REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 734: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra lukket samråd om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. februar 2021

Internationalt kontor

Mikkel August von Bu-

chwald

2021-612-0040

1839666

UDKAST TIL TALE

til brug for forelæggelse af RIA-rådsmødet den 11.-

12. marts 2021 i Folketingets Retsudvalg og Folke-

tingets Europaudvalg den 4. marts 2021

Side 1/11

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 734: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra lukket samråd om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021, jf. REU alm. del - samrådsspm. AD, til justitsministeren

[Indledning]

Den 11.-12. marts 2021 afholdes der rådsmøde for retlige

og indre anliggender. Det portugisiske formandskab har

som følge af COVID-19-situationen besluttet at afholde

mødet som uformel videokonference.

Udvalget har fået tilsendt samlenotater om sagerne på rå-

dsmødet.

De to punkter om e-beviser [punkt 1 og 2] og punktet om

unionsborgerskabsrapporten [punkt 6] er siden oversen-

delsen til udvalget blevet taget af rådsmødedagsordenen.

Der er derfor nu i alt fire dagsordenspunkter, som vedrø-

rer Justitsministeriets område. Ét af disse er omfattet af

retsforbeholdet. Dertil kommer ét punkt på Forsvarsmi-

nisteriets område, som jeg efter aftale vil forelægge for

udvalget på vegne af forsvarsministeren.

Efter gennemgangen af rådsmødedagsordenen vil jeg

orientere udvalget om en nylig rådshenstilling om rejse-

restriktioner.

[Gennemgang af dagsordenen for RIA-rådsmødet]

[Dagsordenspunkt 3 – logning]

Og nu til selve rådsmødet.

Side 2/11

Der er først og fremmest lagt op til en politisk drøftelse

om logning af teleoplysninger.

Drøftelsen skal ses i lyset af EU-Domstolens dom af 6.

oktober 2020 i sagerne om de franske og belgiske log-

ningsregler.

Dommen var – som det er udvalget bekendt – ikke, hvad

vi fra regeringen havde håbet på, fordi den indskrænker

det nationale råderum for logning. Og der er mange af de

andre medlemslande, der deler vores skuffelse over dom-

men.

Politiet i Danmark vil komme til at miste adgang til po-

tentielt vigtige loggede oplysninger i en lang række sa-

ger. Også sager, i hvilke loggede oplysninger i dag spiller

en helt central rolle.

Det betyder, at politiet fremover må finde nye redskaber

eller bruge andre redskaber end logning. Hvis de kan.

Og det betyder også, at der må forventes at være krimi-

nalitet, som politiet ikke fremover vil kunne opklare. Kri-

minalitet, som i dag bliver opklaret.

Jeg har tidligere gjort det klart, at vi fra regeringens side

vil gøre alt, hvad vi kan for at opretholde så meget log-

ning som muligt inden for rammerne af EU-retten.

Side 3/11

Vi er derfor i øjeblikket er ved at forberede en ændring

af de danske logningsregler, der tilgodeser dette.

Vi vil her i foråret fremlægge en skitse med de overord-

nede principper for den kommende danske ordning og

forventer at fremsætte selve lovforslaget om ændringen

af logningsreglerne i åbningsugen i næste folketingssam-

ling.

Det kræver grundige juridiske og tekniske overvejelser,

og det tager tid. Det står Danmark ikke alene med.

Samtidig har vi fra dansk side – sammen med ligesindede

EU-partnere – også arbejdet aktivt for at sætte logning på

dagsordenen og finde en vej frem på EU-plan for at

kunne bevare mest mulig adgang til at benytte logning

som redskab.

Så sent som i sidste uge [den 25. februar 2021] har jeg

haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet med EU-kommis-

sær for retlige anliggender Didier Reynders og opfordret

til at finde en fælles vej frem.

Derfor er jeg særdeles glad for, at logning er på dagsor-

den for rådsmødet den 11.-12. marts.

For vi skal sammen med de øvrige EU-lande og Kom-

missionen arbejde for at finde fælles løsninger, der sik-

rer, at vi også fremover kan have effektive nationale log-

ningsregler inden for EU-rettens grænser.

Side 4/11

Det er vigtigt, at vi i fællesskab finder den rette løsning.

For logning er et helt centralt redskab for vores politi og

for Politiets Efterretningstjeneste.

[Dagsordenspunkt 4 – Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO)]

Det næste dagsordenspunkt om Den Europæiske Ankla-

gemyndighed (EPPO) er et tilbagevendende punkt på rå-

dsmøderne.

Formandskabet vil på ny gøre status over etableringen af

EPPO, som forventes at være i drift i marts 2021. Dan-

mark deltager som bekendt på grund af retsforbeholdet

ikke i samarbejdet om EPPO.

[Dagsordenspunkt 5 – EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder]

Rådsmødet byder også på en drøftelse af rådskonklusio-

ner om en styrket anvendelse af EU’s Charter om Grund-

læggende Rettigheder.

Drøftelsen – som bliver gæstet af direktøren for EU’s

Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) – vil

tage afsæt i den nye strategi for implementering af Chart-

ret. Der er tale om en opfølgning på strategien fra 2010,

og den indeholder flere tiltag, der skal være med til at

Side 5/11

styrke anvendelsen af Chartret i EU og i medlemslan-

dene.

Rådskonklusionerne har – ligesom selve strategien – til

formål at sikre et styrket fokus på Chartret og overhol-

delsen af de grundlæggende rettigheder.

Regeringen er positivt indstillet overfor, at der med en ny

strategi sættes fokus på at sikre, at Chartret anvendes

fuldt ud. Der er blandt medlemslandene bred opbakning

til rådskonklusionerne.

[Dagsordenspunkt 7 – Europæisk juridisk uddannelse i

2021-2024]

Endelig vil formandskabet under rådsmødet orientere om

rådskonklusioner vedrørende arbejdet med at styrke ud-

dannelsen af retsvæsenets aktører. Jeg forventer, at ori-

enteringen vil have afsæt i Kommissionens nylige med-

delelse om en strategi for EU 2021-2024. Strategien

handler overordnet om, at man vil styrke uddannelsen af

retsvæsenets aktører inden for EU-ret.

[Dagsordenspunkt på Forsvarsministeriets område – di-

rektivforslag om kritiske enheders modstandsdygtighed]

Som jeg nævnte i indledningen af talen, vil jeg – efter

aftale med forsvarsministeren – forelægge et punkt på rå-

dsmødedagsordenen, der vedrører Forsvarsministeriets

område.

Side 6/11

Det drejer sig om Kommissionens forslag til direktiv om

kritiske enheders modstandsdygtighed – også benævnt

CER-direktivet.

[Europa]udvalget har fået tilsendt et grund- og nærheds-

notat om sagen.

Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at forslaget

blev modtaget i dansk sprogversion den 9. februar 2021,

og at Forsvarsministeriet derfor først [i sidste uge] har

oversendt grund- og nærhedsnotatet.

Sagen har derfor ikke været forelagt til orientering i [Eu-

ropa]udvalget endnu. Det portugisiske formandskab har

også ganske sent sat direktivet på dagsordenen for råds-

mødet.

I det følgende vil jeg kort orientere om forslaget og rege-

ringens foreløbige generelle holdning. Givet det meget

tidlige stadie i vores nationale beslutningsprocedure vil

der på rådsmødet ikke blive fremført formelle eller bin-

dende holdningstilkendegivelser.

Kort fortalt har direktivforslaget til formål at styrke mod-

standsdygtigheden af den kritiske infrastruktur i EU.

Ambitionsniveauet er øget i både bredden og dybden i

forhold til den eksisterende EU-regulering.

Side 7/11

I bredden udvides direktivets dækningsområde fra alene

at omfatte energi- og transportsektorerne til nu også at

dække bankvæsen, finansmarkeder, sundhed, drikke-

vand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig forvalt-

ning og rummet. I alt 10 sektorer.

I dybden lægges der op til en væsentligt øget indsats.

Medlemslandene skal bl.a. udarbejde nationale strategier

og risikovurderinger for kritisk infrastruktur. Baseret på

risikovurderingerne skal medlemsstaterne foretage en

udpegning af virksomheder og andre organisationer, der

kan betegnes som kritiske. Disse aktører vil blive pålagt

at implementere tekniske og organisatoriske tiltag, der

skal styrke deres modstandsdygtighed.

I regeringen betragter vi beskyttelsen af kritisk infra-

struktur som en høj sikkerhedspolitisk prioritet. Vores

samfund er helt grundlæggende afhængigt af, at vores

kritiske infrastruktur fungerer uden afbrydelser eller

større forstyrrelser. Det er derfor afgørende, at den kriti-

ske infrastruktur er tilstrækkeligt beskyttet, og at den hur-

tigt kan reetableres, hvis der sker nedbrud.

Dette skal ses i lyset af, at vi står over for et mere kom-

plekst risikobillede, der rummer trusler fra bl.a. naturka-

tastrofer, pandemier, terror og statsstøttede hybride ak-

tioner.

Side 8/11

Udfordringerne ses i hele Europa. Europas interne sik-

kerhed handler i den sammenhæng også om Danmarks

sikkerhed og tryghed.

Derfor hilser regeringen forslaget om en styrket national

og europæisk indsats velkommen.

Vi har med tilfredshed noteret, at der lægges op til en ri-

sikobaseret tilgang, hvor de enkelte medlemslande selv

kan udpege de enheder, de vurderer kritiske. Det er vig-

tigt at holde fast i, at sikkerheden i kritisk infrastruktur

fortsat er og bliver medlemslandenes ansvar.

Samtidig er det væsentligt, at de økonomiske og admini-

strative omkostningerne forbundet med initiativet står

mål med de sikkerhedsmæssige gevinster. Herunder er

det særligt væsentligt, at de forskellige EU-regler kom-

plementerer hinanden, og at der ikke skabes dobbeltre-

gulering.

Jeg skal i den forbindelse gentage, at behandlingen af

forslaget endnu er i et meget tidligt stadie i både Dan-

mark og i EU. Dette er derfor spørgsmål, som vi i den

kommende tid vil søge at få klarlagt yderligere i samar-

bejde med de øvrige lande.

Side 9/11

[Siden sidst]

Her til sidst vil jeg gerne orientere om udviklingen inden

for det koordinerende arbejde om rejserestriktioner på de

ydre grænser i EU. Sagen er ikke på dagsordenen for rå-

dsmødet.

Rådet vedtog den 2. februar 2021 visse ændringer til hen-

stillingen om de ydre grænser fra juli sidste år. Ændrin-

gerne har til formål at skærpe medlemsstaternes indsats

mod COVID-19 på de ydre grænser for indrejse til EU

og Schengenområdet. Der er blandt et skærpet fokus på

indsatsen mod import af mutationer af COVID-19, lige-

som der bl.a. lægges større vægt på, at ikke-nødvendige

rejser undgås til områder med højere smittetal. Ændrin-

gerne er omfattet af retsforbeholdet, men idet der er tale

om en videreudvikling af Schengensamarbejdet, skal

Danmark inden for seks måneder notificere Kommissio-

nen. Danmark vil gerne tiltræde ændringerne, og det vil

vi snarligt meddele Kommissionen.

Regeringen er selv meget opmærksom på de udfordrin-

ger, som smitteimport og mutationer repræsenterer og er

derfor tilfredse med, at man på EU-plan skærper den ko-

ordinerede indsats samt fortsat tager højde for medlem-

slandenes nationale kompetence til at fastlægge de kon-

krete indsatser.

Side 10/11

[Afslutning]

Det var det hele.

Jeg er naturligvis klar til at besvare eventuelle spørgsmål,

som udvalget måtte have.

Tak for ordet.

Side 11/11