA-

databasens tal for Civilstyrelsen for 2. kvartal 2018 med overheadomkostninger og

effektive timer på hhv. 210.000 kr. og 1.436 timer.

Potentiale ved opgaveglidning

OPGAVE

TIMER

Fuldmægtig

TIMEPRIS

Administrativ

Student

POTENTIALE

Administration

Lettere juridisk

sagsbehandling

I alt

1.002

448

439

87.196

1.321

448

117,2

418.645

505.841

Det økonomiske potentiale ved opgaveglidningen svarer til, at der kan ansættes en

juridisk medarbejder i 158 dage pr. år. En juridisk medarbejder løser i gennemsnit en sag

på 1,1, arbejdsdag, så potentialet svarer til, at der kan blive løst 143 sager med en

gennemsnitlig gennemløbstid på 220,8 dage. Forslaget giver dermed en effekt på

31.622 dage i samlet gennemløbstid og en reduktion på 11,6 dage i den gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.5.4

5.5.4.1

Ingen

5.5.4.2

Ingen

5.5.4.3

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Investering

Adfærd og kompetencer

Medarbejderne skal vænne sig til at overlade de opgavegledne opgaver til administrative

medarbejdere og stud.jur. Forslaget kræver, at der skabes et godt samarbejde om dette,

når sagen skifter hænder.

Der skal muligvis ske oplæring af administrativ medarbejder og stud.jur., men da

opgaverne er simple, forventes dette alene at være nødvendigt i begrænset omfang.

5.5.4.4

Ingen

5.5.4.5

Risici

Afhængigheder

Der er risiko for, at potentialet i et vist omfang udhules af transaktionsomkostninger ved

skift af hænder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.6

(2.3.) Rådighedsforpligtelse anvendes til

bunkebekæmpelse

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

Delvis

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

2021

2022

5.6.1

Forslagets motivation

De juridiske fuldmægtige i Erstatningsnævnets sekretariat er omfattet af en

rådighedsforpligtelse, for hvilken der ydes et rådighedstillæg. Tilsvarende gælder for

specialkonsulenterne, at de skal udføre arbejde ud over den almindelige gennemsnitlige

arbejdstid, hvis det bliver dem pålagt.

Erstatningsnævnet er i en ekstraordinær situation med en stor bunke og omfattende

problemer med at holde sagsbehandlingen inden for rimelige gennemløbstider. Der er

derfor grundlag for at anvende den adgang til en ekstra indsats hos medarbejderne, som

sekretariatet har mulighed for.

5.6.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at rådighedsforpligtelsen udnyttes halvt for alle sekretariatets

medarbejdere i 2019, hvorefter der forudsættes at være etableret en stabil drift, som ikke

i samme omfang som i dag kan begrunde brug af rådighedsforpligtelsen.

Forslaget medfører således, at alle akademiske medarbejdere i Erstatningsnævnets

sekretariat, der ikke merarbejder, pålægges at arbejde 10 timer i kvartalet i stedet for de

nuværende seks, så længe der er en ekstraordinær situation på offererstatningsområdet.

Forslaget vil kun have en effekt i bunkebehandlingsperioden, som i denne rapport

forudsat til at vare ét år.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.6.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Fuldmægtige, der tager merarbejde, har allerede udnyttet deres rådighedsforpligtelse,

og disse medarbejdere

–

der efter det oplyste udgør 29 pct. af medarbejderne

–

indgår

derfor ikke i beregningen af potentialet. Medarbejdere, som ikke merarbejdede,

udnyttede i gennemsnit 5,95 timer pr. kvartal af deres rådighedsforpligtelse. Der er

dermed en ekstra produktionskapacitet på 4,05 timer per fuldmægtig, der ikke

medarbejder, svarende til 2,9 timer per medarbejder per kvartal.

I 2017 var der 14,9 juridiske årsværk i Erstatningsnævnets sekretariat. Ved den

beskrevne udvidelse af rådighedsforpligtelsen giver det en udvidelse af

produktionskapaciteten på 172,5 effektive timer på et år. Den effektive

sagsbehandlingstid pr. sag er 0,62 dage svarende til 4,6 timer. Forslaget giver således

en produktivitetsgevinst på 37,5 sager. Gennemløbstiden for en sag er 220,8 dage,

hvorved forslaget giver en samlet reduktion af gennemløbstiden på 8.281 dage svarende

til en gennemsnitlig reduktion i den samlede gennemløbstid på 3 dage.

5.6.4

5.6.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Rådighedstillægget ydes som kompensation for at påtage sig en rådighedsforpligtelse

og forpligtelse til merarbejde på op til 20 timer pr. kvartal samt for fleksibilitet generelt.

Rådighedsforpligtelsen kan ikke bruges til en systematisk udvidelse af den almindelige

arbejdstid.

Bunkebekæmpelsen antages at være midlertidig, og en anvendelse af

rådighedsforpligtelsen til dette formål vurderes derfor umiddelbart at falde inden for

rammerne af rådighedsforpligtelsen.

5.6.4.2

Investering

Det er forudsat, at brug af rådighedsforpligtelsen ikke honoreres særskilt, hverken til

fuldmægtige eller til specialkonsulenter. Efter det oplyste er fuldmægtige honoreret for op

til 20 timers arbejde i kvartalet via rådighedsbeløbet, mens det er en del af

specialkonsulenternes ansættelsesvilkår i et vist omfang at arbejde over uden særskilt

honorering.

5.6.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at medarbejderne indvilliger i at honorere rådighedsforpligtelse og i en

periode påtage sig 10 timers ekstra arbejde i kvartalet.

5.6.4.4

Ingen

5.6.4.5

Risici

Afhængigheder

Forslaget kan skabe utilfredshed og i værste tilfælde personaleafgang blandt

medarbejdere, både i forhold til at blive bedt om at arbejde mere og i forhold til, at det

forudsættes at ske uden særskilt honorering.

Hvis forslaget medfører personaleafgang, udhules gevinsten.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.7

(2.4.) Der etableres flow og bunken isoleres

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

136

–

170

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Ændring i årlig drift (mio. kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

4,9

2020

11,7

7,5

2021

7,5

100

2022

7,5

100

5.7.1

Forslagets motivation

Sekretariatet har i dag organiseret arbejdet ud fra en opdeling af sagsporteføljen i nye

sager, postsager (genoptagelser) og forlodssager (sager der kan afgøres på mindre end

en time). For nye sager og postsager var der i juni 2018 en bunke på 2.929 sager i alt,

fordelt på 1.048 nye sager, 1.431 postsager og 450 forlodssager. I hver bunke trækker

sagsbehandleren den ældste sag. Den ældste sag i bunken af nye sager var i juni 2018

ansøgt i december 2016, og den ældste postsag i bunken var i juni 2018 ansøgt marts

2016. Det bemærkes, at ovenstående tal er fra 1. juni 2018, og derfor stemmer tallene

ikke med baseline.

Det er den tid, hvor sagen venter på at blive afgjort, der bidrager med langt hovedparten

af den lange gennemløbstid for sagerne. Bunkernes størrelse betyder, at der ikke er

blevet optimeret på de øvrige dele af ventetiden, som skyldes, at sagen afventer

dokumentation fra eksterne parter, eller at sagen ligger mellem to led i

sagsbehandlingen som beskrevet i end-to-end kortlægningen.

Ventetid i bunke medfører også, at sagens kompleksitet øges, da der i mange sager

løbende ansøges om nye krav, som alle kræver yderligere administration og

sagsbehandling.

Derudover er der, som beskrevet i end-to-end kortlægningen en række sagstrin, som

medfører tilbageløb og ikke-værdiskabende administration og sagsbehandling. Der

foretages indledende sagsgennemgang og tjek for korrekthed i både

sekretariatslederens postgennemgang, sekretariatsteamets indledende læsning samt i

visitation.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Konsekvensen af den nuværende gennemløbstid er yderligere, at der bliver brugt

betydelige mængder af tid på at besvare telefonopkald og administrere post, herunder

aktindsigt på sager, der ikke er taget til behandling endnu. Denne tid går direkte fra

medarbejdernes effektive sagsbehandlingstid.

5.7.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at den nuværende bunke af sager på tværs af sagstyper isoleres,

og at der etableres et sagsflow for alle nye sager, hvor der fremover rejses

erstatningskrav. Der etableres et team der sikrer at alle nye sager behandles med det

samme i en optimeret sagsgang, mens et andet team tager sig af bunkebekæmpelsen

på alle sager samt nye krav, der knytter sig til sager, der allerede ligger i bunken. Nye

erstatningskrav, der rejses i verserende sager hører således også ifølge forslaget til i

bunkebekæmpelsesenheden.

5.7.2.1

Isolering af bunke

Forudsætningen for, at et nyt sagsflow kan sikre lavere gennemløbstider, er, at bunken

af verserende sager isoleres. Forslaget indebærer, at nye sager og postsager samles til

én bunke, da de alle vedrører krav der endnu ikke er sagsbehandlet. Bunken

sagsbehandles af et antal medarbejdere, der frigives fra den ordinære drift, og kun

beskæftiger sig med at nedbringe bunken. Nye medarbejdere oplæres i sagsbehandling

i regi af bunkebekæmpelsen for at minimere forstyrrelsen af den ordinære drift. Enkelte

medarbejdere i bunkebekæmpelse tildeles rollen som

”flyvere”,

som kan indgå i det

normale sagsflow, hvis der er udsving i antallet af nye ansøgninger.

Som et led i etableringen af bunken, screenes alle sager for, hvilke krav sagen

omhandler, så det er muligt at estimere, hvor mange krav der skal efterkommes og

dermed hvor meget sagsbehandlingstid, der ligger i bunken. Denne screening forventes

at tage 0,1 sagsbehandlerdag per sag. Bunken vil være fjernet efter en periode, som

afhænger dels af antallet og kompleksiteten af kravene, dels af hvor mange

medarbejdere det er muligt at få frigivet eller tilført til bunkebekæmpelsen.

Det vil være en del af screeningen af sagerne i bunken at vurdere, om de materielt

passer ind i et flow-system. Sager, der materielt passer hertil, skal behandles efter

flowprincipper for at forebygge, at sagerne alene opdeles i bunke og flow baseret på en

vilkårlig skæringsdato. Det er i beregningen forudsat, at de sager fra bunken, der

materielt passer til flow, behandles efter flow-principper af medarbejdere, der er afsat til

bunkebekæmpelse.

5.7.2.2

Etablering af sagsflow

Forslaget indebærer, at sagsbehandlingen af nye sager optimeres, så disse sager

hurtigere kan blive afgjort. Dette gøres ved at fjerne spildopgaver og overflødige

sagstrin, samt ved at reducere de interne ventetider markant.

Forudsætningen for, at sagsflowet kan optimeres, er, at der etableres én indgang for

sager og foretages en oplysning af sagen hos sekretariatsteamet. Det betyder, at sagen

og de tilhørende krav er dokumenterede og lagt i sagsbehandlingssystemet, før sagen

lægges til visitering og sagsbehandling. Der etableres dermed ét sagsbehandlingsflow,

hvor sagen læses, vurderes og der skrives udkast til en afgørelse, og spildarbejde i

sagsbehandlingen såsom procesdokumentation, kontakt til ansøger mv. minimeres. Et

aggregeret billede af det nye flow er illustreret herunder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Nyt sagsflow for behandling af offererstatningssager

Anklagemyndighed:

Fremsender ansøgning

ved dom / afslutning af

sag

Sekretariatsteam:

Opretter sag, indhenter

oplysninger i sag

Ansøger og

anklagemyndighed:

Sender oplysninger på

anmodning fra

sekretariat

Sagsbehandler

Skriver indstilling til

afgørelse

Sekretariat, formand

eller nævn:

A fgør ansøgning

Sekretariatsteam:

Meddeler afgørelsen til

involverede parter

Anklagemyndighed:

Udbetaler og sender

sagen til regres hos

politiet

5.7.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslagets effekter på gennemløbstider og bemanding ses af nedenstående tabel:

Forslagets effekter på gennemløbstider og bemanding ved uændret sagsindtag og produktivitet

DRIFT I 2017

UNDER

BUNKEAFVIKLING

EFTER IMPLE-

MENTERING AF

FORSLAG

DIFFERENCE FØR

OG EFTER

Gennemløbstid

Antal

ÅV

til

sagsbehandling (varig)

Lønudgifter

til

sagsbehandling*

løbende

220,8

14,9

6,7

N/A

19,0

23,0

11,9

15,3

1,3

50,2

21,0

14,2

-170,6

6,1

Antal ÅV til bunkeafvikling (1 år)

løbende

7,5

Lønudgifter til bunkeafvikling,

interne sagsbehandlere

Omkostninger til ekstern bistand

*Note: det bemærkes, at beregningerne forudsætter uændret produktivitet og sagsindtag. En række af forslagene fra denne analyse øger produktiviteten og

begrænser sagsindtaget eller forenkler sagsbehandlingen. Begge dele vil gøre ressourcebehovet mindre end i den her angivne tabel. Effekterne af dette er

beskrevet nærmere i kapitel 8.

Det fremgår af tabellen, at afviklingen af bunken kræver 23 fuldtidsmedarbejdere i 1 år.

Ved en årsværkomkostning på ca. 644.000 kr. (trukket fra ISOLA databasens oversigt

over omkostninger til fuldmægtige i Civilstyrelsen 2. kvartal 2018 inklusive overhead),

kræver dette en investering på 15,3 millioner, hvis bunken ønskes afviklet af interne

sagsbehandlere.

For at opretholde flow estimeres der et ressourcebehov på 21 årsværk, fordelt på 5

administrative

medarbejdere

jurister.

Til

sammenligning

havde

Erstatningsnævnets sekretariat i 2017 en faktisk dimensionering på 14,9 årsværk

eksklusive sekretariatschef og souschef. Den store forskel skyldes, at der fremadrettet

sikres ledig kapacitet til, at sager kan løftes, så snart de kommer ind.

Det bemærkes, at dimensioneringen er beregnet ud fra den nuværende produktivitet per

årsværk i sekretariatet samt det nuværende sagsindtag og kompleksiteten heri. Der er

med afsæt i nærværende analyse gode muligheder for at forbedre produktiviteten,

herunder ikke mindst ved at undtage sekretariatet fra Justitsministeriets turnusordning og

ved at forbedre driftsledelsen i sekretariatet, ligesom en række forslag nedbringer

antallet af sager samt kravene til sagsbehandling af disse, herunder eksempelvis forslag

om bagatelgrænse samt om automatisk tilkendelse af krav på under 3.500 kr.

Herunder er de enkelte komponenter i ovenstående tabel beskrevet i detaljer.

5.7.3.1

Effekt på den samlede gennemsnitlige gennemløbstid

I dag har sager en gennemsnitlig gennemløbstid på 220,8 dage. I et optimeret flow

forventes den gennemsnitlige gennemløbstid at blive nedbragt til 50,2 dage, når bunken

er fuldt afviklet. Denne gennemløbstid forudsætter, at sekretariatsteamet ved oprettelse

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

af sagen efterspørger manglende akter fra både politi og anklagemyndighed samt

ansøger i samme arbejdsgang. Derudover forudsætter forslaget, at sagsbehandlingen

først igangsættes, når sagen er fuldt oplyst, hvor sagen kan afgøres eller lægges til

godkendelse hos en underskriftsberettiget i sekretariatet, formand eller nævn.

5.7.3.2

Forudsætning for afvikling af bunken

Bunken indeholder i dag (juni 2018) 2.929 sager. Bunkens sager har nu (juni 2018) en

samlet gennemløbstid på 1.063.280 dage. Sagerne i bunken vil være mere komplekse,

end de sager, der er afsluttet i vores baseline, da de lette sager tages i visitationen, før

de øvrige sager lægges i bunken. Derfor estimeres sagsbehandlingstiden for sager i

bunken til at være det samme som for postsager, 0,9 effektive dage per sag svarende til

en samlet pulje af sagsbehandlingstid på 2636,1 dage. Ved at benytte

produktivitetsindeks fra 2017 på 58 procent, og under hensyntagen til seks ugers ferie

årligt, betyder dette, at afvikling af bunken kræver 23 årsværk. Figuren nedenfor

illustrerer hvor hurtigt bunken kan afvikles afhængigt af hvor mange medarbejdere der

arbejder fuld tid med bunkeafvikling.

Afvikling af bunke ved forskelligt ressourcetræk

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

8 medarbejdere

15 medarbejdere

10 medarbejdere

23 medarbejdere

Figuren viser, at afviklingen af bunken vil variere med den mængde

sagsbehandlingskapacitet der lægges i bunkebekæmpelse. I figuren ovenfor er

indskrevet profiler for sagsbunken over tid for 8, 10, 15 og 23 fuldtidsmedarbejdere, der

alle er oplærte og fuldt dedikerede til bunkebekæmpelsen. Bunken kan i disse tilfælde

være nedbragt på henholdsvis 2,8 år, 2,25 år, 1,5 år og 1 år

Gennemløbstiden for sager i bunke vil afhænge af, hvilke sager der afvikles først i løbet

af bunkeafviklingen, og hvor mange af sagerne der kræver oplysning hos AES. For

bunken af verserende sager pr. 1. juni 2018, vil der med en afvikling i løbet af 2019 være

en gennemsnitlig gennemløbstid på mellem 360 og 670 dage.

Det bemærkes at det ikke er kortlagt hvor komplekse sagerne i bunken er, og den

anslåede gennemløbstid kan derfor være højere eller lavere.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.7.3.3

Dimensionering af Erstatningsnævnets sekretariat til opretholdelse af flow

Det er en forudsætning for forslaget, at der bevares tilstrækkelig kapacitet i

Erstatningsnævnets sekretariat til at forebygge, at der genopstår bunker. I modsat fald vil

forslagets effekt ikke kunne realiseres. For at sikre, at der ikke etableres en ny bunke på

et senere tidspunkt, skal Erstatningsnævnets sekretariat dimensioneres til kontinuert at

kunne håndtere den mængde sager, der kommer ind.

For at beskrive antallet af indkomne sager, anvendes i Erstatningsnævnet begrebet

”sagsforløb”. Et

sagsforløb hos Erstatningsnævnet kan fordeles på tre typer, hvoraf de

første to fører til oprettelse af en sag, mens det tredje alene tillægges en verserende

sag:

Sagsforløbet vedrører en hændelse, der ikke tidligere har været behandlet i nævnet

(”nye sager”, herunder ”forlodssager”).

Sagsforløbet vedrører en hændelse, der tidligere har været behandlet i nævnet,

sagen er lukket, og der udestår dermed ikke sagsbehandling af verserende krav på

tidspunktet for henvendelsen (”postsager”).

Sagsforløbet vedrører en hændelse, der enten tidligere har været behandlet i nævnet

eller ikke tidligere har været behandlet i nævnet, og hvor der afventes eller pågår

sagsbehandling, det vil sige, at sagen er verserende

(verserende ”nye sager” eller

verserende ”postsager”).

Erstatningsnævnets sekretariat har oplyst, at indtaget af nye sagsforløb i kategori 1 og 2

totalt har udgjort 4.444 nye sagsforløb pr. år i gennemsnit fra 2013-2017. Det oplyses

derudover, at det ikke er muligt at oplyse antallet af nye sagsforløb i kategori 3, da der

ikke foretages særskilt registrering af senere nye sagsforløb i verserende sager, hvor det

oprindelige sagsforløb endnu ikke er afgjort.

Beregningen af den fremtidige dimensionering vil være usikker, dels fordi der ikke kan

tages højde for den mængde sagsbehandlingstid, det kræver at behandle nye

sagsforløb i bunken, og dels fordi beregningen af den nødvendige dimensionering tager

afsæt i produktiviteten i Erstatningsnævnets sekretariat i 2017. Ved realiseringen af

forslagene fra denne analyse vil produktiviteten øges væsentligt, hvilket betyder at

kapacitetsbehovet reduceres. Dertil skal lægges, at en del af forslagene betyder, at der

vil være behov for mindre sagsbehandling, fx hvis små krav stort set ikke skal

behandles, og hvis arbejdsskadesager ikke længere tilgår Erstatningsnævnets

sekretariat. Det er vores vurdering, at effekten af løsningsforslagene reducerer

kapacitetsbehovet betydeligt mere, end kapacitetsbehovet undervurderes ved ikke at

indregne kategori 3 sagsforløb.

For at estimere det samlede kapacitetsbehov er der taget udgangspunkt i det designede

sagsflow. I sagsflowet antages det, at der benyttes i gennemsnit 3,5 timers juristtid og

1,0 time hos administrative medarbejdere pr. sag som angivet i tabellen herunder. Det

lave timeforbrug for

”postsager”

i flow skyldes, at der ved opretholdelse af flow forventes,

at genoptagelser vil blive sagsbehandlet hurtigere efter den første afgørelse, og det er

dermed muligt at behandle sagerne hurtigere. Dette er omvendt af i dag, hvor

”postsager” oplyses at være tungere end øvrige sager.

Fordelingen mellem sagerne baserer sig på de førnævnte oplyste 4.444 nye sagsforløb i

alt. Det fremgår af Erstatningsnævnets årsberetning, at der i gennemsnit i 2013 -2017

blev modtaget 2.582

”nye sager”. De

resterende 1.862 forudsættes derfor at være

”postsager”.

Erstatningsnævnets sekretariat estimerer, at 1/3 af nye sager er

forlodssager, svarende til 861 sager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Dimensioneringsbehov i flow ved uændret sagsindtag og produktivitet

ANTAL NYE SAGSFORLØB

(GNS. 2013-2017)

TIDSFORBRUG I

JURISTER (TIMER)

FLOW,

TIDSFORBRUG I FLOW,

ADMINISTRATIVE

MEDARBEJDERE (TIMER)

Ny sag

Forlodssag

Genoptagelser (postsag)

I alt/gennemsnit

1721

861

1.862

4.444

4,8

1,0

3,4

3,5

1,5

0,6

0,8

1,0

Som tidligere nævnt er der lagt til grund, at den effektive andel af arbejdstiden er på 58

pct. Ved en samlet arbejdstid på 220 dage per år kræver sagsbehandlingen i flow 16,3

sagsbehandlerårsværk og 5 sekretærårsværk.

Når bunken er endeligt afviklet, vil sekretariatet få frigjort tid, der ellers er gået med at

håndtere bunken og de borgere der har haft sager i bunken. Det betyder, at der kan

spares tid på telefonbetjening. I dag anvendes 3,3 pct. af sekretariatets tid på

telefonbetjening af borgere. Det forventes, at henvendelser til sekretariatet vil blive

reduceret med 90 pct. Dette svarer til 0,3 årsværk.

Den samlede dimensionering bliver derfor 16 jurister og 5 administrative medarbejdere

når bunken er afviklet. Denne dimensionering skal regnes separat fra dimensioneringen

af bunkebekæmpelsen, da ressourcer fra sagsflow ikke bør bruges til

bunkebekæmpelse.

Som nævnt vil dimensioneringsbehovet blive mindre, når produktiviteten stiger, og hvis

sagsindtaget falder og kræver færre sagsbehandlingsskridt ved gennemførelsen af

forslagene fra denne analyse.

5.7.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.7.4.1

Juridiske forudsætninger

Det følger af bl.a. praksis fra Folketingets Ombudsmand, at en myndighed gerne må op-

eller nedprioritere sine arbejdsopgaver og sager. Myndigheden skal dog sikre sig, at

prioriteringen sker på baggrund af saglige kriterier og hensyn, og at nedprioriterede

sager ikke får en urimelig lang gennemløbstid, henset til sagens karakter mv.

Det er normalt og sagligt både at behandle yngre og ældre sager samtidig af hensyn til

at sikre, at der bliver afviklet på myndighedens ældste sager samtidig med, at der ikke

sker en ophobning af nye sagspukler, og at der sikres en rimelig gennemsnitlig

gennemløbstid. Ved prioriteringen af, hvilke sager der skal behandles, må der dog ikke

ske forskelsbehandling på usagligt grundlag.

Det er således ikke udelukket at udarbejde en sagsafviklingsplan, der i forskellige

sagsbehandlingsspor prioriterer både at behandle yngre og ældre sager. Det vurderes,

at alle Erstatningsnævnets sager, der materielt/praktisk passer ind i det nye flow-system,

bør behandles i dette hurtigere, mere effektive system.

Sager skal desuden behandles inden for rimelig tid. Det gælder også, selvom der

gennemføres større eller mindre omorganiseringer og omstruktureringer. I forbindelse

med større omorganiseringer og omstruktureringer vil det dog efter omstændighederne

kunne accepteres, at der går en vis, begrænset tid, før gennemløbstiden når et normalt

og acceptabelt niveau.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Erstatningsnævnets gennemsnitlige gennemløbstid (omkring 220 dage) og

gennemløbstiden på de ældste sager (omkring 2 år) er allerede lang og for de ældste

sager også urimeligt lang. Implementeringen af det nye flow og bunkebekæmpelsen må

således ikke medføre, at gennemløbstiden bliver længere, end den allerede er for de

ældste sager

–

tværtimod bør det medføre en kortere gennemløbstid for de ældste

sager. Dette må indgå i vurderingen af, hvor mange ressourcer, der skal afsættes til

bunkebekæmpelsen.

5.7.4.2

Investering

Forslaget forudsætter investeringer i konsulentbistand til implementering af de nye

arbejdsgange og oplæring i flow på ca. 1 mio. kroner.

For at fjerne bunken kræves der en investering i 23 fuldtidsårsværk, svarende til en

lønsum på 15,3 millioner kr. Der er i beregningen af udgiften forudsat, at

bunkebekæmpelsen varetages af fuldmægtige, to specialkonsulenter og to

administrative medarbejdere.

Udgifter til sagsbehandling i bunken ved uændret produktivitet

ANTAL ÅV

PRIS PR ÅV (KR.)

I ALT (MIO DKK)

Fuldmægtige

Specialkonsulenter

Administrative

medarbejdere

I alt

643.983

883.035

630.328

12,2

1,8

1,3

15,3

Sagsbehandlingen i flow forventes at kræve 16 jurister samt 5 administrative

medarbejdere. Det forudsættes, at tre af juristerne vil være specialkonsulenter, der ud

over at bidrage til sagsbehandlingen, foretager koordinering og opfølgning på sager.

Udgifterne til sagsbehandling i flow fordeler sig som følger:

Udgifter til sagsbehandling i flow ved uændret sagsindtag og produktivitet

ANTAL ÅV

PRIS PR ÅV (KR.)

I ALT (MIO DKK)

Fuldmægtige

Specialkonsulenter

Administrative

medarbejdere

I alt

643.983

883.035

630.328

8,4

2,6

3.1

14.2

Lønudgifter til souschef og sekretariatschef er inkluderet i det overhead, der er indregnet

i prisen pr. årsværk.

Umiddelbart efter bunken isoleres, vil der være ledig kapacitet i sagsflowet, indtil det

bliver fyldt op med nye sager. I løbet af otte uger vil der være indkommet tilstrækkeligt

med sager til at holde alle medarbejdere i flow fuldt beskæftiget. I de otte uger, hvor

flowet ikke er fyldt, vil de medarbejdere, der ikke behøves i flowet, kunne arbejde med

bunkebekæmpelse. Den mængde sagsbehandlingskapacitet, som derved allokeres til

bunkebekæmpelsen i disse 8 uger, svarer til 2 fulde årsværk. Disse årsværk vil være

fuldmægtige, da sekretærernes opgaver med at forberede sager til afgørelse og med at

indhente oplysninger vil kræve fuld kapacitet meget hurtigt. Figuren herunder illustrerer

princippet for, hvordan medarbejderfordelingen i henholdsvis bunke og flow vil ændre sig

de første to måneder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Fordelingen af medarbejdere mellem bunke og flow det første år

Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Måned 7 Måned 8 Måned 9 Måned

I flow

I bunke

Måned

Figuren viser, at der i snit vil blive overført en medarbejder fra bunkebekæmpelse til flow

hver 3. arbejdsdag de første otte uger. Den faktiske overførsel vil afhænge af det

konkrete indtag af sager og disses kompleksitet, og skal derfor fastlægges af

driftsledelsen.

Som følge af at bunkebekæmpelsen de første otte uger låner to årsværk fra flowet, skal

der findes 21 årsværk til bunkebekæmpelsen for at nå de 23 årsværk, som

bunkebekæmpelsen kræver i alt.

5.7.4.3

Adfærd og kompetencer

Medarbejdere i sekretariatet skal læres op i at arbejde i flow, hvor der ikke må opstå

bunker undervejs i processen.

Medarbejderne skal derudover ændre i arbejdsgange og rutiner forbundet med den

nuværende sagsbehandling, så der arbejdes i flow, og så de har fat i sagerne færre

gange end i dag.

5.7.4.4

Ingen

5.7.4.5

Ingen

Risici

Afhængigheder

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.8

(2.5.) Bedre driftsledelse implementeres

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Nej

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

1,5

2020

100

2021

100

2022

100

5.8.1

Forslagets motivation

Der er mulighed for forbedret driftsstyring af sagsbehandlingen af offererstatningssager.

Der driftsstyres med afsæt i optællinger af afgørelser samt delafgørelser (hvis en borger

har fremsat krav på flere forskellige tidspunkter) og måling af sagsporteføljens alder. Der

er ikke etableret fornødent styringsoverblik, som er egnet til driftsstyring, og der er ikke

en fuldstændig viden om, hvilke krav sagsbeholdningen omfatter. Der sker i et vist

omfang en kategorisering efter krav af sagerne i dag, men sagerne kategoriseres alene

efter hovedkravet, selv om mange sager indeholder flere krav. Sagerne organiseres i

dag efter, om de er ”forlodssager”, ”nye sager” eller ”postsager”. Denne inddeling egner

sig ikke til at styre produktionen, da den ikke udtrykker, hvilke krav de enkelte sager

rummer, eller hvor lang tid sagsbehandlingen af de forskellige typer af sager må

forventes at tage.

Der er heller ikke fastlagt normtider for, hvad forskellige typer af sager eller krav bør tage

at sagsbehandle, og der er ikke etableret et grundlag for at budgettere, hvad tilførsel af

ressourcer vil betyde for gennemløbstiderne eller for at følge op på de enkelte

medarbejderes produktivitet.

Det er vores erfaring, at der ved indførelse af bedre driftsstyring skabes en

produktivitetsstigning på mellem 10 og 20 procent. Det er vores vurdering, at potentialet i

Erstatningsnævnets sekretariat er i den høje ende af dette spænd, da der kan ske store

forbedringer både i forhold til styringsgrundlag og efterfølgende udøvelse af driftsledelse.

5.8.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at sagsporteføljen brydes ned i, hvilke krav den omfatter. Der kan

være flere krav knyttet til samme sag. Den fremtidige styring forudsættes at tage afsæt i

to forhold: 1) OEL § 1 vurdering for alle sagens krav og 2) de enkelte krav i sagen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

En afgørelse kan således fremover enten være 1) en afgørelse om, hvorvidt de rejste

krav er omfattet af OEL § 1 eller 2) afgørelse om tilkendelse eller afslag for hvert krav i

sagen. Hvert krav regnes fremover som en afgørelse.

Forslaget omfatter, at der foretages en kategorisering af krav i familier, og at der knyttes

normtider til de enkelte familier af krav, som anvendes til tilrettelæggelse, styring og

opfølgning på sagsproduktionen. Udover typer af krav, bør straffelovsovertrædelse og

CPR-nr. anvendes som grundlag for styring af produktionen, så de enkelte krav kan

kobles med straffelovsovertrædelse.

Tabellen nedenfor giver overblik over de 15 krav, der kan rejses i offererstatningssager,

og som fremover bør grupperes i et antal familier afhængig af, hvilke typer af krav der

bør have nogenlunde samme normtider.

Overblik over krav i offererstatningssager



Tøj, personlige ejendele, og mindre

kontantbeløb



Udgifter ved sagens behandling



Tabt arbejdsfortjeneste



Varigt mén



Erhvervsevnetab



Helbredelsesudgifter



Transportudgifter



Forlængelse

skoleår

uddannelse/tab



Tingsskade



Svie og smerte



Tort



Krænkelsesgodtgørelse



Erstatning ved død



Advokatsalær



Andet tab

På baggrund af kategoriseringen af krav med tilknyttede normtider etableres en eller

flere tavler til styring af produktionen. Antallet af tavler afhænger af antallet af teams.

Vi anbefaler som nævnt i forslag 2.4., at der etableres et team til at håndtere nye sager i

flow og et team, der arbejder med at håndtere den isolerede bunke. I givet fald vil der

skulle etableres en tavle for hvert team. Den fremtidige styring og opfølgning bør i givet

fald fokusere på 1) gennemløbstider for OEL § 1-afgørelser og for afgørelser af typer af

krav i flow og 2) antal af typer af krav, der ligger i bunken.

Det er en del af forslaget, at teamledere og sekretariatschef trænes i driftsledelse og

afvikling af tavlemøder, når driftsstyringsgrundlaget er etableret.

5.8.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Det er som nævnt ovenfor vores erfaring, at der ved etablering af driftsledelse opnås

produktivitetsgevinster på mellem 10 og 20 procent. Vi har ud fra et forsigtighedsprincip

estimeret, at der ved implementering af driftsledelse vil kunne opnås en

produktivitetsgevinst på 15 pct. i Erstatningsnævnets sekretariat.

Potentialet opnås blandt andet som følge af det forbedrede overblik med de heraf afledte

muligheder for at prioritere og styre produktionen,

sikre en ensartet ”pløjedybde” i

sagerne og kompetenceudvikle og sparre med medarbejdere, hvis produktivitet er lav.

En del af potentialet fremkommer således ved, at der er mulighed for at prioritere, at en

større del af arbejdsdagen skal anvendes til sagsbehandling, når opfølgningen viser, at

dette er nødvendigt for at nå målene, mens en anden del af potentialet hentes ved at

sikre, at sagerne alene sagsbehandles tilstrækkeligt.

Der anvendes i dag 0,58 arbejdsdag på sagsbehandling af offererstatningssager og 0,41

arbejdsdag på aktiviteter, som ikke er direkte knyttet til sagsbehandlingen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det forudsættes, at der som følge af forslaget arbejdes 15 pct. mere på aktiviteter, der er

direkte knyttet til sagsbehandlingen. Dermed går antallet af effektive dage fra 1690 til

1943, en stigning på 253 effektive dage. Da hver sag tager 0,62 effektive dage, svarer

dette til en forøgelse af sagsproduktionen med 409 sager. Dette svarer til en reduktion i

gennemløbstiden på 33,1 dage for alle sager.

5.8.4

5.8.4.1

Ingen

5.8.4.2

Investering

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget forudsætter en investering på 1,5 mio. kr. til konsulentbistand.

Forslaget forudsætter herudover, at der anvendes en del interne timer på at bidrage til at

tilvejebringe et styringsgrundlag samt på træning i driftsledelse. De interne timer er

indregnet i potentialets indfasningsprofil og ikke prissat særskilt.

5.8.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at sekretariatschef og teamledere trænes i driftsledelse, at de

fremover udøver driftsledelse, herunder ved at lede tavlemøder, og at medarbejderne

vænner sig til at arbejde i et styret miljø med brug af normtider, måltal, opfølgning mv.

5.8.4.4

Ingen

5.8.4.5

Ingen

Risici

Afhængigheder

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.9

(3.1.) Flere erstatningsspørgsmål afgøres som retskrav

Sagsafgrænsning

Alle sager, hvor krav kan

dokumenteres i retten, men hvor

erstatningsspørgsmålet

ikke

prøves fuldt ud i dag

0,62

220,2

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

2020

2021

100

2022

100

5.9.1

Forslagets motivation

Sager, hvor erstatningskravet har været undergivet en fuld prøvelse ved domstolene, har

en betydelig kortere gennemløbstid ved Erstatningsnævnet end sager, hvor

erstatningskravet ikke har været fuldt prøvet, da de typisk vil kunne afgøres som

forlodssager inden for få sagsbehandlingstrin.

Hvis retten i højere grad foretog en fuld prøvelse af erstatningsspørgsmålet, ville de

pågældende sager blive afgjort med en kortere gennemløbstid i Erstatningsnævnet.

5.9.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at der etableres et lovgrundlag, der indebærer, at domstolene skal

foretage en fuld prøvelse af de erstatningspåstande, som forurettede nedlægger under

straffesagen, uanset om tiltalte gør indsigelser eller ej. Domstolene kan kun foretage en

sådan prøvelse, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for erstatningskravet.

Ofte foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation under straffesagen for

erstatningskravet mod skadevolder, og kravet dokumenteres først i forbindelse med den

efterfølgende sagsbehandling af sagen i Erstatningsnævnet. For at forslaget kan få mest

mulig effekt, forudsætter forslaget, at der tages initiativer med henblik på at sikre, at krav,

der rejses over for skadevolder, er veldokumenterede i forbindelse med straffesagen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det vil ikke være alle typer krav, hvor der kan fremlægges dokumentation for kravet på

tidspunktet for hovedforhandlingen i straffesagen. Erstatningsnævnet har inddelt kravene

i offererstatningssager i nedenstående typer, der kan opdeles efter, hvorvidt de typisk

kan dokumenteres før hovedforhandlingen, eller hvorvidt dette ikke er tilfældet.

Overblik over krav i offererstatningssager

Kan typisk dokumenteres før retssag

Kan typisk ikke dokumenteres før retssag



Tøj, personlige ejendele, og mindre

kontantbeløb



Tabt arbejdsfortjeneste*



Varigt mén



Erhvervsevnetab



Helbredelsesudgifter*



Transportudgifter*



Forlængelse

skoleår

uddannelse/tab



Tingsskade



Svie og smerte (delvist)



Tort



Krænkelsesgodtgørelse



Erstatning ved død



Andet tab

*Note: Kan også være veldokumenteret i retten for så vidt angår perioden umiddelbart efter skaden men inden

sagens behandling i retten.

Det vil navnlig være krav i venstre kolonne, der vil kunne dokumenteres på tidspunktet

for straffesagens hovedforhandling, hvorimod krav i den højre kolonne typisk vil udvikle

sig eller opstå, efter straffesagen er afsluttet.

Forslaget vil navnlig have effekt i sager, hvor der alene vil blive fremsat krav, som kan

opgøres og dokumenteres på tidspunktet for retssagen, dvs. sager der som

udgangspunkt alene indeholder krav i venstre kolonne.

5.9.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Gevinsten ved forslaget omfatter den gennemløbstid, som sager, der som følge af

forslaget, bliver dokumenteret og afgjort som retskrav ved retten, reduceres med.

Det er ved beregningen antaget, at disse sager udgøres af sager, hvor der i dag ikke er

retskrav på erstatningsbeløbene, og som alene indeholder krav, der fremgår af venstre

kolonne ovenfor. Retskrav inden for ovenstående erstatningsposter udgør efter det

oplyste 10 procent af den samlede sagsmasse, svarende til 273 sager. Sager, hvor

ovenstående erstatningsposter er de eneste tilkendte beløb svarer til 385 sager. Der er

derfor et potentiale i 112 sager. Af forsigtighedshensyn har vi antaget, at det alene vil

være 75 procent af disse sager, hvor erstatningsspørgsmålet vil blive afgjort som

retskrav, når forslaget er gennemført. Dette svarer til 84 sager med en samlet

gennemløbstid på 18.551 dage. Vi har af forsigtighedshensyn heller ikke indregnet de

formentlig få tilfælde, hvor der vil være retskrav på de krav, der typisk ikke kan

dokumenteres før en retssag (kravene i højre kolonne).

Det er ved beregningen antaget, at de sager, hvor erstatningsspørgsmålet er afgjort som

retskrav nedbringes til den gennemsnitlige gennemløbstid for sager med retskrav. Vi har

samtidig antaget, at sagerne nedbringes fra den gennemsnitlige gennemløbstid for alle

sager, hvorfra vi ud fra et forsigtighedsprocent har fratrukket 25 pct., da de sager, der

kan afgøres i retten, må forventes at være mindre komplekse end gennemsnittet af nye

sager (jf. oversigten over krav ovenfor) og dermed generelt have en kortere

gennemløbstid i Erstatningsnævnet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Forslaget giver en samlet gevinst for alle sager på 10.386 dages samlet gennemløbstid

svarende til en reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid for alle sager på 3,8 dage.

Tabellen nedenfor giver et overblik over beregningen af gevinsten.

Overblik over beregningsforudsætninger ved gevinstberegning af forslaget

Sager, der ikke er forlodssager, og som

alene

indeholder

krav,

der

kan

dokumenteres i retten fratrukket 25 pct.

Gennemsnitlig gennemløbstid for disse

sager

Gennemsnitlig gennemløbstid for sager

med retskrav

Gevinst gennemløbstid i alt (antal sager

gange difference i gennemløbstid)

Gennemsnitlig

gevinst

gennemløbstid for alle sager

målt

84 sager

220 dage

42 dage

10.386 dage

3,8 dage

5.9.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.9.4.1

Juridiske forudsætninger

ændringer

kapitel

retsplejeloven

Forslaget vil bl.a. kræve

adhæsionsprocessen.

5.9.4.2

Investering

Forslaget forudsættes ikke at kræve investering. Forslaget vil medføre, at salærudgifter

til advokater fremrykkes, så de udmøntes under strafferetssagen i stedet for i den

efterfølgende sagsbehandling i Erstatningsnævnet, men det forventes ikke, at størrelsen

af salærudgifter ændres.

Forslaget vil muligvis medføre en øget arbejdsbyrde for domstolene, fordi flere krav vil

skulle realitetsbehandles. Dette er ikke indregnet i forslaget.

5.9.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver ændring af adfærd hos både anklagemyndigheden og advokaterne.

Forslaget forudsætter, at anklagemyndigheden og/eller advokaterne sikrer, at de krav,

der kan dokumenteres ved retssagen dokumenteres, ligesom det vil fremme effekten af

forslaget, såfremt anklagemyndigheden giver den fornødne vejledning, og advokaterne

støtter deres klienter i at fremsætte de relevante krav i forbindelse med retssagen frem

for alene at tage forbehold for senere fremsættelse af krav.

Forslaget er endvidere afhængigt af, at retterne foretager en fuld prøvelse af de

erstatningspåstande, som fremsættes, uanset om den tiltalte gør indsigelser eller ej.

Forslaget er endvidere afhængigt af, at der foreligger fornøden dokumentation for

kravene, så retterne er mindre tilbøjelige til at udskyde erstatningskravene til civil

behandling.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.9.4.4

Afhængigheder

Forslaget er afhængigt af, at anklagemyndigheden iagttager sin vejledningsforpligtigelse,

at advokaterne støtter klienterne i at fremsætte dokumenterede krav i retten, og at

dommerne tager stilling til erstatningsspørgsmålene.

5.9.4.5

Risici

Der er risiko for, at anklagemyndigheden og advokater ikke ændrer adfærd som forudsat

i forslaget.

Forslaget forudsættes af samme grund at have en relativ lang indfasningsprofil.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.10 (3.2.) Sager, hvor erstatningsspørgsmålet er afgjort som

retskrav, behandles ikke ved Erstatningsnævnet

Sagsafgrænsning

Sager,

hvor

erstatnings-

spørgsmålet er afgjort ved dom

273

0,6

41,4

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

2020

100

2021

100

2022

100

5.10.1

Forslagets motivation

I en del af offererstatningssagerne har retten taget stilling til erstatningsspørgsmålet, dvs.

om og i givet fald hvor stor en erstatning skadevolder skal betale til skadelidte. Disse

sager behandles ved Erstatningsnævnet, som i visse tilfælde ændrer

erstatningsudmålingen, men i de fleste tilfælde træffer afgørelse om en erstatning af

samme størrelse, som retten i første omgang har tilkendt.

Det forhold, at Erstatningsnævnet behandler afgørelser, som retten har taget stilling til,

medfører en dobbelt sagsbehandling, som der vil være en gevinst ved at undgå. Det skal

bemærkes, at sager afgjort ved dom generelt har kort gennemløbstid ved

Erstatningsnævnet, hvilket begrænser potentialet ved forslaget.

5.10.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at lovgrundlaget for offererstatningen ændres sådan, at der ikke skal

søges om erstatning ved Erstatningsnævnet i sager, hvor retten har taget stilling til

erstatningsspørgsmålet. I stedet for skal anklagemyndigheden ifølge forslaget overtage

sagen uden om Erstatningsnævnet, udbetale erstatningen og sende sagen til regres hos

politiet.

Der skal ved ændring af lovgrundlaget tages stilling til, hvilke af de sagstrin, som

Erstatningsnævnet

gennemfører

for

disse

sagers

vedkommende,

som

anklagemyndigheden skal gennemføre, herunder eksempelvis om anklagemyndigheden

skal afklare skadevolders forsikringsforhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Da anklagemyndigheden vil have forholdsvis få af denne type sager, vil det som

udgangspunkt være at foretrække, at anklagemyndigheden alene har til opgave at

udbetale erstatningen, sådan som det allerede sker i dag, og ikke skal implementere nye

sagsbehandlingsgange for en mindre portefølje af sager, hvor det væsentligste

spørgsmål er afgjort ved retten.

Det er derfor ved forslaget lagt til grund, at anklagemyndigheden ikke skal gennemføre

anden sagsbehandling end udbetaling og oversendelse af sagen til politiet, herunder

heller ikke afklare skadevolders forsikringsforhold. Hvis anklagemyndigheden pålægges

yderligere sagsbehandling, mindskes gevinsten ved forslaget.

5.10.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget omfatter de sager, hvor erstatningsspørgsmålet har været undergivet en fuld

prøvelse i retten. De udgjorde ud fra det oplyste 10 pct. af sagerne i 2017, svarende til

273 sager. Den gennemsnitlige gennemløbstid for disse sager er 42 dage, så der med

forslaget opnås en samlet reduktion i gennemløbstiden for offererstatningssager på

11.466 dage.

Det svarer til en gennemsnitlig reduktion i gennemløbstiden for alle sager på 4,2 dage.

Der er regnet med en uændret gennemløbstid i anklagemyndigheden, som skal

gennemføre de samme sagsskridt som i dag.

Det bemærkes, at gevinstberegningen alene omfatter de sager, hvor der i baseline er

truffet afgørelse om erstatningens størrelse. Der er således ikke indregnet de yderligere

sager, som

en realisering af forslag 3.1. ”Flere erstatningsspørgsmål afgøres ved dom”

ville medføre. Gevinsten ved forslag 3.2. vil blive forøget ved også at gennemføre forslag

3.1.

5.10.4

5.10.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Der er ikke hjemmel i lovgivningen i dag til, at andre end Erstatningsnævnet kan træffe

afgørelse

offererstatningssager,

forslaget

indebærer

således,

offererstatningsloven ændres, så kompetencen til at træffe afgørelse i sager vedrørende

rene retskrav overgår til politi og anklagemyndighed.

5.10.4.2

Investering

Forslaget er ikke forudsat at omfatte investeringer. Baggrunden herfor er, at

anklagemyndigheden med forslaget ikke forudsættes at skulle varetage

sagsbehandlingsopgaver, som anklagemyndigheden ikke varetager i dag, da der i

forvejen foretages vurdering af, hvorvidt retskrav er dækket af skadelidtes egen

forsikring i forbindelse med regresbehandlingen.

5.10.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at der etableres en proces mellem retten og anklagemyndigheden, så

anklagemyndigheden modtager de sager, hvor erstatningsspørgsmålet er afgjort ved

dom fra retten med henblik på udbetaling af erstatningen.

Forslaget kræver endvidere, at anklagemyndigheden sikrer, at der ikke indsendes

ansøgninger fra skadelidte, hvis erstatning er afgjort ved dom. I det omfang skadelidte

selv ansøger om erstatning for en hændelse, hvor retten har afgjort

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

erstatningsspørgsmålet, vil dette blive fanget senest, når Erstatningsnævnets sekretariat

læser dommen som et led i en eventuel sagsbehandling.

5.10.4.4

Afhængigheder

Forslaget er afhængigt af, at retterne og anklagemyndigheden etablerer en

hensigtsmæssig proces.

Forslagets effekt set fra brugerens synspunkt er afhængig af, at den ventetid og

sagsbehandlingstid, der eksisterer i forbindelse med udbetaling fra anklagemyndigheden

i dag (som minimum) fastholdes. Denne ventetid og sagsbehandlingstid er oplyst til at

være 14 dage i alt.

5.10.4.5

Risici

Forslaget er afhængig af retter og anklagemyndighed.

Der er en risiko for, at der vil være (få) tilfælde, hvor Erstatningsnævnet modtager

ansøgninger vedrørende sager, hvor retten har afgjort erstatningsspørgsmålet, og hvor

anklagemyndigheden er i færd med eller har udbetalt erstatningen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.11 (3.3.) Aftale om vurdering af méngrad og

erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

Sagsafgrænsning

Sager

med

vurdering

méngrad

og/eller

erhvervsevnetab

0,62

220,2

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

-0,1

2020

-0,1

100

2021

-0,1

100

2022

-0,1

100

5.11.1

Forslagets motivation

Sagsbehandlingen af en mindre del af offererstatningssagerne omfatter, at der skal

foretages en vurdering af skadelidtes erhvervsevnetab og/eller méngrad. Denne

vurdering foretages i dag af AES på anmodning fra Erstatningsnævnets sekretariat. I

2017 drejede det sig om 15 sager, hvor AES gennemførte en vurdering af

erhvervsevnetab og 55 sager, hvor AES gennemførte en vurdering af méngrad.

I 2017 foretog Erstatningsnævnet 59 forelæggelser for AES, hvoraf ca. en fjerdedel

vedrørte vurdering af erhvervsevnetab, mens ca. tre fjerdedele vedrørte vurdering af

varigt mén. Ofte anmodes også om vurdering af varigt mén i forbindelse med vurdering

af erhvervsevnetab. Vi skønner på den baggrund, at der årligt anmodes om 15

vurderinger vedrørende erhvervsevnetab og 55 vurderinger vedrørende méngrader. Der

er her taget hensyn til, at der i et antal sager anmodes om vurdering af begge forhold.

Gennemløbstiderne for disse vurderinger var for erhvervsevnetab 750 dage, mens de for

méngrad var 360 dage. Det er motivationen bag forslaget, at disse gennemløbstider vil

kunne reduceres ved at flytte vurderingen fra AES til Patienterstatningen, som foretager

tilsvarende vurderinger som led i behandlingen af patienterstatningssager.

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige gennemløbstid er begrænset, da der

er tale om forholdsvis få sager. Til gengæld vil betydningen for den enkelte borger, hvis

sag omfattes af forslaget, være betydelig. Effekten vil for de borgere, der får vurderet

erhvervsevnetab og méngrad, være på mere end et år, mens den for de borgere, der

alene skal have vurderet méngrad, vil være på et halvt år.

Det bemærkes i den

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

forbindelse, at det typisk er sager med alvorlige skader og dermed vidtgående varige

følger for den skadelidte, hvor der er behov for at få en vurdering af varigt mén og/eller

erhvervsevnetab

5.11.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat indgår en aftale med

Patienterstatningen om, at Patienterstatningen kan gennemføre vurderinger af

erhvervsevnetab og méngrad i offererstatningssager. Erstatningsnævnet kan herefter

vælge at henvise en sag til enten AES eller Patienterstatningen, alt afhængigt af hvem

der kan tilbyde de laveste gennemløbstider for den specifikke sag.

Patienterstatningen fastsætter i forvejen ménprocenten og opgør méngodtgørelsen i

omkring 2000 sager om året. Patienterstatningen fastsætter desuden selv

erhvervsevnetabsprocenten og opgør erhvervsevnetabserstatningen i omkring 250

sager om året. Patienterstatningen har således stor erfaring med at foretage disse

vurderinger. Patienterstatningen indhenter efter det oplyste kun meget sjældent en

udtalelse fra AES. Det sker efter det oplyste alene, hvis der er tale om helt nye og måske

kontroversielle sagstyper, hvor Patienterstatningen har brug for en ménvurdering. Der

kan ifølge Patienterstatningen gå flere år imellem, at Patienterstatningen spørger AES.

Patienterstatningen skønner, at den samlede gennemløbstid for sagsbehandlingen i

Patienterstatningen vil udgøre maksimalt 360 dage for vurdering af erhvervsevnetab og

180 dage for vurdering af méngrad. Disse tal er under forudsætning af, at sagerne

kommer uoplyste til Patienterstatningen. Hvis Patienterstatningen modtager fuldt oplyste

sager, vil gennemløbstiden blive halveret.

Det er en del af forslaget, at der indgås en aftale med Patienterstatningen, der forpligter

Patienterstatningen til at prioritere vurdering af erhvervsevnetab og méngrad i

offererstatningssager på linje med tilsvarende vurderinger i patienterstatningssager.

Hensigten er at forebygge, at offererstatningssager nedprioriteres til fordel for

patienterstatningssager.

5.11.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget er beregnet ud fra en total omlæggelse af sagerne fra AES til

Patienterstatningen, da Patienterstatningen for nuværende har kortest gennemløbstid.

Forslaget er beregnet ved at gange antallet af sager med differencen i faktisk

gennemløbstid for vurderingerne ved AES og estimeret gennemløbstid fra

Patienterstatningen. Beregningerne viser, at forslaget giver en samlet reduktion i

gennemløbstid på 13.050 dage.

Forslaget giver dermed en reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid for alle sager

på i alt 4,8 dage.

Tabellen nedenfor giver overblik over gevinstberegningen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over gevinstberegning

VURDERING

ANTAL

GENNEMLØBSTID

PR.

SAG

–

AES

(FAKTISK)

GENNEMLØBSTID

PR.

SAG

–

PATIENTERSTATNI

NGEN (ESTIMERET)

DIFFERENCE

PR. SAG

GEVINST

(TOTAL)

Erhvervsevnetab

+ méngrad

Méngrad

Total

15 sager

750 dage

360 dage

390 dage

7.200 dage

40 sager

55 sager

360 dage

180 dage

5.850 dage

13.050 dage

5.11.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.11.4.1

Juridiske forudsætninger

Forslaget kræver ændring af § 8 og § 9 i bekendtgørelse om Erstatningsnævnets

forretningsorden.

5.11.4.2

Investering

Patienterstatningen har oplyst, at Patienterstatningen forventer at kunne tilbyde en pris

på 15.000 kr. for vurdering af mengrad og erhvervsevnetab og 6.000 kr. for vurdering af

méngrad. Til sammenligning betaler Erstatningsnævnet 22.280 kr. for vurdering af varigt

mén og erhvervsevnetab og 6.220 kr. for vurdering af méngrad hos AES.

Med 15 sager vedrørende mengrad og erhvervsevnetab og 40 sager vedrørende

udelukkende méngrad giver dette en difference på 118.000 kr. årligt

5.11.4.3

Adfærd og kompetencer

anmodninger

vurdering

fremover

tilgår

Forslaget kræver alene, at

Patienterstatningen frem for AES.

5.11.4.4

Afhængigheder

Forslaget er afhængigt af, at der sikres tilstrækkelig kapacitet i Patienterstatningen til at

foretage vurderinger af erhvervsevnetab og méngrad inden for de estimerede

gennemløbstider.

5.11.4.5

Risici

Forslaget indebærer en risiko for, at offererstatningssagerne nedprioriteres til fordel for

patienterstatningssagerne. Det er derfor en del af forslaget, at der indgås en aftale med

Patienterstatningen,

der

forpligter

Patienterstatningen

til

prioritere

offererstatningssager på linje med Patienterstatningssager.

Det eksisterende system med anmodning om vejledende udtalelser fra

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring

anvendes

flere

interessenter

som

forsikringsselskaber og offentlige myndigheder og har i en årrække været anerkendt som

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

rette myndighed ved disse vurderinger, også under sagerne behandling ved domstolene.

Det kan derfor være usikkert, om Patienterstatningens vurderinger vil opnå samme

anerkendelse (ved domstolene).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.12 (3.4.) Vurderingen af, om en ansøgning er omfattet af

offererstatningsloven (§ 1), foretages af

anklagemyndigheden

Sagsafgrænsning

Sager, som ikke er omfattet af

offererstatningslovens § 1

178

0,62

220,2

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

0,06

2020

0,2

100

2021

0,2

100

2022

0,2

100

5.12.1

Forslagets motivation

Et væsentligt led i den indledende sagsbehandling af offererstatningssager er, at

Erstatningsnævnets sekretariat foretager en vurdering af, om erstatningsansøgningen

falder inden for offererstatningslovens anvendelsesområde, dvs. om der er tale om en

personskade eller skade på tøj eller andre sædvanlige personlige ejendele, der er

forvoldt ved overtrædelse af borgerlig straffelov mv., jf. § 1.

Der foreligger dom i ca. 60 pct. af sagerne, men i langt hovedparten af de øvrige 40 pct.

af sagerne skal vurderingen foretages af Erstatningsnævnets sekretariat. Dette gælder

eksempelvis i sager, hvor der ikke er fundet en gerningsmand.

Det er anklagemyndigheden, der fremsender borgerens ansøgning. Hvis

anklagemyndigheden tog stilling til, om kravene i de ansøgninger, som

anklagemyndigheden fremsender, er omfattet af OEL § 1, ville Erstatningsnævnet slet

ikke modtage krav, der ikke var omfattet af OEL § 1, og den gennemløbstid der er

forbundet med disse sager ville hermed bortfalde og blive erstattet af en kort

gennemløbstid i anklagemyndigheden i forbindelse med udformningen af ansøgningen.

5.12.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at det fremover er anklagemyndigheden, som tager stilling til, om

kravene i ansøgningen falder inden for OEL § 1, når anklagemyndigheden fremsender

ansøgningen på vegne af borgeren.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det bemærkes, at forslaget kræver, at der i anklagemyndigheden foretages en juridisk

sagsbehandling af disse sager, som i dag håndteres administrativt. Forslaget betyder

tillige, at anklagemyndigheden skal partshøre borgeren i de tilfælde, hvor der træffes

afgørelse om, at ansøgningen ikke er omfattet af OEL § 1 på baggrund af oplysninger,

som borgeren ikke allerede er bekendt med, ligesom der skal etableres klageadgang til

Erstatningsnævnet for de tilfælde, hvor borgerens ansøgning ikke imødekommes fuldt

ud. Afgørelser, hvor ansøgningen ikke imødekommes, skal endvidere begrundes, og der

skal gives klagevejledning.

Det skal bemærkes, at gevinsten ved forslaget i høj grad er knyttet til den lange ventetid,

der er for en række sager som følge af den store sagsbunke, som er hobet op i

Erstatningsnævnet. I det omfang der ikke var en bunke, ville gevinsten ved forslaget

være betydelig mindre og næppe opveje den ekstra kompleksitet, der er indbygget i

forslaget ved at lade anklagemyndigheden foretage en del af sagsbehandlingen,

herunder foretage en partshøring og etablere en klageadgang, som der ikke er krav om i

dag.

5.12.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Gevinsten ved forslaget består i, at sager, der ikke er omfattet af OEL § 1, afgøres i

forbindelse med ansøgningen, hvorved al gennemløbstid i forbindelse med disse sager

bortfalder, da anklagemyndigheden forventes at kunne afgøre disse sager i samme

procestrin som afsendelsen til Erstatningsnævnet. Gevinsten er navnlig knyttet til, at der

for en del af disse sagers vedkommende er en meget lang ventetid, som undgås, når det

straks i forbindelse med ansøgningen vurderes, at sagen ikke er omfattet af OEL § 1.

Herudover er der en gevinst forbundet med, at sagsadministration og bunkevedligehold

bortfalder for de sager, som anklagemyndigheden vurderer ikke er omfattet af OEL § 1.

Selve sagsbehandlingen af, hvorvidt en sag er omfattet af OEL § 1 forudsættes derimod

at være den samme i anklagemyndigheden, som den er i dag i Erstatningsnævnet.

For de sager, som anklagemyndigheden vurderer til at være omfattet af OEL § 1, er der

ingen gevinst, da det som nævnt forudsættes, at sagen gennemgår de samme

sagsbehandlingsskridt i anklagemyndigheden som et led i OEL § 1 vurderingen, som de

i dag gennemgår i Erstatningsnævnet. Der vil for disse sager dermed alene være tale

om, at et sagsbehandlingsskridt er flyttet fra en myndighed til en anden myndighed.

Som beskrevet ovenfor, er det en del af forslaget, at ansøger kan klage over

anklagemyndighedens afgørelse til Erstatningsnævnet, som så på ny foretager en

vurdering af, om sagen er omfattet af OEL § 1. Det er forudsat, at 38 procent af

ansøgerne vil klage over afgørelsen, svarende til klageprocenten i Patienterstatningen.

Gevinsten tilskrives dermed som udgangspunkt 62 procent af de sager, som ikke er

omfattet af OEL § 1 fratrukket enkelte sager, som ikke nødvendigvis indledes med en

vurdering af, om sagen er omfattet af OEL § 1. Dette kan være sager, hvor det er helt

åbenlyst, at kravet er forældet, eller der kan være mulighed for at få kravet fuldt dækket

igennem en forsikring, og i givet fald vil der normalt ikke blive foretaget en OEL § 1

vurdering. Vi estimerer, at disse sager udgør et forholdsvist beskedent antal og

forudsætter dermed, at gevinsten er relevant for 60 pct. (i stedet for 62 pct.) af de sager,

der ikke er omfattet af OEL § 1. Hvis det besluttes, at anklagemyndigheden også skal

udarbejde afslag i de få sager, hvor der indledningsvis ikke sker OEL § 1 vurdering, vil

det kunne indregnes som en gevinst. Af forsigtighedshensyn har vi dog ikke indregnet

dette.

Fra denne gevinst skal trækkes den estimerede ekstra gennemløbstid i

anklagemyndigheden for de 38 pct. af sagerne, som anklagemyndigheden vurderer til

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

ikke at være omfattet af OEL § 1, og hvor Erstatningsnævnet modtager en klage og

dermed skal behandle sagen alligevel.

Det er ikke forudsat, at Erstatningsnævnets sekretariat får en kapacitetsgevinst ved, at

anklagemyndigheden vurderer, om kravene i ansøgningen er omfattet af OEL § 1, da det

i beregningen forudsættes, at den kapacitet, der anvendes hertil, overgår fra

sekretariatet til anklagemyndigheden.

Gevinsten giver en samlet reduktion i gennemløbstid i Erstatningsnævnet for alle sager

på 5,3 dage. Tabellen nedenfor giver et overblik over sammensætningen af denne

gevinst, jf. beskrivelsen ovenfor.

Overblik over gevinstens sammensætning

Antal sager der afvises på baggrund af

OEL § 1

Gennemsnitlig gennemløbstid for sager,

hvor krav ikke er omfattet af OEL § 1

Total gennemløbstid for de 60 procent af

sagerne, som forslaget giver gevinst for

Ekstra

gennemløbstid

anklagemyndigheden for de 38 procent

af sagerne, som ansøger klager over

Total reduktion i gennemløbstid

Gennemsnitlig reduktion i gennemløbstid

for alle sager

178 sager

220 dage

23.587 dage

-8.963 dage

14.624 dage

5,3 dage

5.12.4

5.12.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Der er ikke hjemmel i lovgivningen i dag til, at andre end Erstatningsnævnet kan træffe

afgørelse

offererstatningssager,

forslaget

indebærer

således,

offererstatningsloven ændres, således at kompetencen til at træffe afgørelse om,

hvorvidt en ansøgning er omfattet af offererstatningslovens anvendelsesområde, overgår

til politi og anklagemyndighed.

5.12.4.2

Investering

Forslaget omfatter en ekstra udgift til sagsbehandling af den tredjedel af sagerne, som

ikke er omfattet af OEL § 1, og hvor ansøger forudsættes at klage. Denne klageadgang

er udtryk for en dobbelt sagsbehandling, som ellers ikke ville finde sted. Der er set bort

fra, at en tidligere klageadgang eventuelt vil kunne begrænse omfanget af sager, der i

dag indbringes for domstolene efter behandling i Erstatningsnævnet.

Den ekstra udgift er estimeret til 234.000 kr. årligt ud fra en enhedsomkostning på 6.500

kroner per sag for 36 sager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Forslaget omfatter endvidere, at den økonomi, der er forbundet med at vurdere, om

sagerne er omfattet af OEL § 1 flyttes fra Erstatningsnævnets sekretariat til

anklagemyndigheden.

5.12.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at der i anklagemyndigheden foretages en juridisk sagsbehandling af

disse sager, som i dag håndteres administrativt.

Forslaget kræver dermed også, at anklagemyndigheden tilføres kompetencer til at

varetage denne opgave.

5.12.4.4

Afhængigheder

Forslaget er afhængigt af, at anklagemyndigheden påtager sig og prioriterer den ny

opgave med at vurdere, om kravene i ansøgningerne falder inden for OEL § 1.

Forslaget tilfører afhængigheder mellem myndigheder, som ikke eksisterer i samme

omfang i dag.

5.12.4.5

Risici

Forslaget indebærer en risiko for, at det er vanskeligt at tilvejebringe et godt samarbejde

hen over snitfladen mellem anklagemyndigheden og Erstatningsnævnet, herunder at der

udvikler sig forskellig praksis mellem de to myndigheder i forhold til, hvornår et krav er

omfattet af OEL § 1.

Forslaget indebærer risiko for flere klager over afgørelser truffet af anklagemyndigheden,

hvilket udhuler gevinsten ved forslaget.

Det bemærkes, at jo hurtigere bunken i Erstatningsnævnet afvikles, jo hurtigere vil

gevinsten ved forslaget begrænses. Forslagets gevinster er hovedsageligt båret af den

lange ventetid i Erstatningsnævnet, og når den er nedbragt, vil der med forslaget være

etableret en opgavedeling mellem anklagemyndigheden og Erstatningsnævnet som ikke

nødvendigvis er mere hensigtsmæssig end den opgavedeling, der eksisterer i dag.

Hvis ikke der kan etableres en ”first time through” proces i anklagemyndigheden, er der

risiko for, at gennemløbstiden for oprettelse og OEL § 1 behandling af ansøgninger

stiger i anklagemyndigheden. Dette vil forlænge den samlede gennemløbstid for

offererstatningssager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.13 (3.5.) Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af

den samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

Sagsafgrænsning

Alle sager, der indsendes fra

anklagemyndigheden

til

Erstatningsnævnet

2.728

0,03 dage uden for baseline

45 dage uden for baseline

(10 - 14 dage uden for baseline)

–

10 dage (inden for baseline)

Nej

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

2020

100

2021

100

2022

100

5.13.1

Forslagets motivation

Der er i en række politikredse en betydelig gennemløbstid hos anklagemyndigheden i

forbindelse med fremsendelse af ansøgning og med udbetaling af erstatning. Det vil sige

både før og efter Erstatningsnævnets behandling af sagen. Denne gennemløbstid vil af

borgeren blive opfattet som en del af den samlede gennemløbstid af

offererstatningssagen, men den indgår ikke i opgørelsen af gennemløbstiden for

offererstatningssager ved Erstatningsnævnet.

Herudover er det i en række sager nødvendigt, at Erstatningsnævnets sekretariat

genindhenter oplysninger hos anklagemyndigheden, som kunne have været indsendt i

forbindelse med ansøgningen, hvilket bidrager til en unødvendig forlængelse af

gennemløbstiden ved Erstatningsnævnet.

5.13.2

Forslagets indhold

Forslaget er delt i tre.

For det første omfatter forslaget, at Justitsministeriet aftaler med anklagemyndigheden,

f.eks. som en del af anklagemyndighedens mål- og resultatplan, hvordan den del af

gennemløbstiden, som anklagemyndigheden har ansvar for i værdikæden, kan

nedbringes. Denne gennemløbstid har ikke tidligere været et fokuspunkt for

anklagemyndigheden og indgår normalt ikke i opgørelsen af sagsbehandlingstider for

offererstatningssager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det er således en del af forslaget, at sagerne ikke længere indsendes til

Erstatningsnævnet i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, sådan som det er praksis

i dag, men derimod som udgangspunkt når ankefristen på 14 dage udløber. Det er

ligeledes en del af forslaget, at Erstatningsnævnet fremadrettet meddeler

anklagemyndigheden, at sagen ikke kan behandles af nævnet, hvis straffesagen ikke er

afsluttet, og at det i så fald vil være op til anklagemyndigheden at indsende ansøgning

og sagsakter, når straffesagen er afsluttet. Det er samtidig en del af forslaget, at den

praksis, der i flere politikredse anvendes med at bruge offererstatningssager til oplæring

af bl.a. elever, alene finder anvendelse, hvis ikke den øger gennemløbstiden for

offererstatningssagen.

Forslagets anden del omfatter, at Justitsministeriet aftaler med anklagemyndigheden, at

de sager, som indsendes til Erstatningsnævnets sekretariat, skal indeholde den

dokumentation (og kun den dokumentation), som Erstatningsnævnets sekretariat har

defineret skal indsendes sammen med ansøgningen. Materialet skal indsendes i læsbart

format, og skal fremadrettet udelukkende sendes pr. e-mail. Det foreslås, at der i den

forbindelse i hver politikreds udpeges en ansvarlig kontaktperson med direkte

telefonnummer, som kan virke som Erstatningsnævnets indgang til anklagemyndigheden

i den pågældende politikreds.

Forslagets tredje del handler om, at Justitsministeriet aftaler med anklagemyndigheden,

at anklagemyndigheden bidrager aktivt til, at de krav, der fremsættes i retten, er belyst

bedst muligt med henblik på at flere sager kan afgøres som retskrav. Indsatsen kan fx

bestå i en styrkelse af anklagemyndighedens pligt til at vejlede skadelidte om

muligheden for (i visse sager) at få beskikket en bistandsadvokat og om muligheden for

at få krav afgjort som retskrav under straffesagens hovedforhandling, herunder hvilken

dokumentation skadelidte skal fremskaffe. Indsatsen kan endvidere bestå i en styrkelse

af bistandsadvokatområdet.

5.13.3

5.13.3.1

Forslagets beregningsforudsætninger

Beregning uden for baseline

Forslagets første del vedrører gennemløbstid, som ligger i anklagemyndigheden hhv. før

og efter sagsbehandlingen har fundet sted i Erstatningsnævnet. Denne gennemløbstid

er således ikke en del af baseline

Det er som en del af analysen søgt afdækket, hvor lang gennemløbstiden i begge ender

af værdikæden er. Afdækningen viser, at datagrundlaget for at vurdere disse

gennemløbstider er forholdsvis svagt. Vi regner i det følgende med, at den

gennemsnitlige gennemløbstid er 31 dage, fra borgeren udformer sin ansøgning, til

anklagemyndigheden indsender den til Erstatningsnævnets sekretariat, og at

gennemløbstiden er 14 dage, fra anklagemyndigheden modtager meddelelse om

erstatning fra Erstatningsnævnet og til, at erstatningen udbetales til borgeren. Disse

antagelser hviler på følgende:



dage fra domsfældelse til anklagemyndigheden indsender den til

Erstatningsnævnets sekretariat:

Rigsadvokaten har efter forespørgsler hos

politikredsene oplyst, at langt de fleste politikredse sender sagen til Erstatningsnævnet

i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen i straffesagen, såfremt der på det tidspunkt

er modtaget en ansøgning om erstatning. Politikredsene har samtidig oplyst, at det

ikke er muligt at komme med nærmere estimater eller vurderinger i forhold til

gennemløbstid for fremsendelse af sager til Erstatningsnævnet, hverken for

ansøgninger der modtages før eller efter fuldbyrdelse af dommen. Vi har derfor valgt at

lægge den gennemsnitlige gennemløbstid for fuldbyrdelse af dommen i straffesager til

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

grund for gennemløbstiden for indsendelse af ansøgning til Erstatningsnævnet. Det

skal bemærkes, 1) at denne gennemsnitlige gennemløbstid omfatter samtlige

sagstyper, hvor der kunne blive tale om offererstatning (37.289 sager i 2017 mod

2.728 afgørelser i Erstatningsnævnet), 2) at sager hvor ansøgningen først er

modtaget, efter dommen er fuldbyrdet, ikke er omfattet og 3) at sager, hvor der ikke er

afsagt dom, heller ikke er omfattet. Det er som nævnt ikke muligt at foretage

estimeringer af de gennemløbstider, der knytter sig til 2 eller 3 (eller 1).



14 dage fra sagen modtages fra Erstatningsnævnet til erstatningen udbetales:

Antagelsen om gennemløbstiden fra sagen modtages, til den udbetales, hviler på, at

det er den frist, som Erstatningsnævnet giver for udbetaling af erstatningen. Efter det

oplyste videreformidles denne frist, når sagen videresendes til bogholderiet.

Det er efter vores vurdering navnlig gennemløbstiden i forbindelse med indsendelse af

ansøgning, der er af interesse i forhold til at nedbringe gennemløbstiden. Dels fordi det

ofte vil være gennemløbstiden til sagen afgøres, der må antages at være den

væsentligste for borgeren, dels fordi de 14 dages gennemløbstid, fra sagen er afgjort, til

erstatningen udbetales, er reguleret af en frist, som kan sættes ned, i det omfang det

anses for væsentligt at udbetale erstatningen hurtigere.

Det er i beregningen forudsat, at gennemløbstiden for indsendelse af

offererstatningssagen til Erstatningsnævnet kan nedbringes til ankefristen på 14 dage

plus fem dage, der tillægges ud fra et forsigtighedsprincip for at tage højde for, at der i

praksis formentlig vil være en række sager, som ikke indsendes ved ankefristens udløb,

men først senere eller i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, sådan som det er

praksis i dag. Hermed reduceres gennemløbstiden fra 31 dage til 19 dage svarende til

en reduktion på 12 dage.

Hensynet til ankefristen skal tilgodese et ønske om, at der ikke indsendes sager, som

ankes, og hvor der efterfølgende viser sig ikke at være grundlag for en

erstatningsansøgning.

5.13.3.2

Beregning inden for baseline

Forslagets anden del omfatter som nævnt, at anklagemyndigheden i højere grad

fremsender komplet dokumentation i forbindelse med ansøgningen

Sekretariatet anmoder om yderligere oplysninger fra politi og anklagemyndighed flere

steder i sagskæden. Det foregår ved oprettelse af sagen hos sekretæren, hvor det

anslås, at der i 20 pct.af sagerne, svarende til 547 sager, anmodes om yderligere

oplysninger. Derudover anmodes der om oplysninger når visitationen har gennemset

sagen. Dette sker i yderligere 15 pct. af sagerne, svarende til 409 sager. I alt anmodes

der om oplysninger 955 gange. Hvis der skal fremsendes yderligere oplysninger, øges

gennemløbstiden i gennemsnit med 15 dage.

Det antages, at halvdelen af tilbageløbene kan fjernes ved, at Justitsministeriet aftaler

med anklagemyndigheden, at der skal indsendes dokumentation i overensstemmelse

med de anvisninger, som Erstatningsnævnets sekretariat har stillet op. Dette vil medføre

en reduktion af den samlede gennemløbstid på 14.322 dage. Dette giver en reduktion i

gennemløbstiden for alle sager på 5,25 dage.

Disse 5,25 dage er omfattet af baseline i denne analyse, da det er gennemløbstid, der

reduceres i sekretariatets sagsbehandling.

Forslagets tredje del omhandler anklagemyndighedens rolle som garant for, at

skadelidtes erstatningskrav bliver rejst i forbindelse med domstolsprøvelsen. Som

angivet i forslag 3.1 er der et potentiale for, at yderligere 112 sager afgøres med retskrav

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

i retten. Hvis anklagemyndigheden foretager en grundig vejledningsindsats over for

skadelidte og dennes repræsentant, bør op til halvdelen, eller 56 af disse sager kunne

afgøres som retskrav. Hvis disse sager afgøres på 42 dage i stedet for 220,8 vil den

totale gennemløbstid blive reduceret med 9.744 dage, svarende til 3,6 dages

gennemsnitlig gennemløbstid.

Den samlede nedbringelse af gennemløbstiden er derfor 8,9 dage inden for baseline.

5.13.4

5.13.4.1

Ingen.

5.13.4.2

Investering

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget kræver ikke investeringer

5.13.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at anklagemyndigheden omlægger sin sagsbehandling af

offererstatningssager, så sagens indsendelse til Erstatningsnævnet ikke afventer, at

anklagemyndigheden fuldbyrder dommen, men at den derimod fremsendes tidligere som

et selvstændigt sagsbehandlingstrin.

Forslaget kræver tilsvarende, at anklagemyndigheden i højere grad fremsender den

dokumentation, som Erstatningsnævnet har anvist første gang samlet. Det kræver

muligvis kommunikation og oplæring i anklagemyndigheden.

Det kan overvejes, om Erstatningsnævnet kan bidrage til kommunikation og oplæring.

5.13.4.4

Afhængigheder

Forslaget er afhængigt af, at Justitsministeriet sætter fokus på, at det er væsentligt at

anklagemyndigheden bidrager til at nedbringe den samlede gennemløbstid for

sagsbehandling af offererstatningssager.

Forslaget er tillige afhængigt af, at det implementeres i anklagemyndigheden.

5.13.4.5

Risici

Risikoen ved forslaget er, at det ikke slår igennem i anklagemyndigheden. Her har

Justitsministeriet en rolle i forhold til, at der i anklagemyndigheden etableres og

fastholdes et fokus på, at det er vigtigt at nedbringe den samlede gennemløbstid for

offererstatningssager set fra borgerens synspunkt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.14 (4.1.) Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav

indføres

Sagsafgrænsning

Sager, hvor der i 2017 kun er

ansøgt 1 gang, og om et beløb

under 1.000 kr.

210

0,5

112,5

–

Sagsantal (afgjorte sager)

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

-0,1

100

2020

-0,1

100

2021

-0,1

100

2022

-0,1

100

5.14.1

Forslagets motivation

Sager, hvor der fremsættes krav om mindre beløb medfører relativ megen

sagsbehandlingstid, da sagerne alt andet lige kræver den samme OEL-behandling som

sager med større krav, og fordi der gøres de samme forudsætninger om oplysning af

kravene som i sager om større beløb.

5.14.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at der indføres en nedre bagatelgrænse på 1.000 kr., så der ikke

ydes erstatning i sager med en værdi under dette beløb. Hvis der senere rejses (nye

eller forhøjede) krav fra samme borger på baggrund af samme hændelse om et beløb

over 1000 kr., behandles sagen, når dette krav rejses. Der er i forslaget lagt til grund, at

det er summen af værdien af rejste krav, der vurderes i forhold til den nedre

bagatelgrænse.

5.14.3

5.14.3.1

Forslagets beregningsforudsætninger

Sagsantal

Sagsantallet er beregnet ud fra de sager, hvor der kun er foretaget én afgørelse, og hvor

denne afgørelse er under 1000 kroner. Dette bygger på en antagelse om, at borgere kun

i begrænset omfang vil søge om erstatning flere gange for beløb under 1000 kroner.

Beregningen af sagsantal tager udgangspunkt i de udbetalte erstatninger i 2017, hvor

der i 119 sager blev udbetalt under 1.000 kr., og hvor der ikke blev fremsat yderligere

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

krav. Hertil er lagt et beregnet antal afslag på ansøgninger under 1.000 kr. Beregningen

er foretaget ved at forudsætte, at fordelingen af tilkendte erstatningsbeløb, svarer til

fordelingen af de erstatningsbeløb, der ville være blevet tilkendt i sager, hvor der er givet

afslag, såfremt der i stedet var sket en tilkendelse. Det beregnede antal afslag på

ansøgninger under 1.000 kr. er 91 sager. Det giver en beregnet sum af sager, hvor det

relevante beløb er under 1.000 kr. på 210 sager.

5.14.3.2

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige gennemløbstid

Den totale gennemløbstid i dage for sager omfattet af forslaget, er 23.780. Det antages,

at sager omfattet af dette forslag blot registreres for at sikre at de samlede krav ikke

overstiger 1000 kroner for herefter at blive afvist, og at sagsbehandlingen afsluttes efter

oprettelse hos sekretariatsteam. Gennemløbstiden for disse sagstrin er 20 dage, hvilket

bliver den nye gennemløbstid for denne type sager.

Dette svarer til en gennemsnitlig ændring i gennemløbstiden for alle sager på 7,2 dage.

5.14.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.14.4.1

Juridiske forudsætninger

Der er i offererstatningslovens § 9, stk. 1, givet bemyndigelse til justitsministeren til at

fastsætte regler om, at krav under et bestemt beløb ikke erstattes. Sådanne regler er

indtil videre ikke fastsat.

5.14.4.2

Investering

Forslaget vil give en besparelse på 71.139 kr. i udbetalte erstatningsbeløb per år (2017-

niveau).

5.14.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver ikke ændring i kompetencer for Erstatningsnævnets sekretariat.

5.14.4.4

Ingen

5.14.4.5

Risici

Afhængigheder

Forslaget indebærer risiko for, at der fremsættes flere krav lige over beløbsgrænsen.

Derudover medfører forslaget at ofre for forbrydelser i en række tilfælde, ikke får tilkendt

erstatning, som de i dag er berettiget til, hvilket kan møde politisk modstand.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.15 (4.2.) Krav med en værdi under 3.500 kr. tilkendes uden

videre sagsbehandling

Sagsafgrænsning

Sager hvor der rejses krav

under 3500 kroner

846

0,51

143,2

–

Sagsantal (afsluttede sager)

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

1,9

100

2020

1,9

100

2021

1,9

100

2022

1,9

100

5.15.1

Forslagets motivation

Sager hvor der fremsættes krav om mindre beløb medfører relativ megen

sagsbehandlingstid, da sagerne alt andet lige kræver den samme OEL-behandling som

sager med større krav, og fordi der gøres de samme forudsætninger om oplysning af

kravene som i sager om større beløb.

5.15.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at ansøger i sager med krav på under 3.500 kr., automatisk tilkendes

det ansøgte beløb uden yderligere sagsbehandling (såfremt ansøgningen er omfattet af

offererstatningslovens § 1). I det omfang, der sidenhen indsendes yderligere krav,

tilkendes disse automatisk, indtil den samlede værdi af alle krav overstiger 3.500 kr.

5.15.3

5.15.3.1

Forslagets beregningsforudsætninger

Sagsantal

Sagsantallet er beregnet ud fra de sager, hvor der kun er foretaget én afgørelse, og hvor

denne afgørelse har medført en erstatning på under 3500 kr.

Beregningen af sagsantal tager udgangspunkt i de udbetalte erstatninger i 2017, hvor

der i 480 sager blev udbetalt under 3500 kr., og hvor der ikke blev fremsat yderligere

krav. Hertil er lagt et beregnet antal afslag på ansøgninger under 3500 kr. Beregningen

er foretaget ved at forudsætte, at fordelingen af tilkendte erstatningsbeløb, svarer til

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

fordelingen af de erstatningsbeløb, der ville være blevet tilkendt i sager, hvor der er givet

afslag, såfremt der i stedet var sket en tilkendelse. Det beregnede antal afslag på

ansøgninger under 3.500 kr. er 366 sager. Det giver en beregnet sum af sager med et

ansøgningsbeløb på under 3.500 kr. på 846 sager.

5.15.3.2

Effekt på sagsbehandlingstiden

Forslaget indebærer, at der i sager under 3.500 kroner alene skal foretages en OEL-

vurdering. OEL-vurderingen er skønnet til at tage 0,08 timer for sager, hvor der er afsagt

dom (60 pct. af sager) og 4,5 time for sager uden dom (40 pct. af sagerne). I gennemsnit

bruges der derfor 1,85 timer på OEL-vurderingen. Derudover vil der fortsat være behov

for sagsbehandlingstid til administration, afgørelse mv. på anslået 1 time. Behovet for

sagsbehandling for alle sager vil samlet være 325,8 dage.

Den totale sagsbehandlingstid for sager omfattet af forslaget er i dag 428,6 dage. Der

kan derfor spares 102,8 dages sagsbehandling i alt for alle sager.

5.15.3.3

Effekt på ventetiden

Ventetiden i sager vil falde, da det ikke længere vil være nødvendigt at indhente

supplerende oplysninger til dokumentation af kravene hos ansøgeren. Derfor vil der kun

være ventetid i sekretariatets indledende sagsskridt fra indkommen ansøgning til

behandling i visitationen, svarende til 21 dage. Derudover vil der fremkomme ventetid på

anmodninger til politiet om yderligere akter. Dette er anslået til at ske i 35 pct. af sagerne

og giver i disse tilfælde en ventetid på 30 dage. Samlet set vil ventetiden være i

gennemsnit 31,5 dage, svarende til 26.646 dage for alle sager.

Der er i dag en total ventetid i disse sager på 121.118 dage. Reduktionen i ventetid er

derfor på 94.472 dage.

5.15.3.4

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige gennemløbstid

Den samlede gennemløbstid for alle sager efter forslagets implementering vil være

507.903,2 dage, svarende til 186,2 dage per sag. Forslaget medfører således en

reduktion af den samlede gennemsnitlige gennemløbstid på 34,7 dage. Resultaterne er

opsummeret i nedenstående tabel

Forslagets reduktion i gennemsnitlig gennemløbstid

REDUKTION

ANTAL DAGE

FØR

FORSLAGET

ANTAL DAGE

EFTER

FORSLAGET

REDUKTION

GNS

GENNEMLØBSTID FOR ALLE

SAGER (DAGE)

Sagsbehandlingstid

Ventetid

I alt

429

121.118

121.507

326

26.646

26.972

0,1

34,6

34,7

5.15.4

5.15.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Der skal etableres hjemmel i offererstatningsloven til, at Erstatningsnævnet kan tilkende

erstatning på op til 3.500 kr. uden at søge kravene dokumenteret.

Med den foreslåede løsning vil krav på op til 3.500 kr. ikke kræves dokumenteret, og der

skal således tages stilling til, om man fortsat ønsker at bevare adgangen til at søge fuld

regres hos skadevolderen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.15.4.2

Investering

Der er risiko for, at flere vil anmode om godtgørelse for beløb der ligger tættere på den

fastsatte grænse. I 2017 blev der udbetalt 1.086.500 kr. i de sager, der er omfattet af

sagsafgrænsningen. I en situation hvor der udbetales 3.500 kr. i alle disse sager, bliver

de samlede omkostninger 2.960.688 kr., svarende til en potentiel merudgift på 1.874.188

kr., hvis alle ansøgere vælger at søge om beløb op til grænsen.

Herudover vil der i en del sager, hvor der gives afslag i medfør af andre bestemmelser

end OEL § 1, med dette forslag blive tilkendt erstatning på under 3.500 kr. Disse sager

er ikke indregnet i investeringen.

5.15.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver ikke nye kompetencer i Erstatningsnævnets sekretariat.

5.15.4.4

Ingen

5.15.4.5

Risici

Afhængigheder

Forslaget medfører risiko for, at der udbetales erstatning uberettiget, da kravene til

dokumentation lempes. Det skal hertil bemærkes, at det efter omstændighederne vil

kunne være strafbart, hvis man ansøger om erstatning for et tab, man ikke har lidt.

Derudover er der en heraf afledt risiko for, at antallet af ansøgninger til en værdi over

3500 kroner og med ringe dokumentation, stiger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.16 (4.3.) Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold

udskydes til regres hos politiet

Sagsafgrænsning

Sager, hvor skadevolder har

været omfattet af straffelovens §

16 eller § 69

218

0,52

219,9

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.16.1

Forslagets motivation

Det fremgår af OEL §7, at der ikke ydes erstatning, i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af

virkelig skadeserstatning. Som følge heraf undersøger Erstatningsnævnets sekretariat

som et led i sagsbehandlingen af de sager, hvor der er identificeret en skadevolder, om

skadevolders forsikring dækker erstatningen til offeret. For at minimere

sagsbehandlingstiden, afsøger Erstatningsnævnets sekretariat kun forsikringsforhold i de

sager, hvor det er sandsynligt, at en ansvarsforsikring vil dække, navnlig i sager hvor

skadevolder formodes at være omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 om hhv.

utilregnelighed i gerningsøjeblikket eller mangelfuld udvikling, svækkelse eller

forstyrrelse af de psykiske funktioner. Det kan være tidskrævende at få klarlagt dette, da

Erstatningsnævnets sekretariat ikke har direkte kontakt med skadevolder, og afklaringen

derfor skal ske via andre, typisk via politiet. Det er usædvanligt, at skadevolder har en

forsikring, der dækker forhold, som skadevolder er dømt for, og derfor konstateres det i

langt hovedparten af tilfældene, at skadevolder ikke er forsikringsdækket.

5.16.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at skadevolders forsikringsforhold ikke undersøges som en del af

sagsbehandlingen af ansøgningen om offererstatningen, men at dette forhold derimod

først afklares i forbindelse med, at politiet gør regres mod skadevolder.

Afklaringen af forsikringsforholdet ligger hensigtsmæssigt i forbindelse med håndteringen

af regres, da det både er politiet, der afklarer skadevolders forsikringsforhold, og som

håndterer spørgsmålet om regres efter tilkendelsen af erstatning. Samtidig er det alene i

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

ganske få tilfælde, at skadevolder har en forsikring der dækker de forhold, som

skadevolder har fået en dom for (typisk er det i situationer, hvor skadevolder har været

utilregnelig eller lignende i gerningsøjeblikket, der kan være forsikringsdækkede), og det

vil derfor alene være få tilfælde, hvor staten vil skulle lægge ud for erstatninger, som

alternativt ville være blevet betalt af skadevolders forsikring.

5.16.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Erstatningsnævnets sekretariat har estimeret, at det er relevant at afklare skadevolders

forsikringsforhold i 8 pct. af sagerne. Det svarer til 218 sager årligt.

Sagsbehandlingstiden for at afklare, hvorvidt skadevolder har en forsikring, er anslået til

35 minutter pr sag svarende til, at opgaven tager 17,2 effektive arbejdsdage. Denne

kapacitet kan udnyttes til at løse andre sager. Som nævnt er sagsbehandlingstiden for

én sag 0,62 effektiv arbejdsdag, hvorved den sparede sagsbehandlingstid svarer til

sagsbehandlingen af 27 sager, hver med en gennemløbstid på 220,8 dage, hvorved den

totale gennemløbstid reduceres med 6.126 dage som følge af frigørelsen af denne

sagsbehandlingskapacitet.

Hertil kommer, at der er knyttet et estimeret 60 dages ventetid pr. sag til at afklare

skadevolders forsikringsforhold. Denne ventetid dækker over indhentning af oplysninger

fra skadevolder, hvor Erstatningsnævnets sekretariat anmoder den politikreds, hvor

ansøgningen om erstatninger er indgivet, om at spørge skadevolder om dennes

forsikringsforhold.

Ventetiden vil for mange sager være parallel med ventetid på udtalelser for AES, da de

sager, hvor der indhentes forsikringsforhold oftest er sager, hvor skadevolder er indlagt

eller i behandling jf. forslagets motivation, og skadelidte oftest er behandler eller

plejepersonale, som får behandlet deres arbejdsskadesag hos AES. Det skønnes derfor,

at kun 25 pct. af sagerne alene afventer afdækning af forsikringsforhold, svarende til 55

sager. Dette giver en yderligere reduktion af gennemløbstiden på 3274 dage.

Tillægges denne ventetid den reducerede gennemløbstid som følge af den frigjorte

sagsbehandlingskapacitet er den totale reduktion i gennemløbstiden på 9.400 dage.

Dette svarer til en reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid på 3,4 dage pr. sag.

5.16.4

5.16.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget kræver en ændring af offererstatningslovens § 7 og nævnets forretningsorden

§ 10, stk. 1, 2., så det ikke længere er en betingelse for at få udbetalt offererstatning, at

man har afsøgt muligheden for at få dækket sit erstatningskrav hos skadevolderens

forsikringsselskab. Dette ville føre til, at Erstatningsnævnet ikke skal bruge

sagsbehandlingstid på at undersøge, om skadevolder har en ansvarsforsikring.

5.16.4.2

Investering

Forslaget vil medføre, at staten i få tilfælde i en periode vil lægge ud for erstatninger til

borgere, som senere bliver betalt af skadevolders forsikringsselskab. Da disse formentlig

begrænsede udlæg i det store hele vil være rentefrie (diskontoen), er det vores

vurdering, at den rentegevinst (diskontoen plus otte procent), der er forbundet med at

nedbringe gennemløbstiden vil være større end udgiften ved eventuelle udlæg.

Det er derfor angivet ovenfor, at forslaget ikke er behæftet med investeringer eller

omkostninger i øvrigt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.16.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver, at politiet instrueres i og rent faktisk undersøger skadevolders

forsikringsforhold i forbindelse med, at der gøres regreskrav gældende over for

skadevolder.

5.16.4.4

Afhængigheder

Forslaget forudsætter samarbejde med politiet om den efterfølgende afklaring af

forsikringsforhold, jf. ovenfor.

5.16.4.5

Risici

for

erstatninger,

som

Der er (begrænset) risiko for, at staten lægger

forsikringsselskaberne ville skulle have dækket straks.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.17 (4.4.) Offererstatningslovens § 10 om forbehold afskaffes

Sagsafgrænsning

Sager, hvor der har været ført

en straffesag

1.637

1,1

219,7

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.17.1

Forslagets motivation

Det fremgår af offererstatningslovens § 10, at erstatning efter offererstatningsloven bl.a.

er betinget af, at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolder nedlægger

påstand om erstatning. Det fremgår videre, at bestemmelsen kan fraviges, hvis

forholdene taler for det.

Det er på denne baggrund en del af sagsbehandlingen af offererstatningssager at

afdække, om der under straffesagens behandling i retten er nedlagt påstand om

erstatning, herunder om der alternativt er taget forbehold for senere at gøre

erstatningskrav gældende mod skadevolder.

Det er efter det oplyste normen, at der under straffesagens behandling i retten tages

forbehold for senere at gøre erstatningskrav gældende, ligesom der er blevet peget på,

at i det omfang der ikke tages et sådant forbehold for senere at fremsætte krav, vil det

typisk bero på en forglemmelse fra advokatens side.

Det er således på baggrund af den gennemførte analyse vores indtryk, at den del af

OEL § 10, der handler om at nedlægge påstand under en eventuel straffesag reelt alene

får den virkning, at advokaten skal huske visse formalia under straffesagens behandling i

retten.

5.17.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at den del af OEL § 10, der fastsætter, at erstatning er betinget af, at

skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolder har nedlagt påstand om

erstatning, afskaffes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

OEL § 10 indeholder også en bestemmelse om, at erstatning er betinget af, at

lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer. Forslaget omfatter ikke denne

bestemmelse.

5.17.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget omfatter alle sager, hvor der har været ført en straffesag. Det vil både sige de

sager, hvor der foreligger en dom mod skadevolder, og de sager, hvor der foreligger en

frifindelse. I 2017 udgjorde dette antal 1637 sager.

Sagsbehandlingstiden for at afklare, hvorvidt der er nedlagt påstand om erstatning eller

taget forbehold herfor, er 4 minutter pr sag svarende til, at denne opgave tager 14,7

effektive sagsbehandlingsdage. Sagsbehandlingstiden for én sag er 0,62 effektiv

sagsbehandlingsdag, hvorved

den sparede sagsbehandlingstid svarer til

sagsbehandlingen af 23,8 sager, hver med en gennemløbstid på 220,8 dage, hvorved

den totale gennemløbstid reduceres med 5.251 dage som følge af frigørelsen af denne

sagsbehandlingskapacitet.

Det svarer til, at den gennemsnitlige gennemløbstid med forslaget reduceres med 1,2

dage.

5.17.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.17.4.1

Juridiske forudsætninger

Forslaget indebærer, at offererstatningslovens § 10, stk. 1, ændres, således at det ikke

er en betingelse for tilkendelse af erstatning, at der er taget forbehold for yderligere

erstatningskrav under straffesagens behandling i retten.

5.17.4.2

Investering

Forslaget kræver ingen særlige investeringer.

5.17.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver alene, at sagsbehandleren ikke undersøger, om der er nedlagt påstand

eller taget forbehold for senere at gøre erstatningskrav gældende.

5.17.4.4

Afhængigheder

Forslaget har ingen særlige afhængigheder.

5.17.4.5

Risici

Forslaget har ingen særlige risici.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.18 (5.1.)

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

Sagsafgrænsning

Sager, hvor der er begået

straffelovsovertrædelser

mod

plejepersonale mv. med særlige

støtte- og omsorgsfunktioner

mv., hvor der er et særligt

hensyn at tage til skadevolder

1,6

414,1

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

2020

100

2021

100

2022

100

5.18.1

Forslagets motivation

Det er efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, som udgangspunkt en betingelse for at

kunne få erstatning, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven, og at

lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, jf. § 10, stk. 1.

Når det drejer sig om plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre

personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv., gælder der en særlig

praksis i forhold til anmeldelseskravet. Det betyder, at nævnet tager behørigt hensyn til

særlige pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, der kan tale for at dispensere fra

anmeldelseskravet.

Nævnet reviderede i 2014 sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for en

forbrydelse i forbindelse med deres arbejde. Nævnet søger nu i de enkelte sager oplyst,

om der rent faktisk har gjort sig pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn

gældende, som kan begrunde dispensation fra kravet om rettidig politianmeldelse, og

hvis det er tilfældet, dispenseres der fra anmeldelseskravet. Praksisændringen indebar,

at det skal dokumenteres, at der i den enkelte sag har gjort sig konkrete pædagogiske,

og/eller behandlingsmæssige hensyn gældende, der taler imod politianmeldelse. Hvis

der foreligger en entydig udtalelse fra skadelidtes arbejdsgiver om, at de nævnte hensyn

gør sig gældende i den pågældende skadelidtes sag, vil Erstatningsnævnet lægge den

til grund.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Sideløbende med at sagen behandles i offererstatningssystemet, bliver den behandlet

som en arbejdsskadesag i AES efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. AES

sagsbehandler dermed ofte sagen to gange

–

først som en arbejdsskadesag, dernæst

sidenhen som en sag, hvor der på anmodning fra Erstatningsnævnets sekretariat skal

fastsættes méngrad og/eller erhvervsevnetab.

Erstatningsudmålingen efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er

forskellige, da der efter arbejdsskadesikringsloven eksempelvis tages hensyn til, hvor

længe skadelidte har tilbage på arbejdsmarkedsmarkedet, ligesom der er visse typer

krav, der ikke kan rejses efter arbejdsskadesikringsloven, fx svie og smerte.

Det er en del af motivationen bag forslaget, at det kan betragtes som bedre

borgerservice, at borgerens sag alene behandles i ét system frem for at blive behandlet i

to.

Det skal dog samtidig bemærkes, at det er usikkert, om gennemløbstiden set fra

borgerens perspektiv reduceres som følge af forslaget, da effekten primært består i, at

redundant, men ofte parallel, sagsbehandling elimineres fra Erstatningsnævnet.

Antallet af sager i baseline inden for dette område er ikke kendt, da der ikke registreres

afgørelser på området. Der verserer pr 1. juni 2018, 69 sager på området ud af 2.929

sager i alt. Dette svarer i vores baseline år til, at der er afgjort 62 sager.

5.18.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at sager, som vedrører straffelovsovertrædelser begået mod

plejepersonale mv. med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv., hvor der er et særligt

hensyn at tage til skadevolder, løftes ud af offererstatningssystemet og over i

arbejdsskadesystemet, hvor de behandles i forvejen.

Forslaget omfatter tillige, at man etablerer hjemmel i arbejdsskaderegi til at dække de

godtgørelses- og erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven, der ikke er hjemmel i

arbejdsskadesikringsloven til at dække i dag.

5.18.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Det er ved beregningen af forslagets gevinster forudsat, at der spares de sagsskridt,

som

dag

gennemføres

dobbelt

både

arbejdsskadesystemet

offererstatningssystemet. Det vedrører bl.a. modtagelse, oprettelse, visitering,

gennemgang, screening og indhentning af dokumentation.

De procestrin, som både udføres i arbejdsskadesystemet og offererstatningssystemet,

har i offererstatningssystemet en total sagsbehandlingstid på 88,5 minutter per sag og

en ventetid på 65 dage per sag, svarende til en total gennemløbstid på 65,2 dage pr.

sag. Dette svarer til, at den samlede gennemløbstid med forslaget reduceres med 4.042

dage svarende til en gennemsnitlig reduktion for alle sager på 1,5 dage.

Hertil kommer, at sekretariatet i en række tilfælde ikke vil skulle betale AES for vurdering

af varigt mén og erhvervsevnetab. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange

pædagogsager der sendes til AES for en sådan vurdering. Vi estimerer, at besparelsen

udgør cirka 180.000 kroner, hvilket svarer til, at pædagogsagerne, der udgør 3 pct. af

sagsbeholdningen, medfører 10 pct. af udgifterne til vurdering af erhvervsevnetab og

varigt mén.

Besparelsen svarer til lønsummen for 0,3 juridiske årsværk. 0,3 årsværk kan årligt

behandle 58 sager med en samlet gennemløbstid på 220,8 dage pr. sag. Besparelsen

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

giver således omsat i årsværk en samlet reduktion af den gennemsnitlige gennemløbstid

pr. sag på 4,7 dage.

Den samlede effekt af forslaget er således en reduktion i den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid på 6,3 dage.

Det bemærkes, at der ikke er regnet gevinster af den del af sagsbehandlingen, som med

forslaget reelt væltes over på arbejdsskadesystemet, herunder OEL-vurdering samt

beregning af erstatninger efter erstatningsansvarslovens bestemmelser.

5.18.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.18.4.1

Juridiske forudsætninger

En forudsætning for at overføre disse sager til arbejdsskadesystemet vil være, at der i

arbejdsskadesikringsloven indsættes hjemmel til at dække de erstatningskrav, der

normalt kun dækkes med hjemmel i offererstatningsloven/erstatningsansvarsloven.

Samtidig kræver forslaget en ændring af offererstatningsloven, således at sagerne

fremover undtages fra lovens anvendelsesområde.

Arbejdsskadesikringsloven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, og forslaget

vil skulle drøftes nærmere med Beskæftigelsesministeriet.

5.18.4.2

Investering

Forslaget kræver, at der flyttes økonomi over i arbejdsskadesystemet svarende til den

ekstra sagsbehandling, der pålægges arbejdsskadesystemet i form af, at sagerne med

forslaget også skal behandles efter reglerne i offererstatningssystemet.

Da der er tale om, at der alene flyttes økonomi i forhold til aktiviteter, som ikke længere

skal gennemføres i offererstatningssystemet

–

og som ikke er indregnet som en gevinst i

den samlede gennemsnitlige gennemløbstid

–

er omflytningen af ressourcer ikke angivet

som en del af det samlede forslags økonomi.

5.18.4.3

Adfærd og kompetencer

Arbejdsskadesystemet skal tilføres kompetencer i forhold til at behandle de typer

erstatningskrav man i dag ikke behandler i medfør af arbejdssikringsloven.

5.18.4.4

Afhængigheder

Forslaget afhænger af, at der kan opnås tilslutning til, at arbejdsskadesystemet skal

overtage opgaven.

Forbund med mange ansatte, der udsættes for straffelovsovertrædelser, mens de er i

tjeneste, bør inddrages i overvejelserne.

5.18.4.5

Risici

Der er risiko for, at forslaget vil blive set som en forringelse, eftersom der nu kun er én

myndighed, der behandler sagen. Der bør kommunikeres til fagbevægelsen om

bevæggrunden og de fortsatte muligheder for at få samme erstatning som efter

erstatningsansvarsloven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.19 (5.2.) Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

Sagsafgrænsning

Sager, hvor der er begået

straffelovsovertrædelser

mod

andre end de personer, der er

nævnt i pkt. 5.1

70 - anslået

1,6

414,1

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

2020

100

2021

100

2022

100

5.19.1

Forslagets motivation

Sager, hvor der bliver begået straffelovsovertrædelser mod andre borgere end de

personer, der er nævnt i pkt. 5.1, mens de er på arbejde, behandles ofte i

arbejdsskadesystemet efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, sideløbende med, at

de behandles i offererstatningssystemet. AES sagsbehandler dermed ofte sagen to

gange

–

først som en arbejdsskadesag, dernæst sidenhen som en sag, hvor der på

anmodning fra Erstatningsnævnets sekretariat skal fastsættes méngrad og/eller

erhvervsevnetab.

Erstatningsudmålingen efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er

forskellige, da der efter arbejdsskadesikringsloven eksempelvis tages hensyn til, hvor

længe skadelidte har tilbage på arbejdsmarkedsmarkedet, ligesom der er visse typer

krav, der ikke kan rejses efter arbejdsskadesikringsloven, fx svie og smerte.

Forslaget skal ses som en udvidelse af forslag 5.1. om pædagogsager, så der etableres

et rent organisatorisk snit i forhold til straffelovsovertrædelser begået mod personer på

arbejde.

Det er en del af motivationen bag forslaget, at det kan betragtes som bedre

borgerservice, at borgerens sag alene behandles i ét system frem for at blive behandlet i

to.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Det skal dog samtidig bemærkes, at det er usikkert, om gennemløbstiden set fra

borgerens perspektiv reduceres som følge af forslaget, da effekten primært består i, at

redundant, men ofte parallel, sagsbehandling elimineres fra Erstatningsnævnet.

5.19.2

Forslagets indhold

Forslaget omfatter, at sager, som vedrører straffelovsovertrædelser begået i skadelidtes

arbejdstid, løftes ud af offererstatningssystemet og over i arbejdsskadesystemet, hvor de

behandles i forvejen.

Forslaget omfatter tillige, at der etableres hjemmel i arbejdsskaderegi til at dække de

godtgørelses- og erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven, der ikke er hjemmel i

arbejdsskadesikringsloven til at dække i dag.

5.19.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Det er ikke muligt at foretage udtræk af, hvor mange sager der er omfattet af forslaget ud

fra tilgængeligt systemdata eller registreringer. Antallet af lignende sager mod

plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med

særlige støtte- og omsorgsfunktioner er i forslag 5.1 beregnet til 62 sager i baseline.

Voldstilfælde mod andre personalegrupper end disse forekommer mindre hyppigt. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø angiver i undersøgelsen Arbejdsmiljø og

Helbred i Danmark 2016, at hyppigheden af vold i arbejdstiden mod disse

personalegrupper er mellem 2 og 5 gange højere end for gennemsnittet. På den anden

side, udgør disse personalegrupper en mindre andel af de samlede lønmodtagere. Det

anslås derfor, at der vil være cirka 70 sager om året vedrørende straffelovsovertrædelser

i arbejdstiden for andre lønmodtagergrupper.

Det er ved beregningen af forslagets gevinster forudsat, at der spares de sagsskridt,

som

dag

gennemføres

dobbelt

både

arbejdsskadesystemet

offererstatningssystemet. Det vedrører bl.a. modtagelse, oprettelse, visitering,

gennemgang, screening og indhentning af dokumentation.

De procestrin, som både udføres i arbejdsskadesystemet og offererstatningssystemet,

har i offererstatningssystemet en total sagsbehandlingstid på 88,5 minutter per sag og

en total ventetid på 65 dage per sag, svarende til en total gennemløbstid på 65,2 dage

pr. sag. Dette svarer til, at den samlede gennemløbstid med forslaget reduceres med

4.375 dage svarende til en gennemsnitlig reduktion for alle sager på 1,6 dage.

Hertil kommer, at sekretariatet i en række tilfælde ikke vil skulle betale AES for vurdering

af varigt mén og erhvervsevnetab. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange

pædagogsager der sendes til AES for en sådan vurdering. Vi estimerer, at besparelsen

udgør cirka 200.000 kroner, hvilket svarer til, at øvrige sager med

straffelovsovertrædelser i arbejdstiden, som udgør 3 pct. af sagsbeholdningen, medfører

12 pct. af udgifterne til vurdering af erhvervsevnetab og varigt mén.

Besparelsen svarer til lønsummen for 0,32 juridiske årsværk. 0,3 årsværk kan årligt

behandle 65 sager med en samlet gennemløbstid på 220,8 dage pr. sag. Besparelsen

giver således omsat i årsværk en samlet reduktion af den gennemsnitlige gennemløbstid

pr. sag på 5,2 dage.

Den samlede effekt af forslaget er således en reduktion i den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid på 6,8 dage.

Det bemærkes, at der ikke er regnet gevinster af den del af sagsbehandlingen, som med

forslaget reelt væltes over på arbejdsskadesystemet, herunder OEL-vurdering samt

beregning af erstatninger efter erstatningsansvarslovens bestemmelser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.19.4

5.19.4.1

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

En forudsætning for at overføre disse sager til arbejdsskadesystemet vil være, at der i

arbejdsskadesikringsloven indsættes hjemmel til at dække de erstatningskrav, der

normalt kun dækkes med hjemmel i offererstatningsloven/erstatningsansvarsloven.

Samtidig kræver forslaget en ændring af offererstatningsloven, således at sagerne

fremover undtages fra lovens anvendelsesområde.

Arbejdsskadesikringsloven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, og forslaget

vil skulle drøftes nærmere med Beskæftigelsesministeriet.

5.19.4.2

Investering

Forslaget kræver, at der flyttes økonomi over i arbejdsskadesystemet svarende til den

ekstra sagsbehandling, der pålægges arbejdsskadesystemet i form af, at sagerne med

forslaget også skal behandles efter reglerne i offererstatningssystemet.

Da der er tale om, at der alene flyttes økonomi i forhold til aktiviteter, som ikke længere

skal gennemføres i offererstatningssystemet

–

og som ikke er indregnet som en gevinst i

den samlede gennemsnitlige gennemløbstid

–

er omflytningen af ressourcer ikke angivet

som en del af det samlede forslags økonomi.

5.19.4.3

Adfærd og kompetencer

Arbejdsskadesystemet skal tilføres kompetencer i forhold til at behandle de typer

erstatningskrav man i dag ikke behandler i medfør af arbejdssikringsloven.

5.19.4.4

Afhængigheder

Forslaget afhænger af, at der kan opnås tilslutning til, at arbejdsskadesystemet skal

overtage opgaven.

Forbund med mange ansatte, der udsættes for straffelovsovertrædelser, mens de er i

tjeneste, bør inddrages i overvejelserne.

5.19.4.5

Risici

Der er risiko for, at forslaget vil blive set som en forringelse, eftersom der nu kun er én

myndighed, der behandler sagen. Der bør kommunikeres til fagbevægelsen om

bevæggrunden og de fortsatte muligheder for at få samme erstatning som efter

erstatningsansvarsloven.

Forslaget risikerer at blive mødt med større kritik end forslag 5.1. vedrørende

pædagogsagerne, da der i nærværende forslag typisk ikke er de samme hensyn at tage

til skadevolder i forhold til en anmeldelse, som der kan være i pædagogsagerne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.20 (6.1.) Sagsportal etableres

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Ingen

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

1-2/*

2020

0/*

100

2021

0/*

100

2022

0/*

100

*) Alternativt kan der indgås aftale om brug af Nævnenes Hus’ klageportal. Udgifter til dette er ikke

estimeret.

5.20.1

Forslagets motivation

I dag ansøger skadelidte om offererstatning gennem et skema, der udleveres af politiet,

som oftest under den indledende afhøring. Skemaet udfyldes i hånden eller digitalt og

afleveres til anklagemyndigheden. Skemaet indeholder følgende oplysninger:



Ansøgers navn, adresse m.v. & oplysninger om bistandsadvokat



Skadevolder



Hvornår er forbrydelsen sket?

Er forbrydelsen sket under Deres arbejde?



Er forbrydelsen anmeldt til politiet?



Erstatningskrav som følge af forbrydelsen

Sygedage

Tabt arbejdsfortjeneste

Sygeløn/sygedagpenge fra arbejdsgiver

Sygedagpenge fra kommunen

Udgifter til behandling

Andre udgifter



Forsikringsforhold



Tidligere erstatninger

Når sagen sendes til Erstatningsnævnets sekretariat, modtages en pdf-fil med

ovenstående oplysninger samt sagens akter. Ansøgninger behandles manuelt af

Erstatningsnævnets sekretariat, som opretter sagen, indtaster ovenstående

stamoplysninger i sagsbehandlingssystemet og vedhæfter filerne til sagen manuelt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Den nuværende ansøgningsproces medfører flere arbejdsgange med indtastning og

ajourføring af oplysninger modtaget fra anklagemyndigheden og borgeren, både ved

oprettelse af sagen og igennem sagens forløb. Derudover modtages oplysninger fra

anklagemyndigheden i meget forskellig kvalitet og omfang. Ved at oprette en sagsportal

hvor anklagemyndigheden kan indsende oplysninger, vil man kunne mindske tilbageløb

ved manglende oplysninger i sagen.

Derudover er den samlede sagsbehandlingsproces ugennemsigtig for borgerne, som

ikke har mulighed for at følge sin sag digitalt. Dette medfører ikke-værdiskabende

efterspørgsel på sagsbehandlerne i forbindelse med besvarelse af telefoniske og

skriftlige henvendelser fra borgeren om status i sagen.

5.20.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer at der etableres en elektronisk sagsportal i regi af Civilstyrelsen, der

muliggør elektronisk ansøgning om offererstatningssager, sådan at borgere fremadrettet

ansøger om offererstatning på en hjemmeside. Fra denne hjemmeside kan borgeren

fremadrettet indhente status for eget sagsforløb, se sagens akter og den kommunikation

der er foregået mellem borger og sekretariat.

Hjemmesiden fungerer som frontend til WorkZone, sådan at sager automatisk oprettes i

WorkZone, når der ansøges. Selve sagsportalen indeholder ikke dokumenter. Når sagen

er afsluttet ved politiet, eller der er faldet dom lægger anklagemyndigheden filer direkte

ind i WorkZone gennem sagsportalen. Det ønskede flow er detaljeret i nedenstående

figur.

Sagsoprettelse med sagsportal

Når sagen er i proces, vil borgeren kunne følge status på sagsportalen, som opdateres

automatisk fra status i WorkZone. Denne funktionalitet kan udbygges ved etablering af et

flow i WorkZone som beskrevet i løsningsforslag 6.4.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.20.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget medfører fire gevinster.

Sagsbehandlingstiden på sagsregistrering og administrativ sagsbehandling vil blive

reduceret ved at integrere sagsoprettelsen med WorkZone. Denne

sagsbehandlingstid vil kunne bruges på yderligere sagsbehandling.

Antallet af tilbageløb til anklagemyndigheden vil blive reduceret, hvilket vil medføre

en reduktion af gennemløbstiden.

Sagsportalen vil reducere behovet for at besvare henvendelser fra borgere, fordi

borgeren selv kan finde oplysninger om sagens status.

Ventetid på oplysninger fra borger vil blive reduceret, hvis der er mulighed for, at en

borger kan vedlægge oplysningerne digitalt ved ansøgningstidspunktet, eller når

oplysningerne er tilgængelige.

5.20.3.1

Reduktion af administration ifm. sagsoprettelse

Der anvendes i dag 58,5 minutter på administration ifm. oprettelse af en sag. Denne tid

går bl.a. med at lægge sagen til oprettelse hos Erstatningsnævnet, sikre at

ansøgningsskema er medsendt og udfyldt korrekt, at sagens akter er korrekt fremsendt

og på at oprette sagerne i sagsbehandlingssystemet. Ved indførsel af en sagsportal bør

denne tid kunne reduceres med minimum 50 pct. Det svarer for alle sager til en samlet

sagsbehandlingstid på 180 effektive sagsbehandlingsdage.

Der er i dag en række af de administrative opgaver, der varetages af juridiske

sagsbehandlere. Det antages derfor, at den sparede administrative tid ved etablering af

en sagsportal, vil kunne slå fuldt igennem i en merproduktivitet i sekretariatet. Da en sag

tager 0,58 effektive dage at gennemføre, vil der kunne sagsbehandles 310 sager

svarende til 68.432 dages gennemløbstid.

Dette reducerer gennemløbstiden for alle sager med 25 dage.

5.20.3.2

Reduktion i tilbageløb

Sekretariatet anmoder om yderligere oplysninger fra politiet flere steder i sagskæden.

Det foregår ved oprettelse af sagen hos sekretæren, hvor det anslås, at der i 20 pct. af

sagerne, svarende til 547 sager, anmodes om yderligere oplysninger. Derudover

anmodes der om oplysninger når visitationen har gennemset sagen. Dette sker i

yderligere 15 pct. af sagerne, svarende til 409 sager. I alt er der anmodet om oplysninger

955 gange i baseline af sager. Hvis der skal fremsendes yderligere oplysninger, øges

gennemløbstiden i gennemsnit med 15 dage. Det antages, at halvdelen af tilbageløbene

kan fjernes ved, at oplysninger systematisk lægges i sagsportalen i stedet for at blive

sendt over mail. I alt svarer dette til 14.322 dages gennemløbstid. Dette giver en

reduktion i gennemløbstiden for alle sager på 5,25 dage.

5.20.3.3

Reduktion af ikke-værdiskabende efterspørgsel

Sekretariatet anvender i dag 3,3 pct. af sin tid på at besvare telefonopkald fra borgere.

Det anslås, at denne tid alene vil blive reduceret med 90 pct. ved etablering af en

sagsportal, da der fortsat vil være enkelte borgere, der vil have behov for telefonisk

betjening. Det antages at denne tid kan overføres direkte til sagsbehandling. Det svarer

til en reduktion i de totale gennemløbstider på 17.742 dage svarende til en reduktion i

den gennemsnitlige gennemløbstid på 6,5 dage.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.20.3.4

Reduktion af efterspørgsel efter oplysninger fra borgeren

Sekretariatet efterspørger oplysninger fra borgeren i 35 pct. af alle sager. Hver

efterspørgsel tilføjer 5 ugers yderligere gennemløbstid, da sagen bliver sat på hold, indtil

fristen for indsendelse af materialet, er passeret. Da der fortsat vil være et kompliceret

regelgrundlag og krav til dokumentationen vil der fortsat være behov for at anmode om

yderligere oplysninger. Det forudsættes, at et system hvor borgeren selv kan fremlægge

dokumentation vil mindske arbejdet med efterspørgslen efter materiale med 25 pct. Der

anmodes i dag om yderligere materiale fra borgeren i 35 pct. af alle sager. Det betyder,

at der samlet set kan elimineres gennemløbstid på 8.355 dage, svarende til en reduktion

på 3 dage for alle sager.

Den totale reduktion i sagsbehandlingen er derfor 39,8 dage, som detaljeret i

nedenstående tabel:

Overblik over gevinstens sammensætning

EFFEKT

REDUKTION I TOTAL GENNEMLØBSTID

Administrationstid

Tilbageløb

Ikke-værdiskabende efterspørgsel

Indhentning af oplysninger fra borgeren

I alt

25,0

5,3

6,5

3,0

39,8

5.20.4

5.20.4.1

Ingen.

5.20.4.2

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Investering

Forslaget vil kræve en væsentlig investering i etablering af en sagsportal samt til

etablering af integration mellem WorkZone, sagsportal og til anklagemyndighedens

systemer. Det skønnes, at investeringen vil være mellem 1 og 2 millioner kroner samt

300.000 kr. årligt i driftsomkostninger.

Alternativt kan der indgås aftale om

brug af Nævnenes Hus’ klageportal, som kan

konfigureres til at håndtere sager som ikke er klagesager. Udgifter til dette vil bero på en

konkret forhandling med Nævnenes Hus, og er derfor ikke estimeret.

5.20.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget vil indebære ændringer i adfærd hos politiet, som i stedet for at udlevere

ansøgningsskema skal henvise til sagsportal og derudover udlevere et sagsnummer,

som ansøger kan indtaste for at sikre match med politiets sagsstyring.

Anklagemyndigheden vil skulle ændre arbejdsgange i forbindelse med fremsendelse af

sagens akter. I det omfang der scannes, skal disse fremover scannes og derefter sendes

til sagsportalen i stedet for at blive scannet og sendt direkte til en mailadresse fra

scanneren.

Gevinsterne i forslaget vil kræve, at ansøgere og samarbejdspartnere har kendskab til

sagsportalen. Der skal derfor gennemføres en kommunikationsindsats for at sikre dette.

100

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.20.4.4

Ingen

5.20.4.5

Ingen

Afhængigheder

Risici

101

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.21 (6.2.) Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

Sagsafgrænsning

Sager, hvor der skal hentes

oplysninger om indkomstforhold

197

0,62

220,2

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Ingen

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.21.1

Forslagets motivation

I sager om tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab skal Erstatningsnævnets

sekretariat indhente oplysninger om ansøgeres faktiske indkomst i perioden, der søges

erstatning for (i sager om tabt arbejdsfortjeneste) og for dokumenteret indkomst i

tidligere år (i sager om erhvervsevnetab).

Denne information skal indhentes fra ansøger, da den oftest ikke er vedlagt

ansøgningen. Indhentning af oplysninger fra borger forøger gennemløbstiden med 5

uger, da sagen først bliver genoptaget, når fristen på 4 uger for indsendelse af

oplysninger er overskredet, og der dertil går i gennemsnit 1 uge, før sagen genoptages.

5.21.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at alle sagsbehandlere i sekretariatet får adgang til at se

indkomstoplysninger i Skattestyrelsens system eIndkomst. eIndkomst benyttes af andre

offentlige myndigheder til at foretage vurderinger af erklæret indkomst, eksempelvis i

forbindelse med SU-udbetalinger, boligstøtte eller skat. Dermed behøver borgeren ikke

at indsende disse oplysninger, og sekretariatet kan i visse tilfælde slippe for at vente på

borgerens svar.

I mange sager vil Erstatningsnævnets sekretariat være nødt til at indhente flere

oplysninger end kun indkomstoplysninger. Det drejer sig eksempelvis om

lægeerklæringer, kommunale akter og bilag for helbredelsesudgifter, som er nødvendige

for at kunne træffe afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

102

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.21.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Der er i 2017 udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 107 sager og Erhvervsevnetab i 26 sager

ud af de 1840 udbetalinger der blev foretaget i 2017. Hvis sammensætningen er den

tilsvarende for afslag som for udbetalinger, svarer det til, at sekretariatet har

sagsbehandlet 197 sager om tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab i alt.

For alle sagerne vil der ved implementering af forslaget blive sparet tid til at skrive til

borgeren for at indhente indkomstoplysningerne. Det oplyses, at der bruges 5 minutter

på denne opgave per sag. Den sparede sagsbehandlingstid er i alt 2,2 effektive

sagsbehandlerdage, hvilket giver en sparet gennemløbstid på 790 dage, svarende til en

effekt på 0,3 dage i den samlede gennemløbstid.

Der er ikke indregnet, at forslaget giver en gevinst i forhold til ventetid, fordi det for langt

hovedparten af sagerne vil gøre sig gældende, at der skal indhentes yderligere

dokumentation i øvrigt, som giver en tilsvarende ventetid.

5.21.4

Forslagets realiseringsforudsætninger

5.21.4.1

Juridiske forudsætninger

Forslaget omfatter, at Erstatningsnævnets sekretariat får adgang til at slå op i SKATs

relevante systemer. Dette vil kræve, at der etableres lovhjemmel hertil, og forudsætter

nærmere drøftelser med relevante ressortministerier.

5.21.4.2

Ingen

5.21.4.3

Adfærd og kompetencer

Investering

Sekretariatets ansatte skal oplæres i brug af systemet

5.21.4.4

Ingen

5.21.4.5

Risici

Afhængigheder

Der er risiko for, at borgere vil føle det som en indgriben i privatlivet, at

Erstatningsnævnet får adgang til at slå op i indkomstoplysninger.

103

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.22 (6.3.) Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Nej

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.22.1

Forslagets motivation

Det er forudsat i den nuværende WorkZone-implementering, at hver sag deles op i en

række med sagsforløb, hvortil de enkelte dokumenter, der oprettes eller indhentes i

sagen, relaterer sig. Hvert sagsforløb repræsenterer en ansøgning fra borgeren om at få

dækket et eller flere krav. Rationalet bag opdelingen i sagsforløb er, at det er

hensigtsmæssigt at måle på gennemløbstiderne separat for hvert sagsforløb, sådan at

det reflekteres i statistikken, at borgeren kan have fremsat krav, der dækkes med en kort

gennemløbstid, selvom sagen har været undervejs længe. Derudover bliver det også

muligt at separere de enkelte sagsforløb, når sekretariatet skal indmelde antallet af

afgørelser.

Behandlingen af offererstatningssager består basalt set af to elementer. For det første

foretages en vurdering af om sagerne er omfattet af offererstatningsloven og om der er

begrundelse for at udbetale erstatning. Dernæst handler sagsbehandlingen om at tage

stilling til en række krav, som skadelidte fremstiller.

Efter den indledende vurdering af, om skadelidte er berettiget til erstatning, er den

bedste indikator på en sags kompleksitet, hvilke krav der er stillet i sagen. Derfor bør

ledelsesinformationen i Erstatningsnævnet være knyttet op på kravtyper. Derudover vil

en opdeling i krav give bedre ledelsesinformation om den verserende sagsbunke,

ligesom det vil være muligt at vurdere behovet for kompetencer på tværs af sager. Hvis

de enkelte sager var opdelt efter krav, ville der eksempelvis i dag være et godt grundlag

for at tilrettelægge den påkrævede bunkeafviklingsindsats, fordi der ville være mere

viden om, hvilke kompetencer og hvilken kapacitet det vil kræve at nedbringe bunken,

end der er i dag.

Endelig vil en opdeling af sager efter, hvilke krav der er rejst i sagen, skabe et godt

grundlag for automatisering af sagsgange forbundet med behandlingen af krav. Dette

104

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

grundlag er ikke nær så godt, når sagerne er kategoriseret efter sagsforløb i stedet for

efter krav.

5.22.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at WorkZone struktureres i forhold til fremsatte krav pr. cpr-

nummer frem for efter sagsforløb, som der er tilfældet i dag.

Kravene fordeler sig på nedenstående kategorier:

Overblik over krav i offererstatningssager



Tøj, personlige ejendele, og mindre

kontantbeløb



Tabt arbejdsfortjeneste



Tabt arbejdsfortjeneste, løbende



Varigt mén



Erhvervsevnetab



Helbredelsesudgifter



Transportudgifter



Forlængelse

skoleår

uddannelse/tab



Tingsskade



Svie og smerte



Tort



Krænkelsesgodtgørelse



Erstatning ved død



Advokatsalær



Udgifter ved sagens behandling



Andet tab

Hvert dokument, der vedrører sagen (ansøgning, lægeerklæringer, afgørelser mv.), kan

registreres i forhold til det eller de krav, som det vedrører. Hermed kan der beregnes

præcise gennemløbstider pr. krav.

WorkZone justeres, sådan, at de dele af sagsbehandlingen, som følger en ensartet

proces, automatiseres. Der kan eksempelvis etableres afgørelseskoncepter per kravtype

som bliver forudfyldt med information fra sagen, og der kan foretages automatisering af

anmodninger om oplysninger fra borgeren på baggrund af de fremsatte krav.

Opdelingen i krav skal derudover tænkes sammen med ledelsesinformationssystemet i

Civilstyrelsen. Det skal være muligt at få overblik over, hvor mange sager der mangler at

blive behandlet inden for de forskellige kravtyper. Informationen skal bruges til at sikre at

de rette kompetencer og eksterne samarbejdspartnere er i stand til at modtage sagerne.

5.22.3

Forslagets beregningsforudsætninger

effekter

på

gennemløbstiden

sager

Forslaget vil give følgende

offererstatningsnævnet.



Bedre produktionsplanlægning, da ledelsesinformationen bliver udbygget med viden

om sagernes kompleksitet og omfang



Mere effektiv sagsbehandling, da det er muligt at automatisere dele af

sagsbehandlingsprocessen



Øget typeadministration, da krav løbende skal registreres på sager, efterhånden som

der kommer ansøgninger i sagerne

I alt vil gennemløbstiden blive reduceret med 16,3 dage hvis forslaget gennemføres. De

enkelte effekter er detaljeret herunder.

5.22.3.1

Bedre produktionsplanlægning

Løsningsforslaget vil bidrage til bedre planlægning af sagsbehandlingen. Dette forventes

at give en langsigtet produktivitetsgevinst på 5 pct. for alle medarbejdere i sekretariatet,

105

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

da de rigtige kompetencer kan blive tilknyttet de rigtige sager. Det forudsættes, at der

som følge af forslaget arbejdes 5 pct. mere på aktiviteter, der er direkte knyttet til

sagsbehandlingen. Dermed går antallet af effektive dage fra 1690 til 1775, en stigning på

85 effektive dage. Da hver sag tager 0,62 effektive dage, svarer dette til en forøgelse af

sagsproduktionen med 136 sager. Dette svarer til en reduktion i gennemløbstiden på 11

dage for alle sager.

5.22.3.2

Mere effektiv sagsbehandling

Løsningsforslaget forventes at bidrage til reduktion i gennemløbstiden ved at etablere

automatiserede sagstrin for de enkelte kravtyper. Det forventes at nedenstående

sagstrin kan delvist automatiseres.

Overblik over automatiseringsmuligheder som følge af forslaget

PROCESTRIN

EFFEKTIVISERES VED

AT…

ANDEL DER KAN

AUTOMATISERES

BESPARELSE I

GENNEMLØBSTID

Anmodning om

oplysninger

…der

foretages

automatisk indhentning

af oplysninger der er

nødvendige

for

behandling af krav

…der

automatisk

etableres

struktur i

referatarket baseret på

krav

…krav

overføres

automatisk

til

beregningsark

…afgørelsesudkast

etableres

automatisk

med standardkoncepter

baseret på de krav, der

træffes afgørelse om

50 pct.

4.815

Skrive referatark

5 pct.

4.924

Indtastning i

beregningsark

80 pct.

19.260

Skrive

afgørelsesudkast

10 pct.

7.222

Total

36.221

Der er i beregningen af ovenstående skelnet mellem sagsbehandlingstiderne i Nye

sager, Postsager og Forlodssager, som angivet i afsnit 3.1.2., da tidsforbruget på de

enkelte sagstrin varierer mellem sagstyperne.

Besparelsen i gennemløbstid er beregnet ved, at den sparede sagsbehandlingstid er

omdannet til effektiv sagsbehandlingstid af andre sager, sådan at der afgøres en sag per

0,62 sparet effektiv sagsbehandlerdag, samt at hver sag reducerer gennemløbstiden

med 220,8 dage. Det svarer i alt til en gennemsnitlig reduktion i gennemløbstiden på

13,3 dage.

5.22.3.3

Øget typeadministration

Løsningsforslaget forudsætter, at der fremover foretages registreringer af kravtyper ved

modtagelse af ansøgninger, og at der efterfølgende følges op på kravene i løbet af

sagsbehandlingen. Dette vil føre til øget administration, hvilket vil fjerne tid fra

sagsbehandlingen. Det anslås, at hver sag vil kræve 10 minutters ekstra administration.

Dette svarer i baseline til 61 effektive arbejdsdage eller til behandlingen af 100 sager.

Dette øger den samlede gennemløbstid for alle sager med 8 dage.

106

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.22.4

5.22.4.1

Ingen.

5.22.4.2

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Investering

Omkonfigureringen af WorkZone forventes at kunne holdes inden for de nuværende

løbende justeringer.

5.22.4.3

Adfærd og kompetencer

Sekretariatets medarbejdere skal lære at registrere krav i WorkZone. Denne ændring vil

dog kunne iværksættes i forbindelse med den almindelige undervisning i systemet.

Herudover skal den ændrede adfærd implementeres.

Det vil kunne være nødvendigt, at der gøres en indsats for at forklare og vise, hvorfor

opdelingen i krav frem for i sagsforløb er hensigtsmæssig for at begrænse modstand

mod den ny registreringspraksis.

Endeligt er det vigtigt, at sager indeholdende flere krav som udgangspunkt

sagsbehandles af samme medarbejder, så sagerne ikke skifter hænder

uhensigtsmæssigt mange gange. Ligeledes er det vigtigt, at kravene i sagerne som

hovedregel behandles samtidigt, så der ikke udelukkende produceres delafgørelser,

men at sagen så vidt muligt afsluttes, når en medarbejder har fat i sagen. Det er her en

vigtig forudsætning i sager med flere krav, at kompetenceprofilen hos medarbejderne er

tilstrækkelig til at kunne håndtere alle krav i sagen.

5.22.4.4

Ingen

5.22.4.5

Risici

Afhængigheder

Der er risiko for, at sagsbehandlerne i praksis ikke i fuldt omfang registrerer krav, sådan

som det er forudsat i forslaget. Det er væsentligt for forslaget, at der finder en rettidig og

fuld registrering af krav sted.

Der er risiko for, at der bruges mere tid på at registrere de enkelte krav i journalsystemet,

end det tager at behandle kravene. Den ekstra tid på registrering af de enkelte krav vil

dog gøre det nemmere at overskue og arbejde videre i sager, hvor der rejses yderligere

krav, efter at der er truffet en første afgørelse.

107

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.23 (6.4.) Der etableres sagsflow i WorkZone

Sagsafgrænsning

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Alle sager

2.728

0,62

220,2

–

Ingen

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.23.1

Forslagets motivation

Sagsflowet for offererstatningssager er i dag beskrevet i sagsbehandlervejledningen

med tilhørende bilag. Ansvar for at følge sagsgangen er lagt på den enkelte

sagsbehandler med assistance fra specialkonsulenter og sekretariatsleder. Sagsflowet

er ikke understøttet digitalt, og det er dermed ikke muligt at foretage automatiske skift i

sagsbehandlingen. For at sende en sag videre til næste skridt i sagsflow, benytter

Erstatningsnævnet i dag

”brugere”, hvor sagerne ligger og afventer at blive taget af

næste led i sagskæden. Det fører til øget bunkeadministration og ventetider.

Det er i dag heller ikke muligt for Erstatningsnævnets sekretariat eller Civilstyrelsen at

foretage en detaljeret opgørelse af status på de verserende sager i Erstatningsnævnet.

Det er muligt at henføre verserende sager til en statuskode, men denne kode er for det

første ikke dækkende for alle trin i sagsflowet og for det andet er opdatering af

statuskoden ikke obligatorisk, hvilket fører til fejl i udtrækket. Digital understøttelse af

sagsflowet vil kunne bidrage til bedre ledelsesinformation.

5.23.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at der etableres en generisk sagsgang som implementeres i

WorkZone.

Sagsgangen skal kunne dække alle sager, og skal indeholde både hovedtrin og

undertrin, hvor hovedtrin kan henføres til én person/rolle hos sagsbehandleren,

eksempelvis lægekonsulent eller sagsbehandler. Undertrin beskriver arbejdsprocessen

for denne person/rolle. Sagsflowet kan bygges på en optimeret udgave af det

nuværende flow, som illustreret herunder:

108

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Illustration af sagsbehandlingsprocessen for nye sager

WorkZone konfigureres til at understøtte sagsgangen, sådan at sager automatisk sendes

fra en rolle til den næste, og de relevante obligatoriske dokumenter for sagstrinnet bliver

oprettet, sådan at der eksempelvis bliver oprettet et cover, når sagen sendes til nævn.

Ledelsesinformationssystemet WorkZone Insights konfigureres til at kunne rapportere på

de verserende sagers placering i sagsflowet, og der oprettes visninger, der giver overblik

over placeringer i sagsflowet fordelt på medarbejdere.

Forslaget er tæt forbundet med forslag 2.4 om optimering af flow, da dette optimerede

flow med fordel kan implementeres i sagsbehandlingssystemet for på den måde at

kunne identificere flaskehalse i flowet.

5.23.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Løsningsforslaget medfører en besparelse på den tid sagsbehandlere bruger på at

administrere egen sagsportefølje og på den tid der bruges på at sende sager frem og

tilbage mellem aktører i sagskæden. Dette tager i gennemsnit 3 minutter per aktørskift. I

en gennemsnitssag foretages der 7 aktørskift i sekretariatet, hvilket giver en besparelse

på 21 minutter per sag. Hvis denne tid benyttes på yderligere sagsbehandling, giver det

et potentiale for yderligere sagsbehandling på 208 sager. Dette svarer til en reduktion af

den totale gennemløbstid på 45.950 dage svarende til en reduktion af den

gennemsnitlige gennemløbstid på 16,8 dage.

5.23.4

5.23.4.1

Ingen

5.23.4.2

Investering

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget kræver en procesmotor i WorkZone, der kan håndtere opsætning af sagsflow.

Denne funktionalitet er tilkøbt af Justitsministeriet i forvejen.

5.23.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver ændret registreringsadfærd hos sagsbehandlere.

109

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.23.4.4

Ingen

5.23.4.5

Ingen

Afhængigheder

Risici

110

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.24 (6.5.) Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til

WorkZone

Sagsafgrænsning

Alle sager

nævnet

der

forelægges

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

547

0,62

220,2

–

Ingen

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

100

2020

100

2021

100

2022

100

5.24.1

Forslagets motivation

Sager, der skal på nævnsmøde eller i cirkulation blandt nævnsmedlemmer, kræver i dag

en del arbejdstid for sagsbehandlere og administrativt personale. Der bliver særligt brugt

tid på at ”pakke” sager til nævnsmedlemmer

og fremsende denne pakke. Det betyder, at

der går tid fra sagsbehandlingen.

5.24.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at nævnsmedlemmer får adgang til sagsbehandlingssystemet

WorkZone, og kan læse sager direkte fra systemet. Adgangen skal være styret, sådan at

nævnsmedlemmerne kun har adgang til de sager, der er lagt til forelæggelse hos dem,

og det skal være muligt for nævnsmedlemmet at kunne sortere i sagens dokumenter,

sådan at det kun er det relevante materiale der dukker op.

5.24.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget vil mindske den tid, der bruges på administrativ nævnsbetjening. Ud fra

tidsregistreringsdata svarer denne nævnsbetjening til 50 sagsbehandlerdage på et år.

Da denne tid kan omdannes til effektiv sagsbehandlingstid, svarer dette til 80 sager á

0,62 dage. Det svarer til en reduktion i den totale gennemløbstid på 17.793 dage eller en

reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid på 6,5 dage.

111

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.24.4

5.24.4.1

Ingen

5.24.4.2

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Investering

Det er muligt, at nogle nævnsmedlemmer har behov for en vis støtte i forbindelse med

bearbejdning af sagen ved brug af WorkZone. Dette eventuelle ressourceforbrug er ikke

indregnet som en investering.

5.24.4.3

Adfærd og kompetencer

Nævnsmedlemmerne skal lære at benytte WorkZone. Der kan med fordel afholdes en

uddannelsesdag i forbindelse med et fysisk nævnsmøde.

5.24.4.4

Ingen

5.24.4.5

Ingen

Risici

Afhængigheder

112

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.25 (6.6.) Machine learning til beslutningsstøtte etableres

Sagsafgrænsning

Sager der ikke er simple (ikke

forlodssager)

1.621

0,8

298,7

–

Sagsantal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. sag (dage)

Gennemsnitlig ventetid pr. sag (dage)

Forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

gennemløbstid for alle sager (dage)

Bindinger

Nej

2019

Implementeringsomkostninger (mio.kr.)

Indfasningsprofil (effekt på gennemløbstid i pct.)

1,5

2020

0,1

2021

0,1

100

2022

0,1

100

5.25.1

Forslagets motivation

Sagsbehandling af offererstatningssager følger en lang praksis, som er nedfældet i

afgørelser. Der samles op på gældende praksis i årsrapporten, ligesom der er

udarbejdet forskellige vejledninger og cirkulærer til brug for sagsbehandleren i forskellige

sagstyper. Derudover kan sagsbehandleren søge i gamle afgørelser i

sagsbehandlingssystemet, om end denne proces kan kræve betydelig indsats fra

sagsbehandlere, og særligt for nye sagsbehandlere, som ikke kender til sagshistorikken

og de rette søgeord. Dette forhold bliver yderligere besværliggjort af, at

sagskategoriseringen, som ellers ville være et nyttigt værktøj til at genfinde praksis,

slettes, når sagen afsluttes.

Der findes i dag ikke yderligere værktøjer der kan bistå sagsbehandleren med at

fremfinde praksis for sager, og der er dermed et potentiale for at bistå sagsbehandlerne

med beslutningsstøtte i forbindelse med sagsbehandlingen.

5.25.2

Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at der igangsættes et arbejde med at etablere beslutningsstøtte til

sagsbehandlerne ved brug af automatiserede løsninger til at foretage opsamling af

praksis i sager.

Konkret vil forslaget bestå i at etablere en løsning til automatisk identifikation af sager,

der illustrerer gældende praksis for den type af sager som sagsbehandleren arbejder

med. Løsningen vil bygge på machine learning af alle nævnets tidligere afgørelser.

Løsningen vil bestå af to komponenter. For det første skal der etableres en database

over gamle afgørelser og foretages løbende korrelationsanalyser af denne, og

113

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

sammenholde det med input fra den nuværende sags dokumenter. For det andet skal

der etableres en front end der kan bistå rådgiverne, som skal integreres i WorkZone.

5.25.3

Forslagets beregningsforudsætninger

Forslaget vil medføre et reduceret tidsforbrug for sagsbehandlerne i sagsbehandlingen

af alle ikke-simple sager, hvilket her er defineret som sager, der ikke er forlodssager. I

dag bruges der i gennemsnit 137,4 minutter på procestrinnene

”skrive

referatark” og

”skrive

udkast til afgørelse”, som er de sagsbehandlingstrin, hvor sagsbehandleren

foretager research af praksis.

Det er forudsat, at dette tidsforbrug ved indførsel af øget beslutningsstøtte kan reduceres

med i gennemsnit 10 pct. Dette svarer til totalt 22.270 gennemløbsdage eller en

reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid på 8,1 dage for alle sager.

5.25.4

5.25.4.1

Ingen.

5.25.4.2

Investering

Forslagets realiseringsforudsætninger

Juridiske forudsætninger

Forslaget vil kræve investeringer i ny teknologi. Ud fra erfaringer med andre offentlige

myndigheder der har gennemført lignende projekter, anslås det, at der vil kræves en

investering på 1,5 mio. kr. til at udvikle en første udgave af løsningen.

Systemet vil derudover kræve løbende drift og vedligehold, estimeret til 0,1 mio. kr.

årligt.

5.25.4.3

Adfærd og kompetencer

Forslaget kræver ændret adfærd i sekretariatet, som skal oplæres i brug af et nyt

system.

5.25.4.4

Ingen.

5.25.4.5

Risici

Afhængigheder

Alle it-udviklingsprojekter medfører en risiko for budgetoverskridelser, tidsoverskridelser

og manglende gevinstrealisering. Da dette projekt indeholder ny teknologi, vil projektet

betegnes som et risikabelt projekt.

114

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Organisatorisk forankring

Det er en del af opdraget for analysen at belyse og vurdere, om der er andre

organisatoriske forankringer af sagsbehandlingen af offererstatningssager, som i højere

grad kan tilgodese en markant nedbringelse af gennemløbstiderne for

offererstatningssager end den nuværende konstruktion med nævnsbehandling af sager i

første instans med tilhørende sekretariatsbetjening fra et sekretariat i Civilstyrelsen.

Der er i analysen efter en indledende bred sondering gået i dybden med følgende mulige

scenarier:



Scenarie 1: Status quo



Scenarie 2: Erstatningsnævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus



Scenarie 3: Patienterstatningen behandler offererstatningssager i første instans

I det følgende beskrives de tre scenarier, hvorefter deres styrker og svagheder vurderes

med afsæt i fire temaer, som modsvarer de af analysens delanalysetemaer, der kan

variere på tværs af scenarier. Det drejer sig om 1) intern organisering, 2) interne

processer, 3) eksterne processer og 4) digitale løsninger. Derimod udgør spørgsmålet

om, hvor arbejdsskadesagerne behandles og hvilke regler der gælder, rammevilkår for

alle tre scenarier, og de indgår derfor ikke i vurderingen af det enkelte scenarie.

Afslutningsvis gives en sammenfattende vurdering af det enkelte scenarie.

Figuren nedenfor giver et overblik over de designkriterier, der er anvendt til at vurdere de

enkelte scenarier i forhold til de fire temaer. Designkriterierne er tillige lagt til grund ved

besøg hos Patienterstatningen og Nævnenes Hus.

Designkriterier for vurdering af scenarier

AMBITION

•

Gennemløbstiden for offererstatningssager skal nedbringes markant

•

Kvaliteten af sagsbehandlingen skal fastholdes

•

Sagsbehandlingen af offererstatningssager skal så vidt muligt holdes inden for den nuværende økonomiske ramme

DESIGNKRITERIER

1. INTERN ORGANISERING

2. INTERNE PROCESSER

3. EKSTERNE PROCESSER

4. DIGITALE LØSNINGER

1. Det skal være klart, hvem

der har ansvar for

gennemløbstider i

sekretariat (og nævn)

2. Organiseringen skal

fremme et klart

ledelsesmæssigt fokus på

samlet gennemløbstid

3. Organiseringen skal

tilgodese hurtig afgørelse

på rette organisatoriske

niveau

4. Organiseringen skal

imødegå mange 2.

instans behandlinger

5. Organiseringen af sags-

behandlingen har fokus

på borgerens behov

1. Der skal være adgang til

juridiske og

erstatningsretlige

kompetencer

2. Der skal kunne opnås en

høj effektiv

sagsbehandlingskapacitet

pr. medarbejder

3. Der skal være vilje og

evne til at etablere en god

produktionsstyring

4. Der skal kunne skabes et

flow og en effektiv

bunkeafviklingsindsats

5. Der skal kunne etableres

en effektiv arbejdsdeling

mellem juridisk og

administrativt personale

1. Det skal være klart, hvem

der har ansvar for E2E

set fra brugerens

synspunkt

2. Der skal kunne etableres

et effektivt samarbejde

med politi og

anklagemyndighed

3. Der skal være mulighed

for hurtigt at få

ekspertvurderinger (fx

læge og tandlæge)

4. Der skal være mulighed

for hurtigt at få vurdering

af erhvervsevnetab og

méngrad

1. Ansøgningsprocessen

skal kunne understøttes

digitalt

2. Sagsbehandlingen skal

kunne understøttes

digitalt

3. Der skal kunne skabes et

fundament for

videreudvikling af digital

sagsproduktion

4. Der skal kunne etableres

adgang til digitalt

understøttet,

styringsrelevant

ledelsesinformation

I det følgende beskrives styrker og svagheder ved de tre scenarier i forhold til

designkriterierne, jf. figuren ovenfor. Styrker og svagheder er identificeret i samarbejde

med projektgruppen ved en intern workshop samt ved efterfølgende besøg og dialog

med Nævnenes Hus og Patienterstatningen.

Det er i alle scenarier lagt til grund, at sagsbehandlingen af offererstatningssager vil blive

tilrettelagt bl.a. med afsæt i de anbefalinger og implementeringsplaner, som er

udarbejdet i denne analyse.

115

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.1

6.1.1

Scenarie 1: Status Quo

Overordnet beskrivelse af scenariet

Scenariet omfatter, at Erstatningsnævnet bevares, og at behandlingen af

offererstatningssager fortsat finder sted i et sekretariat i Civilstyrelsen. Scenariet svarer

således til den organisatoriske forankring, som eksisterer i dag.

6.1.2

Scenariets styrker og svagheder

6.1.2.1

Intern organisering,

Scenariets styrker



Forslaget

bevarer den nuværende værdikæde i sagsbehandlingen af

offererstatningssager inden for Justitsministeriets koncern. Der er åbenlyse

styringsmæssige fordele ved at have ansvaret samlet i den samme koncern.

Eksempelvis vil Civilstyrelsens direktør i status quo scenariet have mulighed for at

tage tværgående emner af betydning for sagsbehandlingen af offererstatningssager

op i Justitsministeriets koncernfælles ledelsesfora, ligesom Justitsministeriet har

mulighed for at stille krav til både anklagemyndighedens og Civilstyrelsens prioritering

og håndtering af offererstatningssager, i det omfang dette er nødvendigt eller

hensigtsmæssigt for den samlede gennemløbstid for offererstatningssager.

Departementet har eksempelvis mulighed for at stille sådanne krav til

anklagemyndighed og Civilstyrelsen i forhold til den samlede gennemløbstid for

offererstatningssager i forbindelse med udformningen af mål- og resultatplaner for

disse myndigheder samt i det daglige arbejde med betjening af minister og Folketinget.

Sådanne styringsmæssige muligheder eksisterer ikke i samme omfang i de øvrige

scenarier, hvor det er mindre klart, hvor det samlede ansvar er placeret.



Det er endvidere blevet beskrevet som en fordel, at der er et nært og frugtbart

samarbejde mellem nævnsformænd og medarbejdere. I det nuværende set up

anvender medarbejderne navnlig nævnets formand til sparring og til hurtigt at få afgjort

sager. Dette er en fordel, der også ville gælde andre nævnskonstruktioner, og det er i

sagens natur også et forhold, der afhænger betydeligt af, hvordan de enkelte

nævnsformænd ønsker at samarbejde med nævnssekretariatet.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at der ikke har været klarhed over, hvem der har

ansvar for gennemløbstiderne af offererstatningssagerne. Ansvaret for disse

gennemløbstider er ikke for alvor blevet grebet af hverken Civilstyrelsen eller nævnet,

hvilket er en væsentlig årsag til, at der over årene ikke er blevet taget nogle af de

initiativer, som denne analyse peger på til at nedbringe gennemløbstiderne for

offererstatningssager.



Det er også en svaghed, at der kun er begrænset erfaring med at have fokus på

gennemløbstider, produktionsstyring og driftsledelse i Civilstyrelsen eller

Erstatningsnævnets sekretariat. En sådan erfaring skal tilvejebringes, og et

ledelsesmæssigt fokus vil skulle etableres for at gennemløbstiderne i status quo

scenariet for alvor vil kunne blive nedbragt. Der vil i den forbindelse skulle findes en ny

balance mellem rollen som uddannelsessted for jurister til Justitsministeriets koncern

på den ene side og på den anden side rollen som effektiv sagsbehandlingsmyndighed,

hvilket vil kræve en væsentlig organisatorisk kulturændring i Civilstyrelsen.

116

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.1.2.2

Interne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved status quo scenariet, at der i sekretariatet er en høj faglighed

inden for både offererstatningsloven og erstatningsansvarsloven. Erstatningsnævnets

sekretariat har over de senere år fået ressourcer til og haft held med at samle et stærkt

og fagligt kompetent team, som udover forholdsvis unge jurister nu også omfatter

mere erfarne kræfter, herunder med relevant erfaring fra advokatbranche og

forsikringsbranche mv. Der vil i status quo scenariet være mulighed for at bevare disse

kompetencer til at sagsbehandle offererstatningssager.



Det er en styrke ved scenariet, at der både i Viborg, som huser et stort antal juridiske

arbejdspladser, og som en del af Justitsministeriets koncern er gode muligheder for at

rekruttere dygtige jurister til Erstatningsnævnets sekretariat.

Scenariets svagheder



I forhold til at nedbringe gennemløbstiden er det en svaghed ved scenariet, at

Erstatningsnævnets sekretariat som udgangspunkt er omfattet af Justitsministeriets

turnusordning, da det er forbundet med et stort tab af effektiv

sagsbehandlingskapacitet at bidrage til denne ordning, jf. også forslag 2.1. om at

undtage sekretariatet fra denne ordning.



Det er tillige en svaghed ved scenariet, at Erstatningsnævnets sekretariat ikke bliver

en del af et større nævnsfagligt eller (offer)erstatningsretligt miljø, sådan som det ville

være tilfældet i de to øvrige scenarier.

6.1.2.3

Eksterne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at de eksterne processer i forhold til politi og

anklagemyndighed holdes inden for samme koncern, jf. ovenfor under intern

organisering. Det er således en fordel, at der inden for samme koncern er mulighed for

at drøfte, hvad gennemløbstiderne, formaterne, dokumentationsgraden mv. skal være

for de akter, som anklagemyndigheden sender til Erstatningsnævnets sekretariat som

led i sagsbehandlingen af offererstatningssager samt af, hvordan afgørelsen skal tilgå

politi og anklagemyndighed i forbindelse med en eventuel udbetaling af erstatning.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at sekretariatet ikke har en tilstrækkelig kapacitet og

kritisk masse til i vidt omfang at råde over egen teknisk ekspertise, herunder ikke

mindst sundhedsfaglig ekspertise. Det betyder, at sekretariatet i vidt omfang må hente

ekspertvurderinger, herunder navnlig lægelige vurderinger udefra. Disse vurderinger

vil fortsat skulle hentes udefra ved brug af underleverandører.

6.1.2.4

Digitale løsninger

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at der i 2018 bliver implementeret et

sagsbehandlingssystem (WorkZone), som indeholder en række tilkøbsmoduler, som

vil kunne forbedre systemunderstøttelsen og styringen af sagsbehandlingen af

offererstatningssager betragteligt.

Scenariets svagheder

117

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren



Det er en svaghed ved scenariet, at ansøgningsprocessen i dag ikke er understøttet

digitalt.



Det er endvidere en svaghed, at Erstatningsnævnets sekretariat i status quo scenariet

er forholdsvis alene med sine systemmæssige behov, herunder fx etablering af en

ansøgningsportal, hvilket betyder, at gevinsterne ved at investere i digitale løsninger til

forbedring af understøttelsen og styringen af sagsbehandlingen typisk vil være ringere

end i de to øvrige scenarier, hvor der etableres en betydeligt større, ensartet kritisk

masse, som vil gøre investeringer i sagsbehandlingen mere lønsomme. Derudover gør

Civilstyrelsens mindre organisation, at der ikke den fornødne kritiske masse af faglige

kompetencer til at gennemføre en sådan investering, og investeringerne vil derfor

kræve ekstern bistand til gennemførelse af udbud, projektledelse og implementering.

6.1.3

Transaktionsomkostninger

Transaktionsomkostningerne ved forslaget omfatter de investeringer, der er nødvendige

for at gennemføre implementeringsplan for status quo scenariet.

En del af disse investeringer er nødvendige, uanset hvordan den organisatoriske

forankring fremover måtte besluttes at blive, idet den nuværende håndtering af

sagsbehandlingen af offererstatningssager ikke er tilstrækkelig til at nedbringe

gennemløbstiden markant, uanset organisatorisk set up. Det vil således under alle

omstændigheder være tilrådeligt at investere i procesoptimering, driftsledelse og en

række digitale løsninger.

Forslaget er dermed det forslag, der har de laveste transaktionsomkostninger.

Transaktionsomkostningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Indfasningsprofil og transaktionsomkostninger ved status quo scenariet

2019

Indfasning af effekt

Investering (mio. kr.) (ej årlige)

46 pct.

2020

87 pct.

1-2

2021

96 pct.

2022

100 pct.

6.1.4

Samlet vurdering af scenariet

Det er en væsentlig fordel ved scenariet, at den samlede værdikæde i

offererstatningssager bevares. Det forhold, at den samlede end-to-end kæde set fra

borgerens perspektiv er forankret inden for Justitsministeriets koncern betyder, at

ansvaret for sagsbehandlingen og for, hvordan og i hvilket tempo oplysningerne flyder

mellem politi, anklagemyndighed og Erstatningsnævnets sekretariat er klart placeret i

Justitsministeriet. Dette er en betydelig fordel for borgeren, da det både samler de

styringsmæssige muligheder for at påvirke alle aktører i værdikæden i Justitsministeriet,

og fordi det betyder, at Justitsministeriet entydigt står til ansvar over for Folketinget for,

hvordan sagerne behandles i værdikæden inden for de rammer, som nævnet fastlægger

til kvaliteten i sagsbehandlingen.

Analysen har identificeret en lang række forslag, der vil kunne nedbringe

gennemløbstiden for offererstatningssager betragteligt. En række af disse forslag er

initiativer, som tidligere burde være taget af Civilstyrelsen (isolering af bunke og

etablering af flow, driftsledelse mv.) og som er initiativer, som tilsvarende myndigheder

ofte arbejder med på en helt anden systematisk måde, end hvad der har været tilfældet i

Erstatningsnævnets sekretariat. Dette betyder på den ene side, at der er rum for, at

118

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

gennemløbstiden inden for status-quo scenariet kan nedbringes betydeligt. På den

anden side betyder det også, at der skal etableres et mere tydeligt ledelsesmæssigt

fokus på, at gennemløbstider for offererstatningssager er en central del af

kerneopgaven, hvis scenariet skal være attraktivt set fra et borgerperspektiv.

Et vigtigt element i et nyt ledelsesmæssigt fokus er, at der etableres en bevidsthed om,

at ansvaret for at holde gennemløbstiderne mest muligt nede først og fremmest ligger

hos Erstatningsnævnets sekretariat i Civilstyrelsen.

Det bør være en del af denne fremtidige ledelsesmæssige bevidsthed, at

gennemløbstider styres og måles i forhold til, hvad der er vigtigt for borgeren. Afsættet

bør her være, at det er vigtigt for borgeren, at der hurtigt tages stilling til de krav, som

borgeren har i sin sag. Der bør derfor måles og styres efter 1) de gennemsnitlige

gennemløbstider i forhold til afgørelsen af disse krav samt 2) udviklingen i beholdningen

af sager og krav. Den tidligere praksis med, at indhentning af oplysninger hos borgeren,

delafgørelser

samt

afgørelser

aktindsigtsanmodninger

indregnes

afgørelsesstatistikken bør ikke finde anvendelse, da en sådan praksis betyder, at de

opgjorte gennemløbstider for offererstatningssager ikke afspejler de gennemløbstider,

der er relevante set fra et borgerperspektiv. Tilsvarende bør gennemløbstid hos eksterne

parter som fx AES anses for en del af den gennemløbstid, som Erstatningsnævnets

sekretariat har ansvar for, sådan at der er en bevidsthed om, at det er sekretariatet, der

har ansvar for den samlede gennemløbstid for afgørelser af krav set fra borgerens

perspektiv.

Samarbejdet med nævnet, herunder ikke mindst med formanden, vil altid være

væsentligt, ligesom de krav, som nævnet stiller til sagsbehandlingens kvalitet, har

betydning for, hvor kort gennemløbstiden kan blive. Dette er et grundvilkår ved

nævnsbetjening, som kan imødegås ved, at sekretariatet har en systematisk praksis i

forhold til at arbejde med kvalitet i sagsbehandlingen, sådan at den til enhver tid

efterspurgte ”pløjedybde” i sagerne på en effektiv måde kan honoreres.

Under den forudsætning, at de ovennævnte rammer for fremtidig sagsbehandling

tilvejebringes, herunder ved et fornyet ledelsesmæssigt fokus og ved implementering af

den foreslåede implementeringsplan, er det vores samlede vurdering, at status quo

scenariet er et attraktivt scenarie, fordi det bevarer sagsbehandlingen af

offererstatningssager inden for den samlede værdikæde, fordi det er forbundet med de

laveste transaktionsomkostninger og fordi der er rum for, at gennemløbstiden inden for

status-quo scenariet kan nedbringes betydeligt.

Endelig skal det bemærkes, at i det omfang det anses for afgørende meget hurtigt at

iværksætte en bunkeafviklingsindsats, har status quo scenariet den fordel, at en sådan

indsats ikke skal indledes med eller afbrydes af en organisatorisk omstrukturering og

overflytning af medarbejdere til en anden myndighed eller organisation.

119

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.2

6.2.1

Scenarie 2: Nævnenes Hus

Overordnet beskrivelse af scenariet

Scenariet, hvor Nævnenes Hus varetager sagsbehandlingen af offererstatningssager, er

konstrueret som følger:

Sagsbehandlingen af offererstatningssager flyttes fra Civilstyrelsen til Nævnenes

Hus

Nævnsstrukturen bevares i sin nuværende form

Nævnets afgørelser kan fortsat indbringes for domstolene

Den med behandlingen af offererstatningssager forbundne økonomi flyttes fra

Civilstyrelsen til Nævnenes Hus.

Nuværende snitflader til politi og anklagemyndighed bevares

Nævnenes Hus er en styrelse under Erhvervsministeriet, som blev oprettet den 1. januar

2017 og fik til opgave at sekretariatsbetjene en række klagenævn. Målet med samlingen

af sekretariatsbetjeningen af nævnene har været at styrke både den

sekretariatsmæssige og juridisk-faglige betjening af klagenævnene samt at muliggøre

mere effektiv drift, fx gennem udnyttelse af kompetencer på tværs og gennem fælles

støttefunktioner og systemunderstøttelse mv. Nævnenes Hus er født med en forventning

om omkostningseffektiviseringer på 10 procent inden for tre år og 20 procent inden for

fem år.

Ved beslutning om etablering af Nævnenes Hus var 12 nævn omfattet, og

sekretariatsbetjeningen er siden blevet udvidet til at omfatte 18 nævn. Yderligere to

nævn er efter det oplyste på vej til at skulle sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.

De fleste nævn behandler sager i anden instans, som dermed som udgangspunkt er

fuldt oplyste, når de modtages af Nævnenes Hus. En undtagelse herfra er Det

Psykiatriske Patientklagenævn, som er første instans samt forbrugerklageområdet, hvor

der heller ikke er truffet afgørelse af en offentlig myndighed. Forbrugerklageområdet er

endvidere særligt, for så vidt, at Nævnenes Hus indledningsvis tilbyder mægling mellem

forbrugeren og den erhvervsdrivende, inden en eventuel afgørelse træffes. To tredjedele

af klagerne afsluttes ved mægling.

Nævnenes størrelse, sammensætning og afgørelsespraksis varierer. Desuden er antallet

af sager

–

og gennemløbstiden for disse

–

meget forskellig. De nævn, der har den

største sagsvolumen, er Det Psykiatriske Patientklagenævn, Forbrugerklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som alle har en årlig sagstilgang på ca. 1.000 sager

eller mere. Omvendt er der en række nævn, hvor sagstilgangen er under 50 sager per år

og i nogle tilfælde (fx Klagenævnet for Praktikvirksomheder) helt ned til ca. 10 sager per

år. Endelig spænder det faglige indhold på tværs af nævnene vidt (fx fra psykiatri til

søfart, udbud, revision, tele og planforhold).

På trods af disse forskelle er der som nævnt ovenfor klare rationaler bag samlingen i én

fælles styrelse. Styrelsen har igangsat en række initiativer for at øge effektiviteten,

herunder indførelse af en fælles driftsledelsesmodel, udbud og implementering af et nyt

fælles ESDH-system samt hjemtagning af juridiske rådgivningsydelser fra

Kammeradvokaten. Særligt i kraft af driftsledelsesmodellen er der opnået væsentlige

produktivitetsforbedringer i dele af sekretariatsbetjeningen. Styrelsen har dog også fra

sin fødsel overtaget betydelige sagsbunker fra de tidligere nævn og har skullet

genopbygge sagsbehandlingskapaciteten, fordi kun en lille del af de tidligere

120

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

sekretariaters medarbejdere er flyttet med til Viborg, hvor styrelsen blev placeret ved sin

etablering.

Nævnenes Hus har på FL 2018 en nettoudgiftsbevilling på 112,5 mio. kroner, hvilket er

et betydeligt fald i forhold til 2017, hvor bevillingsniveauet midlertidigt var højere blandt

andet til afholdelse af flytteudgifter og en task force til nedbringelse af gennemløbstider.

De realiserede udgifter i regnskab 2017 var ca. 140 mio. kroner. Der er gebyrfinansiering

inden for visse nævnsområder.

Styrelsen har ca. 190 medarbejdere, hvoraf de 115 er jurister. Herudover er der 30

HK’ere, 15 studenter, 10 teknikere samt en række medarbejdere inden for it,

forretningsudvikling, facility mv.

Nævnenes Hus betjener ca. 400 nævnsmedlemmer, som i en række tilfælde anvendes

til faglig sparring om tekniske forhold. I fire af nævnene er der sundhedsfaglig ekspertise,

som Nævnenes Hus anvender i sin sagsbehandling på de pågældende nævnsområder.

Det drejer sig om Ankenævnet for Søfartsforhold, Det Psykiatriske Patientklagenævn,

Byfornyelsesnævnet og Helbredsnævnet.

I Miljø og Fødevarer samt Plan anvendes stedfortrædende formænd, som afgør sagerne

på delegering af kompetence fra nævnene. For de mindre nævn, fx inden for området

”Forbruger og Erhverv”, anvendes der ikke stedfortrædende formænd, så her afgøres

alle sager af nævnene ved skriftlig eller mundtlig procedure.

Nævnenes Hus er organiseret med tre områder (Forbruger og Erhverv, Plan og Energi

samt Miljø og Fødevare), som hver især har ansvar for at sekretariatsbetjene et eller

flere specifikke nævn. De enkelte områder ledes af en områdechef, der er ansvarlig for

at driftlede området og for at lede teamlederne. Herudover er områdecheferne

projektejere på udviklingsprojekterne. Hvert område er organiseret i teams på 10-20

medarbejdere. Teamet ledes af en teamleder, som har personaleansvar for

medarbejderne og fagligt ansvar for sagsbehandlingen.

Områdernes arbejde støttes af Fællessekretariatet, hvor der er ansat ca. 25

medarbejdere, hovedsageligt HK’ere. Fællessekretariatet har opgaver som fx at oprette

sagen, at foretage journalisering og kontrol af sagens fuldstændighed, at ekspedere post

og at booke nævnsmøder.

Endelig er der stabsfunktionerne, som består af et mindre ledelsessekretariat og

administration, it samt direktør og vicedirektør. De to sidste udgør sammen med

områdecheferne direktionen.

I forbindelse med ændringen af Retsplejeloven er det forudsat, at Nævnenes Hus kan

hjemtage retssager, som tidligere har været ført af Kammeradvokaten, på en række

nævnsområder og opbygge et juridisk sekretariat.

Organiseringen af Nævnenes Hus er illustreret i figuren herunder, som også fremgår af

Nævnenes Hus’ hjemmeside.

121

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Organisering af Nævnenes Hus

Direktør

Administration

Ledelsessekretariat

IT og forretningsudvikling

FORBRUGER OG ERHVERV

PLAN OG ENERGI

MILJØ OG FØDEVARE

Ankenævnet for Søfartsforhold

Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede

Bygningssagkyndige

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere

Konkurrenceankenævnet

Energiklagenævnet

Planklagenævnet

Byfornyelsesnævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Center for Klageløsning og

Forbrugerklagenævnet

Klagenævnet for Udbud

Erhvervsankenævnet

Revisornævnet

Tvistighedsnævnet

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder

Teleklagenævnet

Ankenævnet for Patenter og Varemærker

Helbredsnævnet

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Fællessekretariat

Tabellerne nedenfor giver et overblik over en række nøgletal for Nævnenes Hus.

Tabellen beskriver sagsantal, omkostninger og gennemløbstider for en række nævn før

og efter etableringen af Nævnenes Hus. Det bemærkes, at enkelte nævn har længere

gennemløbstider efter etableringen grundet bunkebekæmpelse (både i Miljø &

Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet), men at der i mange nævn er realiseret en

reduktion i gennemløbstiderne. Det er også på disse områder, at der findes den største

sagsbeholdning relativt til antal forventede afgørelser. Antallet af verserende sager

svarer til den bunke, Erstatningsnævnets sekretariat har for nuværende. Det ses

derudover, at størsteparten af sagerne inden for de store sagsområder (Miljø &

Fødevarer samt Planområdet) har en gennemløbstid på mere end 3 måneder. I

Erstatningsnævnet har omkring halvdelen af sagerne en gennemløbstid under 50 dage.

Sagerne på disse områder er dog tunge og indeholder mange høringsprocesser, hvorfor

de ikke kan sammenlignes direkte med offererstatningssager.

Det ses derudover at Nævnenes Hus har realiseret omkostningsbesparelser for foreløbig

14 procent over 2 år, og forventes at kunne reducere omkostningerne med yderligere 8

procent-point frem mod 2021. Det indikerer, at Nævnenes Hus har et

effektiviseringsfokus, og har erfaring med at nedbringe omkostninger samtidig med, at

der sikres kortere gennemløbstider.

122

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over udvalgte nøgledata for

Nævnenes Hus’

sagsbehandling

Forventede

antal

afsluttede

sager i 2018

Sags-

beholdning

(ultimo juli

2018)

Direkte

enheds-

omkostninger

(kr. pr. sag.)**

Sagsbeholdni

ng i forhold

Gennemløbstid for afsluttede

til antal

sager

afsluttede

sager

Sagsområde

Sags-

behandler-

årsværk

Gennemsnitlig gennemløbstid (antal dage fra sagoprettelse til endelig

sagsafslutning – ikke delafgørelser)

Før oprettelse af NH

2014

Mindre nævn*

Center for Klageløsning

Forbrugerklagenævnet

471

2.415

662

255

435

456

30,2

4.874

223

247

2015

200

167

2016

190

390

Efter oprettelse af NH

2018 (ult.

2017

juli)

152

180

341

277

366

Op til 3 mdr.

0,5

0,2

0,7

52%

95%

68%

>3 mdr.

48%

32%

Miljø &

Fødevareklagenævnet

1.400

1.711

16.572

190

182

232

365

Inkl. gamle

sager, der

bunkeafvikles

249

1,2

15%

85%

Planklagenævnet

629

681

23,6

11.847

190

182

232

258

Inkl. gamle

sager, der

bunkeafvikles

295

1,1

20%

80%

Energiklagenævnet

Det Psykiatriske

Patientklagenævn

I alt

190

1.600

7.368

188

198

3.924

113,8

3.601

8.468

195

180

210

280

0,1

0,5

19%

100%

81%

*Dækker overfølgende mindre nævn: Ankenævnet for Praktikpladsvirksomhed, Ankenævnet for Søfartsforhold, Klagenævnet for Udbud,

Konkurrenceankenævnet, Erhvervsankenævnet, Teleklagenævnet, Tvistighedsnævnet, Disciplinær- og Klagenævnet for beskikkede Bygningssagkyndige og

huseftersynsordningen, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og Revisornævnet.

** NH’s overhead er kr. 224.000 pr. ÅV

Finansår

R2015

R2016

R2017

B2018

B2019

B2020

B2021

Bevillingsudvikling (mio. kr.) ekskl. merbevilling til taskforce, udflytning og kystbeskyttelse

130,5

114,5

112,7

108,5

105,8

103,7

101,8

Indekseret udvikling (100 = år 2015)

100

Nævnenes Hus har ved besøg peget på, at følgende vil være vigtigt for Nævnenes Hus

ved en eventuel overtagelse af ansvaret for at sagsbehandle offererstatningssager:



At bekendtgørelse om forretningsorden for Erstatningsnævnet ressortoverføres til

Erhvervsministeriet, så Nævnenes Hus får adgang til at præge, efter hvilke procedurer

sagsbehandlingen skal finde sted.



At Nævnenes Hus får adgang til at indstille til Justitsministeriet, hvordan nævnet skal

sammensættes.



At Nævnenes Hus bliver hørt om ændringer i offererstatningsloven i det omfang, den

ikke også ressortoverføres til Erhvervsministeriet, idet offererstatningsloven indeholder

bestemmelser, som er væsentlige for processerne ved sekretariatsbetjening af

nævnet.



At det opgøres, hvor stort et ressourceforbrug, der vil være forbundet med at

nedbringe bunken i Erstatningsnævnets sekretariat, og at dette forbrug indregnes i

forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken økonomi der skal tilføres Nævnenes Hus

ved overtagelse af opgaven.



At Nævnenes Hus får adgang til at kommunikere direkte med politi og

anklagemyndighed om tilrettelæggelse af den samlede sagsbehandling end to end.



At ledere og medarbejdere fra Erstatningsnævnets sekretariat ressortoverføres som

en del af omlægningen.

123

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.2.2

6.2.2.1

Scenariets styrker og svagheder

Intern organisering

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Nævnenes Hus har topledelsesfokus på drift og

udvikling. Den interne organisering og de roller og ansvar, som lederne har, er

tilrettelagt med henblik på at skabe en effektiv drift og en kort gennemløbstid for

sagerne.



Den interne områdeorganisering er designet, så det er muligt at ”klikke” yderligere

nævn på det enkelte område. Nævnenes Hus har allerede erfaringer med at integrere

nye nævn i sin organisation.



Det er ud fra en betragtning om korte gennemløbstider en fordel, at

Erstatningsnævnskonstruktionen bevares i sin nuværende form, da der derved ikke er

en prøvelse i anden instans, men alene mulighed for at indbringe sagen for

domstolene.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at det bryder den værdikæde, der i dag er etableret

for sagsbehandling af offererstatningssager inden for Justitsministeriets koncern. Det

forhold, at værdikæden brydes op, indebærer en nærliggende risiko for, at der inden

for kort tid ikke er en myndighed, der påtager sig et samlet ansvar for den samlede

gennemløbstid af sagsbehandling af offererstatningssager. Dette ansvar ligger i dag

entydigt hos Justitsministeriet under hensyntagen til de rammer, som nævnet opstiller

med hensyn til kvalitetskrav til sagsbehandlingen. Hvis sagsbehandlingen af

offererstatningssager deles mellem Justitsministeriets og Erhvervsministeriets ressort,

forudsætter det nogle klare aftaler om, hvordan der skal samarbejdes mellem

myndighederne, der håndterer offererstatningssager på tværs af de to ressortområder,

og hvilke myndigheder der har ansvar for hvad.



Nævnenes Hus har begrænset erfaring med første instans afgørelser. De begrænser

sig navnlig

til sagerne ved

Det Psykiatriske Patientklagenævn og

mæglingsaktiviteterne på forbrugerklageområdet. I begge tilfælde er der tale om

sagsbehandling, som

–

set i forhold til, at det er nævnsbetjening

–

har meget lidt

fagligt og processuelt til fælles med sagsbehandling af offererstatningssager. Det

betyder, at Nævnenes Hus er forholdsvis uvant med at skulle oplyse sager på den

måde, som det forudsættes ved sagsbehandling af offererstatningssager.

6.2.2.2

Interne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Nævnenes Hus repræsenterer et ”nævnsfagligt”

miljø med gode muligheder for sparring, kompetenceudvikling og fælles uddannelser i

form af ”nævnsskole” mv. Nævnenes Hus er vant til

at arbejde med kompleks jura, så

sagsbehandling af offererstatningssager passer udmærket ind i den samlede

portefølje.



Det er en styrke ved scenariet, at Nævnenes Hus ikke er omfattet af en turnusordning

eller lignende, som betyder, at den effektive sagsbehandlingskapacitet reduceres.



Nævnenes Hus har en volumen som gør, at der er muligheder for at kapacitetsudnytte

på tværs af teams og områder. Dette kan både blive en fordel og en ulempe for

offererstatningssagsbehandlingen, men det må i udgangspunktet anses for en fordel,

da det reducerer risikoen for, at der opstår store bunker og meget lange

124

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

gennemløbstider på området. Kapacitetsudnyttelse på tværs forudsætter i sagens

natur, at de enkelte medarbejderes juridiske kompetencer kan overføres mellem

nævnsområder, og det gør sig mere gældende i nogle tilfælde end i andre.

Kapacitetsudnyttelse på tværs er et af de temaer, som Nævnenes Hus arbejder med

for at effektivisere sin drift.



Nævnenes Hus har et godt fokus på produktionsstyring og har arbejdet med

produktionsoptimering siden oprettelsen i 2017. Nævnenes Hus har erfaring med

bunkeafvikling og har en ”udbudsmodel” til at motivere

(de erfarne) medarbejdere til at

yde en ekstra indsats med henblik på bunkebekæmpelse.



Nævnenes Hus har med Fællessekretariatet en model for, hvordan snittet mellem det

juridiske og det administrative personale skal være for at opnå en omkostningseffektiv

drift.

Scenariets svagheder



Nævnenes Hus har ikke erfaring med at arbejde efter Erstatningsansvarsloven,

Offererstatningsloven eller Straffeloven.

6.2.2.3

Eksterne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Nævnenes Hus i forvejen sekretariatsbetjener nævn,

der virker inden for andre ressortområders lovgivning. Nævnenes Hus har dermed i et

vist omfang

erfaring med at håndtere den form for ”delt ansvar”

(bl.a. gennem

”kravspecificeringer”),

som der også ville blive tale om, såfremt sagsbehandlingen af

offererstatningssager flyttes til Nævnenes Hus. Der skal dog peges på, at

”ansvarsdelingen” i den nuværende

sagsportefølje ikke er helt sammenlignelig, idet

Nævnenes Hus stort set alene behandler klagesager i anden instans, mens der for

offererstatningssagernes vedkommende er tale om første instans sager, hvor der skal

samarbejdes med andre myndigheder om at oplyse sagerne, hvilket typisk ikke vil

være tilfældet i anden instans sagerne.



Nævnenes Hus har erfaring med at indhente oplysninger fra andre myndigheder og fra

eksperter med henblik på at oplyse sagerne, blandt andet på miljøområdet.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at de eksterne processer i forhold til

anklagemyndigheden og politiet alt andet lige må forventes at blive svækket, da

sekretariatsbetjeningen vedr. offererstatningssager i scenariet løftes ud af

Justitsministeriets ressort.



Nævnenes Hus råder ikke på forhånd over tilknyttede eksperter, der kan bistå med

sundhedsfaglige vurderinger til brug for sagsbehandlingen af offererstatningssager.

6.2.2.4

Digitale løsninger

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Nævnenes Hus i 2018 vil implementere en

”klageportal”, der kan bruges til ansøgninger, og som vil blive integreret til

et nyt

ESDH-system, der er bygget til at kunne tilpasses arbejdsprocesserne i mange

forskellige nævn. En række af de forslag om digitale løsninger, som der er givet i

denne analyse ville blive realiseret med en integration af sagsbehandlingen af

offererstatningssager i Nævnenes Hus’ it-systemer.

125

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren



Det er endvidere en styrke, at der er potentiale for stordriftsfordele inden for it, og der

er en kritisk masse, som gør det attraktivt at investere i at videreudvikle de digitale

løsninger og i at investere i effektivisering fx via machine learning eller robotics.

Scenariets svagheder



Nævnenes Hus er fortsat i en fase, hvor Nævnenes Hus er i færd med at konsolidere

det forholdsvis heterogene it-landskab, som Nævnenes Hus har overtaget efter de

mange forskellige nævn.

6.2.3

Transaktionsomkostninger

Scenariet med at lade sagsbehandlingen af offererstatningssager varetage af Nævnenes

Hus er forbundet med visse transaktionsomkostninger, som dog begrænses af, at den

fysiske flytning alene vil skulle foregå fra 2. sal til 1. sal på Toldboden 2 i Viborg. Det vil

dermed kunne påregnes, at en stor del af medarbejderne vil flytte med, hvilket vil

begrænse effektivitetstabet forbundet med overflytningen. Det er dog sandsynligt, at de

medarbejdere, som har søgt ansættelse i Civilstyrelsen med henblik på at turnere i

Justitsministeriets koncern vil være mindre interesserede i at blive ressortoverført eller

flytte med frivilligt. Det er på den anden side netop de medarbejdere, som

Erstatningsnævnets sekretariat i forvejen har i kort tid, og som der er store

indfasningsomkostninger forbundet med, jf. forslag 2.1. om at undtage sekretariatet fra

Justitsministeriets turnusordning.

Herudover vil der i alt væsentligt være nødvendigt at foretage de samme investeringer i

at give sagsbehandlingen af offererstatningssager et løft, herunder etablering af flow og

driftsledelse. Omkostningerne forbundet med driftsledelse må dog forventes at blive

mindre, da der i forvejen er etableret et koncept for dette i Nævnenes Hus. Der vil ikke

være behov for de samme it-investeringer som i status quo scenariet, men til gengæld vil

det være nødvendigt at integrere Erstatningsnævnets sekretariat i den eksisterende it-

understøttelse i Nævnenes Hus, hvilket der er erfaring for også er forbundet med en

række transaktionsomkostninger, herunder en lidt lavere produktivitet i en periode.

Endelig vil der være en række administrative transaktionsomkostninger forbundet med at

udforme det nye grundlag for sagsbehandling af offererstatningssager, herunder at der

skal opnås enighed med Erhvervsministeriet om finansiering, bl.a. af den eksisterende

bunke, og at i hvert fald en del af regelgrundlaget for Erstatningsnævnets virke skal

ressortoverføres til Erhvervsministeriets område.

6.2.4

Samlet vurdering af scenariet

Det er vores vurdering, at Nævnenes Hus vil være fuldt ud i stand til at varetage

sagsbehandlingen af offererstatningssager. Nævnenes Hus er statens bud på en

fællesstatslig løsning i forhold til sekretariatsbetjening af nævn og er dermed designet til

netop en opgave som den foreliggende. Nævnenes Hus har tillige efter vores vurdering

grebet opgaven an på en hensigtsmæssig måde siden sin oprettelse 1. januar 2017 og

har etableret en stærk driftsledelsesmodel og et stærkt ledelsesmæssigt fokus på

effektiv drift, bunkeafvikling af gennemløbstider.

Hertil kommer, at Nævnenes Hus har en organisatorisk struktur, hvor

Erstatningsnævnets sekretariat på en enkel måde kunne indpasses, og at Nævnenes

Hus er beliggende på samme adresse som Civilstyrelsen, hvilket medfører, at den

forandring, som scenariet indebærer, begrænses.

Der er imidlertid efter vores vurdering også den væsentlige ulempe ved scenariet, at en

flytning af sagsbehandlingen af offererstatningssager tager sagerne ud af værdikæden,

126

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

som begynder og slutter ved anklagemyndigheden. Det rummer efter vores vurdering en

risiko for, at det samlede ansvar for gennemløbet af offererstatningssagerne eroderer, og

at der bliver skabt uklarhed om, hvem der har ansvar for at nedbringe de samlede

gennemløbstider.

127

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.3

6.3.1

Scenarie 3: Patienterstatningen

Overordnet beskrivelse af scenariet

sagsbehandlingen

”Patient-

Scenariet,

hvor

Patienterstatningen

varetager

offererstatningssager, er konstrueret som følger:

Sagsbehandlingen af offererstatningssager

Offererstatningen” i første instans.

varetages

”Patient- og Offererstatningens” afgørelser kan påklages til ”Ankenævnet for Patient-

og Offererstatningen”, så det nuværende Ankenævn for Patienterstatningen også

træffer afgørelse vedrørende klager om afgørelser i offererstatningssager. Nævnets

regelgrundlag og sammensætning justeres i overensstemmelse hermed.

Bekendtgørelse om Patienterstatningens vedtægter ændres, så foreningen bliver til

”Patient- og Offererstatningen”.

Justitsministeriet indgår i Patient- og Offererstatningen efter samme principper som

Sundheds- og Ældreministeriet. Det vil sige, at Justitsministeriet har adgang til at

udpege et bestyrelsesmedlem i foreningen på samme vis, som det gælder for

Sundheds- og Ældreministeriet, og at Justitsministeriet indgår en aftale om

sagsbehandling af offererstatningssager på samme vis som Sundheds- og

Ældreministeriet har en aftale med Patienterstatningen i forhold til at behandle sager

vedrørende lægemiddelskader.

Der etableres en finansieringsordning for offererstatningsområdet efter samme

principper som den, som Sundheds- og Ældreministeriet afregner efter på

lægemiddelområdet. Aftalen er her efter det oplyste, at der betales en fast takst pr.

sag plus et overheadbidrag.

Nuværende snitflader til politi og anklagemyndighed i forhold til sagsbehandling af

offererstatningssager bevares.

Patienterstatningen er en forening, der har hovedsæde i København og en mindre

afdeling i Odense bestående af et ”driftskontor” (dvs. et kontor, som sagsbehandler

erstatningsansøgninger) med ca. 15 medarbejdere.

Hovedsædet i København består af tre driftskontorer på hver ca. 20 medarbejdere samt

et mindre fagkontor på tre medarbejdere, der giver faglig bistand, rådgivning og

kompetenceudvikling på tværs af huset. Herudover er

der et ”Team Ekspres”, som står

for at visitere nye anmeldelser på baggrund af grundbetingelserne og afgøre sager, hvor

praksis er fastlagt, eksempelvis serieskader. Team Ekspres afgør ca. 10 pct. af sagerne.

Patienterstatningen omfatter endvidere enheder for økonomi, kommunikation, HR, it mv.

Såfremt sagsbehandlingen af offererstatningssager bliver henlagt til Patienterstatningen

vil denne efter det oplyste blive organiseret i et fjerde driftskontor i København.

Driftskontorerne er organiseret sådan, at kontorchefen er driftsleder med ansvar for den

daglige drift. Herudover er der til hvert kontor knyttet to specialkonsulenter, som har

ansvar for den faglige kvalitet, og som bl.a. sparrer med og kompetenceudvikler

sagsbehandlerne i samarbejde med fagkontoret, jf. ovenfor.

Patienterstatningen har tilknyttet 57 læger, der dækker en meget lang række specialer.

Lægekonsulenterne er tilknyttet på deltid og har deres hovedbeskæftigelse på sygehuse

eller i sundhedssektoren i øvrigt. Derudover kan Patienterstatningen trække på eksterne

lægekonsulenter, hvis der er behov for en anden faglighed, eller hvis enkelte læger har

meget travlt.

128

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Patienterstatningens sagsbehandling er efter det oplyste 100 pct. digital og understøttes

af et it-system udviklet af VISMA, som Patienterstatningen har videreudviklet løbende

siden 1992, så det understøtter de sagsbehandlings- og styringsbehov, som

Patienterstatningen har. Patienterstatningen kan med afsæt i data fra it-systemet

eksempelvis oplyse, hvor mange verserende sager der ligger på hvert sagstrin i

sagsbehandlingsprocessen samt deres liggetid.

It-systemet understøtter, at borgeren kan indgive en komplet ansøgning elektronisk,

hvorefter borgeren kan følge sin sag via Patienterstatningens hjemmeside. Tilsvarende

kan

samarbejdspartnere

indlevere

oplysninger

via

it-systemet,

ligesom

lægekonsulenterne har digital adgang til de sager, hvortil de er knyttet, sådan at de

løbende kan sagsbehandle disse digitalt.

Patienterstatningen estimerer meget foreløbigt, at omkostningerne ved at integrere

sagsbehandlingen af offererstatningssager i Patienterstatningens it-system vil være

under 2 mio. kr.

Patienterstatningen tildeles forlods en bevilling af foreningens bestyrelse med afsæt i

den forventede aktivitet og de forventede udgifter. Der er ikke krav om årlige 2-pct.

besparelser eller tilsvarende løbende effektiviseringskrav. Efter det oplyste er

bestyrelsens fokus navnlig at holde gennemløbstiderne kortest muligt samt at opnå en

god kvalitet i sagsbehandlingen. Patienterstatningen har i den forbindelse peget på, at

lave gennemløbstider forebygger, at foreningens medlemmer pålægges store udgifter til

procesrenter.

Patienterstatningens bestyrelse, består af følgende medlemmer:



1 bestyrelsesmedlem udpeges af sundhedsministeren.



6 bestyrelsesmedlemmer udpeges for 4 år ad gangen af Danske Regioner,

Kommunernes Landsforening og de færøske sundhedsmyndigheder i forhold til deres

respektive andele af det forventede antal årlige skadesanmeldelser efter loven som

opgjort af Patienterstatningens bestyrelse for periodens første år.



1 bestyrelsesmedlem udpeges af Forsikring og Pension.

Patienterstatningens sagsbehandling består i dag af to elementer. For det første tages

der stilling til, om patienten er berettiget til patienterstatning, og for det andet tages der

stilling til, hvor stor erstatningen i givet fald skal være. Der tilkendes erstatning i 26 pct. af

sagerne.

Patienterstatningen stod i 2007 i en situation, som minder om den, som

Erstatningsnævnet i dag står i. Patienterstatningen fik ved at isolere bunken, skabe flow

og etablere driftsledelse nedbragt bunken og gennemløbstiden ind i et stabilt leje på

knap 200 dage, jf. nedenfor. Patienterstatningens direktion har siden efter det oplyste

haft dagligt fokus på procesoptimering, som er beskrevet i 2-årige handleplaner.

Figuren nedenfor giver et overblik

Patienterstatningens sagsbehandling.

over

række

udvalgte

nøgletal

for

129

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over udvalgte nøgledata for Patienterstatningens sagsbehandling

Udvikling i omkostninger pr. afgørelse

Administrationsom Antal afg. efter

kostninger

KEL og EAL

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 - skønnet

113.347.429

121.382.922

129.568.789

137.525.060

140.078.295

137.299.317

134.700.000

15.060

16.928

17.236

17.137

18.186

17.965

16.624

Pris pr.

afgørelse

7.545

7.171

7.517

8.025

7.705

7.643

8.102

Pris pr. afgørelse

faste priser (2015)

7.683

7.258

7.555

8.009

7.666

7.493

8.015

Fordeling af total gennemløbstid inkl. erstatningsberegning (2017)

Gennemløbstid

20%

17%

11%

30%

22%

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-9 mdr.

9-12 mdr.

>12 mdr.

Fordeling af gennemløbstid frem til afgørelse om erstatningsberettigelse (2017)

Udvikling i afgørelsestiden 2007-2018 (ekskl. erstatningsberegning)

Afgørelsestid

350

300

251

316

Afgørelsestid (dage)

285

233

10%

19%

250

200

150

231

211

216

200

210

196

187

182

26%

37%

100

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-9 mdr.

9-12 mdr.

12-15 mdr.

15-18 mdr.

>18 mdr.

Patienterstatningen skelner i ovenstående mellem to typer afgørelser: afgørelser om

erstatningsberettigelse og afgørelser om erstatningsberegning, jf. også ovenfor. En sag

kan derfor have flere afgørelser. Ovenstående datafremstilling skelner mellem

afgørelsestid (tid fra anmeldelse til afgørelse om erstatningsberettigelse) og

gennemløbstid (tid fra anmeldelse til sidste afgørelse). Figurerne ovenfor viser:



At prisen pr. afgørelse ligger omkring 8.000 kr.

–

ofte lidt under. Der er her regnet både

afgørelser, der træffes efter lov om klage- og erstatningsadgang (KEL) og

erstatningsansvarsloven (EAL).



At knap 60 pct. af afgørelserne om erstatningsberettigelse (KEL) træffes inden for seks

måneder, mens dette tal er knap 50 pct., når gennemløbstiden udstrækkes til også at

omfatte erstatningsberegning (EAL). Som nævnt tilkendes der erstatning i 26 pct. af

sagerne.



At Patienterstatningens gennemsnitlige afgørelsestid (KEL) efter en lean indsats i

2007 er faldet fra mere end 300 dage til under 200 dage med en svagt nedadgående

tendens. Efter det oplyste er målsætningen for 2018 på 180 dage.

6.3.2

6.3.2.1

Scenariets styrker og svagheder

Intern organisering

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Patienterstatningen har etableret en god intern

struktur, hvori behandlingen af offererstatningssager forholdsvis nemt vil kunne

integreres.



Den interne struktur er ud fra et driftsledelsessynspunkt opbygget hensigtsmæssigt

med en god fordeling af ansvar for driftsledelse og ansvar for faglig ledelse, sparring

130

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

og udvikling. Der er tradition for at arbejde med procesoptimering og LEAN-principper,

hvilket også må anses for en styrke.



Ved at etablere en administrativ afgørelsespraksis, fås en entydig ansvarsplacering for

gennemløbstiderne for sagsbehandlingen i sekretariatet, da der ikke er både nævn og

direktion til at dele ansvaret.



Organiseringen understøtter en borgervendt kultur, hvor borgerne kan kontakte

sagsbehandlerne direkte telefonisk med automatisk omstilling til den relevante

sagsbehandler, og hvor borgerne kan følge deres sag på nettet.



Endelig kan det ud fra et borgersynspunkt anføres som en styrke (og en svaghed, jf.

nedenfor), at der med scenariet vil blive etableret fuld prøvelse i 2. instans.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at det bryder den værdikæde, der i dag er etableret

for sagsbehandling af offererstatningssager inden for Justitsministeriets koncern. Det

forhold, at værdikæden brydes op, indebærer en nærliggende risiko for, at der inden

for kort tid ikke er en myndighed, der påtager sig et samlet ansvar for den samlede

gennemløbstid af sagsbehandling af offererstatningssager. Dette ansvar ligger i dag

entydigt hos Justitsministeriet under hensyntagen til de rammer som nævnet opstiller

med hensyn til kvalitetskrav til sagsbehandlingen. Henlægges sagsbehandlingen af

offererstatningssager til en uafhængig forening, hvor Justitsministeriet alene har én

bestyrelsesplads, er det sandsynligt, at Justitsministeriet mister muligheden

–

incitamentet

–

til at påtage sig et samlet ansvar for sagsbehandlingen af

offererstatningssager.



Scenariet forudsætter ikke alene at Patienterstatningen udvides med sagsbehandling

af offererstatningssager og at der foretages de hertil hørende justeringer. Scenariet

forudsætter tillige, at Ankenævnet for Patienterstatningen undergår en tilsvarende

forandring. Det er som led i drøftelserne med Patienterstatningen afdækket

muligheden for, at Patienterstatningen sekretariatsbetjener Erstatningsnævnet i sin

nuværende form, hvorved det undgås at scenariet også forudsætter en ændring af

Ankenævnet for Patienterstatningen. Patienterstatningen har imidlertid peget på en

række grunde til, at dette alternativ ikke er en hensigtsmæssig ordning for

Patienterstatningen, herunder at:

sådan model risikerer at medføre en ”A-betjening”

af ofre og en

”B-betjening”

patienter, fordi et nævn med dommere vil blive opfattet som finere, end når en

sagsbehandler træffer afgørelsen alene.

Modellen medfører en risiko for, at der ofres flere ressourcer på

”A-sagerne”,

hvor

det er nævnet

–

og ikke direktøren

–

der fastlægger kvalitetsniveauet i

sagsbehandlingen.

Modellen giver en uklar kompetencefordeling, fordi bestyrelsen i dag er

Patienterstatningens højeste myndighed.

Modellen medfører væsentligt øgede administrationsomkostninger, fordi der i

realiteten bliver to systemer at administrere.



Den fulde 2. instans prøvelse, der ovenfor blev henregnet som en fordel for borgeren,

er samtidig en ulempe, da den samlet set vil betyde en længere gennemløbstid for

offererstatningssagerne, jf. også forslag 1.3.



Endelig rummer scenariet ikke samme automatiske pres for at holde udgifterne nede,

som statslige myndigheder er udsat for. Justitsministeriets mulighed for at udgiftsstyre

driftsudgifterne (og procesrenteudgifterne) bliver dermed reduceret i scenariet.

131

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.3.2.2

Interne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Patienterstatningen ikke er omfattet af en

turnusordning eller lignende, som

sagsbehandlingskapacitet reduceres.

betyder,

Patienterstatningens

effektive



Det er også en styrke, at Patienterstatningen har en rekrutterings- og

kompetenceudviklingsmodel, hvor Patienterstatningen udnytter sin volumen til alene at

rekruttere to gange årligt, hvilket giver mulighed for at etablere samlede

kompetenceudviklingsforløb for nye årgange og medfører færre løbende

transaktionsomkostninger til rekruttering af nye medarbejdere.



Patienterstatningens

medarbejdere

har

høj

faglighed

inden

for

Erstatningsansvarsloven, ligesom sagsbehandlerne er vant til at arbejde med lægelige

problemstillinger i sagsbehandlingen.

kapacitetsudnytte på tværs af driftskontorer, hvis der er områder, hvor der er behov for

at tilføre yderligere sagsbehandlingskapacitet. Dette kan både blive en fordel og en

ulempe for offererstatningssagsbehandlingen, men det må i udgangspunktet anses for

en fordel, da det reducerer risikoen for, at der opstår store bunker og meget lange

gennemløbstider på området.



Patienterstatningen har en volumen som gør, at der vil være gode muligheder for at



Patienterstatningen har et godt fokus på produktionsstyring og har arbejdet med LEAN

siden 2007. Patienterstatningen har erfaring med bunkeafvikling og vil efter det oplyste

tilrettelægge bunkeafviklingsindsatsen på offererstatningsområdet, sådan som man

tidligere har gjort

–

en tilgang som i øvrigt er i overensstemmelse med forslag 2.4. om

isolering af bunke og etablering af flow.

Scenariets svagheder



Patienterstatningen har som udgangspunkt ikke erfaringer med at arbejde op imod

straffelov og offererstatningslov. Da det ikke kan forventes, at der vil være mange

medarbejdere, der flytter med fra Viborg til København, vil det være kompetencer som

skal bygges op i Patient- og Offererstatningen.

6.3.2.3

Eksterne processer

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Patienterstatningen råder over et meget bredt felt af

kompetencer til at foretage sundhedsfaglige vurderinger. Det betyder, at

Patienterstatningen har en betydelig bedre mulighed for at styre sagsbehandlingstider

og ventetider for lægefaglige vurderinger, herunder vurderinger af erhvervsevnetab og

méngrader, end i scenarier, hvor sekretariatet ikke råder over disse kompetencer og er

henvist til at acceptere de sagsbehandlings- og ventetider, som underleverandørerne,

herunder AES, tilbyder.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed ved scenariet, at de eksterne processer i forhold til

anklagemyndigheden og politiet alt andet lige må forventes at blive svækket, da

sekretariatsbetjeningen vedr. offererstatningssager i scenariet løftes ud af

Justitsministeriets ressort.

132

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.3.2.4

Digitale løsninger

Scenariets styrker



Det er en styrke ved scenariet, at Patienterstatningen har etableret en god digital

understøttelse af sagsbehandlingen af erstatningssager, som sagsbehandlingen af

offererstatningssager vil kunne blive integreret i. En række af de forslag om digitale

løsninger, som der er givet i denne analyse ville blive realiseret med en integration af

sagsbehandlingen af offererstatningssager i Patienterstatningens it-system. Det

gælder fx muligheden for digital ansøgning, digital adgang til de relevante sager for

lægelige eksperter samt muligheden for ledelsesrapportering. Det er i denne

forbindelse en yderligere fordel, at it-systemet over årene er blevet skræddersyet til at

håndtere erstatningssager.



Det er endvidere en styrke ved scenariet, at der med en samling af patient- og

offererstatningssager ville blive tilvejebragt en økonomi og en kritisk masse, som vil

gøre det yderligere rentabelt at investere i it-understøttelse af sagsbehandlingen af

offererstatningssager samt i it-drevne effektiviseringer som fx robotics og machine

learning.

Scenariets svagheder



Det er en svaghed, at den digitale understøttelse kræver tilpasning til

offererstatningssager, herunder de krav der knytter sig til sagsbehandling efter

offererstatningsloven. Det skal dog nævnes, at disse tilpasninger af

Patienterstatningen meget foreløbigt er estimeret til maksimalt at andrage 2 mio. kr.

6.3.3

Transaktionsomkostninger

Scenariet, hvor sagsbehandlingen af offererstatningssager flyttes til Patienterstatningen

er behæftet med betydeligt større transaktionsomkostninger end de to øvrige scenarier.

For det første

er der selve omkostningerne ved at flytte arbejdspladser fra Viborg til

København. Der er gjort en del erfaringer med at flytte arbejdspladser den modsatte vej,

som kan give en indikation at omkostningerne ved flytning af arbejdspladser, selv om der

langt fra er et entydigt billede af, hvor store omkostningerne ved udflytningen af

arbejdspladser har været pr. arbejdsplads. Finansministeriet offentliggjorde i oktober

2017 faktaarket ”Status

på udflytning af statslige arbejdspladser. Der er her oplysninger

for både Civilstyrelsen og Nævnenes Hus, der begge blev flyttet fra (bl.a.) København til

Viborg.



I forhold til Civilstyrelsen fremgår det, at der i september 2017 var udflyttet 93

arbejdspladser fordelt på 88 årsværk til en omkostning, der på daværende tidspunkt

blev skønnet til 16,0 mio. kr. Det giver en omkostning pr. arbejdsplads på ca. 172.000

kr.



Det fremgår videre, at der med etableringen af Nævnenes Hus blev udflyttet 164

arbejdspladser fordelt på 151 årsværk til en samlet skønnet omkostning på 64,3 mio.

kr. Dette svarer til en omkostning pr. arbejdsplads på ca. 392.000 kr.

Som nævnt er der stor forskel på omkostningen pr. arbejdsplads ved udflytningen af

statslige arbejdspladser, og der er også i Finansministeriets faktaark eksempler på

enhedsomkostninger, der er lavere end de ovenfor nævnte. Det er tillige bestemt en

mulighed, at omkostningen vil være mindre ved at flytte et begrænset antal

arbejdspladser til Patienterstatningen i København, hvor der efter det oplyste er

mulighed for at integrere medarbejderne på den eksisterende lokation på Kalvebod

Brygge i København. Ikke desto mindre viser de ovennævnte eksempler, at der er

betydelige udgifter forbundet med at flytte medarbejdere over større afstande, herunder

133

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

ikke mindst, når det alene vil være et fåtal af medarbejderne der kan påregnes at flytte

med, så der skal opbygges en helt ny arbejdsplads. Det kan supplerende oplyses, at

Finansministeriet i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2017 med

betydelig usikkerhed skønnede, at de samlede engangsudgifter til udflytning af statslige

arbejdspladser ville blive 250.000-450.000 kr. pr. udflyttet årsværk.

For det andet

vil der i en afgrænset periode være et effektivitetstab forbundet med at

flytte sagsbehandlingen af offererstatningssager fra Viborg til København. Både

Finansministeriet og Rigsrevisionen har søgt at belyse konsekvenserne for

produktiviteten af at udflytte offentlige myndigheder.

Finansministeriets erfaringsopsamling fra januar 2018 viser, at institutioner, der er

udflyttet til Jylland, i gennemsnit vurderer at have en produktivitet og kvalitet i deres

opgavevaretagelse, som angives til 2,56 på en fem-punkts skala, hvor 3 angiver den

produktivitet og kvalitet institutionerne leverede inden udflytningen. Det tilsvarende tal for

institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og øerne er 2,77. Erfaringsopsamlingen viser

dermed, at det har betydning for effektivitetstabet, hvor langt væk institutionen flyttes.

Rigsrevisionens beretning fra juni 2018 viser, at de berørte institutioner peger på, at

udflytningens negative konsekvenser er midlertidige, og at de negative konsekvenser for

opgaveløsningen typisk er et resultat af, at erfarne medarbejdere siger op og erstattes af

nye, uerfarne medarbejdere.

Det er i sagens natur vanskeligt at estimere et præcist effektivitetstab. Erfaringerne viser,

at når der flyttes over længere afstande går det ud over produktivitet og kvalitet i en

længere periode, hvorefter produktionen og kvaliteten må forventes genetableret. Et

forsigtigt skøn behæftet med stor usikkerhed kunne være, at en flytning fra Viborg til

København isoleret set vil medføre et effektivitetstab på 2-4 måneders produktion.

Effektivitetstabet er hovedsageligt knyttet til, at det må påregnes, at størstedelen af de

nuværende medarbejdere ikke flytter til København, hvorved en stor del af

kompetencerne til behandling af offererstatningssager går tabt og skal genopbygges.

Det bemærkes, at Patienterstatningen også råder over et kontor i Odense, men at det

efter samtaler med Patienterstatningen er vores forventning, at sagsbehandlingen af

offererstatningssager vil blive varetaget i København, såfremt den flyttes til

Patienterstatningen.

For det tredje

skal der gennemføres en række lovændringer, som giver Justitsministeriet

adgang til at indgå i den nye ”Patient- og Offererstatningen”, ligesom flytningen også

påvirker sagsporteføljen og de heraf afledte kompetencekrav til det nye ”Ankenævnet

for

Patient- og Offererstatningen”.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke på forhånd er

afdækket, om øvrige implicerede parter i scenariet udover Patienterstatningen er

indforståede med indholdet i scenariet.

6.3.4

Samlet vurdering af scenariet

Det er vores vurdering, at Patienterstatningen vil være fuldt ud i stand til at varetage

sagsbehandlingen af offererstatningssager. Patienterstatningen er en robust

organisation med relevante juridiske og erstatningsretlige kompetencer, og

Patienterstatningen har den fordel, at man selv er i stand til at vurdere erhvervsevnetab

og méngrader.

Hertil kommer, at Patienterstatningen har en god digital understøttelse af sin

sagsbehandling, ligesom Patienterstatningen forekommer serviceorienteret og

borgervendt. Patienterstatningen råder endvidere efter det oplyste over fysiske rammer

og en organisatorisk struktur som gør, at sagsbehandlingen af offererstatningssager og

134

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

de nye sagsbehandlere, der skal ansættes til opgaven, forholdsvis nemt vil kunne

integreres både fysisk og organisatorisk.

Der er imidlertid efter vores vurdering også væsentlige ulemper ved scenariet. En

væsentlig ulempe er, at en flytning af sagsbehandlingen af offererstatningssager tager

sagerne ud af værdikæden, som begynder og slutter ved anklagemyndigheden. Det

rummer efter vores vurdering en risiko for, at det samlede ansvar for gennemløbet af

offererstatningssagerne eroderer, og at der bliver skabt uklarhed om, hvem der har

ansvar for at nedbringe de samlede gennemløbstider.

En anden ulempe er, at scenariet repræsenterer den klart største forandring af de tre

scenarier, og det er dermed det scenarie, der indeholder de største

transaktionsomkostninger, de største risici og det største indledningsvise produktionstab.

Scenariet er tillige det mest komplekse, idet det både giver Justitsministeriet en ny rolle

som bestyrelsesmedlem i

”Patient- og Offererstatningen”, ligesom det har afledt

betydning for den nævnsordning, der findes på området i dag.

Endelig skal der peges på, at Justitsministeriet vil have dårligere mulighed for at styre

udgifterne på området, idet Justitsministeriet alene må forventes tildelt én

bestyrelsespost og dermed ikke har samme direkte adgang til at påvirke budget og

omkostningsniveau, som ministeriet har over for Erstatningsnævnets sekretariat i dag.

135

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Implementeringsplan

I dette afsnit beskrives implementeringsplaner for de tre scenarier.

7.1

Implementeringsplan for status quo-scenariet

Status quo-scenariet forudsætter væsentlige forandringer i opgavetilrettelæggelsen i

Civilstyrelsen og Erstatningsnævnets sekretariat samt en forbedring af de eksterne

samarbejder. Implementeringsplanen for forslaget omfatter 17 af de 25 løsningsforslag,

og forudsætter et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at drive forandringerne igennem.

7.1.1

Valg af løsningsforslag til implementeringsplan i status quo

Der er kun taget en del af de angivne løsningsforslag med i implementeringsplanen. Det

skyldes et hensyn om at skabe en plan, der fokuserer på de forslag, der bedst kan

hjælpe med at nedbringe gennemløbstiderne markant, samt en vurdering af

implementeringsindsatsen forbundet med forslagene.

Af nedenstående skema fremgår det, hvilke forslag der indgår i implementeringsplanen

for Status Quo-scenariet, og en begrundelse for fravalget af de forslag, som ikke indgår.

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

LØSNINGSFORSLAG

Sekretariatskompetencer øges i

visse sager

Formandskompetencer øges i

visse sager

Nævnsstrukturen afskaffes, og

ankenævn etableres

Erstatningsnævnets sekretariat

undtages fra Justitsministeriets

turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem

administrativt og juridisk

personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes

til bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken

isoleres

Bedre driftsledelse

implementeres

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

Nej

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget medfører øgede gennemløbstider og kræver derudover en væsentlig

implementeringsindsats, der vil sinke realiseringen af øvrige forslag.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Forslaget kræver større ændringer i lovgrundlag og griber ind i domstolenes arbejde.

Forslagets effekter kan efterstræbes ved at styrke anklagemyndighedens bidrag til at

nedbringe den samlede gennemløbstid for offererstatningssager (forslag 3.5.) Det

bemærkes i øvrigt, at gevinsterne vil blive reduceret mærkbart, når bunken er væk.

Forslaget forudsætter, at både retter og anklagemyndighed justerer deres

arbejdsprocesser. Da forslagets gevinst er begrænset, og samtidig forudsætter, at

andre myndigheder omlægger deres processer, hvilket altid medfører en risiko, indgår

forslaget ikke i implementeringsplanen.

Flere erstatningsspørgsmål

3.1.

afgøres som retskrav

Sager, hvor

erstatningsspørgsmålet er afgjort

3.2.

som retskrav behandles ikke ved

Erstatningsnævnet

Aftale om vurdering af méngrad

3.3. og erhvervsevnetab indgås med

Patienterstatningen

Vurderingen af, om en ansøgning

er omfattet af

3.4.

offererstatningsloven (§ 1)

foretages af anklagemyndigheden

Anklagemyndighedens bidrag til

nedbringelsen af den samlede

3.5.

gennemløbstid i værdikæden

styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000

4.1.

kr. for samtlige krav indføres

Nej

Forslaget kræver ændringer i arbejdet med erstatningssager i anklagemyndigheden,

hvilket vil forsinke øvrige løsningsforslag, ligesom det komplicerer sagsgangen ved at

forudsætte høring og klageadgang. Forslaget medfører endvidere en opdeling af

sagsbehandlingen mellem anklagemyndighed og Erstatningsnævnet, som principielt

er uhensigtsmæssig, og hvor gevinsten stort set alene er knyttet til, at der er en bunke

i Erstatningsnævnet.

Nej

136

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

LØSNINGSFORSLAG

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

Krav med en værdi på under

4.2. 3.500 kr. tilkendes uden videre

sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders

4.3. forsikringsforhold udskydes til

regres hos politiet

4.4.

5.1.

Offererstatningslovens § 10 om

forbehold afskaffes

Forslaget medfører forholdsvis små gevinster og kræver ændringer i lovgrundlaget.

Forslaget kan eventuelt genbesøges af Justitsministeriet, hvis der foretages en samlet

revision af offererstatningsloven.

Nej

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med

straffelovsovertrædelser i

5.2.

arbejdstiden flyttes til

arbejdsskadesystemet

6.1. Sagsportal etableres

Der etableres adgang til

eIndkomst for sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone

6.3.

bygges op om krav

Der etableres sagsflow i

6.4.

Workzone

Nævnsmedlemmer gives

6.5.

begrænset adgang til WorkZone

6.2.

Machine learning til

beslutningsstøtte etableres

Forslaget kræver en digital og processuel modenhed, som det ikke anses for realistisk

at opbygge i Erstatningsnævnets sekretariat inden for en 4-års implementerings-

periode. Forslaget vil være relevant og have et stort potentiale, når en række af de

øvrige initiativer er gennemført, og sagsbehandlingen af offererstatningssager er bragt

i god gænge.

6.6.

Nej

7.1.2

Overordnet plan for implementering af løsningsforslag

De valgte løsningsforslag er forudsat implementeret i en ambitiøs men realistisk takt,

hvor de løsningsforslag, der forventes at give den størst mulige effekt, implementeres

først. Det bemærkes, at adskillige forslag vil kræve ændringer i lovgivning, så de tidligst

forventes at få effekt fra d. 1. juli 2019.

Nedenstående tabel giver overblik over den foreslåede implementeringshorisont for de

enkelte løsningsforslag (markeret med rød farve).

Tabellen skal læses sådan, at der gennemføres aktiviteter for at realisere forslaget i de

perioder, der er markeret med rødt, hvorefter effekten af forslaget indfases.

137

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Implementeringsplan for status quo-scenariet

TITEL

2018

2019

2020

Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul

2021

Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Sep Okt Nov

Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul

Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

2.2

administrativt personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes i højere grad

2.3

til bunkebekæmpelse

2.1

2.4

Der etableres flow og bunken isoleres

2.5

Bedre driftsledelse implementeres

3.3

3.5

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

Aftale om vurdering af méngrad og erhvervs-

evnetab indgås med Patienterstatningen

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse

af den samlede gennemløbstid styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for

samtlige krav indføres

Krav med en værdi på under 3.500 kr.

tilkendes uden videre sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders

forsikringsforhold udskydes til regres

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

6.1

Sagsportal etableres

Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone bygges op om

6.3

krav

6.2

6.4

Der etableres sagsflow i WorkZone

6.5

Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang

til WorkZone

7.1.3

Detaljeret plan for implementering af løsningsforslag

Nedenfor er implementeringsplanen for hvert enkelt forslag beskrevet, herunder hvilken

myndighed der er ansvarlig for hvilken del af opgaven og hvornår opgaven forventes

afsluttet.

2.1. Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets turnusordning

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Turnusordning

justeres

fremadrettet til ikke at inklu-

dere Erstatningsnævnet

Etablering af

undtagelsesordning for

indstationerede ved

bunkebekæmpelse

Udarbejdelse af

stillingsprofiler

Udarbejdelse af

rekrutteringsplan

Koncern HR

Justering af

særskilt

hos

DEP

Departementet tilpasser Justitsministeriets turnusordning, så den

ikke længere omfatter Erstatningsnævnets sekretariat

Departementet udarbejder, med støtte fra Civilstyrelsen, en

undtagelsesordning

for

nuværende

medarbejdere

turnusordning, som forbliver i Erstatningsnævnets sekretariat i

bunkeafviklingsperioden (som udgangspunkt ultimo 2019)

Departementet udarbejder, i samarbejde med Civilstyrelsen,

stillingsprofiler på de medarbejdere der fremadrettet skal

rekrutteres til sekretariatet uden for turnusordningen.

Departementet udarbejder en rekrutteringsplan, der sikrer, at

Civilstyrelsen kan rekruttere de nødvendige ressourcer, der er

angivet i denne rapport.

Civilstyrelsen forbereder modtagelsen af nye medarbejdere ved at

Sep-18

DEP

Sep-18

DEP

Okt-18

DEP

Nov-18

CST

Dec-18

138

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

onboardingprogram mv.

justere i onboardingprogrammet for nyansatte.

2.2. Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale justeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Rekruttering af

administrativt personale

CST

Civilstyrelsen rekrutterer administrativt personale ud fra de behov,

der er afdækket i denne rapport

Civilstyrelsen præciserer, hvilke opgaver der skal overgå til

administrativt personale og sikrer, at arbejdet rent faktisk overgår til

det administrative personale, og ikke foretages dobbelt.

Civilstyrelsen oplærer det administrative personale i de opgaver,

som juridisk personale i dag foretager. Det vil blandt andet kræve

oplæring i kravtyper og den nødvendige dokumentation for disse.

Sep-19

Okt-19

Identifikation af opgaver

CST

Oplæring i nye opgaver

Dec-19

2.3. Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Iværksættelse af brug af

rådighedsforpligtigelse

CST

Civilstyrelsen iværksætter brug af rådighedsforpligtigelsen.

Sep-18

2.4. Der etableres flow og bunken isoleres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

DEP

Skæringsdato fastsættes

CST

Bunkebekæmpelse

forberedes

CST

Etablering af rammer for

driftsledelse

bunkebekæmpelsen

CST

Visitation af bunkesager

CST

Departementet og Civilstyrelsen fastsætter en skæringsdato for

bunken, hvor sager, der fremsendes efter denne dato, indgår i flow,

mens alle sager, inklusive verserende sager, overgår til behandling

i bunken.

Civilstyrelsen igangsætter forberedelse til bunkebekæmpelse,

herunder oplæring af nye ressourcer, tilpasning af teams og

justering af administrative processer, så bunkebehandlingen holdes

isoleret.

Civilstyrelsen

etablerer relevante styringsmekanismer for

bunkebekæmpelsen, herunder forbedrer driftstavler og tavlemøder

samt etablerer system til at skabe overblik over sagsporteføljen i

bunken.

Civilstyrelsen foretager screening af sager i bunken med henblik på

at skabe overblik over den reelle arbejdsmængde i bunken og

krævede kompetencer.

Civilstyrelsen behandler bunken, sådan at sager i videst muligt

omfang løses i den rækkefølge de kom ind, men hvor der tages

hensyn til eventuelle synergier forbundet med at løse sager af en

bestemt type på én gang.

Civilstyrelsen justerer det fremtidige sagsflow, så der tages højde

for den bemanding, der kan være i gang fra igangsættelse af

flowet.

Flowet afprøves for én dags sager for at sikre, at det fungerer

hensigtsmæssigt, og det justeres efterfølgende.

Civilstyrelsen lærer medarbejdere op i det nye sagsflow og der

justeres i vejledninger og øvrigt materiale.

Civilstyrelsen

skæringsdato.

igangsætter

sagsflowet

per

den

fastsatte

Sep-18

Okt-18

Nov18

Dec-18

Dec-19

Bunken behandles

CST

Endeligt design af flow

CST

Trial run og justering

Oplæring af medarbejdere i

flow

Igangsættelse af flow

CST

Justering af flow og

ressourcer

Fastholdelse af flow

CST

Nov-18

Dec-18

Jan-18

Aug-19

Civilstyrelsen foretager løbende justeringer i flowet og de tildelte

ressourcer, når der opnås mere viden om de opnåede

gennemløbstider i flowet.

Civilstyrelsen sikrer, at flowet opretholdes og at der ikke løbende

Dec-19

139

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

opstår bunker i sagsporteføljen.

2.5. Bedre driftsledelse implementeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Forberedelse

til

implementering

driftsledelse på nye sager

Etablering

nye

driftsledelsesprocesser

Træning i

tavlemøder

afholdelse

CST

Civilstyrelsen

etablerer relevante styringsmekanismer for

sagsflowet, herunder forbedrer driftstavler og tavlemøder samt

etablerer system til at skabe overblik over sagsporteføljen.

Civilstyrelsen implementerer styringsmekanismerne

sammenhæng til den løbende ledelsesinformation.

Civilstyrelsen oplærer ledere og medarbejdere

styringsværktøjer, herunder særligt i tavlemøder.

sikrer

Dec-18

CST

Jan-19

Mar-19

brug

3.3. Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

CST

Forhandling

endelig

aftale og aftale om praksis

for oversendelse

CST

Kommunikation

medarbejdere om PE

til

Civilstyrelsen forhandler med Patienterstatningen om de vilkår, der

skal gælde for vurdering af varigt men og erhvervsevnetab hos

Patienterstatningen. Herunder skal det endelig fastlægges, hvilken

grad af oplysning sagerne vil have, når de oversendes, hvordan

sagerne i praksis oversendes, hvordan der løbende følges op på

samarbejdet og hvordan sagsbehandlingen i Patienterstatningen vil

blive tilrettelagt. Der udformes en endelig aftale, som godkendes i

Justitsministeriets departement og Patienterstatningens bestyrelse.

Civilstyrelsen kommunikerer ændringer til medarbejdere og justerer

i sagsprocesser og vejledninger. Det overvejes, hvordan der

fremadrettet skal kommunikeres til borgere om vurdering i

Patienterstatningen.

Patienterstatningen påbegynder sagsbehandlingen.

Okt-19

Påbegyndelse af vurdering i

Jan-19

3.5. Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

DEP

Etablering af målemetode

for anklagemyndighedens

gennemløbstid

Aftale

indgås

Rigsadvokaturen

maksimale

gennemløbstider

med

DEP

Departementet fastlægger målemetoder for opfølgning på

gennemløbstider i anklagemyndigheden, og foretager justering af

de relevante fagsystemer, sådan at der kan etableres statistisk

grundlag for udviklingen i gennemløbstider.

Departementet indgår aftale om de i forslag 3.5 beskrevne punkter,

og de fremadrettede krav skrives ind i mål- og resultatkontrakten for

Rigsadvokaturen.

Rigsadvokaturen kommunikerer kravene til de lokale kredse, og

igangsætter selv initiativer der sikrer overholdelse af kravene.

Rigsadvokaturen følger op på kravene i forbindelse med opfølgning

på mål og resultatplan, og eventuelle udfordringer drøftes med

Departement og Civilstyrelsen.

Okt-18

Kommunikation til kredse

om nye krav

ANKL

Dec-18

Dec-19

Opfølgning på krav

4.1. Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Ministeren bekendtgør brug

af hjemmel på nye sager

Vejledninger opdateres

DEP

CST

Departementet forbereder brug af hjemmel.

Civilstyrelsen opdaterer vejledninger og justerer i arbejdsprocesser.

Dec-18

140

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Offererstatningssager

afvises

CST

Sekretariatet påbegynder at afvise sager der ikke lever op til den

nedre bagatelgrænse.

Jan-19

4.2. Krav af værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden videre sagsbehandling

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Processer

etableres

for

kontrol

DEP

Offererstatningsloven tilpasses.

Civilstyrelsen udarbejder processer, der reducerer risikoen for

misbrug af ordningen. For eksempel at en stikprøve af krav på lige

under 3.500 kan blive udtaget til efterkontrol.

Civilstyrelsen justerer i interne processer og vejledninger, og det

kommunikeres til medarbejdere, at der ikke skal ske behandling af

dokumentationen for krav, så længe den samlede værdi er under

3.500 kr.

Civilstyrelsen igangsætter ordningen.

Civilstyrelsen følger op på udviklingen i

erstatningsbeløb

rapporterer

løbende

Justitsministeriets departement.

de tilkendte

herom

til

Jul-19

CST

Jul-19

Interne processer tilpasses

Ordningen idriftsættes

CST

Jul-19

Dec-19

Opfølgning på merforbrug

Efterkontrol af stikprøve af

sager

CST

Civilstyrelsen foretager efterkontrol af en stikprøve af sager, hvor

der anmodes om dokumentation.

Jan-20

4.3. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale

indgås

anklagemyndighed

Ordningen idriftsættes

med

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Departementet

kommunikerer

anklagemyndigheden.

Ordningen igangsættes

ændringen

opgaver

til

Jul-19

5.1. ”Pædagogsager”

flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Aftale indgås med AES

Processer

anklagemyndighed ændres

Kommunikation til relevante

interessenter om ændring

Lovgrundlag ændres

Ordningen idriftsættes

DEP

ANKL

DEP

ANKL

Justitsministeriets

departement

går

dialog

med

Beskæftigelsesministeriet om overførsel af opgaven, samt den

tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden justerer

fremadrettet sendes til AES.

sine

processer,

så

sager

Dec-19

Jan-19

Jan-20

Departementet kommunikerer ændringer til relevante interessenter,

herunder institutioner og fagforeninger.

Offererstatningsloven ændres.

Sager fremsendes til AES.

5.2. Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Aftale indgås med AES

Processer

anklagemyndighed ændres

Kommunikation til relevante

interessenter om ændring

DEP

ANKL

DEP

Justitsministeriets

departement

går

dialog

med

Beskæftigelsesministeriet om overførsel af opgaven, samt den

tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden justerer

fremadrettet sendes til AES.

sine

processer,

så

sager

Dec-19

Departementet kommunikerer ændringer til relevante interessenter,

herunder institutioner og fagforeninger.

141

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Lovgrundlag ændres

Ordningen idriftsættes

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Sager fremsendes til AES.

Jan-19

Jan-20

6.1. Sagsportal etableres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Behov og løsningsdesign

analyseres

Kravspecificering og udbud

af løsning foretages

Sagsportalsløsning udvikles

Integrationer etableres

Løsning testes

Kommunikationsmateriale

til

borgere

politi

udarbejdes

Interne

processer

vejledninger opdateres

CST

Civilstyrelsen igangsætter analyse af sasgportalen, og etablerer et

projekt for udvikling og implementering af analysen. Der udvikles

løsningsdesign og etableres en business case for sagsportalen.

Civilstyrelsen kravspecificerer løsningen, både front end og

integrationer til sagsbehandlingssystem(er) og vurderer, om det er

hensigtsmæssigt at foretage udbud af den samlede løsning.

Civilstyrelsen sikrer i samarbejde med den valgte leverandør, at

løsningen bliver udviklet.

Civilstyrelsen sikrer i samarbejde med den valgte leverandør og

eventuelt Koncern IT, at løsningen bliver udviklet.

Civilstyrelsen sikrer, at løsningen lever op til de funktionelle krav

der er forudsat i løsningsforslaget.

Civilstyrelsen udvikler kommunikationsmateriale til borgere og politi,

for at sikre at der ikke længere bruges analoge

ansøgningsskemaer.

Civilstyrelsen justerer i interne processer og vejledninger for at

sikre, at sagsbehandligen kan fortsætte ved overgang til det nye

system.

Civilstyrelsen uddanner medarbejdere i brug af sagsportal,

herunder rådgivning af borgere om, hvordan de kan se deres egen

sag

Anklagemyndigheden sikrer, at sagsakter fremadrettet indsendes

gennem sagsportal og ikke ved e-mail.

Mar-19

Dec-19

CST

Sep-20

Dec-20

Okt-20

CST

Okt-20

CST

Dec-20

Medarbejdere uddannes i

brug af sagsportal

Anklagemyndigheden

uddannes

brug

sagsportal

Løsning sættes i drift

CST

Dec-20

ANKL

CST

Løsningen idriftsættes.

Jan-21

6.2. Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Adgang

etableres

til

e-indkomst

DEP

CST

Lovgivningen ændres, så Erstatningsnævnet får mulighed for at

hente data om borgere fra eIndkomst.

Der indgås aftale med Skattestyrelsen om adgang til eIndkomst.

Maj-19

Jun-19

6.3. Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Registreringsløsning til krav

indarbejdes i WorkZone

CST

Opbygningen af WorkZone justeres, så der ikke registreres på

sagsforløb, men i stedet på de krav, en ansøgning indeholder.

Civilstyrelsen justerer i interne processer, sådan at der fremadrettet

styres efter krav. Det betyder, at

Krav registreres på en sag når ansøgningen modtages

(Anmodninger om) dokumentation knyttes til de enkelte

krav

Krav afgøres, når der er tilstrækkelig dokumentation

Rapportering og ledelsesinformation tager afsæt i krav

Civilstyrelsen påbegynder praksis med registrering af krav

Dec-18

Interne

vedrørende

ændres

Kravregistrering

processer

registrering

CST

Jan-19

142

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

påbegyndes

Ledelsesinformation

justeres

Identifikation

mulige

automatiseringer baseret på

kravtyper

Udvikling af første bølge af

automatiseringsløsninger

Idriftsættelse

automatiseringsløsninger

Undervisning

medarbejdere

automatiseringsløsninger

Opfølgning på effekt af

automatisering

planlægning af næste bølge

Ledelsesinformation opdateres, så det fremadrettet er muligt at

følge udviklingen i krav og den gennemløbstid der er forbundet med

behandlingen af disse.

Civilstyrelsen afdækker hvilke kravtyper der bedst egner sig til

delvis

automatisering,

eksempelvis

anmodning

dokumentation fra borgeren og hvilke generelle automatiseringer

der kan foretages, eksempelvis af nævnsbehandlingen.

Civilstyrelsen udvikler første bølge af automatiseringstiltag i

WorkZones procesmotor, eventuelt med ekstern bistand

Civilstyrelsen sætter løsning i drift på nye krav

CST

Civilstyrelsen

underviser

automatiseringsløsningerne

CST

Civilstyrelsen

benytter

erfaringer

fra

første

bølge

automatiseringerne til at identificere nye tiltag. Der følges op på

gennemløbstider på kravniveau.

Maj-20

medarbejdere

brug

Feb-20

Jan-19

CST

Jul-19

CST

Dec-19

Feb-20

CST

6.4. Der etableres sagsflow i WorkZone

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Procesmotor i WorkZone

implementeres

CST-

løsning

Sagsflow

detaljeres

designes

Civilstyrelsen får adgang til den udvidede procesmotor i WorkZone,

som er indkøbt af Justitsministeriet

CST

Civilstyrelsen etablerer et sagsflow i WorkZone, der følger det

sagsflow der er implementeret. Sagsflowet skal dække alle sagstrin

fra modtagelse til afsendelse af afgørelse.

Sagsflowet implementeres i WorkZones procesmotor, sådan at der

foretages registrering af nuværende sagstrin og automatiske

videresendelser af sager til næste trin i sagsflowet.

Civilstyrelsen underviser medarbejdere og nævnsmedlemmer i

brug af sagsflow.

CST

Sagsflow idriftsættes på nye sager.

Dec-19

Feb-20

CST

Feb-20

Sagsflow implementeres i

procesmotor

Medarbejdere

nævnsmedlemmer

undervises i sagsflow

Sagsflow går live

CST

Mar-20

Apr-20

6.5. Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til WorkZone

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Nævnsmedlemmer oprettes

i WorkZone

Udarbejdelse af guide til

brug af WorkZone for

nævnsmedlemmer

Nævnsmedlemmer får kun

sager gennem WorkZone

CST

Civilstyrelsen opretter nævnsmedlemmer i WorkZone med de

relevante adgange.

Civilstyrelsen bistår nævnsmedlemmer i brug af WorkZone.

Nov-18

CST

Nuværende processer med pakning og fremsendelse af sager til

nævnsmedlemmer nedlægges.

Dec-18

7.1.4

Gevinstorganisering

For at sikre fremdrift i implementeringen af løsningsforslagene samt opfølgning på de

gevinster der forudsættes, etableres der en gevinstorganisering omkring arbejdet.

Arbejdet foreslås organiseret med en samlet styregruppe med repræsentanter fra de

ansvarlige myndigheder, samt tre projektspor. Derudover kan den nuværende

143

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

referencegruppe for arbejdet fortsætte, sådan at der løbende kan kommunikeres om

status og fremdrift. Organiseringen er illustreret herunder.

Gevinstorganisering af implementeringsarbejdet

Styregruppe for bedre

behandling af

offererstatningssager

Referencegruppe

Digitale løsninger

Eksterne samarbejder

Interne arbejdsgange

og driftsledelse

7.1.4.1

Styregruppens bemanding

Justitsministeriets departement

udpeger en formand for styregruppen.

Styregruppeformanden har ansvaret for den samlede realisering af gevinsterne, og for at

fjerne barrierer for fremdrift gennem implementeringsperioden. Justitsministeriets

departement er derudover ansvarlig for etableringen af de rette lovgivningsmæssige og

styringsmæssige rammer, der skal fremme nedbringelsen af gennemløbstiderne.

Civilstyrelsen

deltager i styregruppen, og har ansvar for leverancer i overensstemmelse

med implementeringsplanen. Civilstyrelsen er derudover ansvarlig for at realisere

gevinster i alle forslag undtagen forslag 3.5, 5.1 og 5.2.

Rigsadvokaturen

er ansvarlig for realiseringen af forslag 3.5 og de tilhørende gevinster.

7.1.4.2

Projektspor

Implementeringen foreslås organiseret sådan, at der oprettes tre projektspor, der hver

har ansvaret for en del af løsningsforslagene. Hvert spor ledes af en ansvarlig fra

Civilstyrelsen.

Digitaliseringssporet

er ansvarlig for implementering af forslag 6.1, 6.2, 6.3, 6.4 samt

6.5

Driftsledelse og interne processer

er ansvarlig for implementering af forslagene 2.1,

2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 4.1 og 4.2

Eksterne samarbejder

er ansvarlig for implementering af forslagene 3.3, 3.5, 4.3 samt

5.1 og 5.2

7.1.5

Gevinstrealiseringsplan

En gevinstrealiseringsplan detaljerer, hvordan der følges op på projektets gevinster. I

nedenstående skema er angivet målepunkterne for de gevinstdrivere, der er angivet i

afsnit 3.2.6. Alle gevinstdrivere vil medføre en lavere gennemløbstid for

sagsbehandlingen, og målepunkterne under hver kan ses som tidlige indikationer på, om

144

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

gennemløbstiden samlet set er på vej ned. Måling af gevinstdriverne kan ikke erstatte

(bedre) målinger af den samlede gennemløbstid, som fortsat skal etableres. Skemaet

opstiller en række målepunkter og tidspunkter for målinger, som styregruppen bør følge

op på.

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Gevinstdriver: Sagsmængde reduceres

Antal sager der

tilgår

erstatningsnæ

vnet

Sager modtaget og registreret i

sagsbehandlingssystemet.

Her

medtages både nye sager og nye

sagsforløb på eksisterende sager

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kompleksitet reduceres

Antal sager der

afgøres forlods

Antal afgørelser foretaget inden for

14 dage

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Procestrin optimeres

Antal personer

der har været

involveret

hver sag

Antal brugere, som sagerne har

været tilknyttet i gennemsnit,

trækkes

fra

sagshistorik

sagsbehandlingssystemet

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Antal

tilbageløb

sag

per

Gennemsnitligt antal gange en

sagsbehandler åbner sagen

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

for sager der

afventer

eksterne input

Gennemløbstider for sager der

sendes til ekstern vurdering

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

anklagemyndig

heden

Den gennemsnitlige gennemløbs-

tid i anklagemyndigheden

ANKL

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Produktivitet forbedres

Antal sager der

løses

per

medarbejder

Gennemsnitlig antal afgørelser

(evt. antal afgjorte krav) per

fuldtidsansat

medarbejder

Erstatningsnævnets sekretariat

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kapacitet tilføres

145

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Effektivt antal

medarbejdere

til rådighed for

sags-

behandling

Antal juridiske medarbejdere til

rådighed per indkommen sag

CST

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

146

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

7.2

Implementeringsplan for Nævnenes Hus-scenariet

Nævnenes Hus-scenariet omfatter en flytning af Erstatningsnævnets sekretariat til

Nævnenes Hus.

7.2.1

Valg af løsningsforslag til implementeringsplan i status quo

En række af de forslag der indgår i Status Quo-scenariet, vil have andre

implementeringsforudsætninger, hvis Erstatningsnævnet flyttes til Nævnenes Hus. Det

skyldes, at Nævnenes Hus har en anden organisatorisk og teknologisk understøttelse af

sagsbehandlingen end den nuværende i Civilstyrelsen. Disse forslag er markeret med

”Ændret” i tabellen herunder.

Af nedenstående skema fremgår derfor både en begrundelse for fravalg samt eventuelle

ændringer i forslaget.

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

LØSNINGSFORSLAG

Sekretariatskompetencer øges i

visse sager

Formandskompetencer øges i

visse sager

Nævnsstrukturen afskaffes, og

ankenævn etableres

Erstatningsnævnets sekretariat

undtages fra Justitsministeriets

turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem

administrativt og juridisk

personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes

til bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken

isoleres

Bedre driftsledelse

implementeres

Flere erstatningsspørgsmål

afgøres som retskrav

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

Nej

Ændret

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget medfører øgede gennemløbstider og kræver derudover en væsentlig

implementeringsindsats, der vil sinke realiseringen af øvrige forslag.

Forslaget implementeres automatisk hvis medarbejdere ressortoverføres til

Erhvervsministeriet.

Nævnenes Hus har samlet kompetencer for administrativt personale i særskilt kontor.

Betjeningen af Erstatningsnævnets sekretariat vil foregå derigennem.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Ændret

3.1.

Nej

Sager, hvor

erstatningsspørgsmålet er afgjort

3.2.

som retskrav behandles ikke ved

Erstatningsnævnet

Aftale om vurdering af méngrad

3.3. og erhvervsevnetab indgås med

Patienterstatningen

Vurderingen af, om en ansøgning

er omfattet af

3.4.

offererstatningsloven (§ 1)

foretages af anklagemyndigheden

Anklagemyndighedens bidrag til

nedbringelsen af den samlede

gennemløbstid i værdikæden

styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000

kr. for samtlige krav indføres

Krav med en værdi på under

3.500 kr. tilkendes uden videre

sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders

forsikringsforhold udskydes til

regres hos politiet

Offererstatningslovens § 10 om

forbehold afskaffes

Nej

Der findes et driftsledelsessetup i Nævnenes Hus, som fungerer godt. Sekretariatet vil

skulle benytte samme setup, men dette skal fortsat implementeres.

Forslaget kræver større ændringer i lovgrundlag og griber ind i domstolenes arbejde.

Forslagets effekter kan efterstræbes ved at styrke anklagemyndighedens bidrag til at

nedbringe den samlede gennemløbstid for offererstatningssager (forslag 3.5.) Det

bemærkes i øvrigt, at gevinsterne vil blive reduceret mærkbart, når bunken er væk.

Forslaget forudsætter, at både retter og anklagemyndighed justerer deres

arbejdsprocesser. Da forslagets gevinst er begrænset, og samtidig forudsætter, at

andre myndigheder omlægger deres processer, hvilket altid medfører en risiko, indgår

forslaget ikke i implementeringsplanen.

Forslaget kræver ændringer i arbejdet med erstatningssager i anklagemyndigheden,

hvilket vil forsinke øvrige løsningsforslag, ligesom det komplicerer sagsgangen ved at

forudsætte høring og klageadgang. Forslaget medfører endvidere en opdeling af

sagsbehandlingen mellem anklagemyndighed og Erstatningsnævnet, som principielt

er uhensigtsmæssig, og hvor gevinsten stort set alene er knyttet til, at der er en bunke

i Erstatningsnævnet.

Anklagemyndigheden skal ud over de i forslaget fremførte ændringer, indgå aftale

med Nævnenes Hus om levering af input, herunder både om kvalitet og tidsfrister.

Nej

3.5.

Ændret

4.1.

4.2.

4.3.

Forslaget medfører forholdsvis små gevinster og kræver ændringer i lovgrundlaget.

Forslaget kan eventuelt genbesøges af Justitsministeriet, hvis der foretages en samlet

revision af offererstatningsloven.

4.4.

Nej

147

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

5.1.

LØSNINGSFORSLAG

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med

straffelovsovertrædelser i

5.2.

arbejdstiden flyttes til

arbejdsskadesystemet

6.1. Sagsportal etableres

Der etableres adgang til

eIndkomst for sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone

6.3.

bygges op om krav

Der etableres sagsflow i

6.4.

Workzone

Nævnsmedlemmer gives

6.5.

begrænset adgang til WorkZone

6.2.

6.6.

Machine learning til

beslutningsstøtte etableres

Ændret

Nævnenes Hus har eget sagsbehandlingssystem, som Erstatningsnævnet vil skulle

bruge

Nævnenes Hus har eget sagsbehandlingssystem, som Erstatningsnævnet vil skulle

bruge

Nævnenes Hus har eget sagsbehandlingssystem, som Erstatningsnævnet vil skulle

bruge

Nævnenes Hus er i færd med at gennemføre et projekt om beslutningsstøtte til

sagsbehandlere. Det vil være relevant at undersøge, om Erstatningsnævnet kan være

en del af dette projekt.

Nævnenes Hus har etableret en klageportal, der vil kunne omfatte Erstatningsnævnet

7.2.2

Overordnet plan for implementering af løsningsforslag

De valgte løsningsforslag er forudsat implementeret i en ambitiøs men realistisk takt,

hvor de løsningsforslag, der forventes at give den størst mulige effekt, implementeres

først. Det bemærkes, at adskillige forslag vil kræve ændringer i lovgivning, som tidligst

kan få effekt fra d. 1. juli 2019.

Nedenstående tabel giver overblik over den foreslåede implementeringshorisont for de

enkelte løsningsforslag (markeret med rød farve).

148

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Implementeringsplan for Nævnenes Hus-scenariet

2018

2019

2020

2021

Jan

Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0.1 Etablering af aftale med Erhvervsministeriet

0.2

Flyt til Nævnenes Hus

Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

2.2

administrativt personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes i højere grad til

2.3

bunkebekæmpelse

2.1

2.4

Der etableres flow og bunken isoleres

2.5

Bedre driftsledelse implementeres

3.3

3.5

4.1

4.2

4.3

Aftale om vurdering af méngrad og erhvervs-evnetab

indgås med Patienterstatningen

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den

samlede gennemløbstid styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav

indføres

Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden

videre sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold

udskydes til regres

5.1

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

5.2

Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

6.1

Sagsportal etableres

6.2

Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

6.3

Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

6.4

Der etableres sagsflow i WorkZone

6.5

Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til

WorkZone

7.2.3

Detaljeret plan for implementering af løsningsforslag

Herunder er implementeringsplanen for hvert enkelt forslag beskrevet, herunder hvilken

myndighed, der er ansvarlig for hvilken del af opgaven og hvornår opgaven forventes

afsluttet.

0.1. Etablering af aftale med Erhvervsministeriet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Kontakt

Erhvervsministeriet

til

DEP

Justitsministeriets departement tager kontakt til Erhvervsministeriet

for at drøfte ressortoverførsel af Erstatningsnævnets sekretariat

Justitsministeriet og Erhvervsministeriet etablerer model for

overførsel af driftsmidler og eventuelle ekstra midler til

bunkeafvikling og etableringsomkostninger.

Justitsministeriet og Erhvervsministeriet indgår aftale om ansvar for

lovgrundlag

Sep-18

Nov-18

Afklaring af omkostninger i

drift og til bunkeafvikling

DEP

Afklaring af lovgrundlag

Dec-18

0.2. Flyt til Nævnenes Hus

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Plan for overflytning

Nævnenes Hus etablerer i samarbejde med Erstatningsnævnet, en

konkret plan for overflytning af sagsbehandlingen, herunder endelig

transition til it-systemer, overflytning af medarbejdere mv.

Feb-19

149

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overgangsordning

Aftale med medarbejdere

Flyt til Nævnenes Hus

Der etableres en overgangsordning, hvor medarbejdere fra

Erstatningsnævnets sekretariat integreres i Nævnenes Hus i et

tempo der ikke går ud over den pågående bunkeafvikling.

Der indgås aftaler med nøgleressourcer for at sikre fastholdelse i

overgangsperioden (og gerne efter).

Erstatningsnævnet flyttes formelt til Nævnenes Hus

Mar-19

Apr-19

Aug-19

2.1. Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets turnusordning

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Sekretariatet

udgår

turnusordningen

Ved ressortoverførsel vil Erstatningsnævnets sekretariat ikke

længere være del af turnusordningen.

NH etablerer en ordning for fastholdelse af medarbejdere i

sekretariatet,

sådan

der

sikres

mindst

mulige

transaktionsomkostninger.

NH udarbejder, i samarbejde med sekretariatet, stillingsprofiler på

de medarbejdere der fremadrettet skal rekrutteres til sekretariatet.

NH forbereder modtagelsen af nye medarbejdere ved at justere i

onboardingprogrammet for nyansatte.

Aug-19

Fastholdelsesordning for

medarbejdere i sekretariatet

Udarbejdelse af

stillingsprofiler og

rekrutteringsplan

Justering

onboardingprogram mv.

Dec-19

2.2. Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale justeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Identifikation af opgaver

Oplæring i nye opgaver

Sekretariatet præciserer hvilke opgaver, der skal overgå til

administrativt personale og sikrer, at arbejdet rent faktisk overgår til

det administrative personale, og ikke foretages dobbelt.

NH oplærer det administrative personale i de opgaver, som juridisk

personale i dag foretager. Det vil blandt andet kræve oplæring i

kravtyper og den nødvendige dokumentation for disse.

Aug-19

Dec-19

2.3. Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Iværksættelse af brug af

rådighedsforpligtigelse

CST

CST iværksætter brug af rådighedsforpligtigelsen.

Dec-18

2.4. Der etableres flow og bunken isoleres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

DEP

Aftale

bunkebekæmpelse indgås

Bunkebekæmpelse

forberedes

Etablering af rammer for

driftsledelse

bunkebekæmpelsen

Visitation af bunkesager

Justitsministeriets departement og Nævnenes Hus fastsætter i

forbindelse

med

ressortoverførslen

betingelserne

for

bunkeafviklingen

NH igangsætter forberedelse til bunkebekæmpelse, herunder

oplæring af nye ressourcer, tilpasning af teams og justering af

administrative processer, så bunkebehandlingen holdes isoleret.

etablerer

relevante

styringsmekanismer

for

bunkebekæmpelsen, herunder forbedrer driftstavler og tavlemøder

samt etablerer system til at skabe overblik over sagsporteføljen i

bunken.

NH foretager screening af sager i bunken med henblik på at skabe

overblik over den reelle arbejdsmængde i bunken og krævede

kompetencer.

Dec-18

Apr-19

Aug-19

150

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Bunken behandles

Endeligt design af flow

Trial run og justering

Oplæring af medarbejdere i

flow

Igangsættelse af flow

Justering af flow og

ressourcer

Fastholdelse af flow

NH behandler bunken, sådan at sager i videst mulige omfang løses

i den rækkefølge de kom ind, men hvor der tages hensyn til

eventuelle synergier forbundet med at løse sager af en bestemt

type på en gang.

NH justerer det fremtidige sagsflow, så der tages højde for den

bemanding, der kan være i gang fra igangsættelse af flowet.

Flowet afprøves for én dags sager for at sikre, at det fungerer

hensigtsmæssigt, og det justeres efterfølgende.

NH lærer medarbejdere op i det nye sagsflow og der justeres i

vejledninger og øvrigt materiale.

NH igangsætter sagsflowet per den fastsatte skæringsdato.

NH foretager løbende justeringer i flowet og de tildelte ressourcer,

når der opnås mere viden om de opnåede gennemløbstider i

flowet.

NH sikrer, at flowet opretholdes og at der ikke løbende opstår

bunker i sagsporteføljen.

Mar-20

Aug-19

Sep-19

Mar-20

2.5. Bedre driftsledelse implementeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Justering af eksisterende

koncept for driftsledelse

Etablering

nye

driftsledelsesprocesser

Træning i

tavlemøder

afholdelse

NH sikrer, at Erstatningsnævnets sager kan indgå i det nuværende

driftsledelseskoncept.

NH implementerer styringsmekanismerne og sikrer sammenhæng

til den løbende ledelsesinformation.

NH oplærer ledere og medarbejdere i brug af styringsværktøjer,

herunder særligt i tavlemøder.

Aug-19

3.3. Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Forhandling

endelig

aftale og aftale om praksis

for oversendelse

Kommunikation

medarbejdere om PE

til

Erhvervsministeriet forhandler med Patienterstatningen om de

vilkår, der skal gælde for vurdering af varigt men og

erhvervsevnetab hos Patienterstatningen. Herunder skal det

endelig fastlægges, hvilken grad af oplysning sagerne vil have, når

de oversendes, hvordan sagerne i praksis oversendes, hvordan der

løbende følges op på samarbejdet og hvordan sagsbehandlingen i

Patienterstatningen vil blive tilrettelagt. Der udformes en endelig

aftale, som godkendes i Erhvervsministeriets departement og

Patienterstatningens bestyrelse.

NH kommunikerer ændringer til medarbejdere og justerer i

sagsprocesser og vejledninger. Det overvejes, hvordan der

fremadrettet skal kommunikeres til borgere om vurdering i

Patienterstatningen.

Patienterstatningen påbegynder sagsbehandlingen.

Okt-19

Påbegyndelse af vurdering i

Dec-19

3.5. Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

DEP

Etablering af målemetode

for anklagemyndighedens

gennemløbstid

Aftale

indgås

Rigsadvokaturen

med

DEP

Departementet fastlægger målemetoder for opfølgning på

gennemløbstider i anklagemyndigheden, og foretager justering af

de relevante fagsystemer, sådan at der kan etableres statistisk

grundlag for udviklingen i gennemløbstider.

Departementet indgår aftale om de i forslag 3.5 beskrevne punkter,

og de fremadrettede krav skrives ind i mål- og resultatkontrakten for

Dec-18

151

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

maksimale

gennemløbstider

Kommunikation til kredse

om nye krav

ANKL

Opfølgning på krav

Rigsadvokaturen.

Rigsadvokaturen kommunikerer kravene til de lokale kredse, og

igangsætter selv initiativer der sikrer overholdelse af kravene.

Rigsadvokaturen følger op på kravene i forbindelse med opfølgning

på mål og resultatplan, og eventuelle udfordringer drøftes med

Justitsministeriet og Nævnenes Hus.

Jan-19

Dec-19

4.1. Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Ministeren

bekendtgører

brug af hjemmel på nye

sager

Vejledninger opdateres

Offererstatningssager

afvises

DEP

Departementet forbereder brug af hjemmel.

Dec-18

NH opdaterer vejledninger og justerer i arbejdsprocesser.

Sekretariatet påbegynder at afvise sager der ikke lever op til den

nedre bagatelgrænse.

Dec-18

Jan-19

4.2. Krav af værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden videre sagsbehandling

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

DEP

Offererstatningsloven tilpasses.

Justitsministeriets departement udarbejder processer, der

reducerer risikoen for misbrug af ordningen. For eksempel at en

stikprøve af krav på lige under 3.500 kan blive udtaget til

efterkontrol.

NH justerer i interne processer og vejledninger, og det

kommunikeres til medarbejdere, at der ikke skal ske behandling af

dokumentationen for krav, så længe den samlede værdi er under

3.500 kr.

NH igangsætter ordningen.

Justitsministeriets departement følger op på udviklingen i de

tilkendte erstatningsbeløb og rapporterer løbende herom til

Justitsministeriets departement.

NH foretager efterkontrol af en stikprøve af sager, hvor der

anmodes om dokumentation.

Jul-19

Processer

etableres

for

kontrol

DEP

Aug-19

Interne processer tilpasses

Ordningen idriftsættes

Aug-19

Dec-19

Opfølgning på merforbrug

Efterkontrol af stikprøve af

sager

DEP

Jan-19

4.3. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale

indgås

anklagemyndighed

Ordningen idriftsættes

med

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Departementet

kommunikerer

anklagemyndigheden.

Ordningen igangsættes

ændringen

opgaver

til

Jul-19

Aug-19

5.1. ”Pædagogsager”

flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale indgås med AES

Processer

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Erhvervsministeriet går i dialog med Beskæftigelsesministeriet om

overførsel af opgaven, samt den tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden

justerer

sine

processer,

så

sager

Jul-19

Dec-19

152

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

anklagemyndighed ændres

Kommunikation

relevante

interessenter om ændring

Ordningen idriftsættes

ANKL

fremadrettet sendes til AES.

Erhvervsministeriet kommunikerer ændringer til

interessenter, herunder institutioner og fagforeninger.

Sager fremsendes til AES.

relevante

Dec-19

Jan-20

5.2. Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale indgås med AES

Processer

anklagemyndighed ændres

Kommunikation

relevante

interessenter om ændring

Ordningen idriftsættes

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Erhvervsministeriet går i dialog med Beskæftigelsesministeriet om

overførsel af opgaven, samt den tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden justerer

fremadrettet sendes til AES.

sine

processer,

så

sager

Jul-19

Dec-19

Jan-20

Erhvervsministeriet kommunikerer ændringer til

interessenter, herunder institutioner og fagforeninger.

Sager fremsendes til AES.

relevante

6.1. Sagsportal etableres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Erstatningsnævnets behov

og processer undersøges

Integrationer etableres

Kommunikationsmateriale

til

borgere

politi

udarbejdes

Interne

processer

vejledninger opdateres

Nævnenes Hus igangsætter analyse af sagsportalen, og etablerer

et projekt for at koble Erstatningsnævnet til den nuværende

klageportal.

Nævnenes Hus sikrer, at løsningen kan arbejde sammen med

øvrige it-systemer.

Nævnenes Hus udvikler i samarbejde med Justitsministeriet

kommunikationsmateriale til borgere og politi for at sikre, at der ikke

længere bruges analoge ansøgningsskemaer.

Nævnenes Hus justerer i interne processer og vejledninger for at

sikre, at sagsbehandlingen kan fortsætte ved overgang til det nye

system.

Nævnenes Hus uddanner medarbejdere i brug af sagsportal,

herunder rådgivning af borgere om, hvordan de kan se deres egen

sag

Anklagemyndigheden sikrer, at sagsakter fremadrettet indsendes

gennem sagsportal og ikke ved e-mail.

Jan-19

Apr-19

Jul-19

Aug-19

Medarbejdere uddannes i

brug af sagsportal

Anklagemyndigheden

uddannes

brug

sagsportal

Løsning sættes i drift

Apr-19

ANKL

Erstatningsnævnet kobles på klageportalen.

Aug-19

6.2. Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Adgang

etableres

til

e-indkomst

DEP

Lovgivningen ændres, så Erstatningsnævnet får mulighed for at

hente data om borgere fra eIndkomst.

Der indgås aftale med Skattestyrelsen om adgang til eIndkomst.

Jul-19

Aug-19

6.3. Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Registreringsløsning til krav

indarbejdes i WorkZone

Erstatningsnævnet kobles på sagsbehandlingssystemet

Nævnenes Hus, hvor sagsregistreringen bygges op om krav.

Aug-19

153

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Interne

vedrørende

ændres

Kravregistrering

påbegyndes

processer

registrering

Sekretariatet justerer i interne processer, sådan at der fremadrettet

styres efter krav. Det betyder, at

Krav registreres på en sag når ansøgningen modtages

(Anmodninger om) dokumentation knyttes til de enkelte

krav

Krav afgøres, når der er tilstrækkelig dokumentation

Rapportering og ledelsesinformation tager afsæt i krav

Sekretariatet påbegynder praksis med registrering af krav

Erstatningsnævnet

rapporterer fremadrettet i Nævnenes Hus’

ledelsesinformationssystem.

Nævnenes Hus afdækker, hvilke kravtyper der bedst egner sig til

delvis

automatisering,

eksempelvis

anmodning

dokumentation fra borgeren og hvilke generelle automatiseringer

der kan foretages, eksempelvis af nævnsbehandlingen.

Nævnenes Hus udvikler første bølge af automatiseringstiltag i egen

procesmotor, eventuelt med ekstern bistand

Nævnenes Hus sætter løsning i drift på nye krav

Aug-19

Mar-20

Ledelsesinformation

justeres

Identifikation

mulige

automatiseringer baseret på

kravtyper

Udvikling af første bølge af

automatiseringsløsninger

Idriftsættelse

automatiseringsløsninger

Undervisning

medarbejdere

automatiseringsløsninger

Opfølgning på effekt af

automatisering

planlægning af næste bølge

Dec-20

Jan-21

Nævnenes

Hus

underviser

automatiseringsløsningerne

medarbejdere

brug

Jan-21

Nævnenes Hus benytter erfaringer fra første bølge af

automatiseringerne til at identificere nye tiltag. Der følges op på

gennemløbstider på kravniveau.

Jul-21

6.4. Der etableres sagsflow i WorkZone

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Procesmotor i WorkZone

implementeres

CST-

løsning

Medarbejdere

nævnsmedlemmer

undervises i sagsflow

Sagsflow går live

Der etableres sagsflow i Nævnenes Hus’ sagsbehandlingssystem.

Nævnenes Hus underviser medarbejdere og nævnsmedlemmer i

brug af sagsflow.

Sagsflow idriftsættes på nye sager.

Aug-19

6.5. Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang til WorkZone

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Nævnsmedlemmer oprettes

i WorkZone

Udarbejdelse af guide til

brug af WorkZone for

nævnsmedlemmer

Nævnsmedlemmer får kun

sager gennem WorkZone

Civilstyrelsen

opretter

nævnsmedlemmer

sagsbehandlingssystemet med de relevante adgange.

Nævnenes

Hus

bistår

sagsbehandlingssystemet.

nævnsmedlemmer

brug

Dec-18

Nuværende processer med pakning og fremsendelse af sager til

nævnsmedlemmer nedlægges.

Jan-19

7.2.4

Gevinstorganisering

For at sikre fremdrift i implementeringen af løsningsforslagene, samt opfølgning på de

gevinster der forudsættes, etableres der en gevinstorganisering omkring arbejdet.

Arbejdet foreslås organiseret med en samlet styregruppe med repræsentanter fra både

154

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Justitsministeriet og Erhvervsministeriet, samt tre projektspor. Derudover kan den

nuværende referencegruppe for arbejdet fortsætte, sådan at der løbende kan

kommunikeres om status og fremdrift. Organiseringen er illustreret herunder.

Gevinstorganisering af implementeringsarbejdet

Styregruppe for bedre

behandling af

offererstatningssager

Referencegruppe

Transition

Eksterne samarbejder

Interne arbejdsgange

7.2.4.1

Styregruppens bemanding

Justitsministeriets

departement

udpeger i samarbejde med Erhvervsministeriet en

formand for styregruppen. Styregruppeformanden har ansvaret for den samlede

realisering af gevinsterne, og for at fjerne barrierer for fremdrift gennem

implementeringsperioden. Justitsministeriets og Erhvervsministeriet er derudover

ansvarlig for etableringen af de rette lovgivningsmæssige og styringsmæssige rammer,

der skal fremme nedbringelsen af gennemløbstiderne.

Nævnenes Hus

deltager i styregruppen, og har ansvaret for at sikre transitionen af

nævn, medarbejdere og sager med så lidt effekt på sagsbunken som mulig. Nævnenes

Hus har ansvar for de leverancer, der implementeres efter transitionsdatoen, her

forudsat til at foregå 1. august 2019.

Civilstyrelsen

deltager i styregruppen med henblik på at sikre overdragelse og foretage

løbende afrapportering på de aktiviteter der foregår før transitionen, navnlig

bunkeafviklingen.

Rigsadvokaturen

er ansvarlig for realiseringen af forslag 3.5 og de tilhørende gevinster.

7.2.4.2

Projektspor

Implementeringen foreslås organiseret sådan, at der oprettes tre projektspor, der hver

har ansvaret for en del af løsningsforslagene. Hvert spor ledes af en ansvarlig fra

Nævnenes Hus.

Transitionssporet

er ansvarlig for implementering af forslag 0, 2.4, 2.5, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4

samt 6.5

Interne arbejdsgange

er ansvarlig for implementering af forslagene 2.1, 2.2, 2.3, 4.1 og

4.2

155

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Eksterne samarbejder

er ansvarlig for implementering af forslagene 3.3, 3.5, 4.3 samt

5.1 og 5.2 samt for øvrig koordination med anklagemyndigheden og Justitsministeriets

departement

7.2.5

Gevinstrealiseringsplan

En gevinstrealiseringsplan detaljerer, hvordan der følges op på projektets gevinster. I

nedenstående skema er angivet målepunkterne for de gevinstdrivere, der er angivet i

afsnit 3.2.6. Alle gevinstdrivere vil medføre en lavere gennemløbstid for

sagsbehandlingen, og målepunkterne under hver kan ses som tidlige indikationer på, om

gennemløbstiden samlet set er på vej ned. Måling af gevinstdriverne kan ikke erstatte

(bedre) målinger af den samlede gennemløbstid, som fortsat skal etableres.

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Gevinstdriver: Sagsmængde reduceres

Antal sager der

tilgår

erstatningsnæ

vnet

Sager modtaget og registreret i

sagsbehandlingssystemet.

Her

medtages både nye sager og nye

sagsforløb på eksisterende sager

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kompleksitet reduceres

Antal sager der

afgøres forlods

Antal afgørelser foretaget inden for

14 dage

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Procestrin optimeres

Antal personer

der har været

involveret

hver sag

Antal brugere sager har været

tilknyttet i gennemsnit, trækkes fra

sagshistorik

sagsbehandlingssystemet

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Antal

tilbageløb

sag

per

Gennemsnitligt antal gange en

sagsbehandler åbner sagen

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

for sager der

afventer

eksterne input

Gennemløbstider for sager der

sendes til ekstern vurdering

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

anklagemyndig

heden

Den gennemsnitlige gennemløbs-

tid i anklagemyndigheden

ANKL

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

156

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Gevinstdriver: Produktivitet forbedres

Antal sager der

løses

per

medarbejder

Gennemsnitlig antal afgørelser

(evt. antal afgjorte krav) per

fuldtidsansat

medarbejder

Erstatningsnævnets sekretariat

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kapacitet tilføres

Effektivt antal

medarbejdere

til rådighed for

sags-

behandling

Antal juridiske medarbejdere til

rådighed per indkommen sag

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

157

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

7.3

Implementeringsplan for Patienterstatnings-scenariet

flytning

behandlingen

Patienterstatnings-scenariet

omfatter

offererstatningssager til Patienterstatningen.

7.3.1

Valg af løsningsforslag til implementeringsplan i Patienterstatningen

En række af de forslag der indgår i Status Quo-scenariet, vil have andre

implementeringsforudsætninger,

hvis

behandlingen

sager

flyttes

til

Patienterstatningen. Det skyldes, at de har en anden organisatorisk og teknologisk

understøttelse af sagsbehandlingen end den nuværende i Civilstyrelsen, og at nævnet

vil blive nedlagt ved en overflytning af opgaverne. Disse forslag er markeret med

”Ændret” i tabellen herunder.

Af nedenstående skema fremgår derfor både en begrundelse for fravalg samt eventuelle

ændringer i forslaget.

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

LØSNINGSFORSLAG

Sekretariatskompetencer øges i

visse sager

Formandskompetencer øges i

visse sager

Nævnsstrukturen afskaffes, og

ankenævn etableres

Erstatningsnævnets sekretariat

undtages fra Justitsministeriets

turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem

administrativt og juridisk

personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes

til bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken

isoleres

Bedre driftsledelse

implementeres

Flere erstatningsspørgsmål

afgøres som retskrav

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

Nej

Ændret

Patienterstatningen har samlet kompetencer for administrativt personale i særskilt

kontor. Betjeningen af Erstatningsnævnets sekretariat vil foregå derigennem.

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget giver for små gevinster til, at det for indeværende foreslås at anvende

implementeringskraft på det.

Forslaget medfører øgede gennemløbstider og kræver derudover en væsentlig

implementeringsindsats, der vil sinke realiseringen af øvrige forslag.

Forslaget implementeres automatisk hvis opgaven overføres til Patienterstatningen.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Ændret

3.1.

Nej

Sager, hvor

erstatningsspørgsmålet er afgjort

3.2.

som retskrav behandles ikke ved

Erstatningsnævnet

Aftale om vurdering af méngrad

3.3. og erhvervsevnetab indgås med

Patienterstatningen

Vurderingen af, om en ansøgning

er omfattet af

3.4.

offererstatningsloven (§ 1)

foretages af anklagemyndigheden

Anklagemyndighedens bidrag til

nedbringelsen af den samlede

gennemløbstid i værdikæden

styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000

kr. for samtlige krav indføres

Krav med en værdi på under

3.500 kr. tilkendes uden videre

sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders

forsikringsforhold udskydes til

regres hos politiet

Nej

Der findes et driftsledelsessetup i Patienterstatningen, som fungerer godt.

Sekretariatet vil skulle benytte samme setup, men dette skal fortsat implementeres.

Forslaget kræver større ændringer i lovgrundlag og griber ind i domstolenes arbejde.

Forslagets effekter kan efterstræbes ved at styrke anklagemyndighedens bidrag til at

nedbringe den samlede gennemløbstid for offererstatningssager (forslag 3.5.) Det

bemærkes i øvrigt, at gevinsterne vil blive reduceret mærkbart, når bunken er væk.

Forslaget forudsætter, at både retter og anklagemyndighed justerer deres

arbejdsprocesser. Da forslagets gevinst er begrænset, og samtidig forudsætter, at

andre myndigheder omlægger deres processer, hvilket altid medfører en risiko, indgår

forslaget ikke i implementeringsplanen.

Forslaget kræver ændringer i arbejdet med erstatningssager i anklagemyndigheden,

hvilket vil forsinke øvrige løsningsforslag, ligesom det komplicerer sagsgangen ved at

forudsætte høring og klageadgang. Forslaget medfører endvidere en opdeling af

sagsbehandlingen mellem anklagemyndighed og Erstatningsnævnet, som principielt

er uhensigtsmæssig, og hvor gevinsten stort set alene er knyttet til, at der er en bunke

i Erstatningsnævnet.

Anklagemyndigheden skal ud over de i forslaget fremførte ændringer, derudover

indgå aftale med Patienterstatningen om levering af input, herunder både om kvalitet

og tidsfrister.

Nej

3.5.

Ændret

4.1.

4.2.

4.3.

Nej

Forslaget medfører forholdsvis små gevinster og kræver ændringer i lovgrundlaget.

4.4. Offererstatningslovens § 10 om

158

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

LØSNINGSFORSLAG

forbehold afskaffes

INDGÅR BEGRUNDELSE FOR FRAVALG

Forslaget kan eventuelt genbesøges af Justitsministeriet, hvis der foretages en samlet

revision af offererstatningsloven.

”Pædagogsager” flyttes til

arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med

straffelovsovertrædelser i

5.2.

arbejdstiden flyttes til

arbejdsskadesystemet

5.1.

6.1. Sagsportal etableres

Der etableres adgang til

eIndkomst for sagsbehandlere

Sagsbehandling i WorkZone

6.3.

bygges op om krav

Der etableres sagsflow i

6.4.

Workzone

Nævnsmedlemmer gives

6.5.

begrænset adgang til WorkZone

6.2.

6.6.

Machine learning til

beslutningsstøtte etableres

Patienterstatningen har en ansøgningsportal, der vil kunne omfatte

offererstatningssager

Ændret

Nej

Patienterstatningen har eget sagsbehandlingssystem, som vil skulle bruges

fremadrettet

Patienterstatningen har eget sagsbehandlingssystem, som vil skulle bruges

fremadrettet

Nævnet nedlægges i dette scenarie

Nævnenes Hus er i færd med at gennemføre et projekt om beslutningsstøtte til

sagsbehandlere. Det vil være relevant at undersøge, om Erstatningsnævnet kan være

en del af dette projekt.

7.3.2

Overordnet plan for implementering af løsningsforslag

En transition til opgaveløsning i Patienterstatningen vil kræve en længere periode med

dobbeltdrift og efterfølgende rekruttering af medarbejdere til kontoret i København. Først

derefter vurderes det realistisk at igangsætte implementeringen af løsningsforslagene.

Det bemærkes, at adskillige forslag vil kræve ændringer i lovgivning, som tidligst kan

træde i kraft d. 1. juli 2019.

Nedenstående tabel giver overblik over den foreslåede implementeringshorisont for de

enkelte løsningsforslag.

159

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Implementeringsplan for Patienterstatnings-scenariet

2018

Sep

Okt

Nov

Dec

2019

2020

2021

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

0.1

0.2

0.3

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.3

3.5

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

6.4

Etablering af aftale for flyt

Etablering af ankenævn

Overgangsperiode med dobbeltdrift, rekruttering

Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra

Justitsministeriets turnusordning

Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og

administrativt personale justeres

Rådighedsforpligtelse anvendes i højere grad til

bunkebekæmpelse

Der etableres flow og bunken isoleres

Bedre driftsledelse implementeres

Aftale om vurdering af méngrad og erhvervs-

evnetab indgås med Patienterstatningen

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af

den samlede gennemløbstid styrkes

Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav

indføres

Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes

uden videre sagsbehandling

Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold

udskydes til regres

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

Sagsportal etableres

Der etableres adgang til eIndkomst for

sagsbehandlere

Sagsbehandlingen bygges op om krav

Der etableres sagsflow i Patienterstatningen

7.3.3

Detaljeret plan for implementering af løsningsforslag

Herunder er implementeringsplanen for hvert enkelt forslag beskrevet, herunder hvilken

myndighed, der er ansvarlig for hvilken del af opgaven og hvornår opgaven forventes

afsluttet.

2.1. Etablering af aftale for flytning til Patienterstatningen

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Aftale

indgås

mellem

Justitsministeriet og PE

SUM

Etablering af Ankenævn

Overgangsperiode med

dobbeltdrift

Rekruttering

medarbejdere

nye

Justitsministeriet

skal

indgå

aftale

med

foreningen

Patienterstatningen om overtagelse af sager. I denne aftale skal

den fremtidige økonomi aftales, og der skal aftales konkrete

handleplaner, herunder hvilke af nedenstående initiativer der skal

gennemføres.

Ankenævnet for Patienterstatningen skal udvides, sådan at der kan

foretages behandling af klager over offererstatningssager.

Det forudsættes, at der i en periode svarende til et halvt år

foretages drift, hvor medarbejdere fra sekretariatet udlånes til

Patienterstatningen

driften

løbende

overdrages

til

Patienterstatningen.

Sideløbende med ovenstående, skal Patienterstatningen rekruttere

nye medarbejdere, da det ikke forventes at nuværende

medarbejdere vil flytte til København.

Dec-18

Aug-19

160

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

2.1. Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets turnusordning

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Sekretariatet

udgår

turnusordningen

Ved overgang til Patienterstatningen vil Erstatningsnævnets

sekretariat ikke længere være del af turnusordningen.

Aug-19

2.2. Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale justeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Identifikation af opgaver

Patienterstatningen præciserer hvilke opgaver, der skal overgå til

administrativt personale og sikrer, at arbejdet rent faktisk overgår til

det administrative personale, og ikke foretages dobbelt.

Patienterstatningen oplærer det administrative personale i de

opgaver, som juridisk personale i dag foretager. Det vil blandt andet

kræve oplæring i kravtyper og den nødvendige dokumentation for

disse.

Okt-19

Dec-19

Oplæring i nye opgaver

2.3. Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Iværksættelse af brug af

rådighedsforpligtigelse

CST

CST iværksætter brug af rådighedsforpligtigelsen.

Dec-18

2.4. Der etableres flow og bunken isoleres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Aftale

bunkebekæmpelse indgås

DEP

Justitsministeriets departement og Patienterstatningen fastsætter i

forbindelse med overførslen betingelserne for bunkeafviklingen

Patienterstatningen

igangsætter

forberedelse

til

bunkebekæmpelse, herunder etablering af rammer og oplæring af

eksisterende ressourcer og justering af administrative processer, så

bunkebehandlingen holdes isoleret.

etablerer

relevante

styringsmekanismer

for

bunkebekæmpelsen, herunder forbedrer driftstavler og tavlemøder

samt etablerer system til at skabe overblik over sagsporteføljen i

bunken.

PE foretager screening af sager i bunken med henblik på at skabe

overblik over den reelle arbejdsmængde i bunken og krævede

kompetencer.

PE behandler bunken, sådan at sager i videst mulige omfang løses

i den rækkefølge de kom ind, men hvor der tages hensyn til

eventuelle synergier forbundet med at løse sager af en bestemt

type på en gang.

PE justerer det fremtidige sagsflow, så der tages højde for den

bemanding, der kan være i gang fra igangsættelse af flowet.

Flowet afprøves for én dags sager for at sikre, at det fungerer

hensigtsmæssigt, og det justeres efterfølgende.

PE lærer medarbejdere op i det nye sagsflow og der justeres i

vejledninger og øvrigt materiale.

PE igangsætter sagsflowet per den fastsatte skæringsdato.

PE foretager løbende justeringer i flowet og de tildelte ressourcer,

når der opnås mere viden om de opnåede gennemløbstider i

flowet.

PE sikrer, at flowet opretholdes og at der ikke løbende opstår

bunker i sagsporteføljen.

Dec-18

Jun-19

Bunkebekæmpelse

forberedes

Etablering af rammer for

driftsledelse

bunkebekæmpelsen

Visitation af bunkesager

Bunken behandles

Endeligt design af flow

Trial run og justering

Oplæring af medarbejdere i

flow

Igangsættelse af flow

Justering af flow og

ressourcer

Fastholdelse af flow

Jun-19

Aug-19

Jul-20

Apr-19

Aug-19

Løbende

Aug-19

Dec-19

Dec-20

161

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

2.5. Bedre driftsledelse implementeres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Justering af eksisterende

koncept for dritsledelse

Etablering

nye

driftsledelsesprocesser

Træning i

tavlemøder

afholdelse

Patienterstatningen sikrer, at Erstatningsnævnets sager kan indgå i

det nuværende driftsledelseskoncept.

Patienterstatningen implementerer styringsmekanismerne og sikrer

sammenhæng til den løbende ledelsesinformation.

Patienterstatningen oplærer ledere og medarbejdere i brug af

styringsværktøjer, herunder særligt i tavlemøder.

Apr-19

Aug-19

Løbende

3.3. Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Overgang til vurdering hos

Patienterstatningen

DEP

Fremadrettet benyttes Patienterstatningens vurderinger.

Aug-19

3.5. Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

DEP

Etablering af målemetode

for anklagemyndighedens

gennemløbstid

Aftale

indgås

Rigsadvokaturen

maksimale

gennemløbstider

med

DEP

Departementet fastlægger målemetoder for opfølgning på

gennemløbstider i anklagemyndigheden, og foretager justering af

de relevante fagsystemer, sådan at der kan etableres statistisk

grundlag for udviklingen i gennemløbstider.

Departementet indgår aftale om de i forslag 3.5 beskrevne punkter,

og de fremadrettede krav skrives ind i mål- og resultatkontrakten for

Rigsadvokaturen.

Rigsadvokaturen kommunikerer kravene til de lokale kredse, og

igangsætter selv initiativer der sikrer overholdelse af kravene.

Rigsadvokaturen følger op på kravene i forbindelse med opfølgning

på mål og resultatplan, og eventuelle udfordringer drøftes med

departementet og Patienterstatningen.

Dec-18

Kommunikation til kredse

om nye krav

ANKL

Jan-19

Dec-19

Opfølgning på krav

4.1. Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Ministeren

bekendtgører

brug af hjemmel på nye

sager

Vejledninger opdateres

Offererstatningssager

afvises

DEP

Departementet forbereder brug af hjemmel.

Dec-18

Arbejdsprocesser justeres.

Sekretariatet påbegynder at afvise sager der ikke lever op til den

nedre bagatelgrænse.

Jan-19

4.2. Krav af værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden videre sagsbehandling

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

DEP

Offererstatningsloven tilpasses.

Justitsministeriets departement udarbejder processer, der

reducerer risikoen for misbrug af ordningen. For eksempel at en

stikprøve af krav på lige under 3.500 kan blive udtaget til

efterkontrol.

justerer

interne

processer

vejledninger,

det

Jul-19

Processer

etableres

for

kontrol

DEP

Interne processer tilpasses

Jul-19

162

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

kommunikeres til medarbejdere, at der ikke skal ske behandling af

dokumentationen for krav, så længe den samlede værdi er under

3.500 kr.

Ordningen idriftsættes

PE igangsætter ordningen.

Justitsministeriets departement følger op på udviklingen i de

tilkendte erstatningsbeløb og rapporterer løbende herom til

Justitsministeriets departement.

PE foretager efterkontrol af en stikprøve af sager, hvor der

anmodes om dokumentation.

Aug-19

Dec-19

Opfølgning på merforbrug

Efterkontrol af stikprøve af

sager

DEP

Jan-20

4.3. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale

indgås

anklagemyndighed

Ordningen idriftsættes

med

DEP

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Departementet

kommunikerer

anklagemyndigheden.

Ordningen igangsættes

ændringen

opgaver

til

Jul-19

Aug-19

5.1. ”Pædagogsager”

flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale indgås med AES

Processer

anklagemyndighed ændres

Kommunikation til relevante

interessenter om ændring

Ordningen idriftsættes

DEP

ANKL

SUM

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Patienterstatningen går i dialog med Beskæftigelsesministeriet om

overførsel af opgaven, samt den tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden justerer

fremadrettet sendes til AES.

sine

processer,

så

sager

Jul-19

Aug-19

Sundhedsministeriet kommunikerer ændringer til

interessenter, herunder institutioner og fagforeninger.

Sager fremsendes til AES.

relevante

5.2. Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Aftale indgås med AES

Processer

anklagemyndighed ændres

Kommunikation til relevante

interessenter om ændring

Ordningen idriftsættes

DEP

ANKL

SUM

ANKL

Offererstatningsloven ændres.

Patienterstatningen går i dialog med Beskæftigelsesministeriet om

overførsel af opgaven, samt den tilhørende økonomi.

Anklagemyndigheden justerer

fremadrettet sendes til AES.

sine

processer,

så

sager

Jul-19

Aug-19

Sundhedsministeriet kommunikerer ændringer til

interessenter, herunder institutioner og fagforeninger.

Sager fremsendes til AES.

relevante

6.1. Sagsportal etableres

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Erstatningsnævnets behov

og processer undersøges

Integrationer etableres

Kommunikationsmateriale

til

borgere

politi

Patienterstatningen sikrer, at egen sagsportal kan modtage

offererstatningsansøgninger

Patienterstatningen sikrer at løsningen kan arbejde sammen med

øvrige it-systemer.

Patienterstatningen udvikler i samarbejde med Justitsministeriet

kommunikationsmateriale til borgere og politi, for at sikre at der ikke

Apr-19

Jul-19

163

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

udarbejdes

Interne

processer

vejledninger opdateres

længere bruges analoge ansøgningsskemaer.

Patienterstatningen justerer i interne processer og vejledninger for

at sikre, at sagsbehandlingen kan fortsætte ved overgang til det

nye system.

Patienterstatningen uddanner medarbejdere i brug af sagsportal,

herunder rådgivning af borgere om, hvordan de kan se deres egen

sag

Anklagemyndigheden sikrer, at sagsakter fremadrettet indsendes

gennem sagsportal og ikke gennem e-mail.

ANKL

Erstatningsnævnet kobles på klageportalen.

Aug-19

Jul-19

Medarbejdere uddannes i

brug af sagsportal

Anklagemyndigheden

uddannes

brug

sagsportal

Løsning sættes i drift

Jul-19

6.2. Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Lovgrundlag ændres

Adgang

etableres

til

e-indkomst

DEP

Lovgivningen ændres, så Patienterstatningen får mulighed for at

hente data om borgere fra eIndkomst.

Der indgås aftale med Skattestyrelsen om adgang til eIndkomst.

Jul-19

Aug-19

6.3. Sagsbehandling justeres til Patienterstatningens opgørelsesmetode

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Patienterstatningens

sagsbehandlingssystem

justeres

Offererstatningssager kobles på sagsbehandlingssystemet i

Patienterstatningen, hvor sagsregistreringen ikke er bygget op om

krav, men om sagstyper.

Sekretariatet justerer i interne processer, sådan at der fremadrettet

styres efter sagstyper. Det betyder, at

Sagstype registreres på en sag når ansøgningen

modtages

(Anmodninger om) dokumentation knyttes til de enkelte

sagstyper

Sager afgøres, når der er tilstrækkelig dokumentation

Patienterstatningen påbegynder praksis med registrering af sager i

sagsbehandlingssystemet

Sekretariatet rapporterer fremadrettet

ledelsesinformationssystem.

Patienterstatningens

Jul-19

Interne

vedrørende

ændres

processer

registrering

Jul-19

Jul-20

Ny praksis påbegyndes

Ledelsesinformation

justeres

Identifikation

mulige

automatiseringer baseret på

kravtyper

Udvikling af første bølge af

automatiseringsløsninger

Idriftsættelse

automatiseringsløsninger

Undervisning

medarbejdere

automatiseringsløsninger

Opfølgning på effekt af

automatisering

planlægning af næste bølge

Patienterstatningen afdækker hvilke kravtyper der bedst egner sig

til delvis automatisering, eksempelvis af anmodning om

dokumentation fra borgeren og hvilke generelle automatiseringer

der kan foretages, eksempelvis af nævnsbehandlingen.

Patienterstatningen udvikler første bølge af automatiseringstiltag i

egen procesmotor, eventuelt med ekstern bistand

Patienterstatningen sætter løsning i drift på nye krav

Patienterstatningen

underviser

automatiseringsløsningerne

medarbejdere

brug

Dec-20

Jan-20

Patienterstatningen benytter erfaringer fra første bølge af

automatiseringerne til at identificere nye tiltag. Der følges op på

gennemløbstider på kravniveau.

Jul-20

164

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

6.4. Der etableres sagsflow i sagsbehandlingssystemet

AKTIVITET

ANSV.

INDHOLD

SLUT

Tilpasning

Patienterstatningens

system

Patienterstatningens sagsflow tilpasses til offererstatningssager.

Jul-19

Medarbejdere undervises i

sagsflow

Sagsflow går live

Patienterstatningen underviser medarbejdere i Patienterstatningens

sagsflow.

Sagsflow idriftsættes på ny sager.

Løbende

Aug-19

7.3.4

Gevinstorganisering

For at sikre fremdrift i implementeringen af løsningsforslagene, samt opfølgning på de

gevinster der forudsættes, etableres der en gevinstorganisering omkring arbejdet.

Arbejdet foreslås organiseret med en samlet styregruppe med repræsentanter fra både

Justitsministeriet og Patienterstatningen, samt tre projektspor. Derudover kan den

nuværende referencegruppe for arbejdet fortsætte, sådan at der løbende kan

kommunikeres om status og fremdrift. Organiseringen er illustreret herunder.

Gevinstorganisering af implementeringsarbejdet

Styregruppe for bedre

behandling af

offererstatningssager

Referencegruppe

Transition

Eksterne samarbejder

Interne arbejdsgange

7.3.4.1

Styregruppens bemanding

Justitsministeriets

departement

udpeger

–

eventuelt i samarbejde med

Sundhedsministeriet

–

en formand for styregruppen. Styregruppeformanden har

ansvaret for den samlede realisering af gevinsterne, og for at fjerne barrierer for fremdrift

gennem implementeringsperioden. Justitsministeriets departement og eventuelt

Sundhedsministeriet er derudover ansvarlig for etableringen af de rette

lovgivningsmæssige og styringsmæssige rammer, der skal fremme nedbringelsen af

gennemløbstiderne.

Patienterstatningen

deltager i styregruppen, og har ansvaret for at sikre transitionen af

medarbejdere og sager med så lidt effekt på sagsbunken som mulig. Nævnenes Hus har

ansvar for de leverancer, der implementeres efter transitionsdatoen, her forudsat til at

foregå 1. august 2019.

Sundhedsministeriet

deltager i styregruppen med ansvar for at sikre etablering af

klagenævn.

165

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Civilstyrelsen

deltager i styregruppen med henblik på at sikre overdragelse og foretage

løbende afrapportering på de aktiviteter der foregår før transitionen, navnlig

bunkeafviklingen.

Rigsadvokaturen

er ansvarlig for realiseringen af forslag 3.5 og de tilhørende gevinster.

7.3.4.2

Projektspor

Implementeringen foreslås organiseret sådan, at der oprettes tre projektspor, der hver

har ansvaret for en del af løsningsforslagene. Hvert spor ledes af en ansvarlig fra

Patienterstatningen.

Transitionssporet

er ansvarlig for implementering af forslag 0, 2.4, 2.5, 6.1, 6.2, 6.3,

samt 6.4

Interne arbejdsgange

er ansvarlig for implementering af forslagene 2.1, 2.2, 2.3, 4.1 og

4.2

Eksterne samarbejder

er ansvar for implementering af forslagene 3.3, 3.5, 4.3 samt 5.1

og 5.2 samt for øvrig koordination med anklagemyndigheden og Justitsministeriets

departement

7.3.5

Gevinstrealiseringsplan

En gevinstrealiseringsplan detaljerer, hvordan der følges op på projektets gevinster. I

nedenstående skema er angivet målepunkterne for de gevinstdrivere, der er angivet i

afsnit 3.2.6. Alle gevinstdrivere vil medføre en lavere gennemløbstid for

sagsbehandlingen, og målepunkterne under hver kan ses som tidlige indikationer på, om

gennemløbstiden samlet set er på vej ned. Måling af gevinstdriverne kan ikke erstatte

(bedre) målinger af den samlede gennemløbstid, som fortsat skal etableres.

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Gevinstdriver: Sagsmængde reduceres

Antal sager der

tilgår

erstatningsnæ

vnet

Sager modtaget og registreret i

sagsbehandlingssystemet.

Her

medtages både nye sager og nye

sagsforløb på eksisterende sager

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kompleksitet reduceres

Antal sager der

afgøres forlods

Antal afgørelser foretaget inden for

14 dage

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Procestrin optimeres

Antal personer

der har været

involveret

hver sag

Antal brugere sager har været

tilknyttet i gennemsnit, trækkes fra

sagshistorik

sagsbehandlingssystemet

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

166

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

MÅLEPUNKT

MÅLEMETODE

MÅLE-

ANSVARLIG

MÅLE-

TIDSPUNKT

Antal

tilbageløb

sag

per

Gennemsnitligt antal gange en

sagsbehandler åbner sagen

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

for sager der

afventer

eksterne input

Gennemløbstider for sager der

sendes til ekstern vurdering

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gennemløbstid

anklagemyndig

heden

Den gennemsnitlige gennemløbs-

tid i anklagemyndigheden

ANKL

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Produktivitet forbedres

Antal sager der

løses

per

medarbejder

Gennemsnitlig antal afgørelser

(evt. antal afgjorte krav) per

fuldtidsansat

medarbejder

Erstatningsnævnets sekretariat

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

Gevinstdriver: Kapacitet tilføres

Effektivt antal

medarbejdere

til rådighed for

sags-

behandling

Antal juridiske medarbejdere til

rådighed per indkommen sag

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Ultimo 2021

167

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Potentialer, overlap og ressourceallokering

Dette kapitel giver et overblik over de potentialer og overlap, der er forbundet med de

forslag, som vi anbefaler at gennemføre med henblik på at tilvejebringe en markant

reduktion af gennemløbstiden for offererstatningssager. Dernæst estimeres det, hvilket

ressourcetræk der er forbundet med at sagsbehandle offererstatningssager i flow, når de

anbefalede forslag er implementeret.

Tabellen nedenfor giver et overblik over de anbefalede forslags indbyrdes overlap.

Tabellen skal læses sådan, at jo mørkere farve, jo større er overlappet mellem de

pågældende forslag. Overlappet indikerer, at forslagene, optimerer på den samme del af

sagsbehandlingen eller den samme sagsbehandlingskapacitet på en sådan måde, at

implementering af begge forslag ikke giver summen af de enkelte forslags

bruttopotentiale. Hvert overlap er nummereret, og der gøres nedenfor rede for indhold i

de enkelte overlap.

Oberblik over snitflader og overlap

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.3.

3.5.

4.1.

4.2.

4.3.

5.1.

5.2.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

●

NR TITEL / NR.

2.1. Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets turnusordning

2.2. Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale justeres

2.3. Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse

2.4. Der etableres flow og bunken isoleres

2.5. Bedre driftsledelse implementeres

3.3. Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

3.5. Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid i værdikæden styrkes

4.1. Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres

4.2. Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden videre sagsbehandling

4.3. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet

5.1.

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

5.2. Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

6.1. Sagsportal etableres

6.2. Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere

6.3. Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

6.4. Der etableres sagsflow i WorkZone

6.5. Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang i Workszone

●

BESKRIVELSE

Ved reduktion i antal jurister gennem opgaveglidning, mindskes effekten af at udnytte juristernes kapacitet bedre

Når sager fjernes fra offererstatningssystemet, kan de ikke effektiviseres yderligere inden for baseline. Gevinsten for

disse forslag skal derfor nedskrives nogenlunde forholdsmæssigt med den samlede gevinst, efter de øvrige forslag

er gennemført

Fordelingen mellem det juridiske og administrative personale ændres også ved etablering af flow, hvor det

forudsættes at være en administrativ medarbejder, der oplyser sagen med det samme. Hermed opgaveglides de

samme opgaver to gange.

168

6.5.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

BESKRIVELSE

Bedre inputkvalitet fra anklagemyndigheden mindsker behovet for administrativ bistand og dermed for

opgaveglidning

Oprettelse af sagsportal vil reducere de administrative opgaver mærkbart og dermed potentialet ved opgaveglidning.

Anmodning om indkomstoplysninger er en opgave, der kan opgaveglides til administrativt personale, hvorfor der er

overlap mellem de to forslag.

Ved etablering af flow i WorkZone reduceres den administrative byrde for det juridiske personale, hvorfor potentialet

ved opgaveglidning mindskes.

De administrative opgaver forbundet med nævnsforelæggelse vil blive reduceret markant hvis nævnsmedlemmerne

får adgang til WorkZone

For sager, hvor der automatisk tilkendes erstatning, hvis ansøgningen falder inden for offererstatningslovens § 1, vil

der alene kunne høstes gevinster frem til OEL § 1 vurderingen. For de forslag, som optimerer på efterfølgende

procestrin, er der fuldt overlap, idet disse procestrin ikke gennemføres med forslag 4.2

Potentialet forbundet med at nedbringe ventetid ved at udskyde undersøgelsen af skadevolders forsikringsforhold, er

høstet ved flow, med eller uden WorkZone

Automatisk sagsoprettelse fjerner ventetid, som også fjernes i flow

Etablering af sagsflow i WorkZone giver mindre ventetid, som også høstes ved at indføre flow i sagsbehandlingen

Adgang til WorkZone reducerer ventetid i forbindelse med nævnsbehandling. Denne forudsættes også nedbragt ved

etablering af sagsflow

En del af produktivitetsgevinsten ved driftsledelse vil også kunne hentes gennem bedre ledelsesinformation

Optimeret inputkvalitet kan hentes både ved at tilskynde anklagemyndigheden til at bidrage til at nedbringe

gennemløbstiden for offererstatningssager ved at forbedre inputkvaliteten og ved at stille krav i forbindelse med

digital fremsendelse gennem sagsportal.

Oplysninger om forsikringsforhold skal ikke ind i sagsportal, hvorved der ikke er et potentiale i forbindelse med dette

procestrin.

Sagsportal sikrer bedre input fra borger, som også sikres ved at skaffe adgang til eIndkomst

Sagsportal vil mindske administrationen omkring registrering af krav. Der er her

–

modsat i de øvrige tilfælde

–

tale

om en synergi, sådan at indførelsen af det ene forslag styrker effekten af det andet.

Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvor stort overlappet mellem de enkelte forslag

estimeres at være angivet i dage, og det er herefter angivet, hvilken betydning det har

for bruttopotentialet (BP), som ved overlap får et mindre nettopotentiale (NP). Tabellen

er søgt udformet så læsevenligt som muligt og bør læses fra venstre mod højre.

Overlappet er angivet én gang, og det tilsvarende felt i diagonalen er dernæst markeret

med en ”-”

169

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Overblik over de enkelte overlaps estimerede størelse og bruttopotentialer og nettopotentialer (BP og NP)

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.3.

3.5.

4.1.

4.2.

4.3.

5.1.

5.2.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

NR TITEL / NR.

2.1. Erstatningsnævnets sekretariat undtages fra Justitsministeriets turnusordning

2.2. Forholdsmæssig fordeling mellem juridisk og administrativt personale justeres

2.3. Rådighedsforpligtelse anvendes til bunkebekæmpelse

2.4. Der etableres flow og bunken isoleres

2.5. Bedre driftsledelse implementeres

3.3. Aftale om vurdering af méngrad og erhvervsevnetab indgås med Patienterstatningen

Anklagemyndighedens bidrag til nedbringelse af den samlede gennemløbstid i værdikæden

3.5.

styrkes

4.1. Nedre bagatelgrænse på 1.000 kr. for samtlige krav indføres

4.2. Krav med en værdi på under 3.500 kr. tilkendes uden videre sagsbehandling

4.3. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet

5.1.

”Pædagogsager” flyttes til arbejdsskadesystemet

5.2. Øvrige sager med straffelovsovertrædelser i arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet

6.1. Sagsportal etableres

6.2. Der etableres adgang til eIndkomst for sagsbehandlere

6.3. Sagsbehandling i WorkZone bygges op om krav

6.4. Der etableres sagsflow i WorkZone

6.5. Nævnsmedlemmer gives begrænset adgang i Workszone

TOTAL

0,3

6.5.

●

0,3

1,6

0,3

1,6

1,2

0,3

1,6

0,3

0,1

170 167

0,3

1,6

0,3

1,6

●

0,3

●

0,3

●

0,3

●

0,3

●

0,3

1,6

0,5

0,3

●

-5

0,3

1,6

0,3

1,6

1,2

0,1

●

0,3

0,2

●

403 311

Det fremgår af tabellen, at de enkelte forslag estimeres at have både forholdsvis små og

forholdsvis store overlap. Overlappets størrelse afhænger i sagens natur af potentialet

ved de enkelte forslag, da overlappet ikke kan blive større end potentialet ved forslaget

med mindst potentiale.

De største overlap findes mellem forslag om at etablere sagsportal og etablere flow (12

dage) og mellem etablering af sagsportal og styrkelse af anklagemyndighedens bidrag til

nedbringelse af gennemløbstiden for offererstatningssager (9 dage).

De samlede overlapsestimater bringer bruttopotentialet på 403 dage ned på et

nettopotentiale på 311 dage ved realisering af de anbefalede forslag. Potentialet er

dermed stadig højere end den gennemsnitlige gennemløbstid på 220,8 dage, som det

efter vores vurdering er realistisk at nedbringe med 170 dage til en gennemsnitlig

gennemløbstid på ca. 50 dage. Denne forskel på det potentiale, som gennemløbstiden

realistisk kan nedbringes med (170 dage) og det samlede nettopotentiale (311 dage) på i

alt 141 dage kan, når forslagene er fuldt indfasede, omsættes i en reduktion i den

sagsbehandlingskapacitet, der med den nuværende produktivitet er nødvendig for at

opretholde et flow. Denne nødvendige sagsbehandlingskapacitet er med den

nuværende produktivitet og ved forudsætning om, at forslag 2.4. gennemføres 19

medarbejdere i flow og 23 medarbejdere i bunkeafviklingen i 2019, jf. tabellen nedenfor.

Det bemærkes, at der over de første otte uger forudsættes udlånt, hvad der svarer til to

årsværk fra flow til bunke, jf. beskrivelsen heraf i under forslag 2.4, hvorefter der

forudsættes at være 21 medarbejdere i hhv. flow og bunkeafvikling i de resterende 10

måneder af 2019. Såfremt forslagene gennemføres som forudsat i den beskrevne

implementeringsplan falder behovet for sagsbehandlingskapacitet til 13 medarbejdere i

2021. Faldet fra 21 medarbejdere til 13 medarbejdere skyldes, at der efter

gennemløbstiden er nedbragt til ca. 50 dage stadig er et nettopotentiale på 141 dage

svarende til differencen på nettopotentialet på 311 dage og de 170 dage, som det er

realistisk at nedbringe gennemløbstiden med. Disse 141 dages potentiale svarer til 8,5

medarbejdere, idet hver medarbejder repræsenterer en sagsbehandlingskapacitet, der

svarer til, at gennemløbstiden for offererstatningssager reduceres med 16,5 dage.

Denne beregning er foretaget med afsæt i baselinedata, som viser, at sekretariat har

170

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

2.728 sager, og at en medarbejder sagsbehandler 0,9 sag om dagen i 220 dage

svarende til godt 200 sager på et år med en gennemsnitlig gennemløbstid på 220,8

dage. Hermed reducerer en medarbejder gennemløbstidsmassen med ca. 45.000 dage

på et år, hvilket giver en reduktion i den gennemsnitlige gennemløbstid på 16,5 dage

(45.000/2.728).

Tabellen nedenfor giver overblik over kapacitetsbehovet ved sagsbehandling af

offererstatningssager over de kommende fire år, såfremt de anbefalede forslag

gennemføres som forudsat i implementeringsplanen.

Overblik over kapacitetsbehov ved implementering af de anbefalede forslag

2019

Nødvendig kapacitet i flow (årsværk)

Heraf juridisk personale

Heraf administrativt personale

Kapacitet bunkeafvikling (årsværk)

Nødvendig kapacitet i alt (årsværk)

2020

2021

2022

Gennemløbstid, flow (dage)

Anslået gennemløbstid, bunke (dage)

360 - 670

Lønomkostninger til kapacitet i flow (mio.

kr.)

Lønomkostninger til kapacitet i bunke (mio.

kr.)

12,6

10,1

9,5

8,8

15,3

Det bemærkes, at den gennemsnitlige gennemløbstid for alle sager vil stige i 2019, når

bunken afvikles, idet en sag fra bunken typisk er ca. to år gammel, når

sagsbehandlingen påbegyndes i dag. Den gennemsnitlige gennemløbstid for sager i

bunke vil være mellem 360 og 670 dage, afhængig af hvor langt i

sagsbehandlingsprocessen sagerne i bunke er kommet, hvilket der ikke foreligger

præcis viden om.

171