REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2020-21

EUU Alm.del - Bilag 396

Offentligt

Dato:

23. marts 2021

Kontor:

Sikkerhedskontor II

Sagsbeh: Sarah

Skafte-Vaaben-

gaard

Sagsnr.: 2020-187-0036

Dok.:

1899781

Skitse for revision af logningsreglerne mv.

1. Indledning................................................................................................ 3

2. EU-Domstolens praksis vedrørende medlemsstaters logningsregler ...... 4

2.1. Dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12

(Digital Rights-sagen) ............................................................................. 4

2.2. Dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15

(Tele2-sagen) ........................................................................................... 6

2.3. Dom af 2. oktober 2018 i sag C-207/16 (Ministerio Fiscal-sagen) 10

2.4. Dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18,

La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux

francophones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-sagen) ... 11

2.5. Dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen) ...................... 14

3. Logning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed .......... 16

3.1. Gældende ret .................................................................................. 16

3.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

.................................................... 16

3.1.2. Logningsbekendtgørelsen

........................................................ 17

3.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 19

3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 20

3.3.1. Alvorlig trussel mod national sikkerhed, der er reel og aktuel

eller forudsigelig

............................................................................... 20

3.3.2. Tidsmæssig udstrækning

......................................................... 25

3.3.3. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.

.................................. 26

3.3.4. Forpligtelser for teleudbyderne mv.

........................................ 27

4. Logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv. ............ 28

4.1. Gældende ret .................................................................................. 28

4.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 28

4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 29

4.3.1. Personbestemt målrettet logning

............................................. 30

4.3.2. Geografisk målrettet logning

.................................................. 33

4.3.3. Generel og udifferentieret logning af IP-adresser

.................. 36

4.3.4. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.

.................................. 38

4.3.5. Forpligtelser for teleudbyderne mv.

........................................ 39

Side 1/78

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren

5. Hastesikring med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og

beskyttelsen af den nationale sikkerhed .................................................... 41

5.1. Gældende ret .................................................................................. 41

5.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 43

5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 44

6. Udlevering af basale oplysninger, krav om registrering af taletidskort og

logning af oplysninger om civil identitet .................................................. 49

6.1. Gældende ret .................................................................................. 49

6.1.1. Teleloven

................................................................................. 49

6.1.2. Logningsbekendtgørelsen

........................................................ 50

6.2. Relevante dele af EU-Domstolens praksis ..................................... 50

6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 51

6.3.1. Behov for ændring af telelovens § 13 og overførsel af

bestemmelsen til retsplejeloven

......................................................... 51

6.3.2. Behov for registrering af identitetsoplysninger på taletidskort

........................................................................................................... 54

7. Adgang til loggede oplysninger ............................................................ 56

7.1. Gældende ret .................................................................................. 56

7.1.1. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til loggede

trafikdata

........................................................................................... 56

7.1.2. Særligt om retsplejelovens regler om udvidet teleoplysning

... 61

7.1.3. Retsplejelovens regler om adgang til historiske

masteoplysninger

............................................................................... 62

7.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen og H.K.-dommen

............................................................................................................... 64

7.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 67

7.3.1. Generelle overvejelser i forhold til dommens rækkevidde i

forhold til adgang til loggede oplysninger

........................................ 67

7.3.2. Retsplejelovens regler om adgang til loggede trafikdata

........ 70

7.3.3. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til historiske

masteoplysninger

............................................................................... 71

7.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen .................................... 72

8. Perioden indtil et nyt regelsæt træder i kraft ......................................... 74

9. Sammenfatning...................................................................................... 76

Side 2/78

1. Indledning

Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at politiet og Politiets

Efterretningstjeneste har de efterforskningsredskaber, der skal til for at

kunne bekæmpe kriminalitet og sikre borgernes tryghed, og for at anklage-

myndigheden kan strafforfølge tiltalte ved domstolene.

Det har i årevis været centralt for politiets efterforskning at kunne indhente

loggede oplysninger om teletrafik. I større straffesager om alvorlig krimina-

litet indgår dette redskab ofte i politiets efterforskning. Det gælder bl.a. i

sager om bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme, hvor

politiet bl.a. kan bruge loggede oplysninger til at se, hvor en potentiel ger-

ningsmand har befundet sig på et givent tidspunkt eller som baggrund for at

indhente yderligere kendelser eller indlede internationalt samarbejde.

EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i de forenede sager C-

511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des

barreaux francophones et germanophone m.fl. Dommen medfører, at der er

behov for at ændre i de gældende danske regler om registrering og opbeva-

ring af oplysninger om teletrafik (logning

). Samtidig skal det vurderes, i

hvilket omfang dommen giver anledning til at ændre reglerne om adgang til

loggede oplysninger i retsplejelovens bestemmelser om edition og indgreb i

meddelelseshemmeligheden.

Den teknologiske udvikling gør det endvidere nødvendigt at opdatere poli-

tiets efterforskningsredskaber, så reglerne i større omfang tager højde for, at

brugernes kommunikation i stigende grad går fra traditionel telebaseret

kommunikation (som er omfattet af den nuværende logningsforpligtelse) til

internetbaseret kommunikation (som i det væsentligste ikke er omfattet af

den nuværende logningsforpligtelse).

I lyset af at politiets anvendelsesmuligheder for loggede teleoplysninger i

fremtiden bliver meget begrænset, er der behov for, at de få tilbageværende

redskaber bliver så effektive som muligt. Med henblik på at sikre en effektiv

og egnet ordning for den foreslåede logningsforpligtelse, har Justitsministe-

riet således fundet det nødvendigt at tage adgangen til at anvende uregistre-

rede taletidskort op til nærmere overvejelse. Dette er begrundet i hensynet

til at minimere den væsentlige omgåelsesrisiko, som brugen af uregistrerede

Ordene ”logning” og ”lagring” anvendes som synonymer i skitsen.

Side 3/78

taletidskort udgør, og som allerede i dag udnyttes af organiserede kriminelle

mv.

I det følgende præsenteres Justitsministeriets foreløbige og overordnede

overvejelser vedrørende den kommende revision af logningsreglerne mv.

Skitsen er tænkt som et oplæg til de videre drøftelser med Folketinget, inte-

ressenter og telebranchen med henblik på, at regeringen til oktober 2021 vil

fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne mv.

Indledningsvist redegøres der for EU-Domstolens praksis vedrørende med-

lemsstaternes logningsregler (afsnit 2). Herefter præsenteres Justitsministe-

riets overvejelser vedrørende logning med henblik på beskyttelse af den na-

tionale sikkerhed (afsnit 3), logning med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet mv. (afsnit 4), hastesikring med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet og beskyttelsen af den nationale sikkerhed (afsnit 5), udlevering

af basale oplysninger, krav om registrering af taletidskort og logning af op-

lysninger om civil identitet (afsnit 6) samt adgang til loggede oplysninger

(afsnit 7). I afsnit 8 redegøres der for Justitsministeriets umiddelbare over-

vejelser for perioden, indtil et nyt regelsæt træder i kraft, og endelig sam-

menfattes overvejelserne under afsnit 9.

2. EU-Domstolens praksis vedrørende medlemsstaters logningsregler

EU-Domstolen har afsagt flere domme, der angår medlemsstaternes log-

ningsregler mv. I det følgende redegøres der for Digital Rights-sagen (dom

af 8. april 2014), Tele2-sagen (dom af 21. december 2016), Ministerio

Fiscal-sagen (dom af 2. oktober 2018), La Quadrature du Net-sagen (dom

af 6. oktober 2020) og H.K.-sagen (dom af 2. marts 2021).

2.1. Dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12 (Di-

gital Rights-sagen)

Ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital

Rights, erklærede EU-Domstolen direktiv 2006/24/EF (logningsdirektivet)

for ugyldigt.

I dommen udtaler Domstolen, at logningsdirektivet ikke fastsætter et objek-

tivt kriterium, der gør det muligt at afgrænse myndighedernes adgang til

lagrede data og den efterfølgende anvendelse af disse med henblik på fore-

Side 4/78

byggelse, afsløring eller strafferetlig retsforfølgning vedrørende kriminali-

tet, der kan anses for tilstrækkeligt grov til at begrunde et sådant indgreb

–

henset til rækkevidden og alvoren af indgrebet i rettighederne, der er beskyt-

tet i artikel 7 om respekt for privatliv og artikel 8 om beskyttelse af person-

oplysninger i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (herefter

Chartret). I direktivets artikel 1, stk.

1, er der i stedet alene henvist til ”grov

kriminalitet” som defineret i national ret.

Domstolen udtaler videre, at logningsdirektivet ikke indeholder materielle

og processuelle betingelser for myndighedernes adgang til dataene og den

efterfølgende anvendelse heraf. Direktivet foreskriver således ikke udtryk-

keligt, at denne adgang og efterfølgende anvendelse skal være strengt be-

grænset til forebyggelse og afsløring af præcist afgrænsede strafbare hand-

linger eller strafferetlig retsforfølgning heraf.

Domstolen bemærker herefter, at logningsdirektivet ikke fastsætter noget

objektivt kriterium, der gør det muligt at begrænse antallet af personer, der

er bemyndigede til at få adgang til og efterfølgende anvende lagrede data til

det strengt nødvendige henset til formålet.

Domstolen udtaler endvidere, at myndighedernes adgang til lagrede data

ikke med direktivet er undergivet en forudgående kontrol, der udøves enten

af en retsinstans eller af en uafhængig administrativ enhed.

Endelig fastslår dommen, at logningsdirektivet ikke fastsætter tilstrækkelige

garantier, der gør det muligt at sikre en effektiv beskyttelse mod risikoen for

misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og benyttelse af disse data, idet

direktivet ikke indeholder regler, som er specifikke og tilpasset den meget

store mængde data, til disse datas følsomme karakter samt til risikoen for

ulovlig adgang til dataene. Der er således ikke med direktivet fastsat en klar

og streng regulering af beskyttelsen og sikkerheden af dataene med henblik

på at sikre deres integritet og fortrolighed, navnlig giver direktivet ikke en

irreversibel destruktion af dataene ved udløbet af lagringsperioden, og der

er ikke fastsat krav om, at dataene skal lagres inden for EU’s område. I den

forbindelse fastslår EU-Domstolen, at det heller ikke kan antages, at det

fuldt ud er sikret, at overholdelse af kravene om beskyttelse og sikkerhed

kontrolleres af en uafhængig myndighed.

Side 5/78

2.2. Dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15

(Tele2-sagen)

EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og

C-698/15, Tele2, har sit afsæt i dels de svenske logningsregler, dels de bri-

tiske regler for myndigheders adgang til kommunikationsdata, og omhand-

ler fortolkningen af direktiv 2002/58 (herefter e-databeskyttelsesdirektivet)

sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 (om respekt for privat- og

familieliv, beskyttelse af personoplysninger og ytrings- og informationsfri-

hed).

E-databeskyttelsesdirektivet indeholder regler om behandling af personop-

lysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunika-

tionssektor. Det fremgår af e-databeskyttelsesdirektivet artikel 15, stk. 1, at

det er muligt for medlemsstaterne under iagttagelse af de i direktivet fast-

satte betingelser

at vedtage ”retsforskrifter med henblik på at indskrænke

rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der omhandles i [direktivets]

artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9”. Dette omfatter

bl.a. retsforskrifter, der pålægger udbyderne af elektroniske kommunikati-

onstjenester at lagre trafik- og lokaliseringsdata.

I dommen udtaler EU-Domstolen sig om

logningsforpligtelsen for teleud-

byderne.

Den anfører indledningsvist, at en national lovgivning, der fore-

skriver en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafik- og lokalise-

ringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere, er et me-

get vidtrækkende og særligt alvorligt indgreb i de grundlæggende rettighe-

der som fastslået i Chartrets artikel 7 og 8. Domstolen bemærker hertil, at

lagringen af trafik- og lokaliseringsdata kan have en indvirkning på brugen

af de elektroniske kommunikationsmidler, og følgelig på brugernes udø-

velse af deres ytringsfrihed, som er sikret ved Chartrets artikel 11.

Domstolen udtaler herefter, at henset til alvoren af indgrebet i de grundlæg-

gende rettigheder er det alene bekæmpelse af grov kriminalitet, som kan

begrunde en sådan foranstaltning. Desuden bemærker Domstolen, at selv

om effektiviteten af bekæmpelsen af grov kriminalitet, og navnlig organise-

ret kriminalitet og terrorisme, i vidt omfang kan være afhængig af anven-

delse af moderne efterforskningsteknikker, kan et sådant mål af almen inte-

resse, hvor grundlæggende det end er, ikke i sig selv begrunde, at en national

lovgivning, der foreskriver en generel og udifferentieret lagring af samtlige

trafik- og lokaliseringsdata, anses for nødvendig.

Side 6/78

En national lovgivning, der forskriver en generel og udifferentieret lagring

af samtlige trafik- og lokaliseringsdata bevirker, at lagringen af trafik- og

lokaliseringsdata er hovedreglen, hvorimod e-databeskyttelsesdirektivet op-

stiller et krav om, at denne lagring af data skal være undtagelsen.

Domstolen udtaler herefter, at en lovgivning, der omfatter alle abonnenter

og registrerede brugere generelt, og som er rettet mod alle elektroniske kom-

munikationsmidler og samtlige trafikdata, ikke foreskriver nogen form for

differentiering, begrænsning eller undtagelse under hensyn til det forfulgte

mål. Den omfatter generelt alle personer, der gør brug af elektroniske kom-

munikationstjenester, uden at disse personer

–

end ikke indirekte

–

befinder

sig i en situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Den finder dermed anvendelse selv på personer, for hvis vedkommende der

ikke findes noget som helst indicium for, at deres adfærd kan have

–

selv en

indirekte eller fjern

–

forbindelse til grove straffelovsovertrædelser. Endvi-

dere indeholder den ikke nogen undtagelsesbestemmelse, således at den til-

med finder anvendelse på personer, hvis kommunikation i henhold til nati-

onale retsregler er omfattet af tavshedspligt.

Domstolen udtaler videre, at det for en sådan lovgivning gælder, at den ikke

kræver nogen sammenhæng mellem de data, som foreskrives lagret, og en

trussel mod den offentlige sikkerhed. Den er navnlig ikke begrænset til en

lagring, som er rettet mod data vedrørende et tidsrum og/eller et geografisk

område og/eller en personkreds, der på den ene eller anden måde vil kunne

være indblandet i alvorlige lovovertrædelser, eller mod personer, der af an-

dre grunde gennem lagring af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse

af kriminalitet.

Domstolen konkluderer herefter, at en sådan lovgivning overskrider det

strengt nødvendige og ikke i et demokratisk samfund kan anses for at være

begrundet, således som det er påkrævet i henhold til EU-retten.

Domstolen fastslår herefter, at artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirekti-

vet sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1,

derimod ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der

som en forebyggende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafik-

og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Dette

forudsat, at lagringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for

Side 7/78

så vidt angår kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommu-

nikationsmidler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen.

En sådan national lovgivning skal

for det første

fastsætte klare og præcise

regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af en sådan foranstaltning

om lagring af data, og som opstiller en række mindstekrav, så de personer,

hvis data er blevet lagret, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det mu-

ligt effektivt at beskytte deres personlige oplysninger mod risikoen for mis-

brug. Lovgivningen skal navnlig angive, under hvilke omstændigheder og

på hvilke betingelser der i forebyggende øjemed kan vedtages en foranstalt-

ning om lagring af data, hvorved det sikres, at en sådan foranstaltning be-

grænses til det strengt nødvendige.

Hvad

for det andet

angår de materielle betingelser som en sådan national

lovgivning skal opfylde, bemærker Domstolen, at lagringen af trafik- og lo-

kaliseringsdata altid skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et for-

hold mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal så-

danne betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse

omfanget af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds.

Hvad angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning med hensyn til per-

sonkredsen og de potentielt omfattede situationer, skal den nationale lov-

givning være baseret på objektive forhold. Disse skal gøre det muligt at fo-

kusere målrettet på en personkreds, hvis data kan afsløre en forbindelse, i

det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov

kriminalitet på den ene eller den anden måde eller forhindre en alvorlig fare

for den offentlige sikkerhed. En sådan afgrænsning kan sikres gennem et

geografisk kriterium, når de kompetente nationale myndigheder på grundlag

af objektive forhold finder, at der i et eller flere geografiske områder er en

forhøjet risiko for, at sådan kriminalitet bliver planlagt eller begået.

I dommen udtaler EU-Domstolen sig derudover om de nærmere betingelser

for myndighedernes

adgang

til de lagrede trafik- og lokaliseringsdata. Dom-

stolen udtaler, at for at sikre at myndighedernes adgang til lagrede data be-

grænses til det strengt nødvendige, skal betingelserne for, hvornår udby-

derne af elektroniske kommunikationstjenester skal give en sådan adgang

til myndighederne, fastsættes i national ret. Den nationale lovgivning kan

ikke begrænse sig til at opstille et krav om, at adgangen opfylder et af må-

lene i artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet, men skal også fast-

Side 8/78

sætte de materielle og processuelle betingelser, der skal gælde for myndig-

hedernes adgang til de lagrede data. Dette gælder også, når der er tale om,

at formålet er bekæmpelse af grov kriminalitet.

Domstolen fastslår i den forbindelse i dommens præmis 119:

”119. For så vidt som en generel adgang til samtlige lagrede data –

uafhængigt af, om der foreligger nogen forbindelse, selv indirekte, til

det forfulgte mål

–

ikke kan anses for at være begrænset til det strengt

nødvendige, skal den pågældende nationale lovgivning således være

baseret på objektive kriterier med henblik på fastlæggelsen af de om-

stændigheder og betingelser, hvorunder de kompetente nationale

myndigheder skal gives adgang til abonnenters eller registrerede bru-

geres data.”

Domstolen bemærker videre, at der i forbindelse med målet om bekæmpelse

af kriminalitet i princippet kun gives adgang til data vedrørende personer,

der er mistænkt for at planlægge, ville begå eller have begået en alvorlig

lovovertrædelse eller på en eller anden måde være involveret i en sådan. I

særlige situationer, såsom de situationer, hvor vitale interesser for den nati-

onale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed er truet af terror-

virksomhed, kan der imidlertid også gives adgang til andre personers data,

når der foreligger objektive forhold, som gør det muligt at antage, at disse

data i en konkret sag kan bidrage effektivt til bekæmpelsen af en sådan virk-

somhed.

Domstolen bemærker herefter, at det er afgørende, at de nationale myndig-

heders adgang til lagrede data i princippet er undergivet en forudgående

kontrol, der foretages enten af en domstol eller af en uafhængig administra-

tiv enhed. Dette gælder dog ikke i behørigt begrundede hastende tilfælde.

Domstolen eller enhedens afgørelse skal træffes på grundlag af en begrundet

anmodning, som navnlig fremsættes af myndighederne inden for rammerne

af procedurer med henblik på forebyggelse, afsløring eller strafferetlig for-

følgning.

Endelig udtaler Domstolen, at myndighederne, som har fået adgang til de

lagrede data, så snart det ikke kan skade efterforskningen, skal underrette de

berørte personer inden for rammerne af de gældende nationale procedurer.

Det skyldes, at underretningen er nødvendig for at gøre det muligt for de

berørte personer at bruge den adgang til retsmidler, som er fastsat i artikel

15, stk. 2, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med artikel 22 i di-

Side 9/78

rektiv 95/46 (dagældende persondatadirektiv, i dag erstattet af databeskyt-

telsesforordningen, forordning 2016/679), hvis deres rettigheder er blevet

tilsidesat.

2.3. Dom af 2. oktober 2018 i sag C-207/16 (Ministerio Fiscal-sagen)

Dommen af 2. oktober 2018 i sag C-207/16, Ministerio Fiscal, vedrørte li-

geledes fortolkningen af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1,

sammenholdt med Chartrets artikel 7 og 8. Sagen angik en situation, hvor

den spanske anklagemyndighed havde fået afslag på at få adgang til de te-

lefonnumre og SIM-kort, der var blevet aktiveret på en stjålen mobiltelefons

identitetskode (et såkaldt IMEI-nummer), samt de tilknyttede personoplys-

ninger, såsom navn og adresse. Spørgsmålet for Domstolen var, hvorvidt og

i hvilket omfang det formål, som anmodningen forfulgte, var tilstrækkelig

alvorligt til at begrunde offentlige myndigheders adgang til sådanne data

(data med henblik på at identificere indehavere af SIM-kort, der er blevet

aktiveret med en stjålet mobiltelefon, såsom efternavn, fornavn og eventuelt

adresse).

Domstolen udtaler i den forbindelse, at det formål, der forfølges med en

lovgivning, der regulerer en adgang til loggede oplysninger, skal stå i for-

hold til alvoren af det indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder,

som denne adgang indebærer. I overensstemmelse med proportionalitets-

princippet er et alvorligt indgreb således kun begrundet med henblik på fo-

rebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet.

Når indgrebet ikke er alvorligt, kan det derimod begrundes med henblik på

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsover-

trædelser generelt.

Domstolen bemærker i den forbindelse, at den adgang til data, der var om-

fattet af sagen, kun gjorde det muligt i en bestemt periode at sammenkæde

det eller de SIM-kort, der var blevet aktiveret med den stjålne mobiltelefon,

med indehaverne af disse SIM-korts identitet. Uden sammenholdning af

data vedrørende den kommunikation, der var foretaget med de nævnte SIM-

kort, med lokaliseringsdata, gjorde disse data det hverken muligt at kende

datoen, tidspunktet, varigheden og modtagerne af den kommunikation, der

var foretaget med det eller de omhandlede SIM-kort, eller de steder, hvor

denne kommunikation havde fundet sted eller hyppigheden heraf med visse

personer i en bestemt periode. De nævnte data gjorde det dermed ikke mu-

ligt at drage præcise slutninger vedrørende privatlivet for de personer, hvis

Side 10/78

data er omhandlet. Under disse omstændigheder fandt Domstolen, at adgan-

gen til de data alene ikke kan kvalificeres som et ”alvorligt” indgreb i de

grundlæggende rettigheder for de personer, hvis data er omhandlet.

Adgangen til data med henblik på at identificere indehavere af SIM-kort,

der er blevet aktiveret med en stjålet mobiltelefon, såsom efternavn, fornavn

og eventuelt adresse, kan derfor begrundes i formål om forebyggelse, efter-

forskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser generelt,

uden at det er nødvendigt, at disse forbrydelser kvalificeres som ”alvorlige”.

2.4. Dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18,

La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francop-

hones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-sagen)

EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager forenede sager

C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des

barreaux francophones et germanophone m.fl., vedrører foreneligheden af

de franske og belgiske logningsregler med e-databeskyttelsesdirektivets ar-

tikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7 om respekt for privat-

livet, artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger og artikel 11 om ytrings-

frihed.

I dommen gentager Domstolen udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-

retten er til hinder for national lovgivning, der pålægger teleudbydere mv.

at foretage en generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliserings-

data med henblik på, at offentlige myndigheder kan få adgang til disse data.

Domstolen anfører dog samtidig under hvilke betingelser, udgangspunktet

kan fraviges, således at medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. at

lagre trafik- og lokaliseringsdata.

Domstolen fastslår således for første gang, under hvilke betingelser med-

lemsstaterne har mulighed for at pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik-

og lokaliseringsdata med henblik på at

beskytte den nationale sikkerhed

(præmis 134-139). I den forbindelse bemærker Domstolen, at artikel 4, stk.

2, i EU-Traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte

medlemsstats eneansvar, samt at formålet om beskyttelse af national sikker-

hed vejer tungere end f.eks. formålet om bekæmpelse af kriminalitet, hvor-

for formålet kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende ret-

tigheder.

Side 11/78

Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan

pålægge teleudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring

af trafik- og lokaliseringsdata for en begrænset tidsperiode, så længe der er

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at der

er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel

eller forudsigelig. Lagringen må dog kun ske i en afgrænset periode, der skal

begrænses til det strengt nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den al-

vorlige trussel fortsætter, men EU-Domstolen understreger i den forbin-

delse, at lagring af data ikke må have en systematisk karakter. Endelig skal

den generelle og udifferentierede lagring ledsages af mulighed for en efter-

følgende effektiv prøvelse af bl.a., om der foreligger en sådan alvorlig trus-

sel mod den nationale sikkerhed.

Dernæst fastslår Domstolen, at

grov kriminalitet

beskyttelse mod alvor-

lige trusler mod den offentlige sikkerhed

ikke kan retfærdiggøre en generel

og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (præmis 140-151).

Men Domstolen udelukker i den forbindelse ikke, at der med henblik på bl.a.

at bekæmpe grov kriminalitet kan pålægges en målrettet lagringsforpligtelse

af trafik- og lokaliseringsdata. Domstolen gentager her, hvad den tidligere

sagde i bl.a. Tele2-dommen, hvorefter medlemsstaterne kan pålægge tele-

udbydere mv. en pligt til at lagre trafik-

og lokaliseringsdata ”vedrørende et

bestemt tidsrum og/eller et bestemt geografisk område og/eller en given per-

sonkreds, der på den ene eller anden måde vil kunne være indblandet i al-

vorlige lovovertrædelser, eller mod personer, der af andre grunde gennem

lagring af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse af grov kriminali-

tet”.

Domstolen bemærker

–

som noget nyt

–

at det kan være berettiget at logge

målrettet i områder med høj hyppighed af grov kriminalitet samt steder, hvor

der i særlig grad kan begås grov kriminalitet. Det kan f.eks. være steder eller

infrastrukturer, som regelmæssigt har mange besøgende-. Endelig bemær-

ker Domstolen, at det kan være berettiget at logge målrettet i strategiske

områder, såsom lufthavne, banegårde og vejafgiftsområder.

Den målrettede lagring af disse data må kun lagres, så længe det er strengt

nødvendigt i lyset af formålet og de omstændigheder, der retfærdiggør lag-

gringen. Det vil dog være muligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat

lagring er nødvendig.

Side 12/78

Domstolen anfører videre

–

som noget nyt

–

at medlemsstaterne kan fast-

sætte national lovgivning, der muliggør

generel og udifferentieret lagring

af IP-adresser

på kilden til kommunikationen (præmis 152-159). Dette må

dog alene ske med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller forhindre

alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige sikkerhed.

Lagring af IP-adresserne må alene ske i en periode, der er begrænset til det

strengt nødvendige, og myndighedernes adgang til IP-adresserne skal være

nøje reguleret i lovgivningen.

Domstolen anfører endvidere i præmis 140, at det kun er indgreb i de grund-

læggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, der ikke er

alvorlige, som kan begrundes i formålet om forebyggelse, efterforskning,

afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger.

For så vidt angår

oplysninger om identiteten

på brugerne af elektroniske

kommunikationsmidler fastslår Domstolen, at medlemsstaterne kan på-

lægge teleudbydere mv. at lagre data vedrørende personers identitet med

henblik på at forhindre eller efterforske alle strafbare handlinger og beskytte

mod trusler mod den offentlige sikkerhed.

Lagring af data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kom-

munikationsmidler, kan principielt ikke kvalificeres som et alvorligt ind-

greb. Det skyldes, at disse data ikke i sig selv gør det muligt at få kendskab

til datoen og tidspunktet for en kommunikation, varigheden og modtagerne

af en kommunikation, de steder, hvorfra en kommunikation har fundet sted,

eller oplysning om, hvor ofte en kommunikation har været foretaget med

visse personer i en bestemt periode. Det indebærer, at disse data bortset fra

de pågældendes kontaktoplysninger, såsom deres adresser, ikke tilvejebrin-

ger nogen form for oplysninger om den foretagne kommunikation og der-

med om disse personers privatliv (præmis 157).

I den forbindelse bemærker Domstolen, at der ikke er noget krav om, at

kriminaliteten eller truslen er alvorlig. Krav om lagring af data om personers

identitet er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.

Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fastsætte national lov-

givning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudbydere

mv.

en hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder

over,

f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som følge

af en retlig forpligtelse (præmis 160-165). De trafik- og lokaliseringsdata,

Side 13/78

som behandles og lagres af teleudbyderne, skal principielt slettes eller gøres

anonyme efter udløbet af de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstem-

melse med gennemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet. Der kan imid-

lertid opstå situationer, hvori det er nødvendigt at pålægge teleselskaberne

at lagre de nævnte data ud over disse frister for at opklare alvorlige strafbare

handlinger eller angreb mod den nationale sikkerhed.

Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske hurtig lagring af

data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er begået

eller planlagt, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis

oplysninger kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret el-

ler den sociale eller professionelle omgangskreds.

En sådan hurtig lagring kan udelukkende ske for at efterforske eller beskytte

mod grov kriminalitet og handlinger, der kan skade den nationale sikkerhed,

hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af

omstændighederne er en overhængende risiko for, at dette vil ske.

2.5. Dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen)

EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen) vedrører

de estiske regler om adgang til loggede trafik- og lokaliseringsdata i forbin-

delse med en konkret straffesag, hvor en kvinde var blevet idømt en friheds-

straf på to år for bl.a. tyveri. I straffesagen indgik bl.a. trafik- og lokalise-

ringsdata, som anklagemyndigheden havde fået adgang til fra teleudbydere,

idet teleudbyderne var underlagt en lovbestemt forpligtelse til i et år at fo-

retage generel og udifferentieret lagring af sådanne data. Efter de estiske

regler kunne anklagemyndigheden anmode om adgang til oplysningerne for

enhver form for straffelovsovertrædelse. Spørgsmålet var bl.a., om adgan-

gen til disse data var i strid med e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk.

1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, idet

adgangen ikke var begrænset til formålet om at bekæmpe grov kriminalitet.

EU-Domstolen anfører indledningsvist, at EU-retten er til hinder for lovgiv-

ningsmæssige foranstaltninger, der i forebyggende øjemed foreskriver ge-

nerel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata. I overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet er det kun bekæmpelsen af grov

Derudover forholdt Domstolen sig til en særlig fransk regel vedrørende mulighederne for

at få kunne adgang til trafik- og lokaliseringsdata i realtid, jf. dommens pr. 183-189.

Side 14/78

kriminalitet og forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offentlige sikker-

hed, der kan begrunde de indgreb, som lagring af trafik- og lokaliseringsdata

indebærer, uanset om der er tale om generel og udifferentieret lagring eller

målrettet lagring (præmis 33). Derimod kan bekæmpelsen af kriminalitet i

almindelighed godt begrunde mindre alvorlige indgreb, som for eksempel

behandling af data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske

kommunikationsmidler, idet disse data ikke tilvejebringer nogen form for

oplysninger om den foretagne kommunikation og dermed om brugernes pri-

vatliv (præmis 34).

Domstolen fastslår således, at det kun er bekæmpelsen af grov kriminalitet

eller forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan

begrunde offentlige myndigheders adgang til lagrede trafik- eller lokalise-

ringsdata. Andre faktorer vedrørende forholdsmæssigheden af en anmod-

ning om adgang, såsom varigheden af den periode, for hvilken der er anmo-

det om adgang til de nævnte data, og mængden eller arten af de data, der er

tilgængelige i en sådan periode, kan derimod ikke føre til, at formålet om

bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed kan begrunde en sådan adgang

(præmis 39). Domstolen medgiver, at sådanne momenter indgår i vurderin-

gen af, om en adgang i det konkrete tilfælde er begrænset til det strengt nød-

vendige, men det kan altså ikke medføre, at der kan gives adgang til sådanne

oplysninger uden krav om, at adgangen har til formål at bekæmpe grov kri-

minalitet eller forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikker-

hed.

Endelig anfører Domstolen, at der i princippet kun kan gives adgang til data

vedrørende personer, der er mistænkt for at planlægge, ville begå eller have

begået en alvorlig lovovertrædelse eller på en eller anden måde være invol-

veret i en sådan lovovertrædelse. I særlige situationer, såsom de situationer,

hvor vitale interesser for den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offent-

lige sikkerhed er truet af terrorvirksomhed, kan der imidlertid også gives

adgang til andre personers data, når der foreligger objektive forhold, som

gør det muligt at antage, at disse data i en konkret sag kan bidrage effektivt

til bekæmpelsen af en sådan virksomhed (præmis 50). Adgangen til de lag-

rede data skal endvidere være undergivet en kontrol, der sker forudgående

–

eller i hastende tilfælde hurtigst muligt

–

og som foretages af enten en

domstol eller en uafhængig administrativ enhed.

Side 15/78

3. Logning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

3.1. Gældende ret

3.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-

nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse af FN�½s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren og

klima, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne

til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende

2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,

indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere

både tele- og internetkommunikation.

Bestemmelsen blev foreslået med henblik på at styrke politiets efterforsk-

ningsmuligheder, jf. pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.

L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side

816. Formålet med bestemmelsen var at sikre tilstedeværelsen af de oplys-

ninger, som politiet kan få adgang til ved blandt andet indgreb i meddelel-

seshemmeligheden i form at teleoplysning og udvidet teleoplysning. Forsla-

get berørte ikke de materielle og formelle betingelser for, at politiet kan fo-

retage indgreb i meddelelseshemmeligheden herunder kravet om retsken-

delse.

Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er forudsat, at der alene er tale om registrering og opbevaring af trafik-

data og ikke af selve indholdet af kommunikationen.

Side 16/78

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal

logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom nedenfor un-

der pkt. 3.1.2.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-

gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og edition, jf. nærmere herom nedenfor under

pkt. 7.1. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne i hvert enkelt til-

fælde som udgangspunkt kræver, at rettens kendelse opnås forud for udle-

veringen, ligesom teleudbyderen er forpligtet til at udlevere oplysninger i

henhold til rettens kendelse.

Det bemærkes, at den gældende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk.

4, for teleudbydere til at registrere både tele- og internetkommunikation til

brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold ikke differen-

tierer efter karakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke

særlige regler for logning med henblik på beskyttelse af den nationale sik-

kerhed.

3.1.2. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er

udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning

(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-

vet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Side 17/78

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

§ 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændrin-

ger om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Det bety-

der, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikationsnet

eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering og op-

bevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler således

alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a.

en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det

gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler, der på ikke-

kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne par-

ter (lånere, patienter, studerende mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-

gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-

og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende

og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-

ning, og

–

for så vidt angår mobiltelefoni

–

den eller de celler, som en mo-

biltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt

de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tids-

punktet for kommunikationen, samt oplysninger om anonyme tjenester (ta-

letidskort). Oplysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå,

hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og

hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere

angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Efter logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni

2014, skal en udbyder således bl.a. registrere oplysninger om tidspunktet for

kommunikationens start og afslutning og oplysninger om den tildelte bru-

geridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.

Side 18/78

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-

telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende

e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-

munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-

nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes

med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

3.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen

Dommen af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-sagen er gennemgået

under afsnit 2.

For så vidt angår logning med henblik på beskyttelse af den nationale sik-

kerhed er de relevante dele af dommen præmis 134-139. Det fremgår heraf

navnlig,



at der kan fastsættes nationale regler, der foreskriver generel og udif-

ferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata vedrørende alle

brugere i en begrænset periode, når der foreligger tilstrækkeligt kon-

krete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at en medlems-

stat står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,

at dette gælder i situationer, hvor staten har en interesse i at beskytte

statens væsentlige funktioner og grundlæggende samfundsinteresser

og omfatter forebyggelse og bekæmpelse af aktiviteter, der alvorligt



Side 19/78

kan destabilisere et lands grundlæggende forfatningsmæssige, poli-

tiske, økonomiske eller sociale strukturer og navnlig direkte true

samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom bl.a. terror-

virksomhed,



at truslen mod den nationale sikkerhed skal kunne anses for at være

reel og aktuel eller forudsigelig,

at lagringen tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige,

og at selv om en lagring kan forlænges som følge af, at en trussel

fortsat består, må varigheden af hvert enkelt påbud ikke overstige et

forudseeligt tidsrum,

at en sådan lagring skal være omfattet af begrænsninger og underlagt

strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-

koen for misbrug,

at lagringen således ikke må have en systematisk karakter, og

at en afgørelse, hvorved der pålægges en sådan lagring, skal kunne

gøres til genstand for en effektiv prøvelse ved en domstol eller en

uafhængig administrativ enhed med henblik på at kontrollere, om en

af disse situationer foreligger, samt om de betingelser og garantier,

der skal være fastsat, er overholdt.



3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.1. Alvorlig trussel mod national sikkerhed, der er reel og aktuel eller

forudsigelig

Justitsministeriet har overvejet, hvad der kan udgøre et velunderbygget og

tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der er en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig, således at der er

basis for en generel og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende alle brugere i en begrænset periode.

I La Quadrature du Net-dommen behandles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang til

”lokaliseringsdata”. Begrebet i dommen

skal forstås i overensstemmelse med definitionen

i artikel 2 i e-databeskyttelsesdirektivet,

hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som data,

som

behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektronisk kommunikationstje-

neste og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en of-

fentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. Begrebet anvendes på

samme måde her. I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker

denne definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”lokaliserings-

data” i øvrigt anvendes i en

dansk kontekst, dækker det imidlertid i almindelighed over det

tidligere

anvendte begreb ”signaleringsdata”.

Side 20/78

Center for Terroranalyse ( А)

udgiver i dag ”Vurderingen af Terrortrus-

len mod Danmark”. Vurderingen er CTA’s samlede vurdering af terrortrus-

len mod Danmark og danske interesser i udlandet. Vurderingen, der i ud-

gangspunktet udgives årligt, bygger på et stort antal underliggende analyser

fra CTA, der strækker sig fra vurderinger af truslen mod konkrete personer,

lokaliteter og begivenheder til bredere tendensanalyser og vurderinger af

fænomener med betydning for terrortruslen mod Danmark og danske inte-

resser i udlandet. Vurderingen er baseret på bl.a. efterretninger fra Politiets

Efterretningstjenestes operationer, oplysninger fra internationale partnere,

indberetninger fra myndigheder og privatpersoner samt offentligt tilgænge-

ligt materiale.

Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark indeholder en overordnet vur-

dering af terrortruslen mod Danmark fra bl.a. militant islamisme, højreeks-

tremisme og venstreekstremisme. Inden for hver af disse kategorier vurderes

terrortruslen mod Danmark. Som led heri vurderes det bl.a., om det er sand-

synligt, at en eller flere aktører har kapacitet og/eller intention om at begå et

terrorangreb, og om planlægning af et terrorangreb i det kommende år er

sandsynlig. Endvidere vurderes det mest sandsynlige terrorangreb og de

mest sandsynlige mål.

CTA anvender trusselsniveauer og sandsynlighedsgrader for at sikre analy-

tisk stringens og give offentligheden et redskab til at sammenligne og forstå,

hvordan forskellige trusler udvikler sig over tid. Skalaen for terrortrussels-

niveauer og niveauernes definitioner fremgår af figur 1 herunder.

CTA er opbygget som et fusionscenter, der består af medarbejdere fra Forsvarets Efter-

retningstjeneste (FE), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet, Bered-

skabsstyrelsen og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. CTA-konstruktionen

medvirker til at sikre hurtig og effektiv koordination samt udveksling af information mel-

lem relevante danske myndigheder med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så

tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdet bidrager bl.a. til dimensioneringen af det nationale

beredskab på terrorområdet.

Side 21/78

Figur 1: Terrortrusselsniveauer og deres definitioner

Terrortrusselsniveau

Definition

Meget alvorlig

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,

hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.

Alvorlig

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,

hensigt og planlægning.

Generel

Der er en generel trussel. Der er kapacitet

og/eller hensigt og mulig planlægning.

Begrænset

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset

kapacitet og/eller hensigt.

Ingen

Der er ingen indikationer på en trussel. Der er

ikke erkendt kapacitet eller hensigt.

Seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark blev udgivet den 20.

marts 2020. Det fremgår heraf, at CTA vurderer, at terrortruslen mod Dan-

mark er alvorlig. Det fremgår også af tidligere vurderinger af terrortruslen,

at CTA har vurderet, at truslen mod Danmark er alvorlig, jf. CTA’s vurde-

ringer i årene fra 2014-2020.

Siden 2014 har CTA brugt terrortrusselsni-

veauerne og definitionerne gengivet ovenfor i figur 1, herunder begrebet

”alvorlig”, som en

indikation på et specifikt defineret trusselsniveau.

Terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet udgik ved op-

rettelsen af CTA i 2007 primært fra militante islamister, der var motiveret

af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder engagementet

i Irak og Afghanistan. Danmark blev betragtet som et legitimt, men ikke

prioriteret terrormål.

Terrortruslen mod Danmark har således ikke altid været på trusselniveauet

”alvorlig”.

Det generelle trusselsbillede, der påvirker terrortrusselsniveauet for Dan-

mark, er dynamisk og komplekst, hvilket blandt andet kan ses ved markante

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 20. marts 2020, Vurdering af Terrortruslen

mod Danmark af 12. januar 2018, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 7. februar

2017, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 28. april 2016, Vurdering af Terrortrus-

len mod Danmark af 18. marts 2015, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 12. de-

cember 2014 og 24. januar 2014.

Før 2014 var

CTA’s vurdering af Terrortruslen mod Danmark en mere beskrivende gen-

givelse af trusselsbilledet. Vurderingen var ikke niveauinddelt, og indeholdt således ikke

en konklusion på det samlede niveau for terrortruslen. Af samme årsag kan brugen af be-

greberne ”generel” og ”alvorlig”, der har været anvendt i Vurderingen af Terrortruslen før

2014, ikke i sig selv anvendes til at konkludere, om trusselsniveauet har haft et niveau, der

er sammenligneligt med niveauinddelingen i figur 1.

Side 22/78

udsving i antal gennemførte og afværgede angreb mod lande i Vesten. Fast-

sættelse af et terrortrusselsniveau er således et udtryk for en samlet vurde-

ring baseret på konkrete hændelser og tilgængelige oplysninger.

Udviklingen i terrortrusselsniveauet i Danmark har over en årrække især

været præget af konflikter i udlandet, herunder i Syrien og Irak, og sager om

opfattede krænkelser af islam. Disse forhold har i de seneste år medvirket

til at skærpe terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Der er også løbende faktorer i trusselsbilledet i Danmark eller udlandet, her-

under terrorgruppers intention og kapacitet der kan tiltage eller aftage, som

kan have effekt på det generelle trusselsbillede, således at terrortruslen i

Danmark også kan skærpes eller reduceres. Dette vil som nævnt bero på en

samlet vurdering af relevante forhold og tilgængelige oplysninger.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at Vurderingen af Terrortruslen mod

Danmark bygger på tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, herunder kon-

krete efterforskninger og straffesager i Danmark, der gør det muligt at vur-

dere og sandsynliggøre, om der er en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed, hvor f.eks. aktiviteter alvorligt kan destabilisere Danmarks grund-

læggende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale strukturer

og navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan, så-

som bl.a. terrorvirksomhed. Endvidere er det Justitsministeriets opfattelse,

at Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark ud fra dens analytiske kvali-

tet, systematik og metodik kan sandsynliggøre, at en sådan trussel er reel og

aktuel eller forudsigelig.

Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at Vurderingen af Terrortruslen

mod Danmark er tilstrækkelig dynamisk i karakter til, at logningen ikke her-

ved vil få en systematisk karakter. Der henvises til, at der tidligere har været

perioder, hvor truslen mod Danmark har været vurderet anderledes af nati-

onale myndigheder, samt at vurderingen efter Justitsministeriets opfattelse

har en kvalitet, systematik og metodik, der sandsynliggør det valgte trus-

selsniveau, uanset at vurderingen i en årrække har været på samme niveau.

Ud over Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark, kan også en række

andre analyseprodukter udgivet af enten Politiets Efterretningstjeneste, For-

svarets Efterretningstjeneste eller Center For Cybersikkerhed, belyse en

trussel mod Danmarks sikkerhed inden for et specifikt område. Det kunne

Side 23/78

f.eks. være Center For Cybersikkerheds årlige ”Trusselsvurdering 2020: Cy-

bertruslen mod Danmark”, men også andre relevante trusselsvurderinger vil

kunne indgå.

Disse analyser vil kunne indgå i en samlet vurdering af truslen mod Dan-

mark, der vil kunne foretages regelmæssigt, så det sikres, at både nationale

og internationale forhold af betydning for Danmarks nationale sikkerhed

inddrages. Inddragelsen af flere af hinanden uafhængige analyseprodukter

vil kunne styrke det vurderingsmæssige grundlag af det samlede trusselsbil-

lede.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at der bl.a. på baggrund af Vur-

deringen af Terrortruslen mod Danmark og øvrige analyseprodukter, kan

foretages en velunderbygget vurdering af truslen mod Danmarks nationale

sikkerhed med henblik på at konstatere, om der er tilstrækkelige solide

grunde til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ordning, hvorefter justits-

ministeren, såfremt der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed, der må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, kan fast-

sætte en forpligtelse for teleudbydere mv. til at foretage logning af teleop-

lysninger mv.

Forpligtelsen vil gælde generelt og udifferentieret. Forpligtelsen vil være

tidsmæssigt afgrænset, jf. nærmere nedenfor. Det forventes, at Vurderingen

af Terrortruslen mod Danmark kan indgå som et hovedmoment i en samlet

vurdering, hvor også andre analyseprodukter udgivet af Politiets Efterret-

ningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller Center for Cybersikker-

hed kan indgå.

Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-

lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,

dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.

Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere

angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-

ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og

–

for så vidt angår

mobiltelefoni

–

den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,

Side 24/78

mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt

i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-

kaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-

ringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer

sin position til netværket.

Det foreslås endvidere, at det skal gælde visse nærmere angivne oplysninger

om en brugers adgang til internettet, som bl.a. tidspunktet for kommunika-

tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte brugeridentitet

(IP-adresse, som er nærmere behandlet i pkt. 4.3.3.) på det pågældende tids-

punkt (med udgangspunkt i den gældende § 5 i logningsbekendtgørelsen).

Endelig foreslås det, at logningen gælder registrering af en række nærmere

angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefo-

nitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-

mailadresser (med udgangspunkt i den gældende § 6 i logningsbekendtgø-

relsen).

Det vil skulle overvejes nærmere, hvorvidt det fortsat er relevant, at lade alle

de kommunikationsformer, der i dag er oplistet i logningsbekendtgørelsens

§§ 4

–

6, være omfattet af logningsforpligtelsen, ligesom det vil skulle over-

vejes, om nyere kommunikationsformer i stedet bør omfattes, herunder

hvilke oplysninger om sådanne kommunikationsformer der i givet fald skal

være omfattet af logningen.

3.3.2. Tidsmæssig udstrækning

Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at logningen tids-

mæssigt begrænses til det strengt nødvendige, og at varigheden af hvert en-

kelt påbud ikke overstiger et forudseeligt tidsrum, således at logningen ikke

får en systematisk karakter.

De sager, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser vedrø-

rende landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme mv., herunder efterforskningen af sådanne sa-

ger, har ofte en kompleksitet og et tidsmæssigt perspektiv, der kan strække

sig over lang tid.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ordning, hvorefter justits-

ministeren kan fastsætte en forpligtelse for teleudbydere mv. til i op til 1 år

Side 25/78

at foretage logning af teleoplysninger mv. af hensyn til beskyttelse mod en

alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

En sådan tidsmæssig udstrækning vurderes at være proportionel under hen-

syn til sagernes alvorlige karakter og kompleksiteten af sagerne, herunder

nødvendigheden af bagudrettet at kunne afdække miljøer og netværk, der er

kendetegnet ved en meget høj grad af sikkerhedsbevidsthed. Den tidsmæs-

sige udstrækning skal begrænses til det strengt nødvendige, og udstræknin-

gen kan derfor fastsættes til mindre end 1 år, såfremt det skønnes nødven-

digt. Endvidere vil begrænsningen sikre, at varigheden af hvert enkelt påbud

ikke overstiger et forudseeligt tidsrum.

3.3.3. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.

Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at logningen er un-

derlagt strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-

koen for misbrug, og hvordan afgørelsen, hvorved der pålægges en sådan

logningsforpligtelse, kan gøres til genstand for en effektiv prøvelse.

Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at de nuværende regler om

teleudbydernes behandling af loggede oplysninger, herunder de sektorspe-

cifikke databeskyttelsesregler, samt krav om sikkerhedsgodkendelse mv.

kan videreføres, og at disse regler effektivt beskytter mod risikoen for mis-

brug.

Som nævnt ovenfor, forventes Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark

samt andre uklassificerede efterretningsmæssige analyseprodukter at kunne

udgøre grundlaget for vurderingen af, om der er en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed. Justitsministeriets vurdering kan gøres til genstand for

en domstolsprøvelse af, om der foreligger en sådan situation, samt om de

betingelser og garantier, der skal være fastsat, er overholdt.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at detaljeringsgraden i den uklassifice-

rede udgave af Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark udgør et til-

strækkeligt sikkert grundlag til, at der kan foretages en effektiv retlig prø-

velse af Justitsministeriets vurdering af grundlaget for et pålæg om logning.

Der kan bl.a. henvises til bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om persondatasik-

kerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, herunder bekendtgørelsens

§§ 10 og 11 om krav til udbydernes behandling af trafik- og lokaliseringsdata.

Side 26/78

Ved domstolsprøvelsen er det alene Justitsministeriets vurdering, der kan

efterprøves, da de efterretningsmæssige analyseprodukter i vidt omfang ba-

serer sig på klassificeret materiale. Det kan i den forbindelse nævnes, at der

vil være betydelige fordele forbundet med, at prøvelsen sker i en sædvanlig

retsproces, hvor den fremlagte dokumentation

–

i det omfang det vurderes

nødvendigt

–

evt. kan suppleres med vidneforklaringer fra ledende medar-

bejdere, der kan forklare om metodikken og tilblivelsesprocessen af de kon-

krete vurderinger mv.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der vil kunne fastsættes

nærmere tekniske krav til udbydernes målrettede logning, herunder nær-

mere regler om opbevaringsformat, foranstaltninger med henblik på at sikre

oplysningernes integritet og beskyttelse mod uautoriseret adgang, opbeva-

ringssted mv. Det vil medvirke til at sikre, at der løbende kan ske den for-

nødne tilpasning i lyset af den teknologiske udvikling.

Det foreslås på den baggrund, at der med den foreslåede ordning sikres mu-

lighed for, at der kan ske en efterfølgende prøvelse af den fastsatte forplig-

telse ved domstolene af, om der foreligger en situation, hvor der er en alvor-

lig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsi-

gelig.

3.3.4. Forpligtelser for teleudbyderne mv.

Justitsministeriet har overvejet, hvilke forpligtelser for teleudbyderne mv.

den foreslåede logning vil medføre, udover selve logningsforpligtelsen.

Det foreslås, at i det omfang, der måtte blive fastsat regler om et fælles op-

bevaringsformat, og dette adskiller sig fra det af teleudbyderen anvendte, vil

det påhvile udbyderen at foretage konvertering af den relevante data, herun-

der sikring af den fornødne dataintegritet og -kvalitet. Det følger af telelo-

vens § 10, stk. 1, nr. 1, at det påhviler udbyderne uden udgift for staten at

sikre, at deres tekniske systemer og tekniske udstyr er indrettet således, at

politiet kan få adgang til oplysninger om bl.a. teletrafik. Det foreslås, at

denne ordning videreføres. Udbyderne vil således være forpligtede til at ind-

rette deres tekniske systemer og tekniske udstyr således, at de har kapacite-

ten til at understøtte de krav, som forslagene medfører.

Side 27/78

4. Logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.

4.1. Gældende ret

Der henvises til beskrivelsen ovenfor under pkt. 3.1 vedrørende retsplejelo-

vens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at den gæl-

dende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk. 4, for teleudbydere til at

registrere både tele- og internetkommunikation til brug for efterforskning

og retsforfølgning af alle typer strafbare forhold ikke differentierer efter ka-

rakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke særlige regler

for logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.

4.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen

De centrale dele af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature

du Net-sagen er gennemgået under afsnit 2.

For så vidt angår målrettet logning er de relevante dele af dommen præmis

140-151. Det fremgår heraf navnlig,



at der kan vedtages lovgivning, der som en forebyggende foranstalt-

ning muliggør en målrettet logning af trafik- og lokaliseringsdata

med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, samt med henblik på

beskyttelse af den nationale sikkerhed,

at dette forudsætter, at en sådan logning begrænses til det strengt

nødvendige for så vidt angår kategorierne af data, der skal logges,

de omhandlede kommunikationsmidler, de berørte personer og den

fastsatte varighed af logningen,

at logningsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af objektive for-

hold, som gør det muligt at fokusere målrettet på de personer, hvis

trafik- og lokaliseringsdata kan afsløre en forbindelse, i det mindste

indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov kri-

minalitet på den ene eller den anden måde eller forhindre en alvorlig

fare for den offentlige sikkerhed eller endog en risiko for den natio-

nale sikkerhed (personbestemt målrettet logning),

at logningsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af et geografisk

kriterium, når der på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende

forhold findes, at der i et eller flere geografiske områder er en for-

højet risiko for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller begået, samt

at disse områder navnlig kan være steder, der er kendetegnet ved et



Side 28/78

højt antal tilfælde af grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad

kan begås grov kriminalitet, såsom steder eller infrastrukturer, der

regelmæssigt besøges af et meget stort antal personer, eller strategi-

ske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejafgiftsområder (geo-

grafisk målrettet logning), og



at varigheden af sådanne foranstaltninger ikke må overstige, hvad

der er strengt nødvendigt i forhold til det forfulgte formål og de om-

stændigheder, der begrunder dem, dog med forbehold af muligheden

for at forlænge foranstaltningen som følge af, at det fortsat er nød-

vendigt at foretage en sådan lagring.

For så vidt angår logning af IP-adresser er de relevante dele af dommen

præmis 152-156. Det fremgår heraf navnlig,



at der kan fastsættes lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fore-

skriver generel og udifferentieret logning af de IP-adresser, der er

tildelt kilden til en forbindelse, såfremt det kan begrundes af hensyn

til bekæmpelsen af grov kriminalitet og forebyggelsen af alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed, i lighed med beskyttelsen af

den nationale sikkerhed,

at logningsperioden ikke må overstige, hvad der er strengt nødven-

digt for at nå det forfulgte formål, og

at en sådan foranstaltning skal indeholde strenge betingelser og ga-

rantier for så vidt angår brugen af disse data, bl.a. ved hjælp af spo-

ring, med hensyn til de kommunikationer og de aktiviteter, som de

berørte personer foretager online.



4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet har overvejet, hvordan en ordning med logning med hen-

blik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler

mod den offentlige sikkerhed, samt beskyttelse af den nationale sikkerhed,

kan

indrettes. Når der i det følgende henvises til grov kriminalitet ”mv.”,

dækker dette udtryk foruden grov kriminalitet også over alvorlige trusler

mod den offentlige sikkerhed, samt beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Det er i den forbindelse af central betydning, hvordan grov kriminalitet mv.

defineres. Der henvises til pkt. 7.3.1 nedenfor.

Som det fremgår ovenfor, kan fastsættelse af en forpligtelse til logning med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv. ske ved en målrettet logning

Side 29/78

(pkt. 4.3.1 og 4.3.2 nedenfor) og en generel og udifferentieret logning af IP-

adresser (pkt. 4.3.3 nedenfor).

4.3.1. Personbestemt målrettet logning

Justitsministeriet har overvejet, hvordan en logningsforpligtelse fremadret-

tet kan målrettes bestemte persongrupper med henblik på bekæmpelse af

grov kriminalitet mv.

Efter Justitsministeriets opfattelse har EU-Domstolen fastsat en forholdsvis

lav tærskel

–

jf. anvendelsen af begrebet

”kan afsløre en forbindelse”

–

for

kravet til, hvor underbygget grundlaget skal være for beslutningen om, at en

given person skal være omfattet af et pålæg om personbestemt målrettet log-

ning.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at personer kan være

omfattet af et pålæg om personbestemt målrettet logning, når myndighe-

derne finder, at visse objektive forhold tilsiger, at trafik- og lokaliserings-

data

om den pågældende

–

direkte eller indirekte

–

på et senere tidspunkt

kan

tjene til at afsløre en forbindelse til grov kriminalitet mv. Justitsmini-

steriet tillægger det i den forbindelse vægt, at et sådant pålæg alene indebæ-

rer, at de pågældende oplysninger opbevares af de berørte teleudbydere i en

nærmere fastsat og tidsbegrænset periode. Udlevering af oplysningerne til

retshåndhævende myndigheder til brug for efterforskningen mv. af en kon-

kret straffesag vil alene kunne ske, når en domstol konkret vurderer, at rets-

plejelovens krav er opfyldt, jf. beskrivelsen nedenfor under afsnit 7.

Det foreslås på den baggrund, at en afgrænsning af personkredsen omfattet

af et pålæg om personel målrettet logning af hensyn til bekæmpelsen af grov

kriminalitet mv. kan indeholde følgende kategorier af personer:

I La Quadrature du Net-dommen behandles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang til

”lokaliseringsdata”. Begrebet i dommen

skal forstås i overensstemmelse med definitionen

i artikel 2 i e-databeskyttelsesdirektivet,

hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som data, som

behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektronisk kommunikationstje-

neste og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en of-

fentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. Begrebet anvendes på

samme måde her. I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker

denne definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”lokaliserings-

data” i øvrigt

anvendes i en dansk kontekst, dækker det imidlertid i almindelighed over det

tidligere

anvendte begreb ”signaleringsdata”.

Side 30/78



Personer der inden for en nærmere bestemt årrække er dømt for grov

kriminalitet mv., idet personer, der er dømt for sådan kriminalitet

bl.a. må antages at have en forhøjet tendens til at pleje omgang og

relationer med personer tilknyttet miljøer, hvor der begås sådan kri-

minalitet.

Personer der tidligere har været genstand for indgreb efter retspleje-

lovens kapitel 71 med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet

mv., idet der for at foretage sådanne indgreb stilles særlige krav til

navnlig mistankegrundlaget. Således vil det ved en retskendelse

være konstateret, at der er grundlag for en mistanke, hvilket efter

Justitsministeriets opfattelse kan betegnes som objektive forhold,

der kan begrunde, at en person omfattes at et pålæg om personbe-

stemt målrettet logning.

Personer der tidligere har været i kontakt med personer, som har væ-

ret aflyttet med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv., idet

der i givet fald er en indirekte tilknytning til grov kriminalitet mv.,

der kan bidrage til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller

den anden måde, ligesom der må antages at være en vis forhøjet ten-

dens til, at personer, der for nylig har haft kontakt til en aflyttet per-

son, selv er involveret i grov kriminalitet mv., hvilket ofte er tilfæl-

det i efterforskning af alvorlig organiseret kriminalitet, herunder

menneskesmugling, handel med euforiserende stoffer samt rocker-

og bandekriminalitet.

Personer som retshåndhævende myndigheder har en konkret for-

modning om har forbindelse til grov kriminalitet mv., uden at der

har været tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte indgreb i medde-

lelseshemmeligheden eller domfælde pågældende. Dette kan f.eks.

være personer, som Politiets Efterretningstjeneste behandler oplys-

ninger om, mistænkte inden for områder, der er undergivet systema-

tisk, politimæssig monitering, eksempelvis rocker- og bandemiljøer,

personer, der indgår i militant islamistiske grupper, randpersoner fra

rocker-/bandemiljøet, personer med kontakt til menneskesmuglere

eller andre organiserede kriminelle, herunder nære relationer, som

f.eks. ægtefæller eller samlevere til personer, der er genstand for

målrettet personel logning eller en konkret efterforskning af grov

kriminalitet mv. En sådan kategori indebærer et lavere krav til mis-

tanken mod den enkelte end det, der f.eks. skal opfyldes for at retten

kan tillade politiet at foretage aflytning efter retsplejelovens § 780,

stk. 1, nr. 1, som er et mere vidtgående indgreb.



Side 31/78

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en hjemmel til, at politiet kan

pålægge teleudbydere mv. personbestemt målrettet logning.

Efterforskningen af sager om grov kriminalitet, der ofte kan have en inter-

national dimension, vil ofte strække sig over længere perioder, ligesom

grove kriminelle handlinger eller forberedelseshandlinger dertil ofte også

vil strække sig over længere perioder. Det opleves endvidere, at når større

sager om grov kriminalitet efterforskes over længere tid, vil efterforsknin-

gen mange gange kaste lys over ældre forhold, hvor det viser sig, at der er

brug for oplysninger længere tilbage i tid. Der henvises endvidere til oven

for under afsnit 3.3.2 vedrørende alvorlige trusler mod den nationale sikker-

hed.

Det foreslås på den baggrund, at oplysninger, der logges på baggrund af en

personbestemt eller geografisk afgrænset logning, skal opbevares i op til 1

år. Det foreslås endvidere, at tidsrummet for pålægget om registrering og

opbevaring af oplysninger skal være så kort som muligt og højst kan fast-

sættes for 1 år ad gangen. Den tidsmæssige udstrækning kan derfor fastsæt-

tes til mindre end 1 år, såfremt det skønnes nødvendigt, så logningen be-

grænses til det strengt nødvendige.

Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-

lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,

dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.

Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere

angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-

ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og

–

for så vidt angår

mobiltelefoni

–

den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,

mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt

i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-

kaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-

ringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer

sin position til netværket.

Det foreslås endvidere, at det skal gælde visse nærmere angivne oplysninger

om en brugers adgang til internettet, som bl.a. tidspunktet for kommunika-

tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte brugeridentitet

Side 32/78

(IP-adresse, som er nærmere behandlet i pkt. 4.3.3.) på det pågældende tids-

punkt (med udgangspunkt i den gældende § 5 i logningsbekendtgørelsen).

Endelig foreslås det, at logningen gælder registrering af en række nærmere

angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefo-

nitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-

mailadresser (med udgangspunkt i den gældende § 6 i logningsbekendtgø-

relsen).

Det vil skulle overvejes nærmere, hvorvidt det fortsat er relevant, at lade alle

de kommunikationsformer, der i dag er oplistet i logningsbekendtgørelsens

§§ 4

–

6, være omfattet af logningsforpligtelsen, ligesom det vil skulle over-

vejes, om nyere kommunikationsformer i stedet bør omfattes, herunder

hvilke oplysninger om sådanne kommunikationsformer der i givet fald skal

være omfattet af logningen.

Der foreslås endvidere, at der fastsættes nærmere regler om, hvordan det

afgøres hvilke telefoner eller kommunikationsenheder, der konkret vil være

omfattet af den personbestemte målrettede logning. Dette kan f.eks. inde-

bære, at teleudbydere modtager CPR-numre på de personer, som er genstand

for målrettet logning, hvorefter det vil påhvile udbyderne at foretage logning

af de abonnementer og enheder, der er tilknyttet den pågældende person. En

sådan indretning vil således imødegå, at målpersoner skifter telefoner eller

abonnementer.

4.3.2. Geografisk målrettet logning

Justitsministeriet har endvidere overvejet, hvordan logningsforpligtelsen

fremadrettet kan målrettes et eller flere geografiske områder med henblik på

bekæmpelse af grov kriminalitet mv.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at teleudbydere mv. vil kunne pålægges

at etablere geografisk målrettet logning ud fra myndighedernes vurdering af

–

på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold

–

en forhøjet

risiko for, at der planlægges eller begås alvorlig kriminalitet i et givent om-

råde.

Det vil for det første være muligt at pålægge etablering af målrettet logning

på steder, der er kendetegnet ved et højt antal tilfælde af grov kriminalitet

mv., f.eks. hvis politiet har konstateret, at der i et givent område

–

f.eks. en

bydel

–

statistisk set oftere begås grov kriminalitet end andre steder. Der kan

Side 33/78

også være tale om, at politiet konstaterer, at der ligger ”rockerborge” eller

hashklubber mv. i det pågældende område, eller at der aktuelt verserer en

rocker/bande konflikt i området. Politiets vurdering af om et område bør

omfattes af målrettet logning vil bl.a. kunne baseres på efterretninger og op-

lysninger fra politiets registre og sagsbehandlingssystemer (eksempelvis

POLSAS), der indikerer en varig eller tiltagende tendens til, at grov krimi-

nalitet planlægges eller fuldbyrdes i området.

For det andet vil det være muligt, at pålægge etablering af målrettet logning

på steder, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet mv., såsom

steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt besøges af et meget stort antal

personer. Herudover kan der i et område også vurderes at være en forhøjet

risiko for grov kriminalitet mv. i forbindelse med konkrete begivenheder

–

f.eks. sportsarrangementer, konferencer eller statsbesøg.

Endelig, og for det tredje, vil det være muligt, at pålægge etablering af mål-

rettet logning på strategiske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejaf-

giftsområder.

Det vil kunne variere over tid hvor i landet, der er en forhøjet risiko for, at

der planlægges eller begås grov kriminalitet mv. Logningen vil således

skulle tilpasses løbende ud fra en vurdering af de aktuelle forhold.

Myndighederne

–

i praksis Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste

–

vil i den forbindelse have pligt til at dokumentere og underbygge grundlaget

for den vurdering, der danner baggrund for at pålægge geografisk målrettet

logning i et givet område, samt eventuelle efterfølgende revurderinger om,

at logning skal opretholdes, således at behovet kan underbygges ved en

eventuel efterfølgende domstolsprøvelse. Det bemærkes i den forbindelse,

at der i visse områder vil kunne være behov for løbende forlængelser.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til, at politiet for op

til 1 år kan pålægge teleudbydere mv. målrettet logning for et nærmere af-

grænset geografisk område, hvis der på baggrund af objektive og ikke-dis-

kriminerende forhold er grund til at antage, at der er en forhøjet risiko for,

at grov kriminalitet mv. bliver planlagt eller begået i området.

Efterforskningen af sager om grov kriminalitet, der ofte kan have en inter-

national dimension, vil ofte strække sig over længere perioder, ligesom

grove kriminelle handlinger eller forberedelseshandlinger dertil ofte også

Side 34/78

vil strække sig over længere perioder. Det opleves endvidere, at når større

sager om grov kriminalitet efterforskes over længere tid, vil efterforsknin-

gen mange gange kaste lys over ældre forhold, hvor det viser sig, at der er

brug for oplysninger længere tilbage i tid. Der henvises endvidere til oven

for under afsnit 3.3.2 vedrørende alvorlige trusler mod den nationale sikker-

hed.

Det foreslås på den baggrund, at oplysninger, der logges på baggrund af en

personbestemt eller geografisk afgrænset logning skal opbevares i op til 1

år. Det foreslås endvidere, at tidsrummet for pålægget om registrering og

opbevaring af oplysninger skal være så kort som muligt og kan højst fast-

sættes for 1 år ad gangen.

Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-

lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,

dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.

Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere

angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-

ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og

–

for så vidt angår

mobiltelefoni

–

den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,

mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt

i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-

kaliseringsdata hidrørende

fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-