REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå vanvidsbilister, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 667

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. marts 2021

Strafferetskontoret

Freja Thorup Aahauge

2021-0030-5612

1846754

Besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå vanvidsbilister, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere strafudmålingen i den sag,

hvor

gerningsmanden, som havde 11 tidligere domme for overtræ-

delse af færdselsloven, blev idømt én måneds fængsel og ét års

frakendelse af kørekortet, efter at han havde kørt for stærkt,

kørt over for rødt og påkørt og derved dræbt en ung kvinde i

Aarhus, herunder om de nyeste tiltag mod vanvidsbilisme po-

tentielt kunne have gjort en forskel for strafudmålingen, jf. ar-

tiklen ”Bilist

kørte over for rødt og dræbte Ida: Fik én måneds

fængsel”

fra

tv2ostjylland.dk den 15.

februar 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om et

bidrag. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Østjyllands Politi

om en udtalelse.

Statsadvokaten i Viborg har bl.a. oplyst følgende:

”Sagen vedrører en dom afsagt af Retten i Århus den 20.

februar 2019.

I den pågældende sag blev en 35-årig mand fundet skyl-

dig i overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1 og stk.

7, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, og straffelovens § 241, 1.

pkt., ved den 30. maj 2018 at have ført en personbil uden

at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågi-

venhed, idet han førte personbilen med mindst 75 km/t,

på en strækning, hvor den tilladte hastighed var 70 km/t,

og idet han kørte personbilen ind i et kryds, selvom lys-

signalet viste rødt i hans færdselsretning, hvilket med-

førte, at han påkørte en fodgænger, der var på vej over

fodgængerfeltet for grønt lys, hvorved han forvoldte for-

gængerens død.

Den pågældende var tidligere flere gange straffet for

overtrædelse af færdselsloven senest ved en dom afsagt

den 13. januar 2013 for en hastighedsforseelse og kørsel

uden førerret.

Domfældte blev straffet med fængsel i 30 dage, ligesom

han blev frakendt førerretten ubetinget i 1 år.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå vanvidsbilister, til justitsministeren

Følgende fremgår af dommens præmisser:

”Retten finder det tillige bevist, at tiltalte påkørte

[navn udeladt], der afgik ved døden som følge af

påkørslen. Retten finder ikke, at kørslen er sket på

en sådan måde, at kørslen kan betegnes som særlig

hensynsløs. Retten har ved denne vurdering lagt

vægt på, at der var tale om en beskeden hastigheds-

overtrædelse og på en samlet vurdering af tiltaltes

kørsel sammenholdt med de øvrige trafikale for-

hold på stedet. Det er derfor bevist, at tiltalte er

skyldig i forhold 1-3, idet tiltalte alene er skyldig i

straffelovens § 241, 1. pkt.”

Retten fandt således ikke, at der var tale om særligt hen-

synsløs kørsel, men en tilsidesættelse af væsentlige hen-

syn til færdselssikkerheden. Der henvises til den samme

vurdering af kørslen i dommens præmisser vedrørende

fastsættelsen af tidsrummet for frakendelsen af førerret-

ten.

Det fremgår endvidere af dommen, at retten ved strafud-

målingen lagde vægt på karakteren af tiltaltes kørsel og

konsekvenserne af kørslen sammenholdt med tiltaltes

forstraffe.

Ved strafudmålingen for overtrædelse af færdselsloven

er det af afgørende betydning, om kørslen kan betegnes

som ”særligt hensynsløs”, eller alene ”under tilsidesæt-

telse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden”.

Dette kommer blandt andet til udtryk i en højesteretsdom

afsagt den 5. april 2018, hvor Højesteret udmålte straffen

for et tilfælde af uagtsomt manddrab til 30 dages fængsel

betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Der var tale om en sag, hvor en tiltalt forud for ulykken

kørte ad en vej, hvor den tilladte hastighed var 80 km/t,

med en hastighed på mindst 117 km/t over en uoversku-

elig bakketop og efter at have passeret og bemærket et

vejskilt med »farligt vejkryds«. I et kryds kørte T vinkel-

ret ind i bilen ført af A, som fra hans højre side var kørt

ud for at svinge til venstre. A, som havde ubetinget vi-

gepligt, blev dræbt ved ulykken.

Højesteret fandt, at T ved sin kørsel med al for høj ha-

stighed under de anførte omstændigheder tilsidesatte

væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdsels-

lovens § 125, stk. 1, nr. 1, men at hans kørsel ikke kunne

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå vanvidsbilister, til justitsministeren

tages som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over

hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørs-

len kunne anses for særlig hensynsløs, jf. den dagæl-

dende færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 5.

[…]

Det er Statsadvokaten i Viborgs vurdering, at strafudmå-

lingen i dommen fra Retten i Århus er konkret begrundet

i sagens omstændigheder og ikke synes at afvige fra

praksis.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til det af Statsadvokaten i Vi-

borg anførte.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at definitionen af van-

vidskørsel, som fremgår af i bemærkningerne til de nyligt vedtagne æn-

dringer af straffeloven, jf. lovforslag nr. L 141 af 20. januar 2021 om æn-

dring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod far-

lig kørsel m.v.), omfatter færdselsforseelser, som må anses for særligt al-

vorlige og med en særlig høj farlighed.

Definitionen omfatter bl.a. uagtsomt manddrab under særligt skærpende

omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt. Som særligt skærpende

omstændigheder anses spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54,

stk. 1 eller 2 (narkokørsel eller kørsel i en tilstand, hvor føreren er ude af

stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende vis), særligt hensynsløs kør-

sel samt de groveste hastighedsovertrædelser (hastighedsoverskridelse på

mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t, og kørsel med en ha-

stighed på 200 km/t eller derover).

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, lagde retten i den konkrete

sag til grund, at gerningsmanden havde ført en personbil med mindst 75

km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed var 70 km/t, og kørt per-

sonbilen ind i et kryds, selvom lyssignalet viste rødt i hans færdselsretning.

Han påkørte i den forbindelse en fodgænger, der var på vej over fodgæn-

gerfeltet for grønt lys og forvoldte derved fodgængerens død. Retten fandt

ikke, at der var tale om særligt hensynsløs kørsel, men om tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

De overtrædelser, som den pågældende er dømt for i den konkrete sag,

falder dermed ikke umiddelbart inden for definitionen af vanvidskørsel

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå vanvidsbilister, til justitsministeren

som beskrevet i bemærkningerne til den ovennævnte ændring af straffelo-

ven, jf. lovforslag nr. L 141 af 20. januar 2021 om ændring af straffeloven

og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.).

For så vidt angår betydningen af, at gerningspersonen tidligere er straffet

for overtrædelse af færdselsloven, bemærkes det, at der ved vurderingen

af, om et konkret kørselsforløb er at anse som vanvidskørsel, lægges vægt

på strafværdigheden af de lovovertrædelser, der er begået i forbindelse

med kørselsforløbet, og ikke på om gerningsmanden tidligere er straffet.

Det vil dog

–

i overensstemmelse med gældende ret

–

efter straffelovens

almindelige regler om straffens fastsættelse kunne indgå som en skær-

pende omstændighed i strafudmålingen, hvis en person tidligere er straffet

for ligeartet kriminalitet.

Side 5/5