Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2358037_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2021
Strafferetskontoret
Freja Thorup Aahauge
2021-0030-5696
1876695
Besvarelse af spørgsmål nr. 731 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 731 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 731: Spm. om kommentar til strafudmålingen i den sag, hvor gerningsmanden, som har en tidligere dom for overgreb mod et barn, blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have brudt et tilhold og opsøge den selvsamme dreng, der som 11-årig blev offer for gerningsmanden forbrydelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 731 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere strafudmålingen i den sag, hvor
gerningsmanden, som har en tidligere dom for overgreb mod et
barn, blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have brudt et
tilhold og opsøge den selvsamme dreng, der som 11-årig blev
offer
for gerningsmanden forbrydelse, jf. artiklen ”Krænkers
bortforklaring holdt ikke i byretten: Nu ryger han i fængsel
igen”, sn.dk/Slagelse, den 26. februar 2021?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
et bidrag. Statsadvokaten i København har anmodet Sydsjæl-
lands og Lolland-Falsters Politi om en udtalelse.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bl.a. oplyst føl-
gende:
”Artiklen,
bragt i sn.dk/Slagelse den 26. februar
2021, refererer til Retten i Næstveds dom af 25. fe-
bruar 2021 i en sag, hvor en 59-årig person blev
dømt for to overtrædelser af et meddelt tilhold.
Domfældte fik i august 2019 meddelt et tilhold om
ikke at kontakte den dengang 11-årige forurettede
dreng personligt, mundtligt eller skriftligt eller på
anden måde kontakte eller følge efter forurettede,
herunder ved indirekte kontakt.
Baggrunden for tilholdet var, at domfældte i juli
2019 var blevet idømt 9 måneders fængsel for blandt
andet at have krænket forurettede seksuelt og efter-
følgende skrevet breve til forurettede fra arresten.
Ved anklageskrift af 28. december 2020 blev der
rejst tiltale mod domfældte for overtrædelse af lov
nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning, dels ved den 4. september 2020 at
have rettet skriftlig henvendelse til forurettede, dels
ved den 17. november 2020 at have rettet indirekte
skriftlig henvendelse til forurettede gennem en an-
den person på trods af det meddelte tilhold.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 731: Spm. om kommentar til strafudmålingen i den sag, hvor gerningsmanden, som har en tidligere dom for overgreb mod et barn, blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have brudt et tilhold og opsøge den selvsamme dreng, der som 11-årig blev offer for gerningsmanden forbrydelse, til justitsministeren
Domfældte havde desuden den 24. september 2020
vedtaget en bøde på 1.500 kr. for tre førstegangs-
overtrædelser af tilholdet, begået henholdsvis den
31. juli 2020, den 26. august 2020 og den 2. septem-
ber 2020.
Ved Retten i Næstveds dom af 25. februar 2021 blev
domfældte fundet skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet. Retten fastsatte straffen til 30 dages
fængsel og anførte herom i dommens præmisser:
”Retten har ved straffens fastsættelse
lagt vægt på
karakteren af de begåede forhold, ligesom retten
har lagt vægt på baggrunden for, at tiltalte blev
meddelt tilholdet og på [forurettedes] unge alder.
Retten har endvidere lagt vægt på, at der dels er
tale om en overtrædelse af tilholdet, som ligger
forud for, at tiltalte den 24. september 2020 vedtog
en bøde for i alt tre overtrædelser af tilholdet, og at
der dels er tale om en overtrædelse af tilholdet, som
skal betragtes som et andengangstilfælde.
Under hensyn til antallet af overtrædelser af tilhol-
det, det hurtige recidiv efter den udenretlige bøde-
vedtagelse og til det oplyste om den påvirkning, som
tiltaltes overtrædelser af tilholdet har for [foruret-
tede], finder retten, at der ikke er grundlag for at
gøre straffen betinget, hverken helt eller delvist og
ej heller
med vilkår om samfundstjeneste.””
Statsadvokaten i København har oplyst, at dommen er anket til
Østre Landsret, samt at sagen afventer berammelse. Henset her-
til finder Statsadvokaten i København og Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi ikke anledning til at udtale sig nærmere om
strafudmålingen på nuværende tidspunkt.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i København
og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis udtalelser.”
Side 3/3