Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2364191_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. marts 2021
Politikontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2021-0030-5710
1883429
Besvarelse af spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 744 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om tre sigtede er danske statsborgere i sagen omtalt i artiklen Drama i aftes: 12-årig brutalt overfaldet og røvet – tre mænd anholdt, lokalavisen.dk, fra den 2. marts 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om de tre sigtede i sagen, der er
omtalt i artiklen ”Drama i aftes: 12-årig
brutalt overfaldet og
røvet
– tre mænd anholdt”, lokalavisen.dk den 2. marts 2021, er
danske statsborgere, samt hvorfor to af de sigtede i sagen angi-
velig ikke blev fremstillet i grundlovsforhør? Derudover bedes
ministeren oplyse, om det er hans opfattelse, at anklagemyndig-
heden ikke skal begære sigtede voksne varetægtsfængslet i sa-
ger, hvor de har deltaget i et gaderøveri begået med kniv på en
station imod et 12-årigt barn?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigsadvokaten
har til brug for udtalelsen via Statsadvokaten i
København indhentet et bidrag fra Midt- og Vestsjællands Po-
liti, der har oplyst følgende om sagen:
”Politiet modtog den 1. marts 2021 kl. 22.10 anmel-
delse fra en 12-årig dreng, der oplyste, at han havde
været udsat for røveri i ventesalen på Holbæk Sta-
tion, hvor han befandt sig sammen med en veninde.
Politiet anholdte efterfølgende tre personer, hvoraf
den ene den følgende dag blev fremstillet i grund-
lovsforhør, sigtet for at have begået røveri ved under
trussel med en kniv at have frataget forurettede en
designerhue og kontanter samt afpresning ved efter-
følgende at true forurettede til senere at sende 3.000
kr. til sigtede. Derudover blev pågældende under
grundlovsforhøret sigtet for overtrædelse af knivlo-
ven i forbindelse med episoden.
Sigtede nægtede sig skyldig. Retsmødet blev heref-
ter afholdt for lukkede døre i medfør af retsplejelo-
vens § 29, stk. 3, nr. 4, af hensyn til sagens efter-
forskning.
Sigtede blev varetægtsfængslet frem til den 30.
marts 2021. Sigtede er dansk statsborger.
De to øvrige anholdte personer blev løsladt uden
fremstilling i grundlovsforhør, da der ikke var det
fornødne mistankegrundlag for, at de havde deltaget
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om tre sigtede er danske statsborgere i sagen omtalt i artiklen Drama i aftes: 12-årig brutalt overfaldet og røvet – tre mænd anholdt, lokalavisen.dk, fra den 2. marts 2021, til justitsministeren
i røveriet. Det bemærkes, at der ikke på videoover-
vågningsmaterialet fra gerningsstedet kan ses med-
gerningsmænd til røveriet. Den videre efterforsk-
ning skal nu bl.a. forsøge at klarlægge, om krimina-
liteten blev begået af flere i forening.
De to personer, der blev løsladt, er ikke danske stats-
borgere.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til udtalelsen fra
Midt- og Vestsjællands Politi.
Rigsadvokaten kan ligeledes henholde sig til udtalelsen fra
Midt- og Vestsjællands Politi og supplerende oplyse, at det føl-
ger af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en sigtet kan varetægts-
fængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået
en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt
lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, og der er bestemte grunde at antage, at
han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller at
han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af tilsvarende beskaf-
fenhed, eller at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen,
navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles efter retsplejelovens
§ 762, stk. 2, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke
om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet of-
fentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år
eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysnin-
gerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke
er på fri fod, eller en overtrædelse af en af de i § 762, stk. 2, nr.
2, nævnte bestemmelser, såfremt lovovertrædelsen efter oplys-
ningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en
ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til rets-
håndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængsling
ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville
medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis
frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte
forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den rets-
følge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.”
Side 3/3