Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2360335_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. marts 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-5715
1884214
Besvarelse af spørgsmål nr. 748 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 748 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 748: Spm. om regeringen vil hæve strafferammen for rufferi, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 748 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om regeringen enten vil hæve
strafferammen for rufferi, således at der kan anvendes netagen-
ter, alternativt give politiet adgang til i rufferisager at bruge
netagenter, idet der henvises til at de udenlandske prostituerede
stort set altid er kommet til Danmark via bagmænd, som tjener
penge på de prostitueredes arbejde, og at aktiviteterne i stigende
grad sker via internettet?”
Svar:
Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må agentvirksomhed kun
finde sted, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at en lovovertræ-
delse er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må an-
tages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Desuden er det
efter § 754 a, stk. 1, nr. 3, som udgangspunkt et krav, at efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover.
Bestemmelsen blev ved lov nr. 967 af 26. juni 2020 (Styrkelse af politiets
muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet) udvidet til at
omfatte en række lovovertrædelser, når disse begås ved brug af internettet.
Rigspolitiet havde i den forbindelse identificeret en række kriminalitetsfor-
mer, der hyppigt forekommer på internettet, og hvor politiet på grund af
kravet om en strafferamme på mindst 6 år var afskåret fra at anvende de
dagældende agentregler.
Der vil altid være retssikkerhedsmæssige overvejelser forbundet med, at po-
litiet aktivt, og inden en overtrædelse er fuldbyrdet, træder ind og deltager i
et kriminelt handlingsforløb – og ikke mindst risiko for, at politiet kan
komme til at overskride provokationsforbuddet ved at forøge lovovertræ-
delsens omfang eller grovhed. En udvidelse af agentreglerne til yderligere
kriminalitetsformer vil derfor kræve nærmere overvejelser, herunder i for-
hold til nødvendigheden af at fravige det almindelige strafferammekrav i §
754 a, stk. 1, nr. 3.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 6 til lovforslag nr. L
104 af 5. februar 2020 om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets
muligheder for efterforskning af kriminalitet på internetter), vil Justitsmini-
steriet bede Rigspolitiet om senest et år efter lovens ikrafttræden at redegøre
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 748: Spm. om regeringen vil hæve strafferammen for rufferi, til justitsministeren
for politiets erfaringer med anvendelsen af udvidelsen af agentreglerne, og
på den baggrund vil regeringen overveje, om der er behov for yderligere
udvidelser af politiets adgang til at anvende agenter, herunder om det kan
være relevant generelt at justere betingelsen om, at politiet som udgangs-
punkt alene kan anvende agenter som led i efterforskningen af en lovover-
trædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
Jeg forventer at modtage Rigspolitiets redegørelse i første halvdel af 2021
og vil på baggrund heraf overveje, om redegørelsen giver anledning til en
yderligere udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter.
Side 3/3