Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2363948_0001.png
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - Bilag 396
Offentligt
Dato:
23. marts 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah
Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2020-187-0036
Dok.:
1899781
Skitse for revision af logningsreglerne mv.
1. Indledning................................................................................................ 3
2. EU-Domstolens praksis vedrørende medlemsstaters logningsregler ...... 4
2.1. Dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12
(Digital Rights-sagen) ............................................................................. 4
2.2. Dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15
(Tele2-sagen) ........................................................................................... 6
2.3. Dom af 2. oktober 2018 i sag C-207/16 (Ministerio Fiscal-sagen) 10
2.4. Dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18,
La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux
francophones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-sagen) ... 11
2.5. Dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen) ...................... 14
3. Logning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed .......... 16
3.1. Gældende ret .................................................................................. 16
3.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
.................................................... 16
3.1.2. Logningsbekendtgørelsen
........................................................ 17
3.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 19
3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 20
3.3.1. Alvorlig trussel mod national sikkerhed, der er reel og aktuel
eller forudsigelig
............................................................................... 20
3.3.2. Tidsmæssig udstrækning
......................................................... 25
3.3.3. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.
.................................. 26
3.3.4. Forpligtelser for teleudbyderne mv.
........................................ 27
4. Logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv. ............ 28
4.1. Gældende ret .................................................................................. 28
4.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 28
4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 29
4.3.1. Personbestemt målrettet logning
............................................. 30
4.3.2. Geografisk målrettet logning
.................................................. 33
4.3.3. Generel og udifferentieret logning af IP-adresser
.................. 36
4.3.4. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.
.................................. 38
4.3.5. Forpligtelser for teleudbyderne mv.
........................................ 39
Side 1/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
5. Hastesikring med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og
beskyttelsen af den nationale sikkerhed .................................................... 41
5.1. Gældende ret .................................................................................. 41
5.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen ......................... 43
5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 44
6. Udlevering af basale oplysninger, krav om registrering af taletidskort og
logning af oplysninger om civil identitet .................................................. 49
6.1. Gældende ret .................................................................................. 49
6.1.1. Teleloven
................................................................................. 49
6.1.2. Logningsbekendtgørelsen
........................................................ 50
6.2. Relevante dele af EU-Domstolens praksis ..................................... 50
6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 51
6.3.1. Behov for ændring af telelovens § 13 og overførsel af
bestemmelsen til retsplejeloven
......................................................... 51
6.3.2. Behov for registrering af identitetsoplysninger på taletidskort
........................................................................................................... 54
7. Adgang til loggede oplysninger ............................................................ 56
7.1. Gældende ret .................................................................................. 56
7.1.1. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til loggede
trafikdata
........................................................................................... 56
7.1.2. Særligt om retsplejelovens regler om udvidet teleoplysning
... 61
7.1.3. Retsplejelovens regler om adgang til historiske
masteoplysninger
............................................................................... 62
7.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen og H.K.-dommen
............................................................................................................... 64
7.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 67
7.3.1. Generelle overvejelser i forhold til dommens rækkevidde i
forhold til adgang til loggede oplysninger
........................................ 67
7.3.2. Retsplejelovens regler om adgang til loggede trafikdata
........ 70
7.3.3. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til historiske
masteoplysninger
............................................................................... 71
7.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen .................................... 72
8. Perioden indtil et nyt regelsæt træder i kraft ......................................... 74
9. Sammenfatning...................................................................................... 76
Side 2/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0003.png
1. Indledning
Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at politiet og Politiets
Efterretningstjeneste har de efterforskningsredskaber, der skal til for at
kunne bekæmpe kriminalitet og sikre borgernes tryghed, og for at anklage-
myndigheden kan strafforfølge tiltalte ved domstolene.
Det har i årevis været centralt for politiets efterforskning at kunne indhente
loggede oplysninger om teletrafik. I større straffesager om alvorlig krimina-
litet indgår dette redskab ofte i politiets efterforskning. Det gælder bl.a. i
sager om bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme, hvor
politiet bl.a. kan bruge loggede oplysninger til at se, hvor en potentiel ger-
ningsmand har befundet sig på et givent tidspunkt eller som baggrund for at
indhente yderligere kendelser eller indlede internationalt samarbejde.
EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i de forenede sager C-
511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des
barreaux francophones et germanophone m.fl. Dommen medfører, at der er
behov for at ændre i de gældende danske regler om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning
1
). Samtidig skal det vurderes, i
hvilket omfang dommen giver anledning til at ændre reglerne om adgang til
loggede oplysninger i retsplejelovens bestemmelser om edition og indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Den teknologiske udvikling gør det endvidere nødvendigt at opdatere poli-
tiets efterforskningsredskaber, så reglerne i større omfang tager højde for, at
brugernes kommunikation i stigende grad går fra traditionel telebaseret
kommunikation (som er omfattet af den nuværende logningsforpligtelse) til
internetbaseret kommunikation (som i det væsentligste ikke er omfattet af
den nuværende logningsforpligtelse).
I lyset af at politiets anvendelsesmuligheder for loggede teleoplysninger i
fremtiden bliver meget begrænset, er der behov for, at de få tilbageværende
redskaber bliver så effektive som muligt. Med henblik på at sikre en effektiv
og egnet ordning for den foreslåede logningsforpligtelse, har Justitsministe-
riet således fundet det nødvendigt at tage adgangen til at anvende uregistre-
rede taletidskort op til nærmere overvejelse. Dette er begrundet i hensynet
til at minimere den væsentlige omgåelsesrisiko, som brugen af uregistrerede
1
Ordene ”logning” og ”lagring” anvendes som synonymer i skitsen.
Side 3/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
taletidskort udgør, og som allerede i dag udnyttes af organiserede kriminelle
mv.
I det følgende præsenteres Justitsministeriets foreløbige og overordnede
overvejelser vedrørende den kommende revision af logningsreglerne mv.
Skitsen er tænkt som et oplæg til de videre drøftelser med Folketinget, inte-
ressenter og telebranchen med henblik på, at regeringen til oktober 2021 vil
fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne mv.
Indledningsvist redegøres der for EU-Domstolens praksis vedrørende med-
lemsstaternes logningsregler (afsnit 2). Herefter præsenteres Justitsministe-
riets overvejelser vedrørende logning med henblik på beskyttelse af den na-
tionale sikkerhed (afsnit 3), logning med henblik på bekæmpelse af grov
kriminalitet mv. (afsnit 4), hastesikring med henblik på bekæmpelse af grov
kriminalitet og beskyttelsen af den nationale sikkerhed (afsnit 5), udlevering
af basale oplysninger, krav om registrering af taletidskort og logning af op-
lysninger om civil identitet (afsnit 6) samt adgang til loggede oplysninger
(afsnit 7). I afsnit 8 redegøres der for Justitsministeriets umiddelbare over-
vejelser for perioden, indtil et nyt regelsæt træder i kraft, og endelig sam-
menfattes overvejelserne under afsnit 9.
2. EU-Domstolens praksis vedrørende medlemsstaters logningsregler
EU-Domstolen har afsagt flere domme, der angår medlemsstaternes log-
ningsregler mv. I det følgende redegøres der for Digital Rights-sagen (dom
af 8. april 2014), Tele2-sagen (dom af 21. december 2016), Ministerio
Fiscal-sagen (dom af 2. oktober 2018), La Quadrature du Net-sagen (dom
af 6. oktober 2020) og H.K.-sagen (dom af 2. marts 2021).
2.1. Dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12 (Di-
gital Rights-sagen)
Ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital
Rights, erklærede EU-Domstolen direktiv 2006/24/EF (logningsdirektivet)
for ugyldigt.
I dommen udtaler Domstolen, at logningsdirektivet ikke fastsætter et objek-
tivt kriterium, der gør det muligt at afgrænse myndighedernes adgang til
lagrede data og den efterfølgende anvendelse af disse med henblik på fore-
Side 4/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
byggelse, afsløring eller strafferetlig retsforfølgning vedrørende kriminali-
tet, der kan anses for tilstrækkeligt grov til at begrunde et sådant indgreb
henset til rækkevidden og alvoren af indgrebet i rettighederne, der er beskyt-
tet i artikel 7 om respekt for privatliv og artikel 8 om beskyttelse af person-
oplysninger i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (herefter
Chartret). I direktivets artikel 1, stk.
1, er der i stedet alene henvist til ”grov
kriminalitet” som defineret i national ret.
Domstolen udtaler videre, at logningsdirektivet ikke indeholder materielle
og processuelle betingelser for myndighedernes adgang til dataene og den
efterfølgende anvendelse heraf. Direktivet foreskriver således ikke udtryk-
keligt, at denne adgang og efterfølgende anvendelse skal være strengt be-
grænset til forebyggelse og afsløring af præcist afgrænsede strafbare hand-
linger eller strafferetlig retsforfølgning heraf.
Domstolen bemærker herefter, at logningsdirektivet ikke fastsætter noget
objektivt kriterium, der gør det muligt at begrænse antallet af personer, der
er bemyndigede til at få adgang til og efterfølgende anvende lagrede data til
det strengt nødvendige henset til formålet.
Domstolen udtaler endvidere, at myndighedernes adgang til lagrede data
ikke med direktivet er undergivet en forudgående kontrol, der udøves enten
af en retsinstans eller af en uafhængig administrativ enhed.
Endelig fastslår dommen, at logningsdirektivet ikke fastsætter tilstrækkelige
garantier, der gør det muligt at sikre en effektiv beskyttelse mod risikoen for
misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og benyttelse af disse data, idet
direktivet ikke indeholder regler, som er specifikke og tilpasset den meget
store mængde data, til disse datas følsomme karakter samt til risikoen for
ulovlig adgang til dataene. Der er således ikke med direktivet fastsat en klar
og streng regulering af beskyttelsen og sikkerheden af dataene med henblik
på at sikre deres integritet og fortrolighed, navnlig giver direktivet ikke en
irreversibel destruktion af dataene ved udløbet af lagringsperioden, og der
er ikke fastsat krav om, at dataene skal lagres inden for EU’s område. I den
forbindelse fastslår EU-Domstolen, at det heller ikke kan antages, at det
fuldt ud er sikret, at overholdelse af kravene om beskyttelse og sikkerhed
kontrolleres af en uafhængig myndighed.
Side 5/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2.2. Dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15
(Tele2-sagen)
EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og
C-698/15, Tele2, har sit afsæt i dels de svenske logningsregler, dels de bri-
tiske regler for myndigheders adgang til kommunikationsdata, og omhand-
ler fortolkningen af direktiv 2002/58 (herefter e-databeskyttelsesdirektivet)
sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 (om respekt for privat- og
familieliv, beskyttelse af personoplysninger og ytrings- og informationsfri-
hed).
E-databeskyttelsesdirektivet indeholder regler om behandling af personop-
lysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunika-
tionssektor. Det fremgår af e-databeskyttelsesdirektivet artikel 15, stk. 1, at
det er muligt for medlemsstaterne under iagttagelse af de i direktivet fast-
satte betingelser
at vedtage ”retsforskrifter med henblik på at indskrænke
rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der omhandles i [direktivets]
artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9”. Dette omfatter
bl.a. retsforskrifter, der pålægger udbyderne af elektroniske kommunikati-
onstjenester at lagre trafik- og lokaliseringsdata.
I dommen udtaler EU-Domstolen sig om
logningsforpligtelsen for teleud-
byderne.
Den anfører indledningsvist, at en national lovgivning, der fore-
skriver en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafik- og lokalise-
ringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere, er et me-
get vidtrækkende og særligt alvorligt indgreb i de grundlæggende rettighe-
der som fastslået i Chartrets artikel 7 og 8. Domstolen bemærker hertil, at
lagringen af trafik- og lokaliseringsdata kan have en indvirkning på brugen
af de elektroniske kommunikationsmidler, og følgelig på brugernes udø-
velse af deres ytringsfrihed, som er sikret ved Chartrets artikel 11.
Domstolen udtaler herefter, at henset til alvoren af indgrebet i de grundlæg-
gende rettigheder er det alene bekæmpelse af grov kriminalitet, som kan
begrunde en sådan foranstaltning. Desuden bemærker Domstolen, at selv
om effektiviteten af bekæmpelsen af grov kriminalitet, og navnlig organise-
ret kriminalitet og terrorisme, i vidt omfang kan være afhængig af anven-
delse af moderne efterforskningsteknikker, kan et sådant mål af almen inte-
resse, hvor grundlæggende det end er, ikke i sig selv begrunde, at en national
lovgivning, der foreskriver en generel og udifferentieret lagring af samtlige
trafik- og lokaliseringsdata, anses for nødvendig.
Side 6/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
En national lovgivning, der forskriver en generel og udifferentieret lagring
af samtlige trafik- og lokaliseringsdata bevirker, at lagringen af trafik- og
lokaliseringsdata er hovedreglen, hvorimod e-databeskyttelsesdirektivet op-
stiller et krav om, at denne lagring af data skal være undtagelsen.
Domstolen udtaler herefter, at en lovgivning, der omfatter alle abonnenter
og registrerede brugere generelt, og som er rettet mod alle elektroniske kom-
munikationsmidler og samtlige trafikdata, ikke foreskriver nogen form for
differentiering, begrænsning eller undtagelse under hensyn til det forfulgte
mål. Den omfatter generelt alle personer, der gør brug af elektroniske kom-
munikationstjenester, uden at disse personer
end ikke indirekte
befinder
sig i en situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.
Den finder dermed anvendelse selv på personer, for hvis vedkommende der
ikke findes noget som helst indicium for, at deres adfærd kan have
selv en
indirekte eller fjern
forbindelse til grove straffelovsovertrædelser. Endvi-
dere indeholder den ikke nogen undtagelsesbestemmelse, således at den til-
med finder anvendelse på personer, hvis kommunikation i henhold til nati-
onale retsregler er omfattet af tavshedspligt.
Domstolen udtaler videre, at det for en sådan lovgivning gælder, at den ikke
kræver nogen sammenhæng mellem de data, som foreskrives lagret, og en
trussel mod den offentlige sikkerhed. Den er navnlig ikke begrænset til en
lagring, som er rettet mod data vedrørende et tidsrum og/eller et geografisk
område og/eller en personkreds, der på den ene eller anden måde vil kunne
være indblandet i alvorlige lovovertrædelser, eller mod personer, der af an-
dre grunde gennem lagring af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse
af kriminalitet.
Domstolen konkluderer herefter, at en sådan lovgivning overskrider det
strengt nødvendige og ikke i et demokratisk samfund kan anses for at være
begrundet, således som det er påkrævet i henhold til EU-retten.
Domstolen fastslår herefter, at artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirekti-
vet sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1,
derimod ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der
som en forebyggende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafik-
og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Dette
forudsat, at lagringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for
Side 7/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
så vidt angår kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommu-
nikationsmidler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen.
En sådan national lovgivning skal
for det første
fastsætte klare og præcise
regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af en sådan foranstaltning
om lagring af data, og som opstiller en række mindstekrav, så de personer,
hvis data er blevet lagret, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det mu-
ligt effektivt at beskytte deres personlige oplysninger mod risikoen for mis-
brug. Lovgivningen skal navnlig angive, under hvilke omstændigheder og
på hvilke betingelser der i forebyggende øjemed kan vedtages en foranstalt-
ning om lagring af data, hvorved det sikres, at en sådan foranstaltning be-
grænses til det strengt nødvendige.
Hvad
for det andet
angår de materielle betingelser som en sådan national
lovgivning skal opfylde, bemærker Domstolen, at lagringen af trafik- og lo-
kaliseringsdata altid skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et for-
hold mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal så-
danne betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse
omfanget af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds.
Hvad angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning med hensyn til per-
sonkredsen og de potentielt omfattede situationer, skal den nationale lov-
givning være baseret på objektive forhold. Disse skal gøre det muligt at fo-
kusere målrettet på en personkreds, hvis data kan afsløre en forbindelse, i
det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov
kriminalitet på den ene eller den anden måde eller forhindre en alvorlig fare
for den offentlige sikkerhed. En sådan afgrænsning kan sikres gennem et
geografisk kriterium, når de kompetente nationale myndigheder på grundlag
af objektive forhold finder, at der i et eller flere geografiske områder er en
forhøjet risiko for, at sådan kriminalitet bliver planlagt eller begået.
I dommen udtaler EU-Domstolen sig derudover om de nærmere betingelser
for myndighedernes
adgang
til de lagrede trafik- og lokaliseringsdata. Dom-
stolen udtaler, at for at sikre at myndighedernes adgang til lagrede data be-
grænses til det strengt nødvendige, skal betingelserne for, hvornår udby-
derne af elektroniske kommunikationstjenester skal give en sådan adgang
til myndighederne, fastsættes i national ret. Den nationale lovgivning kan
ikke begrænse sig til at opstille et krav om, at adgangen opfylder et af må-
lene i artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet, men skal også fast-
Side 8/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
sætte de materielle og processuelle betingelser, der skal gælde for myndig-
hedernes adgang til de lagrede data. Dette gælder også, når der er tale om,
at formålet er bekæmpelse af grov kriminalitet.
Domstolen fastslår i den forbindelse i dommens præmis 119:
”119. For så vidt som en generel adgang til samtlige lagrede data –
uafhængigt af, om der foreligger nogen forbindelse, selv indirekte, til
det forfulgte mål
ikke kan anses for at være begrænset til det strengt
nødvendige, skal den pågældende nationale lovgivning således være
baseret på objektive kriterier med henblik på fastlæggelsen af de om-
stændigheder og betingelser, hvorunder de kompetente nationale
myndigheder skal gives adgang til abonnenters eller registrerede bru-
geres data.”
Domstolen bemærker videre, at der i forbindelse med målet om bekæmpelse
af kriminalitet i princippet kun gives adgang til data vedrørende personer,
der er mistænkt for at planlægge, ville begå eller have begået en alvorlig
lovovertrædelse eller på en eller anden måde være involveret i en sådan. I
særlige situationer, såsom de situationer, hvor vitale interesser for den nati-
onale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed er truet af terror-
virksomhed, kan der imidlertid også gives adgang til andre personers data,
når der foreligger objektive forhold, som gør det muligt at antage, at disse
data i en konkret sag kan bidrage effektivt til bekæmpelsen af en sådan virk-
somhed.
Domstolen bemærker herefter, at det er afgørende, at de nationale myndig-
heders adgang til lagrede data i princippet er undergivet en forudgående
kontrol, der foretages enten af en domstol eller af en uafhængig administra-
tiv enhed. Dette gælder dog ikke i behørigt begrundede hastende tilfælde.
Domstolen eller enhedens afgørelse skal træffes på grundlag af en begrundet
anmodning, som navnlig fremsættes af myndighederne inden for rammerne
af procedurer med henblik på forebyggelse, afsløring eller strafferetlig for-
følgning.
Endelig udtaler Domstolen, at myndighederne, som har fået adgang til de
lagrede data, så snart det ikke kan skade efterforskningen, skal underrette de
berørte personer inden for rammerne af de gældende nationale procedurer.
Det skyldes, at underretningen er nødvendig for at gøre det muligt for de
berørte personer at bruge den adgang til retsmidler, som er fastsat i artikel
15, stk. 2, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med artikel 22 i di-
Side 9/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
rektiv 95/46 (dagældende persondatadirektiv, i dag erstattet af databeskyt-
telsesforordningen, forordning 2016/679), hvis deres rettigheder er blevet
tilsidesat.
2.3. Dom af 2. oktober 2018 i sag C-207/16 (Ministerio Fiscal-sagen)
Dommen af 2. oktober 2018 i sag C-207/16, Ministerio Fiscal, vedrørte li-
geledes fortolkningen af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1,
sammenholdt med Chartrets artikel 7 og 8. Sagen angik en situation, hvor
den spanske anklagemyndighed havde fået afslag på at få adgang til de te-
lefonnumre og SIM-kort, der var blevet aktiveret på en stjålen mobiltelefons
identitetskode (et såkaldt IMEI-nummer), samt de tilknyttede personoplys-
ninger, såsom navn og adresse. Spørgsmålet for Domstolen var, hvorvidt og
i hvilket omfang det formål, som anmodningen forfulgte, var tilstrækkelig
alvorligt til at begrunde offentlige myndigheders adgang til sådanne data
(data med henblik på at identificere indehavere af SIM-kort, der er blevet
aktiveret med en stjålet mobiltelefon, såsom efternavn, fornavn og eventuelt
adresse).
Domstolen udtaler i den forbindelse, at det formål, der forfølges med en
lovgivning, der regulerer en adgang til loggede oplysninger, skal stå i for-
hold til alvoren af det indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder,
som denne adgang indebærer. I overensstemmelse med proportionalitets-
princippet er et alvorligt indgreb således kun begrundet med henblik på fo-
rebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet.
Når indgrebet ikke er alvorligt, kan det derimod begrundes med henblik på
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser generelt.
Domstolen bemærker i den forbindelse, at den adgang til data, der var om-
fattet af sagen, kun gjorde det muligt i en bestemt periode at sammenkæde
det eller de SIM-kort, der var blevet aktiveret med den stjålne mobiltelefon,
med indehaverne af disse SIM-korts identitet. Uden sammenholdning af
data vedrørende den kommunikation, der var foretaget med de nævnte SIM-
kort, med lokaliseringsdata, gjorde disse data det hverken muligt at kende
datoen, tidspunktet, varigheden og modtagerne af den kommunikation, der
var foretaget med det eller de omhandlede SIM-kort, eller de steder, hvor
denne kommunikation havde fundet sted eller hyppigheden heraf med visse
personer i en bestemt periode. De nævnte data gjorde det dermed ikke mu-
ligt at drage præcise slutninger vedrørende privatlivet for de personer, hvis
Side 10/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
data er omhandlet. Under disse omstændigheder fandt Domstolen, at adgan-
gen til de data alene ikke kan kvalificeres som et ”alvorligt” indgreb i de
grundlæggende rettigheder for de personer, hvis data er omhandlet.
Adgangen til data med henblik på at identificere indehavere af SIM-kort,
der er blevet aktiveret med en stjålet mobiltelefon, såsom efternavn, fornavn
og eventuelt adresse, kan derfor begrundes i formål om forebyggelse, efter-
forskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser generelt,
uden at det er nødvendigt, at disse forbrydelser kvalificeres som ”alvorlige”.
2.4. Dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18,
La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francop-
hones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-sagen)
EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de forenede sager forenede sager
C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des
barreaux francophones et germanophone m.fl., vedrører foreneligheden af
de franske og belgiske logningsregler med e-databeskyttelsesdirektivets ar-
tikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7 om respekt for privat-
livet, artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger og artikel 11 om ytrings-
frihed.
I dommen gentager Domstolen udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-
retten er til hinder for national lovgivning, der pålægger teleudbydere mv.
at foretage en generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliserings-
data med henblik på, at offentlige myndigheder kan få adgang til disse data.
Domstolen anfører dog samtidig under hvilke betingelser, udgangspunktet
kan fraviges, således at medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. at
lagre trafik- og lokaliseringsdata.
Domstolen fastslår således for første gang, under hvilke betingelser med-
lemsstaterne har mulighed for at pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik-
og lokaliseringsdata med henblik på at
beskytte den nationale sikkerhed
(præmis 134-139). I den forbindelse bemærker Domstolen, at artikel 4, stk.
2, i EU-Traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte
medlemsstats eneansvar, samt at formålet om beskyttelse af national sikker-
hed vejer tungere end f.eks. formålet om bekæmpelse af kriminalitet, hvor-
for formålet kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende ret-
tigheder.
Side 11/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan
pålægge teleudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring
af trafik- og lokaliseringsdata for en begrænset tidsperiode, så længe der er
tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at der
er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel
eller forudsigelig. Lagringen må dog kun ske i en afgrænset periode, der skal
begrænses til det strengt nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den al-
vorlige trussel fortsætter, men EU-Domstolen understreger i den forbin-
delse, at lagring af data ikke må have en systematisk karakter. Endelig skal
den generelle og udifferentierede lagring ledsages af mulighed for en efter-
følgende effektiv prøvelse af bl.a., om der foreligger en sådan alvorlig trus-
sel mod den nationale sikkerhed.
Dernæst fastslår Domstolen, at
grov kriminalitet
og
beskyttelse mod alvor-
lige trusler mod den offentlige sikkerhed
ikke kan retfærdiggøre en generel
og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (præmis 140-151).
Men Domstolen udelukker i den forbindelse ikke, at der med henblik på bl.a.
at bekæmpe grov kriminalitet kan pålægges en målrettet lagringsforpligtelse
af trafik- og lokaliseringsdata. Domstolen gentager her, hvad den tidligere
sagde i bl.a. Tele2-dommen, hvorefter medlemsstaterne kan pålægge tele-
udbydere mv. en pligt til at lagre trafik-
og lokaliseringsdata ”vedrørende et
bestemt tidsrum og/eller et bestemt geografisk område og/eller en given per-
sonkreds, der på den ene eller anden måde vil kunne være indblandet i al-
vorlige lovovertrædelser, eller mod personer, der af andre grunde gennem
lagring af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse af grov kriminali-
tet”.
Domstolen bemærker
som noget nyt
at det kan være berettiget at logge
målrettet i områder med høj hyppighed af grov kriminalitet samt steder, hvor
der i særlig grad kan begås grov kriminalitet. Det kan f.eks. være steder eller
infrastrukturer, som regelmæssigt har mange besøgende-. Endelig bemær-
ker Domstolen, at det kan være berettiget at logge målrettet i strategiske
områder, såsom lufthavne, banegårde og vejafgiftsområder.
Den målrettede lagring af disse data må kun lagres, så længe det er strengt
nødvendigt i lyset af formålet og de omstændigheder, der retfærdiggør lag-
gringen. Det vil dog være muligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat
lagring er nødvendig.
Side 12/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Domstolen anfører videre
som noget nyt
at medlemsstaterne kan fast-
sætte national lovgivning, der muliggør
generel og udifferentieret lagring
af IP-adresser
på kilden til kommunikationen (præmis 152-159). Dette må
dog alene ske med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller forhindre
alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige sikkerhed.
Lagring af IP-adresserne må alene ske i en periode, der er begrænset til det
strengt nødvendige, og myndighedernes adgang til IP-adresserne skal være
nøje reguleret i lovgivningen.
Domstolen anfører endvidere i præmis 140, at det kun er indgreb i de grund-
læggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, der ikke er
alvorlige, som kan begrundes i formålet om forebyggelse, efterforskning,
afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger.
For så vidt angår
oplysninger om identiteten
på brugerne af elektroniske
kommunikationsmidler fastslår Domstolen, at medlemsstaterne kan på-
lægge teleudbydere mv. at lagre data vedrørende personers identitet med
henblik på at forhindre eller efterforske alle strafbare handlinger og beskytte
mod trusler mod den offentlige sikkerhed.
Lagring af data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kom-
munikationsmidler, kan principielt ikke kvalificeres som et alvorligt ind-
greb. Det skyldes, at disse data ikke i sig selv gør det muligt at få kendskab
til datoen og tidspunktet for en kommunikation, varigheden og modtagerne
af en kommunikation, de steder, hvorfra en kommunikation har fundet sted,
eller oplysning om, hvor ofte en kommunikation har været foretaget med
visse personer i en bestemt periode. Det indebærer, at disse data bortset fra
de pågældendes kontaktoplysninger, såsom deres adresser, ikke tilvejebrin-
ger nogen form for oplysninger om den foretagne kommunikation og der-
med om disse personers privatliv (præmis 157).
I den forbindelse bemærker Domstolen, at der ikke er noget krav om, at
kriminaliteten eller truslen er alvorlig. Krav om lagring af data om personers
identitet er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.
Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fastsætte national lov-
givning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudbydere
mv.
en hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder
over,
f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som følge
af en retlig forpligtelse (præmis 160-165). De trafik- og lokaliseringsdata,
Side 13/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0014.png
som behandles og lagres af teleudbyderne, skal principielt slettes eller gøres
anonyme efter udløbet af de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstem-
melse med gennemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet. Der kan imid-
lertid opstå situationer, hvori det er nødvendigt at pålægge teleselskaberne
at lagre de nævnte data ud over disse frister for at opklare alvorlige strafbare
handlinger eller angreb mod den nationale sikkerhed.
Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske hurtig lagring af
data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er begået
eller planlagt, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis
oplysninger kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret el-
ler den sociale eller professionelle omgangskreds.
En sådan hurtig lagring kan udelukkende ske for at efterforske eller beskytte
mod grov kriminalitet og handlinger, der kan skade den nationale sikkerhed,
hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af
omstændighederne er en overhængende risiko for, at dette vil ske.
2
2.5. Dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen)
EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18 (H.K.-sagen) vedrører
de estiske regler om adgang til loggede trafik- og lokaliseringsdata i forbin-
delse med en konkret straffesag, hvor en kvinde var blevet idømt en friheds-
straf på to år for bl.a. tyveri. I straffesagen indgik bl.a. trafik- og lokalise-
ringsdata, som anklagemyndigheden havde fået adgang til fra teleudbydere,
idet teleudbyderne var underlagt en lovbestemt forpligtelse til i et år at fo-
retage generel og udifferentieret lagring af sådanne data. Efter de estiske
regler kunne anklagemyndigheden anmode om adgang til oplysningerne for
enhver form for straffelovsovertrædelse. Spørgsmålet var bl.a., om adgan-
gen til disse data var i strid med e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk.
1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, idet
adgangen ikke var begrænset til formålet om at bekæmpe grov kriminalitet.
EU-Domstolen anfører indledningsvist, at EU-retten er til hinder for lovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger, der i forebyggende øjemed foreskriver ge-
nerel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata. I overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet er det kun bekæmpelsen af grov
2
Derudover forholdt Domstolen sig til en særlig fransk regel vedrørende mulighederne for
at få kunne adgang til trafik- og lokaliseringsdata i realtid, jf. dommens pr. 183-189.
Side 14/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
kriminalitet og forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offentlige sikker-
hed, der kan begrunde de indgreb, som lagring af trafik- og lokaliseringsdata
indebærer, uanset om der er tale om generel og udifferentieret lagring eller
målrettet lagring (præmis 33). Derimod kan bekæmpelsen af kriminalitet i
almindelighed godt begrunde mindre alvorlige indgreb, som for eksempel
behandling af data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske
kommunikationsmidler, idet disse data ikke tilvejebringer nogen form for
oplysninger om den foretagne kommunikation og dermed om brugernes pri-
vatliv (præmis 34).
Domstolen fastslår således, at det kun er bekæmpelsen af grov kriminalitet
eller forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan
begrunde offentlige myndigheders adgang til lagrede trafik- eller lokalise-
ringsdata. Andre faktorer vedrørende forholdsmæssigheden af en anmod-
ning om adgang, såsom varigheden af den periode, for hvilken der er anmo-
det om adgang til de nævnte data, og mængden eller arten af de data, der er
tilgængelige i en sådan periode, kan derimod ikke føre til, at formålet om
bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed kan begrunde en sådan adgang
(præmis 39). Domstolen medgiver, at sådanne momenter indgår i vurderin-
gen af, om en adgang i det konkrete tilfælde er begrænset til det strengt nød-
vendige, men det kan altså ikke medføre, at der kan gives adgang til sådanne
oplysninger uden krav om, at adgangen har til formål at bekæmpe grov kri-
minalitet eller forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikker-
hed.
Endelig anfører Domstolen, at der i princippet kun kan gives adgang til data
vedrørende personer, der er mistænkt for at planlægge, ville begå eller have
begået en alvorlig lovovertrædelse eller på en eller anden måde være invol-
veret i en sådan lovovertrædelse. I særlige situationer, såsom de situationer,
hvor vitale interesser for den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offent-
lige sikkerhed er truet af terrorvirksomhed, kan der imidlertid også gives
adgang til andre personers data, når der foreligger objektive forhold, som
gør det muligt at antage, at disse data i en konkret sag kan bidrage effektivt
til bekæmpelsen af en sådan virksomhed (præmis 50). Adgangen til de lag-
rede data skal endvidere være undergivet en kontrol, der sker forudgående
eller i hastende tilfælde hurtigst muligt
og som foretages af enten en
domstol eller en uafhængig administrativ enhed.
Side 15/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
3. Logning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed
3.1. Gældende ret
3.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni
2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov
om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-
nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-
risme, gennemførelse af FN�½s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)
samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke
I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-
letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-
ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren og
klima, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne
til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,
indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere
både tele- og internetkommunikation.
Bestemmelsen blev foreslået med henblik på at styrke politiets efterforsk-
ningsmuligheder, jf. pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side
816. Formålet med bestemmelsen var at sikre tilstedeværelsen af de oplys-
ninger, som politiet kan få adgang til ved blandt andet indgreb i meddelel-
seshemmeligheden i form at teleoplysning og udvidet teleoplysning. Forsla-
get berørte ikke de materielle og formelle betingelser for, at politiet kan fo-
retage indgreb i meddelelseshemmeligheden herunder kravet om retsken-
delse.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get er forudsat, at der alene er tale om registrering og opbevaring af trafik-
data og ikke af selve indholdet af kommunikationen.
Side 16/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal
logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom nedenfor un-
der pkt. 3.1.2.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-
gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition, jf. nærmere herom nedenfor under
pkt. 7.1. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne i hvert enkelt til-
fælde som udgangspunkt kræver, at rettens kendelse opnås forud for udle-
veringen, ligesom teleudbyderen er forpligtet til at udlevere oplysninger i
henhold til rettens kendelse.
Det bemærkes, at den gældende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk.
4, for teleudbydere til at registrere både tele- og internetkommunikation til
brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold ikke differen-
tierer efter karakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke
særlige regler for logning med henblik på beskyttelse af den nationale sik-
kerhed.
3.1.2. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske
kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er
udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen
trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,
hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning
(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-
vet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i
deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Side 17/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i
§ 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændrin-
ger om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Det bety-
der, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikationsnet
eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering og op-
bevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler således
alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a.
en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det
gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler, der på ikke-
kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne par-
ter (lånere, patienter, studerende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og
tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger
og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-
gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-
mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-
og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende
og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-
ning, og
for så vidt angår mobiltelefoni
den eller de celler, som en mo-
biltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt
de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tids-
punktet for kommunikationen, samt oplysninger om anonyme tjenester (ta-
letidskort). Oplysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå,
hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og
hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere
angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Efter logningsbe-
kendtgørelsens § 5, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni
2014, skal en udbyder således bl.a. registrere oplysninger om tidspunktet for
kommunikationens start og afslutning og oplysninger om den tildelte bru-
geridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.
Side 18/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0019.png
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-
mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-
telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende
e-mailadresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-
munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-
nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal
oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-
ningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i
§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-
retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens
§ 9.
Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes
med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.
3.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen
Dommen af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-sagen er gennemgået
under afsnit 2.
For så vidt angår logning med henblik på beskyttelse af den nationale sik-
kerhed er de relevante dele af dommen præmis 134-139. Det fremgår heraf
navnlig,
at der kan fastsættes nationale regler, der foreskriver generel og udif-
ferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata vedrørende alle
brugere i en begrænset periode, når der foreligger tilstrækkeligt kon-
krete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at en medlems-
stat står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,
at dette gælder i situationer, hvor staten har en interesse i at beskytte
statens væsentlige funktioner og grundlæggende samfundsinteresser
og omfatter forebyggelse og bekæmpelse af aktiviteter, der alvorligt
Side 19/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0020.png
kan destabilisere et lands grundlæggende forfatningsmæssige, poli-
tiske, økonomiske eller sociale strukturer og navnlig direkte true
samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom bl.a. terror-
virksomhed,
at truslen mod den nationale sikkerhed skal kunne anses for at være
reel og aktuel eller forudsigelig,
at lagringen tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige,
og at selv om en lagring kan forlænges som følge af, at en trussel
fortsat består, må varigheden af hvert enkelt påbud ikke overstige et
forudseeligt tidsrum,
at en sådan lagring skal være omfattet af begrænsninger og underlagt
strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-
koen for misbrug,
at lagringen således ikke må have en systematisk karakter, og
at en afgørelse, hvorved der pålægges en sådan lagring, skal kunne
gøres til genstand for en effektiv prøvelse ved en domstol eller en
uafhængig administrativ enhed med henblik på at kontrollere, om en
af disse situationer foreligger, samt om de betingelser og garantier,
der skal være fastsat, er overholdt.
3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.1. Alvorlig trussel mod national sikkerhed, der er reel og aktuel eller
forudsigelig
Justitsministeriet har overvejet, hvad der kan udgøre et velunderbygget og
tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der er en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig, således at der er
basis for en generel og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata
3
vedrørende alle brugere i en begrænset periode.
3
I La Quadrature du Net-dommen behandles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang til
”lokaliseringsdata”. Begrebet i dommen
skal forstås i overensstemmelse med definitionen
i artikel 2 i e-databeskyttelsesdirektivet,
hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som data,
som
behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektronisk kommunikationstje-
neste og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en of-
fentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. Begrebet anvendes på
samme måde her. I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker
denne definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”lokaliserings-
data” i øvrigt anvendes i en
dansk kontekst, dækker det imidlertid i almindelighed over det
tidligere
anvendte begreb ”signaleringsdata”.
Side 20/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0021.png
Center for Terroranalyse ( А)
4
udgiver i dag ”Vurderingen af Terrortrus-
len mod Danmark”. Vurderingen er CTA’s samlede vurdering af terrortrus-
len mod Danmark og danske interesser i udlandet. Vurderingen, der i ud-
gangspunktet udgives årligt, bygger på et stort antal underliggende analyser
fra CTA, der strækker sig fra vurderinger af truslen mod konkrete personer,
lokaliteter og begivenheder til bredere tendensanalyser og vurderinger af
fænomener med betydning for terrortruslen mod Danmark og danske inte-
resser i udlandet. Vurderingen er baseret på bl.a. efterretninger fra Politiets
Efterretningstjenestes operationer, oplysninger fra internationale partnere,
indberetninger fra myndigheder og privatpersoner samt offentligt tilgænge-
ligt materiale.
Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark indeholder en overordnet vur-
dering af terrortruslen mod Danmark fra bl.a. militant islamisme, højreeks-
tremisme og venstreekstremisme. Inden for hver af disse kategorier vurderes
terrortruslen mod Danmark. Som led heri vurderes det bl.a., om det er sand-
synligt, at en eller flere aktører har kapacitet og/eller intention om at begå et
terrorangreb, og om planlægning af et terrorangreb i det kommende år er
sandsynlig. Endvidere vurderes det mest sandsynlige terrorangreb og de
mest sandsynlige mål.
CTA anvender trusselsniveauer og sandsynlighedsgrader for at sikre analy-
tisk stringens og give offentligheden et redskab til at sammenligne og forstå,
hvordan forskellige trusler udvikler sig over tid. Skalaen for terrortrussels-
niveauer og niveauernes definitioner fremgår af figur 1 herunder.
CTA er opbygget som et fusionscenter, der består af medarbejdere fra Forsvarets Efter-
retningstjeneste (FE), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet, Bered-
skabsstyrelsen og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. CTA-konstruktionen
medvirker til at sikre hurtig og effektiv koordination samt udveksling af information mel-
lem relevante danske myndigheder med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så
tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdet bidrager bl.a. til dimensioneringen af det nationale
beredskab på terrorområdet.
4
Side 21/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0022.png
Figur 1: Terrortrusselsniveauer og deres definitioner
Terrortrusselsniveau
Definition
Meget alvorlig
Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,
hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.
Alvorlig
Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,
hensigt og planlægning.
Generel
Der er en generel trussel. Der er kapacitet
og/eller hensigt og mulig planlægning.
Begrænset
Der er en potentiel trussel. Der er begrænset
kapacitet og/eller hensigt.
Ingen
Der er ingen indikationer på en trussel. Der er
ikke erkendt kapacitet eller hensigt.
Seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark blev udgivet den 20.
marts 2020. Det fremgår heraf, at CTA vurderer, at terrortruslen mod Dan-
mark er alvorlig. Det fremgår også af tidligere vurderinger af terrortruslen,
at CTA har vurderet, at truslen mod Danmark er alvorlig, jf. CTA’s vurde-
ringer i årene fra 2014-2020.
5
Siden 2014 har CTA brugt terrortrusselsni-
veauerne og definitionerne gengivet ovenfor i figur 1, herunder begrebet
”alvorlig”, som en
indikation på et specifikt defineret trusselsniveau.
6
Terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet udgik ved op-
rettelsen af CTA i 2007 primært fra militante islamister, der var motiveret
af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder engagementet
i Irak og Afghanistan. Danmark blev betragtet som et legitimt, men ikke
prioriteret terrormål.
Terrortruslen mod Danmark har således ikke altid været på trusselniveauet
”alvorlig”.
Det generelle trusselsbillede, der påvirker terrortrusselsniveauet for Dan-
mark, er dynamisk og komplekst, hvilket blandt andet kan ses ved markante
5
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 20. marts 2020, Vurdering af Terrortruslen
mod Danmark af 12. januar 2018, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 7. februar
2017, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 28. april 2016, Vurdering af Terrortrus-
len mod Danmark af 18. marts 2015, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 12. de-
cember 2014 og 24. januar 2014.
6
Før 2014 var
CTA’s vurdering af Terrortruslen mod Danmark en mere beskrivende gen-
givelse af trusselsbilledet. Vurderingen var ikke niveauinddelt, og indeholdt således ikke
en konklusion på det samlede niveau for terrortruslen. Af samme årsag kan brugen af be-
greberne ”generel” og ”alvorlig”, der har været anvendt i Vurderingen af Terrortruslen før
2014, ikke i sig selv anvendes til at konkludere, om trusselsniveauet har haft et niveau, der
er sammenligneligt med niveauinddelingen i figur 1.
Side 22/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
udsving i antal gennemførte og afværgede angreb mod lande i Vesten. Fast-
sættelse af et terrortrusselsniveau er således et udtryk for en samlet vurde-
ring baseret på konkrete hændelser og tilgængelige oplysninger.
Udviklingen i terrortrusselsniveauet i Danmark har over en årrække især
været præget af konflikter i udlandet, herunder i Syrien og Irak, og sager om
opfattede krænkelser af islam. Disse forhold har i de seneste år medvirket
til at skærpe terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.
Der er også løbende faktorer i trusselsbilledet i Danmark eller udlandet, her-
under terrorgruppers intention og kapacitet der kan tiltage eller aftage, som
kan have effekt på det generelle trusselsbillede, således at terrortruslen i
Danmark også kan skærpes eller reduceres. Dette vil som nævnt bero på en
samlet vurdering af relevante forhold og tilgængelige oplysninger.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at Vurderingen af Terrortruslen mod
Danmark bygger på tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, herunder kon-
krete efterforskninger og straffesager i Danmark, der gør det muligt at vur-
dere og sandsynliggøre, om der er en alvorlig trussel mod den nationale sik-
kerhed, hvor f.eks. aktiviteter alvorligt kan destabilisere Danmarks grund-
læggende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale strukturer
og navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan, så-
som bl.a. terrorvirksomhed. Endvidere er det Justitsministeriets opfattelse,
at Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark ud fra dens analytiske kvali-
tet, systematik og metodik kan sandsynliggøre, at en sådan trussel er reel og
aktuel eller forudsigelig.
Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at Vurderingen af Terrortruslen
mod Danmark er tilstrækkelig dynamisk i karakter til, at logningen ikke her-
ved vil få en systematisk karakter. Der henvises til, at der tidligere har været
perioder, hvor truslen mod Danmark har været vurderet anderledes af nati-
onale myndigheder, samt at vurderingen efter Justitsministeriets opfattelse
har en kvalitet, systematik og metodik, der sandsynliggør det valgte trus-
selsniveau, uanset at vurderingen i en årrække har været på samme niveau.
Ud over Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark, kan også en række
andre analyseprodukter udgivet af enten Politiets Efterretningstjeneste, For-
svarets Efterretningstjeneste eller Center For Cybersikkerhed, belyse en
trussel mod Danmarks sikkerhed inden for et specifikt område. Det kunne
Side 23/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
f.eks. være Center For Cybersikkerheds årlige ”Trusselsvurdering 2020: Cy-
bertruslen mod Danmark”, men også andre relevante trusselsvurderinger vil
kunne indgå.
Disse analyser vil kunne indgå i en samlet vurdering af truslen mod Dan-
mark, der vil kunne foretages regelmæssigt, så det sikres, at både nationale
og internationale forhold af betydning for Danmarks nationale sikkerhed
inddrages. Inddragelsen af flere af hinanden uafhængige analyseprodukter
vil kunne styrke det vurderingsmæssige grundlag af det samlede trusselsbil-
lede.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at der bl.a. på baggrund af Vur-
deringen af Terrortruslen mod Danmark og øvrige analyseprodukter, kan
foretages en velunderbygget vurdering af truslen mod Danmarks nationale
sikkerhed med henblik på at konstatere, om der er tilstrækkelige solide
grunde til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ordning, hvorefter justits-
ministeren, såfremt der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-
kerhed, der må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, kan fast-
sætte en forpligtelse for teleudbydere mv. til at foretage logning af teleop-
lysninger mv.
Forpligtelsen vil gælde generelt og udifferentieret. Forpligtelsen vil være
tidsmæssigt afgrænset, jf. nærmere nedenfor. Det forventes, at Vurderingen
af Terrortruslen mod Danmark kan indgå som et hovedmoment i en samlet
vurdering, hvor også andre analyseprodukter udgivet af Politiets Efterret-
ningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller Center for Cybersikker-
hed kan indgå.
Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-
lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,
dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.
Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-
ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og
for så vidt angår
mobiltelefoni
den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,
Side 24/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt
i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-
kaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-
ringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer
sin position til netværket.
Det foreslås endvidere, at det skal gælde visse nærmere angivne oplysninger
om en brugers adgang til internettet, som bl.a. tidspunktet for kommunika-
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte brugeridentitet
(IP-adresse, som er nærmere behandlet i pkt. 4.3.3.) på det pågældende tids-
punkt (med udgangspunkt i den gældende § 5 i logningsbekendtgørelsen).
Endelig foreslås det, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefo-
nitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-
mailadresser (med udgangspunkt i den gældende § 6 i logningsbekendtgø-
relsen).
Det vil skulle overvejes nærmere, hvorvidt det fortsat er relevant, at lade alle
de kommunikationsformer, der i dag er oplistet i logningsbekendtgørelsens
§§ 4
6, være omfattet af logningsforpligtelsen, ligesom det vil skulle over-
vejes, om nyere kommunikationsformer i stedet bør omfattes, herunder
hvilke oplysninger om sådanne kommunikationsformer der i givet fald skal
være omfattet af logningen.
3.3.2. Tidsmæssig udstrækning
Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at logningen tids-
mæssigt begrænses til det strengt nødvendige, og at varigheden af hvert en-
kelt påbud ikke overstiger et forudseeligt tidsrum, således at logningen ikke
får en systematisk karakter.
De sager, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser vedrø-
rende landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv., herunder efterforskningen af sådanne sa-
ger, har ofte en kompleksitet og et tidsmæssigt perspektiv, der kan strække
sig over lang tid.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ordning, hvorefter justits-
ministeren kan fastsætte en forpligtelse for teleudbydere mv. til i op til 1 år
Side 25/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0026.png
at foretage logning af teleoplysninger mv. af hensyn til beskyttelse mod en
alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
En sådan tidsmæssig udstrækning vurderes at være proportionel under hen-
syn til sagernes alvorlige karakter og kompleksiteten af sagerne, herunder
nødvendigheden af bagudrettet at kunne afdække miljøer og netværk, der er
kendetegnet ved en meget høj grad af sikkerhedsbevidsthed. Den tidsmæs-
sige udstrækning skal begrænses til det strengt nødvendige, og udstræknin-
gen kan derfor fastsættes til mindre end 1 år, såfremt det skønnes nødven-
digt. Endvidere vil begrænsningen sikre, at varigheden af hvert enkelt påbud
ikke overstiger et forudseeligt tidsrum.
3.3.3. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.
Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at logningen er un-
derlagt strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-
koen for misbrug, og hvordan afgørelsen, hvorved der pålægges en sådan
logningsforpligtelse, kan gøres til genstand for en effektiv prøvelse.
Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at de nuværende regler om
teleudbydernes behandling af loggede oplysninger, herunder de sektorspe-
cifikke databeskyttelsesregler, samt krav om sikkerhedsgodkendelse mv.
kan videreføres, og at disse regler effektivt beskytter mod risikoen for mis-
brug.
7
Som nævnt ovenfor, forventes Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark
samt andre uklassificerede efterretningsmæssige analyseprodukter at kunne
udgøre grundlaget for vurderingen af, om der er en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed. Justitsministeriets vurdering kan gøres til genstand for
en domstolsprøvelse af, om der foreligger en sådan situation, samt om de
betingelser og garantier, der skal være fastsat, er overholdt.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at detaljeringsgraden i den uklassifice-
rede udgave af Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark udgør et til-
strækkeligt sikkert grundlag til, at der kan foretages en effektiv retlig prø-
velse af Justitsministeriets vurdering af grundlaget for et pålæg om logning.
7
Der kan bl.a. henvises til bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om persondatasik-
kerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, herunder bekendtgørelsens
§§ 10 og 11 om krav til udbydernes behandling af trafik- og lokaliseringsdata.
Side 26/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Ved domstolsprøvelsen er det alene Justitsministeriets vurdering, der kan
efterprøves, da de efterretningsmæssige analyseprodukter i vidt omfang ba-
serer sig på klassificeret materiale. Det kan i den forbindelse nævnes, at der
vil være betydelige fordele forbundet med, at prøvelsen sker i en sædvanlig
retsproces, hvor den fremlagte dokumentation
i det omfang det vurderes
nødvendigt
evt. kan suppleres med vidneforklaringer fra ledende medar-
bejdere, der kan forklare om metodikken og tilblivelsesprocessen af de kon-
krete vurderinger mv.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der vil kunne fastsættes
nærmere tekniske krav til udbydernes målrettede logning, herunder nær-
mere regler om opbevaringsformat, foranstaltninger med henblik på at sikre
oplysningernes integritet og beskyttelse mod uautoriseret adgang, opbeva-
ringssted mv. Det vil medvirke til at sikre, at der løbende kan ske den for-
nødne tilpasning i lyset af den teknologiske udvikling.
Det foreslås på den baggrund, at der med den foreslåede ordning sikres mu-
lighed for, at der kan ske en efterfølgende prøvelse af den fastsatte forplig-
telse ved domstolene af, om der foreligger en situation, hvor der er en alvor-
lig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsi-
gelig.
3.3.4. Forpligtelser for teleudbyderne mv.
Justitsministeriet har overvejet, hvilke forpligtelser for teleudbyderne mv.
den foreslåede logning vil medføre, udover selve logningsforpligtelsen.
Det foreslås, at i det omfang, der måtte blive fastsat regler om et fælles op-
bevaringsformat, og dette adskiller sig fra det af teleudbyderen anvendte, vil
det påhvile udbyderen at foretage konvertering af den relevante data, herun-
der sikring af den fornødne dataintegritet og -kvalitet. Det følger af telelo-
vens § 10, stk. 1, nr. 1, at det påhviler udbyderne uden udgift for staten at
sikre, at deres tekniske systemer og tekniske udstyr er indrettet således, at
politiet kan få adgang til oplysninger om bl.a. teletrafik. Det foreslås, at
denne ordning videreføres. Udbyderne vil således være forpligtede til at ind-
rette deres tekniske systemer og tekniske udstyr således, at de har kapacite-
ten til at understøtte de krav, som forslagene medfører.
Side 27/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0028.png
4. Logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.
4.1. Gældende ret
Der henvises til beskrivelsen ovenfor under pkt. 3.1 vedrørende retsplejelo-
vens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at den gæl-
dende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk. 4, for teleudbydere til at
registrere både tele- og internetkommunikation til brug for efterforskning
og retsforfølgning af alle typer strafbare forhold ikke differentierer efter ka-
rakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke særlige regler
for logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.
4.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen
De centrale dele af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature
du Net-sagen er gennemgået under afsnit 2.
For så vidt angår målrettet logning er de relevante dele af dommen præmis
140-151. Det fremgår heraf navnlig,
at der kan vedtages lovgivning, der som en forebyggende foranstalt-
ning muliggør en målrettet logning af trafik- og lokaliseringsdata
med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af
alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, samt med henblik på
beskyttelse af den nationale sikkerhed,
at dette forudsætter, at en sådan logning begrænses til det strengt
nødvendige for så vidt angår kategorierne af data, der skal logges,
de omhandlede kommunikationsmidler, de berørte personer og den
fastsatte varighed af logningen,
at logningsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af objektive for-
hold, som gør det muligt at fokusere målrettet på de personer, hvis
trafik- og lokaliseringsdata kan afsløre en forbindelse, i det mindste
indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov kri-
minalitet på den ene eller den anden måde eller forhindre en alvorlig
fare for den offentlige sikkerhed eller endog en risiko for den natio-
nale sikkerhed (personbestemt målrettet logning),
at logningsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af et geografisk
kriterium, når der på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende
forhold findes, at der i et eller flere geografiske områder er en for-
højet risiko for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller begået, samt
at disse områder navnlig kan være steder, der er kendetegnet ved et
Side 28/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0029.png
højt antal tilfælde af grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad
kan begås grov kriminalitet, såsom steder eller infrastrukturer, der
regelmæssigt besøges af et meget stort antal personer, eller strategi-
ske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejafgiftsområder (geo-
grafisk målrettet logning), og
at varigheden af sådanne foranstaltninger ikke må overstige, hvad
der er strengt nødvendigt i forhold til det forfulgte formål og de om-
stændigheder, der begrunder dem, dog med forbehold af muligheden
for at forlænge foranstaltningen som følge af, at det fortsat er nød-
vendigt at foretage en sådan lagring.
For så vidt angår logning af IP-adresser er de relevante dele af dommen
præmis 152-156. Det fremgår heraf navnlig,
at der kan fastsættes lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fore-
skriver generel og udifferentieret logning af de IP-adresser, der er
tildelt kilden til en forbindelse, såfremt det kan begrundes af hensyn
til bekæmpelsen af grov kriminalitet og forebyggelsen af alvorlige
trusler mod den offentlige sikkerhed, i lighed med beskyttelsen af
den nationale sikkerhed,
at logningsperioden ikke må overstige, hvad der er strengt nødven-
digt for at nå det forfulgte formål, og
at en sådan foranstaltning skal indeholde strenge betingelser og ga-
rantier for så vidt angår brugen af disse data, bl.a. ved hjælp af spo-
ring, med hensyn til de kommunikationer og de aktiviteter, som de
berørte personer foretager online.
4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har overvejet, hvordan en ordning med logning med hen-
blik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler
mod den offentlige sikkerhed, samt beskyttelse af den nationale sikkerhed,
kan
indrettes. Når der i det følgende henvises til grov kriminalitet ”mv.”,
dækker dette udtryk foruden grov kriminalitet også over alvorlige trusler
mod den offentlige sikkerhed, samt beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Det er i den forbindelse af central betydning, hvordan grov kriminalitet mv.
defineres. Der henvises til pkt. 7.3.1 nedenfor.
Som det fremgår ovenfor, kan fastsættelse af en forpligtelse til logning med
henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv. ske ved en målrettet logning
Side 29/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0030.png
(pkt. 4.3.1 og 4.3.2 nedenfor) og en generel og udifferentieret logning af IP-
adresser (pkt. 4.3.3 nedenfor).
4.3.1. Personbestemt målrettet logning
Justitsministeriet har overvejet, hvordan en logningsforpligtelse fremadret-
tet kan målrettes bestemte persongrupper med henblik på bekæmpelse af
grov kriminalitet mv.
Efter Justitsministeriets opfattelse har EU-Domstolen fastsat en forholdsvis
lav tærskel
jf. anvendelsen af begrebet
”kan afsløre en forbindelse”
for
kravet til, hvor underbygget grundlaget skal være for beslutningen om, at en
given person skal være omfattet af et pålæg om personbestemt målrettet log-
ning.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at personer kan være
omfattet af et pålæg om personbestemt målrettet logning, når myndighe-
derne finder, at visse objektive forhold tilsiger, at trafik- og lokaliserings-
data
8
om den pågældende
direkte eller indirekte
på et senere tidspunkt
kan
tjene til at afsløre en forbindelse til grov kriminalitet mv. Justitsmini-
steriet tillægger det i den forbindelse vægt, at et sådant pålæg alene indebæ-
rer, at de pågældende oplysninger opbevares af de berørte teleudbydere i en
nærmere fastsat og tidsbegrænset periode. Udlevering af oplysningerne til
retshåndhævende myndigheder til brug for efterforskningen mv. af en kon-
kret straffesag vil alene kunne ske, når en domstol konkret vurderer, at rets-
plejelovens krav er opfyldt, jf. beskrivelsen nedenfor under afsnit 7.
Det foreslås på den baggrund, at en afgrænsning af personkredsen omfattet
af et pålæg om personel målrettet logning af hensyn til bekæmpelsen af grov
kriminalitet mv. kan indeholde følgende kategorier af personer:
8
I La Quadrature du Net-dommen behandles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang til
”lokaliseringsdata”. Begrebet i dommen
skal forstås i overensstemmelse med definitionen
i artikel 2 i e-databeskyttelsesdirektivet,
hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som data, som
behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektronisk kommunikationstje-
neste og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en of-
fentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. Begrebet anvendes på
samme måde her. I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker
denne definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”lokaliserings-
data” i øvrigt
anvendes i en dansk kontekst, dækker det imidlertid i almindelighed over det
tidligere
anvendte begreb ”signaleringsdata”.
Side 30/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0031.png
Personer der inden for en nærmere bestemt årrække er dømt for grov
kriminalitet mv., idet personer, der er dømt for sådan kriminalitet
bl.a. må antages at have en forhøjet tendens til at pleje omgang og
relationer med personer tilknyttet miljøer, hvor der begås sådan kri-
minalitet.
Personer der tidligere har været genstand for indgreb efter retspleje-
lovens kapitel 71 med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet
mv., idet der for at foretage sådanne indgreb stilles særlige krav til
navnlig mistankegrundlaget. Således vil det ved en retskendelse
være konstateret, at der er grundlag for en mistanke, hvilket efter
Justitsministeriets opfattelse kan betegnes som objektive forhold,
der kan begrunde, at en person omfattes at et pålæg om personbe-
stemt målrettet logning.
Personer der tidligere har været i kontakt med personer, som har væ-
ret aflyttet med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv., idet
der i givet fald er en indirekte tilknytning til grov kriminalitet mv.,
der kan bidrage til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller
den anden måde, ligesom der må antages at være en vis forhøjet ten-
dens til, at personer, der for nylig har haft kontakt til en aflyttet per-
son, selv er involveret i grov kriminalitet mv., hvilket ofte er tilfæl-
det i efterforskning af alvorlig organiseret kriminalitet, herunder
menneskesmugling, handel med euforiserende stoffer samt rocker-
og bandekriminalitet.
Personer som retshåndhævende myndigheder har en konkret for-
modning om har forbindelse til grov kriminalitet mv., uden at der
har været tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte indgreb i medde-
lelseshemmeligheden eller domfælde pågældende. Dette kan f.eks.
være personer, som Politiets Efterretningstjeneste behandler oplys-
ninger om, mistænkte inden for områder, der er undergivet systema-
tisk, politimæssig monitering, eksempelvis rocker- og bandemiljøer,
personer, der indgår i militant islamistiske grupper, randpersoner fra
rocker-/bandemiljøet, personer med kontakt til menneskesmuglere
eller andre organiserede kriminelle, herunder nære relationer, som
f.eks. ægtefæller eller samlevere til personer, der er genstand for
målrettet personel logning eller en konkret efterforskning af grov
kriminalitet mv. En sådan kategori indebærer et lavere krav til mis-
tanken mod den enkelte end det, der f.eks. skal opfyldes for at retten
kan tillade politiet at foretage aflytning efter retsplejelovens § 780,
stk. 1, nr. 1, som er et mere vidtgående indgreb.
Side 31/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en hjemmel til, at politiet kan
pålægge teleudbydere mv. personbestemt målrettet logning.
Efterforskningen af sager om grov kriminalitet, der ofte kan have en inter-
national dimension, vil ofte strække sig over længere perioder, ligesom
grove kriminelle handlinger eller forberedelseshandlinger dertil ofte også
vil strække sig over længere perioder. Det opleves endvidere, at når større
sager om grov kriminalitet efterforskes over længere tid, vil efterforsknin-
gen mange gange kaste lys over ældre forhold, hvor det viser sig, at der er
brug for oplysninger længere tilbage i tid. Der henvises endvidere til oven
for under afsnit 3.3.2 vedrørende alvorlige trusler mod den nationale sikker-
hed.
Det foreslås på den baggrund, at oplysninger, der logges på baggrund af en
personbestemt eller geografisk afgrænset logning, skal opbevares i op til 1
år. Det foreslås endvidere, at tidsrummet for pålægget om registrering og
opbevaring af oplysninger skal være så kort som muligt og højst kan fast-
sættes for 1 år ad gangen. Den tidsmæssige udstrækning kan derfor fastsæt-
tes til mindre end 1 år, såfremt det skønnes nødvendigt, så logningen be-
grænses til det strengt nødvendige.
Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-
lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,
dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.
Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-
ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og
for så vidt angår
mobiltelefoni
den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,
mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt
i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-
kaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-
ringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer
sin position til netværket.
Det foreslås endvidere, at det skal gælde visse nærmere angivne oplysninger
om en brugers adgang til internettet, som bl.a. tidspunktet for kommunika-
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte brugeridentitet
Side 32/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
(IP-adresse, som er nærmere behandlet i pkt. 4.3.3.) på det pågældende tids-
punkt (med udgangspunkt i den gældende § 5 i logningsbekendtgørelsen).
Endelig foreslås det, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefo-
nitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-
mailadresser (med udgangspunkt i den gældende § 6 i logningsbekendtgø-
relsen).
Det vil skulle overvejes nærmere, hvorvidt det fortsat er relevant, at lade alle
de kommunikationsformer, der i dag er oplistet i logningsbekendtgørelsens
§§ 4
6, være omfattet af logningsforpligtelsen, ligesom det vil skulle over-
vejes, om nyere kommunikationsformer i stedet bør omfattes, herunder
hvilke oplysninger om sådanne kommunikationsformer der i givet fald skal
være omfattet af logningen.
Der foreslås endvidere, at der fastsættes nærmere regler om, hvordan det
afgøres hvilke telefoner eller kommunikationsenheder, der konkret vil være
omfattet af den personbestemte målrettede logning. Dette kan f.eks. inde-
bære, at teleudbydere modtager CPR-numre på de personer, som er genstand
for målrettet logning, hvorefter det vil påhvile udbyderne at foretage logning
af de abonnementer og enheder, der er tilknyttet den pågældende person. En
sådan indretning vil således imødegå, at målpersoner skifter telefoner eller
abonnementer.
4.3.2. Geografisk målrettet logning
Justitsministeriet har endvidere overvejet, hvordan logningsforpligtelsen
fremadrettet kan målrettes et eller flere geografiske områder med henblik på
bekæmpelse af grov kriminalitet mv.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at teleudbydere mv. vil kunne pålægges
at etablere geografisk målrettet logning ud fra myndighedernes vurdering af
på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold
en forhøjet
risiko for, at der planlægges eller begås alvorlig kriminalitet i et givent om-
råde.
Det vil for det første være muligt at pålægge etablering af målrettet logning
på steder, der er kendetegnet ved et højt antal tilfælde af grov kriminalitet
mv., f.eks. hvis politiet har konstateret, at der i et givent område
f.eks. en
bydel
statistisk set oftere begås grov kriminalitet end andre steder. Der kan
Side 33/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
også være tale om, at politiet konstaterer, at der ligger ”rockerborge” eller
hashklubber mv. i det pågældende område, eller at der aktuelt verserer en
rocker/bande konflikt i området. Politiets vurdering af om et område bør
omfattes af målrettet logning vil bl.a. kunne baseres på efterretninger og op-
lysninger fra politiets registre og sagsbehandlingssystemer (eksempelvis
POLSAS), der indikerer en varig eller tiltagende tendens til, at grov krimi-
nalitet planlægges eller fuldbyrdes i området.
For det andet vil det være muligt, at pålægge etablering af målrettet logning
på steder, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet mv., såsom
steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt besøges af et meget stort antal
personer. Herudover kan der i et område også vurderes at være en forhøjet
risiko for grov kriminalitet mv. i forbindelse med konkrete begivenheder
f.eks. sportsarrangementer, konferencer eller statsbesøg.
Endelig, og for det tredje, vil det være muligt, at pålægge etablering af mål-
rettet logning på strategiske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejaf-
giftsområder.
Det vil kunne variere over tid hvor i landet, der er en forhøjet risiko for, at
der planlægges eller begås grov kriminalitet mv. Logningen vil således
skulle tilpasses løbende ud fra en vurdering af de aktuelle forhold.
Myndighederne
i praksis Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste
vil i den forbindelse have pligt til at dokumentere og underbygge grundlaget
for den vurdering, der danner baggrund for at pålægge geografisk målrettet
logning i et givet område, samt eventuelle efterfølgende revurderinger om,
at logning skal opretholdes, således at behovet kan underbygges ved en
eventuel efterfølgende domstolsprøvelse. Det bemærkes i den forbindelse,
at der i visse områder vil kunne være behov for løbende forlængelser.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til, at politiet for op
til 1 år kan pålægge teleudbydere mv. målrettet logning for et nærmere af-
grænset geografisk område, hvis der på baggrund af objektive og ikke-dis-
kriminerende forhold er grund til at antage, at der er en forhøjet risiko for,
at grov kriminalitet mv. bliver planlagt eller begået i området.
Efterforskningen af sager om grov kriminalitet, der ofte kan have en inter-
national dimension, vil ofte strække sig over længere perioder, ligesom
grove kriminelle handlinger eller forberedelseshandlinger dertil ofte også
Side 34/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
vil strække sig over længere perioder. Det opleves endvidere, at når større
sager om grov kriminalitet efterforskes over længere tid, vil efterforsknin-
gen mange gange kaste lys over ældre forhold, hvor det viser sig, at der er
brug for oplysninger længere tilbage i tid. Der henvises endvidere til oven
for under afsnit 3.3.2 vedrørende alvorlige trusler mod den nationale sikker-
hed.
Det foreslås på den baggrund, at oplysninger, der logges på baggrund af en
personbestemt eller geografisk afgrænset logning skal opbevares i op til 1
år. Det foreslås endvidere, at tidsrummet for pålægget om registrering og
opbevaring af oplysninger skal være så kort som muligt og kan højst fast-
sættes for 1 år ad gangen.
Det foreslås, at logningen som udgangspunkt kommer til at omfatte de op-
lysninger, der i dag logges i henhold til logningsbekendtgørelsens §§ 4-6,
dog under hensyntagen til den teknologiske udvikling.
Det foreslås således, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger forbundet med anvendelsen af fastnet- og mobiltelefo-
ner, som f.eks. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer,
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og
for så vidt angår
mobiltelefoni
den eller de celler og placeringen af de tilhørende master,
mobiltelefonen er forbundet til under kommunikationen (med udgangspunkt
i den gældende § 4 i logningsbekendtgørelsen). Dette kan også omfatte lo-
kaliseringsdata hidrørende
fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokalise-
ringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer
sin position til netværket.
Det foreslås endvidere, at det skal gælde visse nærmere angivne oplysninger
om en brugers adgang til internettet, som bl.a. tidspunktet for kommunika-
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte brugeridentitet
(IP-adresse, som er nærmere behandlet i pkt. 4.3.3.) på det pågældende tids-
punkt (med udgangspunkt i den gældende § 5 i logningsbekendtgørelsen).
Endelig foreslås det, at logningen gælder registrering af en række nærmere
angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefo-
nitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-
mailadresser (med udgangspunkt i den gældende § 6 i logningsbekendtgø-
relsen).
Side 35/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det vil skulle overvejes nærmere, hvorvidt det fortsat er relevant, at lade alle
de kommunikationsformer, der i dag er oplistet i logningsbekendtgørelsens
§§ 4
6, være omfattet af logningsforpligtelsen, ligesom det vil skulle over-
vejes, om nyere kommunikationsformer i stedet bør omfattes, herunder
hvilke oplysninger om sådanne kommunikationsformer der i givet fald skal
være omfattet af logningen.
4.3.3. Generel og udifferentieret logning af IP-adresser
Justitsministeriet har endvidere overvejet, hvordan der kan fastsættes en ge-
nerel og udifferentieret forpligtelse til logning af IP-adresser med henblik
på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.
Politiet har ofte behov for at kunne afdække, hvilke brugere, der benytter
givne IP-adresser på givne tidspunkter, idet sådanne oplysninger er helt af-
gørende i forbindelse med efterforskningen af en lang række sager om grov
kriminalitet mv. Dette gør sig særligt gældende i forhold til forbrydelser be-
gået i den digitale verden, navnlig digitale sexkrænkelser og seksuelt mis-
brug af mindreårige, hvor det er en central del af politiets efterforskning at
kunne bevise, hvem der har anvendt en IP-adresse på gerningstidspunktet.
De seneste års stigning i forekomsten af grov kriminalitet begået gennem
brug af internettet, f.eks. hacking, digitale sexkrænkelser og seksuelt mis-
brug af mindreårige mv., tilsiger generelt, at politiets behov for entydigt og
effektivt at kunne fastlægge identiteten på en bruger af en given IP-adresse
vil blive af stadig mere central betydning.
Det er Justitsministeriets overordnede vurdering, at de nugældende danske
regler i logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 660 af 19. juni 2014, der foreskriver generel og udifferentieret log-
ning af de tildelte brugeridentiteter (herunder IP-adresser), der er anvendt
ved adgang til internettet, er i overensstemmelse med La Quadrature du Net-
dommen.
Samtidig er det Justitsministeriets opfattelse, at det bl.a. på baggrund af den
teknologiske udvikling er nødvendigt med en modernisering af de nugæl-
dende regler, samt at der er behov for en revision af de regler, der giver
adgang til loggede IP-adresser. Det er således Justitsministeriets vurdering,
at det af EU-Domstolen anførte i pr. 156 om, at der kan fastsættes nationale
regler om generel og udifferentieret logning af IP-adresser, såfremt det kan
begrundes af hensyn til bekæmpelsen af grov kriminalitet og forebyggelsen
Side 36/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, i lighed med beskyttelsen
af den nationale sikkerhed, vil kunne sikres ved opstilling af materielle be-
tingelser for politiets adgang til loggede oplysninger om IP-adresser. Der
henvises til afsnit 7 for nærmere om adgang til loggede oplysninger.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der foruden logning af
selve den IP-adresse, der er anvendt ved adgangen til internettet, også vil
kunne ske logning af de såkaldte portnumre (”source port number”), som
teleudbydere mv. tildeler slutbrugerne for at identificere trafikken til og fra
den enkelte slutbruger. Det skyldes, at der i dag anvendes teknologi, der gør
det muligt for et større antal brugere at anvende den samme IP-adresse sam-
tidig, hvorfor en IP-adresse således ikke alene kan tjene til at identificere
den fysiske person, der ejer det udstyr gennem teleudbydere mv., hvorfra en
kommunikation via internettet foretages. Portnummeret kan
i lighed med
IP-adressen
ikke afsløre indholdet af, hvad der bliver kommunikeret om
og hvem, der bliver kommunikeret med.
Endvidere vil der efter Justitsministeriets vurdering også kunne ske registre-
ring af det tidspunkt, hvor en slutbruger har været tildelt en given IP-adresse.
Det skyldes, at IP-adressen kan udgøre det eneste efterforskningsmiddel, der
kan gøre det muligt at identificere den person, som en IP-adresse var tildelt
på det tidspunkt, hvor en overtrædelse blev begået. En identifikation af slut-
brugeren forudsætter således også registrering af de tidspunkter, hvor en
slutbruger har været tildelt en given IP-adresse.
Det foreslås på den baggrund, at der for en periode på 1 år fastsættes en
generel og udifferentieret forpligtelse til logning af IP-adresser for en bru-
gers adgang til internettet (”kilde-IP-adressen”), logning af det portnummer,
der er anvendt ved internetkommunikationen, samt registrering af tidspunk-
tet for tildeling af kilde-IP-adressen og tilhørende portnummer.
Det bemærkes, at det er Justitsministeriets vurdering, at en opbevaringspe-
riode på 1 år kan anses for begrænset til det strengt nødvendige, idet den
helt grundlæggende betydning som internettets udbredelse og anvendelse
har for det danske samfund, generelt tilsiger, at politiet skal have mulighed
for effektivt at efterforske grov kriminalitet mv. begået eller understøttet
gennem brug af internettet i en længere periode. Det bemærkes i den forbin-
delse, at sager om alvorlig kriminalitet online ofte er komplekse og derfor
tager lang tid at efterforske, bl.a. fordi der ofte er en international dimension
som f. eks. seksuelt misbrug af børn. Endvidere kan der i sager om alvorlig
Side 37/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0038.png
organiseret kriminalitet være behov for logning af kilde-IP-adresser i læn-
gere tid, idet disse sagstyper ofte involverer en større mængde kommunika-
tionsenheder, som computere og mobiltelefoner, som skal beslaglægges og
undersøges med henblik på udfindelse af IT-tekniske spor, såsom IP-adres-
ser på bagmænd.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler, der forpligter teleudby-
dere til at registrere oplysninger, der identificerer det abonnement, der er
benyttet til internetadgangen, f.eks. telefonnummer, der identificerer det be-
nyttede mobilabonnement ved internetadgang via mobildatatjenester, eller
ID-nummer, f.eks. kredsløbsnummer, som identificerer det benyttede bred-
båndsabonnement ved internetadgang via faste net. Ved afgrænsningen af
hvilke oplysninger der kan registreres i tilknytning til en kilde-IP-adresse,
tillægger Justitsministeriet det vægt, om de registrerede oplysninger gør det
muligt for teleudbyderne over for politiet helt umiddelbart at foretage en
entydig identifikation af den slutbruger, der på et givent tidspunkt har været
tildelt kilde-IP-adressen til en forbindelse. Der vil ikke kunne fastsættes reg-
ler om registrering af oplysninger, der afslører, hvem der er kommunikeret
med via kilde-IP-adressen, eller hvad der er kommunikeret om. Der henvi-
ses endvidere til EU-Domstolens praksis om identitetsoplysninger som re-
degjort for i pkt. 2.3 og 2.4.
4.3.4. Retsgarantier og domstolsprøvelse mv.
Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at logningen er un-
derlagt strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-
koen for misbrug, og hvordan afgørelsen, hvorved der pålægges en målrettet
logningsforpligtelse, kan gøres til genstand for en effektiv prøvelse.
Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at de nuværende regler om
teleudbydernes behandling af loggede oplysninger, herunder de sektorspe-
cifikke databeskyttelsesregler, samt krav om sikkerhedsgodkendelse mv.
kan videreføres, og at disse regler effektivt beskytter mod risikoen for mis-
brug.
9
9
Der kan bl.a. henvises til bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om persondatasik-
kerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, herunder bekendtgørelsens
§§ 10 og 11 om krav til udbydernes behandling af trafik- og lokaliseringsdata
Side 38/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der vil kunne fastsættes
nærmere tekniske krav til udbydernes logning, herunder nærmere regler om
opbevaringsformat, foranstaltninger med henblik på at sikre oplysningernes
integritet og beskyttelse mod uautoriseret adgang, opbevaringssted mv. Det
vil medvirke til at sikre, at der løbende kan ske den fornødne tilpasning i
lyset af den teknologiske udvikling.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fremgangsmåde mv.
for udstedelse af pålæg til teleudbyderne om de personer, der er omfattet af
et pålæg om målrettet personel logning.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om, at oplysninger om f.eks.,
hvilke konkrete telefoner og kommunikationsenheder der er genstand for
personbestemt målrettet logning, samt hvilke geografiske områder, der er
omfattet af et pålæg om geografisk afgrænset logning, skal være fortrolige.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at ansatte ved udbydere, der
er underlagt en logningsforpligtelse, har tavshedspligt med hensyn til alle
oplysninger modtaget som led i opfyldelsen af logningsforpligtelsen, og at
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. En sådan
regulering vil i øvrigt svare til den gældende tavshedspligt, der er fastsat i
telelovens § 7, stk. 2, men vil omfatte enhver, der opnår kendskab til ind-
holdet af et pålæg uanset om de er omfattet af telelovens regulering.
Forpligtelsen til at holde ovennævnte oplysninger fortrolige vil også kunne
omfatte en forpligtelse til at sikre, at den enkelte bruger ikke, f.eks. gennem
anmodninger om indsigt i egne oplysninger efter de databeskyttelsesretlige
regler
eller på anden vis
kan tilegne sig oplysninger om, hvordan den
geografiske og personbestemte målrettede logning på et givet tidspunkt er
tilrettelagt.
Endelig vil der være mulighed for, at der kan ske en efterfølgende prøvelse
ved domstolene ved politiets adgang til loggede oplysninger, hvor der i den
forbindelse vil ske en prøvelse af, om proportionalitetskravet er opfyldt.
4.3.5. Forpligtelser for teleudbyderne mv.
Justitsministeriet har overvejet, hvilke forpligtelser for teleudbyderne mv.
den foreslåede logning vil medføre, udover selve logningsforpligtelsen.
Side 39/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det foreslås, at i det omfang, der måtte blive fastsat regler om et fælles op-
bevaringsformat, og dette adskiller sig fra det af teleudbyderen anvendte, vil
det påhvile udbyderen at foretage konvertering af den relevante data, herun-
der sikring af den fornødne dataintegritet og -kvalitet. Det følger af telelo-
vens § 10, stk. 1, nr. 1, at det påhviler udbyderne uden udgift for staten at
sikre, at deres tekniske systemer og tekniske udstyr er indrettet således, at
politiet kan få adgang til oplysninger om bl.a. teletrafik. Det foreslås, at
denne ordning videreføres. Udbyderne vil således være forpligtede til at ind-
rette deres tekniske systemer og tekniske udstyr således, at de har kapacite-
ten til at understøtte de krav, som forslagene medfører.
Det vil dog kunne fastsættes nærmere regler om økonomisk godtgørelse for
udgifter forbundet med et konkret pålæg om personbestemt eller geografisk
målrettet logning. De nærmere regler vil kunne omfatte regler om betingel-
serne for at yde godtgørelse for udgifter forbundet med et konkret pålæg
mv., om standardtakster for godtgørelsen og eventuelt om betingelser for at
yde godtgørelse ud over standardtaksterne. I det omfang sådanne regler fast-
sættes, forudsættes det, at der ikke ydes godtgørelse ud over standardtak-
sterne, medmindre der ekstraordinært måtte være tale om, at et konkret på-
læg mv. medfører uforholdsmæssige udgifter for en udbyder.
Det bemærkes, at det forudsættes, at teleudbyderne ved udstedelse af pålæg
om personbestemt eller geografisk målrettet logning kan have fuld klarhed
over deres forpligtelser, således at de kan opfylde dem på den hurtigste og
mest effektive måde.
Så snart adressaterne modtager og bliver gjort bekendt politiets pålæg, er
disse underlagt en retlig handlepligt til at efterkomme pålægget.
Det følger i dag af telelovens § 10, stk. 4, at det påhviler udbyderen at sikre,
at politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger om teletrafik samt
historisk teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning behandles straks
og på en sådan måde, at hensigten med indgrebet ikke forspildes.
Der vil for politiets pålæg om at påbegynde logning kunne fastsættes tilsva-
rende regler, der specificerer den ovenfor nævnte retlige handlepligt, og som
forpligter teleudbyderne til at efterkomme pålægget straks efter modtagelse,
således at formålet med pålægget ikke forspildes.
Side 40/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det bemærkes, at det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil udgøre
en overtrædelse af de sektorspecifikke regler i bl.a. teleloven, hvis en tele-
udbyder, i overensstemmelse med et pålæg fra f.eks. Rigspolitiet, har fore-
taget logning, og pålægget senere f.eks. måtte blive underkendt ved en dom-
stolsprøvelse. Ansvaret for at betingelserne for at påbegynde logning er op-
fyldt ligger således alene hos de myndigheder, der er kompetente til at på-
lægge logning, og der er ikke noget selvstændigt ansvar for, eller adgang til,
at teleudbyderen vælger at foretage en retlig efterprøvelse af, om betingel-
serne konkret er opfyldt. Enhver efterprøvelse af et pålægs grundlag, ud-
strækning mv., ligger således i sidste ende hos domstolene. Teleudbyderne
vil fra modtagelsen af pålægget være retligt forpligtet til straks at iværksætte
logningen.
Foretager teleudbyderen behandling af en eller flere slutbrugeres personop-
lysninger i form af logning på baggrund af den retlige forpligtelse, et pålæg
om logning indebærer, påhviler det samtidig alene teleudbyderen at kunne
dokumentere, at et sådant pålæg er udstedt. Såfremt et pålæg konkret måtte
give anledning hertil, f.eks. grundet dets omfang, er der imidlertid ikke no-
get til hinder for, at teleudbyderen søger pålæggets udstrækning bekræftet
hos politiet. Politiets bekræftelse heraf vil i den forbindelse være tilstrække-
lig dokumentation for, at teleudbyderen har sikret den fornødne dokumen-
tation af grundlaget for den iværksatte logning.
5. Hastesikring med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og be-
skyttelsen af den nationale sikkerhed
5.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 786 a blev indsat ved § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsrets-
loven. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2004.
Retsplejelovens § 786 a blev indsat med henblik på at opfylde forpligtel-
serne til at fastsætte regler om hastesikring af elektronisk data efter artikel
16 og 17 i Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185), jf.
pkt. 7.3 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 55 som fremsat,
jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s. 1812. Formålet med bestemmel-
sen var at sikre, at politiet kan udstede pålæg og sikring af elektroniske data
med henblik på, at oplysningerne er tilstede og
hvis betingelserne herfor
Side 41/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
er opfyldt
på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for ef-
terforskningen.
Efter retsplejelovens § 786 a, stk. 1, kan politiet som led i en efterforskning,
hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, meddele udbydere
af telenet og teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske
data, herunder trafikdata.
Det følger af retsplejelovens § 786 a, stk. 2, at et pålæg om hastesikring
alene kan omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor
pålægget meddeles. I pålægget skal det anføres, hvilke data der skal sikres,
og i hvilket tidsrum de skal sikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgræn-
ses til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen,
og sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90
dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Det fremgår af forarbejderne til loven (bemærkningerne til § 2, nr. 2, i lov-
forslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s.
1827), at retsplejelovens § 786 a, stk. 1, omfatter alle elektroniske data - det
vil sige både indholdsdata, trafikdata og øvrige elektroniske data, f.eks. op-
lysninger om navn og adresse på en internetudbyder eller et teleselskabs
kunder (kundeoplysninger).
Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven (bemærkningerne til § 2,
nr. 2, i lovforslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, Til-
læg A, s. 1827), at både udbydere af offentlige telenet og teletjenester samt
udbydere, der henvender sig til specifikke, på forhånd afgrænsede kunde-
segmenter, er omfattet af bestemmelsen.
Efter retsplejelovens § 786 a, stk. 3, påhviler det udbydere af telenet og te-
letjenester som led i hastesikring efter retsplejelovens § 786 a, stk. 1, uden
ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller teletjeneste-
udbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med den
elektroniske kommunikation, som kan være af betydning for efterforsknin-
gen.
Retsplejelovens § 786 a, stk. 3, omfatter alene trafikdata. Oplysningerne,
som udbydere af telenet og teletjenester skal videregive til politiet, er alene
oplysninger om de elektroniske stier, som føres fra den pågældende udbyder
Side 42/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0043.png
til en eller flere andre udbydere, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2, i lovforslag
nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s. 1827.
Forsætlig eller uagtsom overtrædelse af pligten til at sikre elektroniske data
og pligten til uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre tele-
net- eller teletjenesteudbydere kan straffes med bøde, jf. retsplejelovens §
786 a, stk. 4.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbydere skal udlevere oplysnin-
gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition, jf. nærmere herom nedenfor under
pkt. 7.1.
Det bemærkes, at den gældende forpligtelse efter retsplejelovens § 786 a for
teleudbydere til at sikre elektroniske data og pligten til uden ugrundet op-
hold at videregive trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere
ikke differentierer efter karakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gæl-
dende ret ikke særlige regler for hastesikring af data med henblik på bekæm-
pelse af grov kriminalitet eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.
5.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen
Dommen af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-sagen er gennemgået
under afsnit 2.
For så vidt angår hastesikring af elektronisk data er de relevante dele af
dommen præmis 160-165. Det fremgår heraf navnlig,
at medlemsstaterne kan fastsætte national lovgivning, der muliggør,
at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudbydere mv. en hurtig
lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder over,
f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som
følge af en retlig forpligtelse,
at de trafik- og lokaliseringsdata, som behandles og lagres af teleud-
byderne, principielt skal slettes eller gøres anonyme efter udløbet af
de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstemmelse med gen-
nemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet,
at der kan opstå situationer, hvori det er nødvendigt at pålægge tele-
selskaberne at lagre de nævnte data ud over disse frister for at op-
klare alvorlige strafbare handlinger eller angreb mod den nationale
sikkerhed,
Side 43/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0044.png
at der således i visse situationer i et udvidet omfang kan ske hurtig
lagring af data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbry-
delse netop er begået eller planlagt, eller fra personer, der ikke di-
rekte er mistænkte, men hvis oplysninger kaster lys over forbrydel-
sen, såsom data vedrørende offeret eller den sociale eller professio-
nelle omgangskreds,
at en sådan hurtig lagring udelukkende kan ske for at efterforske el-
ler beskytte mod grov kriminalitet og handlinger, der kan skade den
nationale sikkerhed, hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra
en objektiv vurdering af omstændighederne er en overhængende ri-
siko for, at dette vil ske.
5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har overvejet, hvordan en ordning med hastesikring af tra-
fik- og lokaliseringsdata
10
med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet
samt beskyttelse af den nationale sikkerhed kan indrettes. Ved hastesikring
forstås et indgreb, der pålægger udbyderne at sikre og opbevare trafik- og
lokaliseringsdata, som de råder over, i en længere periode end det sædvan-
ligvis er tilladt (”hurtig lagring” i La Quadrature du Net-dommen).
Det er Justitsministeriets vurdering, at logning af trafik- og lokaliseringsdata
efter La Quadrature du Net-dommen ikke vil kunne begrundes af hensyn til
bekæmpelsen af almindelig kriminalitet.
I lyset af Domstolens bemærkninger i dommens præmis 160ff er det Justits-
ministeriets opfattelse, at denne vurdering tillige gør sig gældende for regler,
der tillader, at politiet i konkrete tilfælde kan pålægge udbydere af elektro-
niske kommunikationsnet- og tjenester at foretage en hastesikring af de tra-
fik- og lokaliseringsdata, som de råder over. Det er således Justitsministeri-
ets opfattelse, at politiets adgang til at pålægge hastesikring af trafik- og
lokaliseringsdata, som udbyderne råder over, alene vil kunne anvendes, når
10
I La Quadrature du Net-dommen behandles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang
til ”lokaliseringsdata”. Begrebet i dommen
skal forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i artikel 2 i e-databeskyttelsesdirektivet,
hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som data,
som behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektronisk kommunikations-
tjeneste og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en
offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. Begrebet anvendes på
samme måde her. I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker
denne definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”lokaliserings-
data” i øvrigt anvendes i en
dansk kontekst, dækker det imidlertid i almindelighed over det
tidligere anvendte
begreb ”signaleringsdata”.
Side 44/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
det sker af hensyn til bekæmpelse af grov kriminalitet og beskyttelsen af den
nationale sikkerhed.
Der er på den baggrund tillige behov for en ændring af de gældende regler i
retsplejelovens § 786 a om hastesikring af elektronisk data, så der for trafik-
og lokaliseringsdata indføres et kriminalitetskrav, der lever op til EU-Dom-
stolens praksis. Det bemærkes, at § 786 a som nævnt ovenfor også omfatter
indholdsdata og øvrige elektroniske data, som ikke umiddelbart er omfattet
af dommen. Disse elementer vil blive nærmere overvejet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at et pålæg om hastesikring af trafik- og
lokaliseringsdata fremadrettet vil kunne ske for at efterforske eller beskytte
mod grov kriminalitet og handlinger, der kan skade den nationale sikkerhed,
hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af
omstændighederne er en overhængende risiko for, at dette vil ske. For
Justitsministeriets overvejelser vedrørende den nærmere afgrænsning af
grov kriminalitet henvises til nedenfor under pkt. 7.1.3.
Brugen af et pålæg om hastesikring kan overordnet tænkes anvendt i to for-
skellige scenarier.
For det første
kan et pålæg tænkes anvendt i forhold til trafik- og lokalise-
ringsdata, der ikke er logningspligtige, men som udbyderen behandler som
led i dets egen lovlige forretningspraksis, f. eks. data, der behandles til brug
for fejlretning og debitering.
I sådanne tilfælde vil et pålæg om hastesikring indebære, at udbyderen skal
opbevare data ud over de frister, der ellers måtte gælde for opbevaring til
sådanne formål. Eksempelvis må udbyderne behandle og opbevare trafik-
data til brug for debitering af abonnenter og afregning for samtrafik, indtil
udløbet af den lovhjemlede forældelsesfrist for de omhandlede gældsfor-
pligtelser og afregninger. I et sådant tilfælde vil et pålæg om hastesikring
kunne anvendes til at opbevare data i en periode ud over denne frist.
For det andet
kan et pålæg tænkes anvendt i forhold til trafik- og lokalise-
ringsdata, som udbyderne opbevarer som følge af en retlig forpligtelse, der
er vedtaget i henhold til e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, f.eks.
en logningsforpligtelse.
Side 45/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0046.png
I sådanne tilfælde vil et pålæg om hastesikring indebære, at udbyderen skal
opbevare data ud over de frister, der følger af logningsforpligtelsen. Er der
eksempelvis grundlag for at udstede et pålæg om hastesikring af data, der
tillige er genstand for målrettet geografisk logning, vil pålægget kunne an-
vendes til at forlænge den periode, som udbyderne ellers måtte være forplig-
tet til at opbevare den pågældende data i henhold til reglerne for målrettet
geografisk logning.
Justitsministeriet har overvejet, hvilke betingelser der skal til for et pålæg
om hastesikring. Det vil som nævnt være et krav, at et pålæg om hastesikring
sker af hensyn til at efterforske eller beskytte mod grov kriminalitet og hand-
linger, der kan skade den nationale sikkerhed, hvor handlingen er begået,
eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af omstændighederne er en over-
hængende risiko for, at dette vil ske. Det er dog ikke et krav, at oplysnin-
gerne vedrører personer, der konkret er mistænkt for at have begået en grov
strafbar handling eller et angreb mod den nationale sikkerhed, men oplys-
ningerne skal kunne bidrage til opklaringen af en sådan handling eller an-
greb.
Ifølge La Quadrature du Net-dommen kan dette omfatte oplysninger om of-
feret for den strafbare handling eller angrebet, om den pågældendes sociale
og arbejdsmæssige omgangskreds eller om bestemte geografiske områder,
såsom de steder, hvor den omhandlede strafbare handling eller det omhand-
lede angreb mod den nationale sikkerhed blev begået eller planlagt.
Det forslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til at udstede et pålæg
om hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata i følgende situationer, hvor
en given handling er begået, planlagt eller hvor der ud fra en objektiv vur-
dering af omstændighederne er en overhængende risiko for, at dette vil ske:
Hvis der på et bestemt sted er blevet begået eller planlagt en grov
kriminalitet eller et angreb mod den nationale sikkerhed. I den situ-
ation vil der kunne pålægges hastesikring af trafik- og lokaliserings-
data med tilknytning til området, f.eks. data fra de master, der dæk-
ker området.
Hvis der på et bestemt sted er indikationer på, at et pålæg om haste-
sikring kan bidrage til efterforskningen af grov kriminalitet eller et
angreb mod den nationale sikkerhed. Dette kan for eksempel være
tilfældet, når der i efterforskningen foreligger indikationer på, at en
Side 46/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0047.png
eller flere gerningsmænd i tiden umiddelbart op til eller efter ger-
ningstidspunktet har passeret bestemte områder, og hvor oplysnin-
ger vedrørende disse steder kan bidrage til opklaringen.
Hvis der ud fra en konkret vurdering er grundlag for et pålæg vedrø-
rende en mistænkt person eller en person eller personkreds, der ikke
direkte er mistænkte, men hvis oplysninger kaster lys over forbry-
delsen. Dette vil bero på en politifaglig vurdering af den konkrete
sags omstændigheder om hvilke personers data, der kan bidrage til
efterforskningen. Disse personer og personkredse kan bl.a. omfatte
offeret og den mistænktes sociale og arbejdsmæssige omgangskreds
foruden den mistænkte selv.
Pålægget vil kunne anvendes både i de tilfælde, hvor politiet får kendskab
til en grov strafbar handling umiddelbart efter gerningstidspunktet, men
også i tilfælde, hvor politiet først får kendskab til handlingen en rum tid
efter, at den blev begået. Råder udbyderne konkret over data, der kan bi-
drage til opklaringen af en grov strafbar handling mv., vil disse således også
kunne omfattes af et pålæg om hastesikring, uanset hvor gamle de er.
Den udløsende faktor for, om data kan være genstand for et pålæg om ha-
stesikring, er, at oplysningerne kan bidrage til opklaringen af grov krimina-
litet eller et angreb mod den nationale sikkerhed. De pågældende trafik- og
lokaliseringsdata skal med andre ord have efterforskningsmæssig værdi,
hvilket er et parameter, det i første række tilkommer politiet at vurdere.
Det bemærkes i den forbindelse, at navnlig de indledende stadier af en ef-
terforskning ofte er kendetegnet ved en meget bred indsamling af oplysnin-
ger, herunder om personer, der umiddelbart eller over tid viser sig ikke at
have betydning for sagen.
Særligt for så vidt angår de pålæg om hastesikring af trafik- og lokalise-
ringsdata, der sker i nær tilknytning til en strafbars handlings gerningstids-
punkt, kan der derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke stilles store
krav til, i hvor høj grad disse efterfølgende kan antages at bidrage til opkla-
ringen. Det tillægges i den forbindelse vægt, at et pålæg om hastesikring
ikke giver politiet adgang til de pågældende oplysninger, men alene tjener
det formål at sikre, at oplysningerne er til rådighed, når politiet opnår rettens
som udgangspunkt forudgående godkendelse til, at der kan gives adgang
hertil. Eksempelvis vil det forhold, at der på en given lokation er konstateret
Side 47/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
en grov strafbar handling i sig selv være nok til, at der kan pålægges haste-
sikring af data med tilknytning til området.
For så vidt angår de processuelle betingelser for at pålægge hastesikring fo-
reslås det, at politiet gives beføjelse til at vurdere og beslutte, hvilke trafik-
og lokaliseringsdata, herunder for hvilken periode, der i den konkrete sag
kan bidrage til opklaringen, og derefter udstede pålæg om hastesikring af
disse til de relevante udbydere.
Politiet vil endvidere også indledningsvis skulle vurdere, om en hændelse
konkret udgør en grov strafbar handling, og der må i den forbindelse ind-
rømmes politiet en vis skønsmargin. Det kan f.eks. ikke afvises, at der vil
være tilfælde, hvor det ikke øjeblikkeligt står klart, om der er tale om en
grov strafbar handling eller et angreb på den nationale sikkerhed, f. eks. ved
større ulykkestilfælde eller større uvarslede hændelser. Der vil således
kunne udstedes pålæg, når politiet har rimelig grund til at mistænke, at der
er begået en grov strafbar handling mv. For Justitsministeriets overvejelser
vedrørende den nærmere afgrænsning af grov kriminalitet henvises til ne-
denfor under pkt. 7.1.3.
Det vil også kunne påhvile politiet at vurdere og beslutte et pålægs tidsmæs-
sige udstrækning. Ved et pålægs tidsmæssige udstrækning forstås den peri-
ode, som udbyderne forpligtes til at opbevare den pågældende data i. Fælles
for både den omhandlede data og opbevaringsperioden er, at politiet skal
begrænse dette til det strengt nødvendige.
Der forudsættes ikke forudgående høring af adressaterne for pålægget, som
endvidere vil være pligtige til at efterkomme pålægget straks efter modta-
gelse. Den udbyder, der mødes med et pålæg om hastesikring, vil kunne
være forpligtet til at sikre integriteten af den data, som er genstand for på-
lægget, og pålægget vil gælde for dataen i udbyderens samlede net. Det fo-
reslås, at dette indebærer, at der ikke må ske aggregering af dataen i forbin-
delse med sikringen og opbevaringen.
Endelig vil der kunne sikres mulighed for, at et pålæg om hastesikring på
begæring kan indbringes for domstolene med henblik på at opnå rettens stil-
lingtagen til, hvorvidt betingelserne for at pålægge hastesikring i den kon-
krete situation er opfyldt. Indbringelse for retten foreslås dog ikke at have
opsættende virkning.
Side 48/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
6. Udlevering af basale oplysninger, krav om registrering af taletidskort
og logning af oplysninger om civil identitet
6.1. Gældende ret
6.1.1. Teleloven
Det følger af telelovens § 13, at udbydere af elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester til slutbrugere på begæring af politiet skal udlevere op-
lysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommuni-
kationsnet eller
–tjenester.
Telelovens § 13 er en uændret videreførelse af den tidligere § 15 c i telekon-
kurrenceloven. Det fremgår af de specielle bemærkninger til denne bestem-
melse, at bestemmelsen vil give politiet adgang uden retskendelse til oplys-
ninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, der
ikke er indeholdt i 118-databasen, og som udbyderen er i besiddelse af. Den
udbyder, der har slutbrugerforholdet, vil således være forpligtet til at udle-
vere oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tje-
nester til politiet, herunder oplysninger om slutbrugerens adgang til inter-
nettet (IP-adresser og e-mailadresser), uden at betingelserne for edition skal
være opfyldt. Der er således alene tale om oplysninger om adresser eller
numre, som udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
har tildelt slutbrugeren som led i en konkret tjeneste, og som således kan
benyttes til at identificere den pågældende slutbruger. Heraf følger, at der
ikke er tale om oplysninger om betalingsmidler el. lign.
Der er både tale om navn til nummer og nummer til navn oplysninger. Be-
stemmelsen omfatter alene statiske oplysninger, idet registrering af dynami-
ske IP-adresser mv. vil ske i medfør af logningsforpligtelsen i retsplejelo-
ven.
Telelovens § 13 har til formål at sikre politiet en hurtig og effektiv adgang
til samtlige relevante oplysninger om en mistænkts eventuelle kommunika-
tionsmuligheder og skabe overblik over pågældendes kommunikationsmu-
ligheder
uden at skulle afvente kendelse om edition.
Telelovens § 13 berører derimod ikke den adgang til oplysninger om forbin-
delser mellem telefoner mv., som reguleres af reglerne retsplejelovens kap.
71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Side 49/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0050.png
Bestemmelsen blev indsat på baggrund af overvejelser om danske samfunds
beredskab og indsats mod terrorhandlinger, men bestemmelsen har efter
dens ordlyd og forarbejder ingen kriminalitetskrav mv. Bestemmelsen vil
således kunne anvendes til brug for politiets efterforskning af ethvert straf-
bart forhold, men også som led i politiets øvrige opgavevaretagelse, jf. po-
litilovens § 2.
En anmodning fra politiet efter telelovens § 13, og et pålæg om edition fra
domstolene, har således det til fælles, at de undergiver adressaten en aktiv
handlepligt til at fremkomme med alle de oplysninger, som pålægget om-
handler, og i den form som oplysningerne foreligger.
6.1.2. Logningsbekendtgørelsen
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. følger det af logningsbekendtgørelsens
§ 4, stk. 1, nr. 8, at der skal foretages registrering af tidspunktet for første
aktivering af anonyme tjenester (taletidskort).
Udbydere af forudbetalte anonyme tjenester (taletidskort) skal således regi-
strere dato og tidspunkt for første aktivering af tjenesten og oplysninger om
den mast, hvorfra aktiveringen blev foretaget. Udbyderne skal herudover
registrere de oplysninger, der i øvrigt skal registreres for mobiltelefoni, jf.
bekendtgørelsens § 3, på en bruger, der anvender taletidskort i udbyderens
net. Dog vil oplysninger om f.eks. navn og adresse ikke nødvendigvis kunne
registreres for brugere, der anvender taletidskort i udbyderens net, idet disse
oplysninger typisk er ukendte for udbyderen. Oplysningerne vil
i overens-
stemmelse med bekendtgørelsens anvendelsesområde
alene skulle regi-
streres, hvis de er kendte for udbyderne eller genereres eller behandles i ud-
bydernes systemer.
6.2. Relevante dele af EU-Domstolens praksis
Dommen af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-sagen samt Ministerio
Fiscal-dommen er gennemgået under afsnit 2.
For så vidt angår identitetsoplysninger er de relevante dele af La Quadrature
du Net-dommen præmis 157-159. Det fremgår heraf navnlig,
at data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kommu-
nikationsmidler, principielt ikke kan kvalificeres som et alvorligt
Side 50/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0051.png
indgreb i grundlæggende rettigheder, og at logning og adgang til
disse data alene med henblik på at identificere den pågældende bru-
ger, og uden at de nævnte data kan kædes sammen med oplysninger
om den foretagne kommunikation, kan begrundes i det formål om
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesa-
ger i almindelighed samt beskyttelse af den offentlige sikkerhed, og
at dette også gælder i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen for-
bindelse mellem samtlige brugere af elektroniske kommunikations-
midler og de forfulgte mål, eller der ikke er fastsat en særlig frist for
en sådan logning.
6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Oplysninger om identiteten på brugerne af elektroniske kommunikations-
midler må efter Justitsministeriets opfattelse omfatte abonnentoplysninger i
form af den fysiske eller juridiske persons navn, adresse og telefonnumre
for både fastnet- og mobilabonnenter, og for mobilabonnenters vedkom-
mende også numre, der identificerer det anvendte mobilabonnement, f.eks.
IMSI-numre.
Afgrænsningen, af hvilke oplysninger der i øvrigt kan være omfattet af den
generelle og udifferentierede logningsforpligtelse, må efter Justitsministeri-
ets vurdering på baggrund af EU-Domstolens praksis kunne finde sted på
baggrund af, om oplysningerne kun kan anvendes til at identificere den om-
handlede bruger, og at de ikke i sig selv gør det muligt at fastlægge datoen,
tidspunktet, varigheden og modtagerne af foretagne kommunikationer, eller
de steder, hvor en kommunikation har fundet sted eller hyppigheden heraf
med visse personer i en bestemt periode.
Det vurderes på den baggrund, at der tillige kan pålægges registrering og
opbevaring af oplysninger, der entydigt identificerer den enhed (mobiltele-
fon, tablet, PC mv.), som brugeren ejer eller anvender (herunder IMEI-
numre og MAC-adresser mv.).
6.3.1. Behov for ændring af telelovens § 13 og overførsel af bestemmelsen
til retsplejeloven
Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 13, at teleselskaberne
på begæring af politiet skal udlevere oplysninger, der identificerer en slut-
Side 51/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
brugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Bestem-
melsen giver politiet adgang, uden kendelse, til oplysninger om en slutbru-
gers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, herunder IP-adresser og
mail-adresser.
Bestemmelsen omfatter alene oplysninger om adresser eller numre, som ud-
byderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har tildelt slut-
brugeren som led i en konkret tjeneste, og som således kan benyttes til at
identificere den pågældende slutbruger.
Bestemmelsen omfatter ikke en pligt for udbyderen til at udlevere oplysnin-
ger om hvilke telefonnumre, der er anvendt i forbindelse med et givent
IMEI-nummer/mobilterminal, henholdsvis hvilke IMEI-numre/mobiltermi-
naler, der er anvendt i forbindelse med et telefonnummer (såkaldt IMEI-
oplysning). Bestemmelsen indebærer dog heller ikke, at udleveringen af så-
danne oplysninger ikke må finde sted.
Det er nødvendigt at ændre bestemmelsen for at tage højde for det nye fore-
slåede regime for logning af IP-adresser, jf. ovenfor under pkt. 4.3.3. Beho-
vet for at ændre bestemmelsen er endvidere aktualiseret af en varierende
praksis hos teleudbyderne med hensyn til, om udlevering af oplysninger
knyttet til et IMEI-nummer forudsætter editionskendelse.
Indhentelse af oplysninger om hvilke mobiltelefoner mv., der har været an-
vendt til et mobilabonnement og omvendt, er et centralt indledende efter-
forskningsskridt, der sætter politiet i stand til umiddelbart at træffe beslut-
ning om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte indgreb efter retspleje-
lovens regler, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden eller pålæg
om edition. Hvis dette er tilfældet, iværksættes indgrebet i overensstem-
melse med retsplejelovens regler på baggrund af enten forudgående retsken-
delse, eller på øjemedet efterfulgt af rettens kendelse.
Dette indledende efterforskningsskridt anvendes ofte på den måde, at poli-
tiet, der kender et telefonnummer, anmoder teleudbyderne om at oplyse nær-
mere om aktiviteten på teleudbyderens net knyttet til dette telefonnummer i
en given periode. Det foreslås, at det fastsættes entydigt, at teleudbyderen i
den forbindelse vil kunne pålægges at oplyse, hvilket IMEI-nummer der
f.eks. har været knyttet til et konkret telefonnummer, jf. nærmere herom ne-
denfor. Dette IMEI-nummer vil derefter blive sendt retur til teleudbyderne
med henblik på at fastslå, om det er kendt med andre telefonnumre.
Side 52/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Hvis politiet omvendt kender IMEI-nummeret, vil teleudbyderne blive an-
modet om at oplyse tilknyttede telefonnumre.
Dette efterforskningsskridt anvendes til helt indledningsvis at fastlægge en
mulig sammenhæng mellem fysiske personer og kommunikationsenheder,
f.eks. i forhold til mistænkte målpersoner, eller i tilfælde, hvor en telefon er
blevet stjålet. Efterforskningsskridtet er f.eks. særligt relevant i de tilfælde,
hvor personer under mistanke for strafbar virksomhed skifter mellem flere
SIM-kort og flere telefoner.
Ved at ændre og flytte bestemmelsen til retsplejeloven skabes der således
dels en entydig forpligtelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester til slutbrugere til at udlevere oplysninger, der identificerer en
slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dels
skabes der ensretning og transparens på området for indhentning af oplys-
ninger fra udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til
slutbrugere.
Det foreslås på den baggrund, at telelovens § 13 nyaffattes og overflyttes til
retsplejeloven, så der skabes en klar hjemmel til, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
i overensstemmelse med EU-Domsto-
lens praksis
kan pålægges at udlevere basale oplysninger om en slutbru-
gers adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til politiet.
Dette omfatter oplysninger, der angiver, om en slutbruger har benyttet ud-
byderens elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester inden for en nær-
mere angiven periode, herunder oplysninger om IMEI-nummer, og de nød-
vendige oplysninger om aktiviteten knyttet hertil. Dermed vil bestemmelsen
således også omfatte oplysninger om, hvilke mobiltelefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater, der har været anvendt til et mobilabon-
nement, og omvendt. Bestemmelsen vil i den forbindelse også omfatte ba-
sale oplysninger om slutbrugeren, herunder oplysninger om hvilke mobil-
abonnementer og kommunikationsenheder en slutbruger er registreret med.
Bestemmelsen vil dog ikke omfatte IP-adresser, der vil blive omfattet af det
foreslåede regime for logning af IP-adresser, jf. ovenfor under pkt. 4.3.3.
Bestemmelsen foreslås udformet teknologineutralt, således at hvis der som
følge af den almindelige teknologiske udvikling opstår nye oplysningstyper,
der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet
Side 53/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
eller -tjenester, eller som identificerer en mobiltelefon mv., eller et mobil-
abonnement, vil disse således også kunne omfattes af bestemmelsen.
På teknologiens nuværende stadie betyder det, at navnlig IMEI-nummer,
IMSI-nummer og telefonnummer, vil være omfattet.
I overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip forudsæt-
tes det, at politiet kun indhenter de omhandlede oplysninger, for en begræn-
set periode, og at denne periode er så kort som muligt, vurderet ud fra den
enkelte sags omstændigheder.
I modsætning til det nuværende anvendelsesområde for telelovens § 13, fo-
reslås det, at den nye bestemmelse i retsplejeloven i dets helhed fremover
kun vil kunne anvendes til brug for politiets efterforskning af lovovertræ-
delser, men ikke til politiets øvrige opgavevaretagelse.
Denne indsnævring i anvendelsesområdet er begrundet i behovet for at
bringe bestemmelsen i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens dom af
2. oktober 2018, Ministerio Fiscal, der som nævnt fastlog, at adgang til op-
lysninger svarende til den foreslåede bestemmelse ikke kunne kvalificeres
som et ”alvorligt” indgreb i de grundlæggende rettigheder for de personer,
hvis data er omfattet, og at adgangen hertil kunne begrundes med henblik
på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af ”straffelovs-
overtrædelser” generelt.
På den baggrund foreslås det, at udlevering vil kunne ske med henblik på
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser generelt.
6.3.2. Behov for registrering af identitetsoplysninger på taletidskort
Når man tegner et mobilabonnement, skal man identificere sig selv over for
mobilselskabet. Et sådan krav er der ikke ved køb af taletidskort. Der kan
man gå ind fra gaden og købe et taletidskort og et nyt nummer, uden nogen
som helst form for registrering.
Det har tidligere været diskuteret, hvorvidt der skulle indføres regler for re-
gistrering af taletidskort, idet teleoplysninger er en central del af politiets
Side 54/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
efterforskning. I lyset af, at politiets anvendelsesmuligheder for loggede te-
leoplysninger i fremtiden bliver meget begrænset, er der behov for, at de få
tilbageværende redskaber bliver så effektive som muligt.
Den forsatte adgang til at benytte uregistrerede taletidskort
sammenholdt
med de fremtidige begrænsninger i logningen af teleoplysninger
må anses
for at udgøre en væsentlig risiko for at omgå disse redskaber, med en deraf
følgende negativ påvirkning af politiets muligheder for at forebygge, efter-
forske, afsløre og retsforfølge kriminalitet. Det må endvidere forventes, at
organiserede kriminelle mv. vil udnytte sådanne sårbarheder.
Med henblik på at sikre en effektiv og egnet ordning for den foreslåede log-
ningsforpligtelse i forhold til oplysninger om brugeres civile identitet, har
Justitsministeriet således fundet det nødvendigt at tage adgangen til at an-
vende uregistrerede taletidskort op til nærmere overvejelse. Dette er begrun-
det i hensynet til at minimere den væsentlige omgåelsesrisiko, som brugen
af uregistrerede taletidskort udgør, og som allerede i dag udnyttes af orga-
niserede kriminelle mv.
Det er Justitsministeriets vurdering, at La Quadrature du Net-dommen giver
mulighed for at fastsætte regler om generel og udifferentieret logning af
identitetsoplysninger på brugere af elektroniske kommunikationsmidler
med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager i almindelighed samt beskyttelse af den offentlige sikkerhed, og
at dette kan ske, uden er at der fastsæt en særlig frist for en sådan logning.
Det foreslås på den baggrund, at der stilles krav om, at der ved uregistrerede
taletidskort fremadrettet ved salget af taletidskort er en forpligtelse til at re-
gistrere oplysninger om køberens civile identitet.
Det vil blive nærmere overvejet, om der herudover er behov for yderligere
at forpligte teleudbydere mv. til at foretage registrering og opbevaring af
oplysninger om alle brugeres civile identitet, både fysiske eller juridiske
personer, herunder navn, adresse og telefonnumre for både fastnet- og mo-
bilabonnenter og SIM-kortnumre (IMSI-nummer), og oplysninger der enty-
digt identificerer den anvendte enhed i form af IMEI-nummer og MAC-
adresse.
Side 55/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
7. Adgang til loggede oplysninger
7.1. Gældende ret
7.1.1. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til loggede trafik-
data
Retsplejelovens regler om edition giver myndighederne mulighed for at
meddele teleudbydere mv. pålæg om at udlevere oplysninger, jf. retspleje-
lovens § 804, stk. 1. Lovens § 801, stk. 3, 1. pkt., fastslår imidlertid, at reg-
lerne i lovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. gæl-
der for bl.a. oplysning om forbindelse mellem telefoner mv. Det kan i den
forbindelse nævnes, at Højesteret i to afgørelser gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1993, s. 1, og 1995, s. 374, har fastslået, at retten kun kan give
telefonselskaber pålæg om edition med hensyn til teleoplysninger, dvs. tra-
fikdata, hvis også betingelserne i retsplejelovens § 781 om indgreb i med-
delelseshemmeligheden er opfyldt.
Betingelserne for myndighedernes mulighed for at få adgang til teleoplys-
ninger, som teleudbyderne har lagret i medfør af retsplejelovens § 786, stk.
4, og logningsbekendtgørelsens regler, reguleres derfor i retsplejelovens ka-
pitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
Efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, kan politiet foretage indgreb i med-
delelseshemmeligheden ved at indhente oplysning om, hvilke telefoner eller
andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en
bestemt telefon eller andet kommunikationsmiddel, selv om indehaveren af
dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning). Ved indgrebet opnår
politiet ikke kendskab til kommunikationens indhold, men kun til dens ek-
sistens.
Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, er efter sin ordlyd ikke begrænset til
bestemte typer af oplysninger, der kan indhentes. Det fremgår af forarbej-
derne til bestemmelsen, at ”teleoplysning” omfatter telefonnumre, jf. pkt.
2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 164A af 1. februar
1985, jf. Folketingstidende 1984-85, Tillæg A, sp. 2972. Teleoplysninger
kan også være oplysninger om, hvilken eller hvilke master og masteceller
den omhandlede telefon registreres på (masteoplysninger).
Side 56/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Udlevering af oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommuni-
kationsapparat der har taget kontakt til en bestemt telefon mv., udgør ikke
et indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvis der er samtykke fra indeha-
veren af telefonen, jf. bemærkningerne til § 780 i lovforslag nr. L 164A af
1. februar 1985, jf. Folketingstidende, 1984-85, Tillæg A, sp. 3000. Udby-
dere af telenet eller telefontjenester kan pålægges at udlevere sådanne op-
lysninger, uden at betingelserne for at foretage indgreb i meddelelseshem-
meligheden skal være opfyldt, jf. retsplejelovens § 786, stk. 2.
Reglerne vedrørende teleoplysning finder kun anvendelse, når der skal ind-
hentes oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikati-
onsapparater, der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet
kommunikationsapparat. Hvis der alene er tale om oplysninger om, at ek-
sempelvis en bestemt telefon har været registreret på en bestemt sendemast
(historisk), indhentes der efter reglerne om edition, jf. nærmere nedenfor
under pkt. 7.1.3 om edition.
Højesteret fastslog ved kendelse af 7. maj 1997, gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen, 1997, s. 1021 f., at retsplejelovens regler om teleoplysning, jf. §
780, stk. 1, nr. 3, giver hjemmel for indhentelse af teleoplysninger ikke blot
om, hvilke telefoner mv., der har været sat i forbindelse med et bestemt te-
lefonnummer, men også om, hvilke telefoner, der har været sat i forbindelse
med telefoner på en nærmere angiven adresse, selv om numrene på telefo-
nerne dér ikke på forhånd har kunnet angives. Derimod fandt Højesteret, at
bestemmelsen ikke indeholder fornøden hjemmel til at indhente oplysninger
om hvilke mobiltelefoner, der i en nærmere angiven periode havde været sat
i forbindelse med hinanden via sendemaster inden for en radius af 1 km fra
en nærmere angiven adresse. For den sidstnævnte type af oplysninger an-
vendes reglerne om udvidet teleoplysninger i § 780. stk. 1, nr. 4, jf. pkt.
7.1.2.
De almindelige betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, herunder i form af teleoplysning, findes i retsplejelovens § 781, stk.
1. Betingelserne er, at der er bestemte grunde til at antage, at der på den
pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra
en mistænkt (mistankekravet), og at indgrebet må antages at være af afgø-
rende betydning for efterforskningen (indikationskravet), jf. retsplejelovens
§ 781, stk. 1, nr. 1 og 2.
Side 57/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Herudover er det en betingelse, at efterforskningen vedrører en af de lov-
overtrædelser, der er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, stk. 2 og stk. 3 (krimi-
nalitetskravet). Disse lovovertrædelser er dels afgrænset ved en generel hen-
visning til alle lovovertrædelser med en bestemt strafferamme dels specifi-
ceret ved henvisning til kapitler i straffeloven eller til lovbestemmelser.
Efter § 781, stk. 1, nr. 3, er det således en betingelse for at kunne foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden, at efterforskningen angår en lovover-
trædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtræ-
delse af straffelovens § 124, stk. 2 (befrielse af en anholdt eller fængslet
mv), § 125 (hjælp til at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse
mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse af krigstjeneste mv.), § 233, stk. 1 (rufferi),
§ 235 (børnepornografi), § 266 (trusler), § 281 (afpresning) eller en over-
trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5 (forskellige former for
forsætlig bistand til en udlænding med ulovlig indrejse, ophold eller lig-
nende).
Kriminalitetskravet vedrørende forbrydelser, som efter loven kan medføre
en straf på fængsel i 6 år eller derover blev i forarbejderne begrundet med,
at lovovertrædelser, hvor strafferammen når op på fængsel i mindst 6 år,
typisk er så alvorlige og af en sådan art, at det er både rimeligt og hensigts-
mæssigt at give adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at
grænsen harmonerede med, at der i de senere år forud for lovforslaget var
sket en nedsættelse af strafferammerne for visse forbrydelser og at dette
også ville gøre sig gældende i fremtiden. Der henvises til pkt. 2.4.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 164 A af 1. februar 1985, jf.
Folketingstidende, 1984-85, Tillæg A, sp. 2971 f.
Retsplejelovens § 781, stk. 2 og 3, oplister herudover en række lovovertræ-
delser, der kan begrunde indgreb i meddelelseshemmeligheden, såfremt be-
tingelserne i § 781, stk. 1, nr. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt. Det drejer sig om
følgende lovovertrædelser:
Fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 1. Denne
bestemmelse vedrører den, der uberettiget skaffer sig adgang til en
andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et data-
system, jf. § 781, stk. 2.
Krænkelser som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning, jf. § 781, stk. 3, nr. 1. Denne bestemmelse
Side 58/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
omfatter bl.a. krænkelser af en andens fred ved at forfølge eller ge-
nere den anden ved kontakt mv., hvilket omfatter at opsøge en anden
ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved
elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller for-
følge den anden, jf. § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning.
Overtrædelse af straffelovens § 279 a om databedrageri, eller § 293,
stk. 1, om brugstyveri, begået ved anvendelse af en telekommunika-
tionstjeneste, jf. § 781, stk. 3, nr. 2.
Overtrædelse af artikel 14 eller 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug.
Bestemmelserne vedrører henholdsvis forbud mod insiderhandel og
uretmæssig videregivelse af intern viden (artikel 14) samt forbud
mod markedsmanipulation (artikel 15), jf. § 781, stk. 3, nr. 3.
Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om
integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Bestem-
melserne vedrører henholdsvis forbud mod insiderhandel (artikel 3,
stk. 1) og forpligtelse til at offentliggøre intern viden (artikel 5), jf.
§ 781, stk. 3, nr. 4.
Overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38,
stk. 1, eller artikel 39, eller artikel 41 i Kommissionens forordning
(EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og
administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissi-
oner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ord-
ning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Bestemmelserne vedrører henholdsvis forbud mod insiderhandel
(artikel 38, stk. 1, og artikel 40) og andre anvendelser af intern viden,
som er forbudt (artikel 39), jf. § 781, stk. 3, nr. 5.
Teleoplysning må ligesom andre indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. rets-
plejelovens § 782, stk. 1, der udtrykker det almindelige proportionalitets-
princip, der finder anvendelse ved straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Henvisningen til ”sagens betydning” i retsplejelovens
§ 782, stk. 1, indebæ-
rer, at der skal tages konkret stilling til alvoren af det forhold, der er under
Side 59/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
efterforskning, uanset at lovovertrædelsen i øvrigt er omfattet af kriminali-
tetskravet i § 781.
Et indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf. rets-
plejelovens § 783, stk. 1. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-
ket indgrebet kan foretages, jf. stk. 3. Tidsrummet skal være så kort som
muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højest
med 4 uger ad gangen. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage
indgrebet, jf. § 783, stk. 4. I så fald skal politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.
Inden retten foretager indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal der be-
skikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have
lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 784, stk. 1. Advokaten skal
underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse
samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt,
jf. § 785, stk. 1.
Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives
underretning om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 1. Retten kan dog
bestemme, at underretning skal undlades eller udsættes, hvis underretning
vil være til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i
en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne
grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller hvis hensynet til
beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder el-
ler omstændighederne i øvrigt taler imod underretning, jf. § 788, stk. 4, 1.
pkt.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 1, påhviler det bl.a. udbydere af telenet eller
teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, herunder ved at give de i § 780, stk. 1, nr. 3, nævnte oplys-
ninger. Reglerne i lovens § 178 om vidnetvang finder tilsvarende anven-
delse. Dette indebærer eksempelvis, at udbyderen kan idømmes en bøde,
hvis udbyderen uden lovlig grund undlader at yde denne bistand, jf. § 178,
stk. 1, nr. 1.
Side 60/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
7.1.2. Særligt om retsplejelovens regler om udvidet teleoplysning
Efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, kan politiet indhente oplysning om,
hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for
et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller
kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning). Reglerne om udvidet te-
leoplysning blev indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001 om ændring af straf-
feloven og retsplejeloven (Hæleri og anden efterfølgende medvirken samt
IT-efterforskning). Loven bygger bl.a. på betænkning nr. 1377/1999 fra
Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet
(”Brydensholt-udvalget”).
Bestemmelsen i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, om udvidet teleoplysning
blev ifølge bemærkningerne til lovforslaget indsat på baggrund af den i pkt.
7.1.1 omtalte kendelse fra Højesteret fra 1997, gengivet i Ugeskrift for Rets-
væsen, 1997, s. 1021 f., der fastslog, at der ikke i § 780, stk. 1, nr. 3, om
teleoplysning var fornøden hjemmel til at indhente oplysninger om hvilke
mobiltelefoner, der i en nærmere angiven periode havde været sat i forbin-
delse med hinanden via sendemaster inden for en radius af 1 km fra en nær-
mere angiven adresse, jf. pkt. 4.4.1, 4.4.2 og 4.4.3.1 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslag nr. L 194 af 21. marts 2001, jf. Folketingstidende
2000-01, Tillæg A, s. 5707 ff.
Det fremgår af forarbejderne, at reglerne ikke specifikt vedrører masteop-
lysninger, men at bestemmelsen er formuleret, så den tager højde for den
teknologiske udvikling og vedrører teleoplysninger, der ikke kan specifice-
res på kendelsestidspunktet, jf. pkt. 4.4.3.1 i de almindelige bemærkninger
til lovforslag nr. L 194 af 21. marts 2001, jf. Folketingstidende 2000-01,
Tillæg A, s. 5708 f.
For at kunne foretage udvidet teleoplysning, skal henholdsvis indikations-
kravet og kriminalitetskravet i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 2 og 3, være
opfyldt. Disse betingelser er omtalt i pkt. 7.1.1 ovenfor. Mistankekravet i §
781, stk. 1, nr. 1, skal ikke være opfyldt, men udvidet teleoplysning kan kun
foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller betydelige samfunds-
værdier, jf. § 781, stk. 5.
Side 61/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Reglerne om proportionalitet, retskendelse, advokatbeskikkelse, og bi-
standspligt fra teleselskaberne, gælder også for indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af udvidet teleoplysninger. Der henvises til pkt. 7.1.1
ovenfor.
Efter afslutning af et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet
teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning til
indehaverne af de pågældende telefoner, jf. § 788, stk. 5. Denne fravigelse
af udgangspunktet om underretning begrundes i bestemmelsens forarbejder
med, at det vil medføre betydelige praktiske vanskeligheder at foretage så-
dan underretning, jf. pkt. 4.4.3.4 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 194 af 21. marts 2001, jf. Folketingstidende 2000-01, Tillæg
A, s. 5709 f.
7.1.3. Retsplejelovens regler om adgang til historiske masteoplysninger
I EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-sagen be-
handles bl.a. spørgsmålet om logning af og adgang til ”lokaliseringsdata”.
Begrebet i dommen forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 2
i e-databeskyttelsesdirektivet,
hvorefter ”lokaliseringsdata” forstås som
data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet eller af en elektro-
nisk kommunikationstjeneste og angiver den geografiske placering af det
terminaludstyr, som brugeren af en offentligt tilgængelig elektronisk kom-
munikationstjeneste anvender.
I forbindelse med anvendelse af teledata i danske straffesager dækker denne
definition over begrebet ”historiske masteoplysninger”. Når begrebet ”loka-
liseringsdata” i øvrigt anvendes i en dansk kontekst,
dækker det imidlertid i
almindelighed over det tidligere anvendte begreb ”signaleringsdata”, som
ikke er eller har været logningspligtig, og dermed ikke omfattet af EU-Dom-
stolens dom i La Quadrature du Net-sagen.
Hvis oplysningerne ikke angår, hvilken bestemt telefon eller andet kommu-
nikationsapparat som en telefon eller andet kommunikationsapparat har væ-
ret sat i forbindelse med, men angår eksempelvis, hvilken sendemast eller
lignende telefonen eller kommunikationsapparatet har været sat i forbin-
delse med, foreligger der ikke et indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Hvis et teleselskab er i besiddelse af sådanne oplysninger (historiske oplys-
ninger), eksempelvis som følge af reglerne om logning, jf. retsplejelovens §
786, stk. 4, kan disse oplysninger udleveres efter reglerne om edition. Denne
Side 62/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
retsstilling blev lagt til grund ved Højesterets kendelse af 22. juli 2009, gen-
givet i Ugeskrift for Retsvæsen, 2009, s. 2620 ff.
Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, kan der som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udle-
vere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som
den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskereres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
Ligesom for indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder det, at et pålæg
om edition ikke må meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens
betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at med-
føre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder lov-
fæster den det almindelige proportionalitetsprincip, der antages at gælde ved
alle straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder bl.a. reglen i § 782, stk. 1,
jf. ovenfor i pkt. 7.1.1. Der henvises til bemærkningerne til § 805 i lov-
forslag nr. L 41 af 8. oktober 1998, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A,
s. 876.
Betingelserne for at kunne anvende retsplejelovens regler om edition er lem-
peligere end kravene for at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmelig-
heden. For at kunne foretage edition kræves således alene, at der skal være
tale om en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, jf. retspleje-
lovens § 804, stk. 1.
Afgørelse om pålæg om edition træffes af retten efter politiets begæring, jf.
retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspil-
des, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om be-
slaglæggelse og om edition, jf. § 806, stk. 4. Fremsætter den, mod hvem
indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om ind-
grebet kan godkendes, jf. stk. 4, 2. punktum. Retsplejelovens § 806, stk. 8
og 9, indeholder regler om kontradiktion, for så vidt angår den, pålægget om
edition retter sig imod. Men der er ingen pligt til at underrette den, der måtte
være genstand for oplysningerne, eksempelvis ejeren af telefonen. Efter §
804, stk. 1, 2. pkt., jf. § 189, stk. 1, kan der meddeles en erhvervsvirksomhed
pålæg om tavshedspligt med hensyn til viden om sagen, når hensynet til
Side 63/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
fremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige for-
brydelser taler derfor.
Ud over de forpligtelser til udlevering af oplysninger, der følger af retsple-
jelovens regler om edition, er udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til slutbrugere efter § 13 i lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester forpligtede til på begæring af politiet at udlevere oplys-
ninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester.
7.2. Relevante dele af La Quadrature du Net-dommen og H.K.-dommen
EU-Domstolens præmisser vedrørende logning af trafik- og lokaliserings-
data er omtalt ovenfor i afsnit 2.
For så vidt angår spørgsmålet om adgangen til lagret data, omtaler EU-Dom-
stolen dette spørgsmål i La Quadrature du Net-dommen, præmis 166-167,
hvoraf følgende fremgår:
”166. Det skal desuden tilføjes, således som det navnlig fremgår af
denne doms præmis 115 og 133, at adgangen til de trafikdata og loka-
liseringsdata, som udbyderne lagrer som følge af en foranstaltning, der
er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, i princip-
pet kun kan begrundes i det mål af almen interesse, med henblik på
hvilket disse udbydere er blevet pålagt at foretage denne lagring. Det
følger navnlig heraf, at der under ingen omstændigheder kan gives ad-
gang til sådanne data med henblik på at retsforfølge og straffe en al-
mindelig strafbar handling, når lagringen heraf er begrundet i formålet
om bekæmpelse af grov kriminalitet eller a fortiori i formålet om be-
skyttelse af den nationale sikkerhed. I overensstemmelse med propor-
tionalitetsprincippet, således som dette er blevet præciseret i denne
doms præmis 131, kan en adgang til data, der er lagret med henblik på
bekæmpelse af grov kriminalitet, under forudsætning af, at de i den
foregående præmis nævnte materielle og proceduremæssige betingel-
ser, der gælder for at opnå en sådan adgang, overholdes, til gengæld
begrundes i formålet om beskyttelse af den nationale sikkerhed.
167. I denne henseende står det medlemsstaterne frit for i deres lov-
givning at fastsætte, at der under overholdelse af disse samme materi-
elle og proceduremæssige betingelser kan gives adgang til trafikdata
og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelsen af grov kriminalitet
eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed, når de nævnte data af en
udbyder lagres på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 5,
6 og 9 eller artikel 15, stk.
1, i direktiv 2002/58.”
Side 64/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Efter EU-Domstolens opfattelse må der således i princippet kun gives ad-
gang til lagrede trafik- og lokaliseringsdata med henblik på at efterforske og
retsforfølge en strafbar overtrædelse, hvis den strafbare overtrædelse vedrø-
rer det hensyn, der er baggrunden for, at teleudbyderne mv. er pålagt at lagre
de pågældende data, idet der dog kan gives adgang til lagrede trafik- og lo-
kaliseringsdata med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, selv om
lagringsforpligtelsen er pålagt med henblik på at bekæmpe grov kriminali-
tet.
Som det fremgår af den citerede præmis 166, finder EU-Domstolen, at hen-
synet til at efterforske og retsforfølge almindelig kriminalitet ikke vil kunne
begrunde, at politi og anklagemyndighed kan få adgang til lagrede trafik- og
lokaliseringsdata. EU-Domstolen tager derimod ikke eksplicit stilling til,
om hensynet til at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet vil kunne be-
grunde, at politi og anklagemyndighed kan få adgang til lagrede trafik- og
lokaliseringsdata, der er lagret med henblik på at beskytte den nationale sik-
kerhed.
Domstolen henviser dog i præmis 166 til præmis 131, som lyder:
”131. Det fremgår nærmere bestemt af Domstolens praksis, at med-
lemsstaternes mulighed for at begrunde en begrænsning af de rettighe-
der og forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 5, 6 og 9 i direktiv
2002/58, skal vurderes ved at bedømme alvoren af det indgreb, som
en sådan begrænsning indebærer, og ved at kontrollere, at betydningen
af det mål af almen interesse, der forfølges med denne begrænsning,
står i forhold til denne alvor (jf. i denne retning dom af 2.10.2018,
Ministerio Fiscal, C-207/16, EU:C:2018:788, præmis 55 og den deri
nævnte retspraksis).”
Når EU-Domstolen henviser til præmis 55 i Ministerio Fiscal-dommens op-
stillede proportionalitetskrav, må dette kunne tages til indtægt for den op-
fattelse, at Domstolen herved
fortsat
har den opfattelse, at et alvorligt
indgreb (dvs. teleudbyderes pligt til at lagre trafik- og lokaliseringsdata og
offentlige myndigheders adgang hertil) i de grundlæggende rettigheder kan
begrundes med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og rets-
forfølgning af straffelovsovertrædelser, der har til formål at bekæmpe kri-
minalitet, der på samme måde kan kvalificeres som ”grov”, jf. Ministerio
Fiscal-dommens præmis 56.
Side 65/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Det vurderes således
dog under en væsentlig procesrisiko i lyset af præmis
166 i logningsdommen
at dommen ikke er til hinder for, at medlemssta-
terne kan give politi og anklagemyndighed adgang til lagrede trafik- og lo-
kaliseringsdata, der er lagret med henblik på at beskytte den nationale sik-
kerhed, i de tilfælde, hvor politi og anklagemyndighed bekæmper grov kri-
minalitet. I tilknytning hertil skal det dog bemærkes, at det må antages, at
den grove kriminalitet skal være af en sådan alvorlig karakter, at det vil være
i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetskrav at give politi
og anklagemyndighed adgang til sådanne lagrede trafik- og lokaliserings-
data.
EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i H.K.-sagen har ikke endeligt afgjort
det rejste spørgsmål. På den ene side indeholder dommens præmis 31 en
gengivelse af dele af den førnævnte præmis 166 i La Quadrature du Net-
dommen, idet der udtales følgende:
”31. Hvad angår de formål, der kan begrunde de offentlige myndighe-
ders adgang til de data, som udbydere af elektroniske kommunikati-
onstjenester lagrer som følge af en foranstaltning, der er i overens-
stemmelse med disse bestemmelser, fremgår det af Domstolens prak-
sis, at en sådan adgang kun kan begrundes i det mål af almen interesse,
med henblik på hvilket disse tjenesteudbydere er blevet pålagt at fo-
retage denne lagring (jf. i denne retning dom af 6.10.2020, La Qua-
drature du Net m.fl., C-511/18, C-512/18 og C-520/18,
EU:C:2020:791, præmis 166).”
På den anden side konstaterer EU-Domstolen følgende i præmis 33 i H.K.-
sagen:
”33. Hvad angår det formål om forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning i straffesager, der forfølges med den i hovedsagen
omhandlede lovgivning, er det i overensstemmelse med proportiona-
litetsprincippet kun bekæmpelsen af grov kriminalitet og forebyggel-
sen af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan be-
grunde alvorlige indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret
ved chartrets artikel 7 og 8, såsom de indgreb, som lagring af trafik-
data og lokaliseringsdata indebærer,
uanset om der er tale om gene-
rel og udifferentieret lagring eller målrettet lagring.
Det er således
kun de indgreb i de nævnte grundlæggende rettigheder, der ikke er
alvorlige, som kan begrundes i det formål, der forfølges med den i
hovedsagen omhandlede lovgivning, om at foretage forebyggelse, ef-
terforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager i almindelig-
hed (jf. i denne retning dom af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl.,
C-511/18, C-512/18 og C-520/18, EU:C:2020:791, præmis 140 og
146).” (fremhævet her)
Side 66/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Derudover bemærkes det, at EU-Domstolen ikke forholder sig generelt til,
hvad der kan kvalificeres som henholdsvis ”almindelig kriminalitet”, ”grov
kriminalitet” og ”beskyttelsen af den nationale sikkerhed”. Det fremgår
imidlertid af præmis 166, at adgangen til loggede data ”i princippet kun kan
begrundes i det mål af almen interesse med henblik på hvilket disse udby-
dere er blevet pålagt at foretage denne lagring”. Justitsministeriet forstår
dette således, at der skal foretages en vurdering af kriminalitetens grovhed i
forhold til, hvad der har begrundet lagringen af oplysningerne.
I præmis 154 omtales i forbindelse med spørgsmålet om lagring af IP-adres-
ser, at IP-adressen, hvor en lovovertrædelse er begået online, kan udgøre det
eneste efterforskningsmiddel, der kan gøre det muligt at identificere den
person, som denne adresse var tildelt på det tidspunkt, hvor den pågældende
overtrædelse blev begået. Det hedder videre, at dette bl.a. kan ”være tilfæl-
det for særligt alvorlige lovovertrædelser på området for børnepornografi,
såsom erhvervelse, udbredelse, transmission eller tilrådighedsstillelse on-
line af børnepornografi som omhandlet i artikel 2, litra c), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæm-
pelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
(…)”.
7.3. Justitsministeriets overvejelser
7.3.1. Generelle overvejelser i forhold til dommens rækkevidde i forhold til
adgang til loggede oplysninger
Adgangen til loggede teledata er et helt centralt efterforskningsmiddel for
politiet i forbindelse med efterforskningen af alvorlig kriminalitet, ligesom
det kan være afgørende i forhold til anklagemyndighedens strafforfølgning
af tiltalte ved domstolene. Det gælder for såvel trafikdata (teleoplysninger)
som historiske masteoplysninger.
Teledata defineres efter Justitsministeriets opfattelse som oplysninger, som
teleudbyderne indsamler, registrerer og opbevarer (logger) samt bearbejder
dels i forretningsøjemed, bl.a. til brug for taksering af ydelser, fakturering
af kunder og fejlretning på netværket, dels for at efterleve kravene i retsple-
jelovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen.
Side 67/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Teledata indeholder oplysninger om kommunikation på telenetværket.
F.eks. om hvilke telefoner der har været i kontakt med hinanden, og hvilke
sendemaster de har været registreret på. Teledata indeholder, i modsætning
til f.eks. telefonaflytning, ikke oplysninger om indholdet af kommunikatio-
nen.
Adgang til teledata vil typisk omfatte teleoplysning, herunder masteoplys-
ninger, efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 804, stk. 1, og udvidet
teleoplysning (mastesug) efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmelig-
heden i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, jf. § 804, stk. 1, mens udlevering
af historiske masteoplysninger (som betegnes ”lokaliseringsdata” i
La Qua-
drature du Net-dommen) efter omstændighederne pålægges alene efter reg-
lerne om edition i retsplejelovens § 804, stk. 1.
Politiet anvender loggede teledata på forskellige stadier af en efterforskning.
I den indledende fase af en efterforskning kan det navnlig være aktuelt at
analysere oplysninger om relevante personers kommunikation og på den
baggrund danne et overblik over personernes kommunikationsmønstre og
færden. Herved er det muligt at målrette den efterfølgende efterforsknings-
mæssige indsats, herunder udelukke personer fra efterforskningen, hvis de
vurderes ikke at have relevans for sagen. Teledata kan være med til bl.a. at
målrette politiets indsamling af andre beviser på et tidligt stadie af efter-
forskningen, herunder videoovervågning, f.eks. for hurtigt at finde og iden-
tificere en ellers ukendt gerningsmand. I tilfælde hvor den formodede ger-
ningsmand er kendt af politiet, men forsvundet, kan teledata også bidrage til
at opspore den mistænkte. En analyse af indhentede teledata kan også resul-
tere i nye efterforskningsveje eller kaste lys over andre forhold, der gør det
nødvendigt at indhente yderligere teledata. Ved efterforskning i lukkede,
kriminelle miljøer, f.eks. i sager vedrørende organiseret narkotika- eller ban-
dekriminalitet, kan teledata bidrage til, at mistænkte kan kædes sammen, og
at kriminelle netværk optrevles. På tilsvarende vis anvendes teledata til at
afkræfte, om mistænkte har relationer til kriminelle netværk eller gruppe-
ringer.
Udvidet teleoplysning (mastesug) omfatter oplysninger om, hvilke telefoner
der inden for et nærmere angivet område har været eller sættes i forbindelse
med andre telefoner. Indhentelse af udvidede teleoplysninger (mastesug)
anvendes til at identificere telefonnumre af interesse for politiets efterforsk-
ning, hvorefter efterforskningen kan målrettes indsamling af andre bevis-
midler, herunder historiske teleoplysninger. Et af områderne for anvendelse
Side 68/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
af udvidede teleoplysninger er sager, hvor et antal ukendte personer, der
mistænkes for at have begået en alvorlig forbrydelse, vurderes at have kom-
munikeret med hinanden umiddelbart før og efter den pågældende forbry-
delse, muligvis via mobiltelefoner, og hvor den eneste efterforskningsmu-
lighed er at få oplysninger fra den nærmeste sendemast i forhold til ger-
ningsstedet og dermed se, hvilke telefoner der har kommunikeret via ma-
sten. Udvidede teleoplysninger kan have stor betydning i forbindelse med
efterforskning af grov kriminalitet som f.eks. terror, drab, røveri mv. og i
forbindelse med målrettede eftersøgninger i denne sammenhæng.
Pålæg om edition af historiske masteoplysninger, der viser, hvilke sendema-
ster telefonen har været registreret på i en given periode, og dermed kan vise
et bevægelsesmønster for den pågældende telefon, kan derudover være et
effektivt og afgørende efterforskningsskridt for politiet, ligesom det kan
være afgørende i forhold til anklagemyndighedens strafforfølgning af tiltalte
ved domstolene.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at politiet og anklagemyndighe-
den i videst muligt omfang fortsat bør have adgang til loggede oplysninger
inden for rammerne af EU-retten, herunder særligt La Quadrature du Net-
dommen.
Justitsministeriet finder imidlertid i lyset af EU-Domstolens dom i La Qua-
drature du Net-sagen, navnlig præmis 166, som gennemgået ovenfor, at der
er behov for at ændre reglerne om edition, sådan at det sikres, at der alene
gives adgang til historiske masteoplysninger, når der er tale om efterforsk-
ning af grov kriminalitet. Justitsministeriet finder endvidere, at der er behov
for at vurdere, om reglerne om adgang til loggede trafikdata ved indgreb i
meddelelseshemmeligheden ligeledes bør ændres i lyset af EU-Domstolens
dom, herunder om der i lyset af, at lagringen af data vil ske mere målrettet,
er rum for at stille et lempeligere kriminalitetskrav for adgang til denne type
oplysninger, end det nuværende.
Justitsministeriet overvejer konkrete modeller for, hvordan dette bedst sik-
res.
Det kan f.eks. være ved at sikre, at der gælder et tilstrækkeligt kriminalitets-
krav for de pågældende indgreb, når de sker for at få udleveret loggede op-
Side 69/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
lysninger. Et sådant kriminalitetskrav vil
som i dag for så vidt angår ind-
greb i meddelelseshemmeligheden
bl.a. kunne fastsættes i form af et krav
til strafferammen for de lovovertrædelser, som efterforskes.
Domstolens præmisser giver imidlertid efter Justitsministeriets umiddelbare
opfattelse ikke grundlag for at konkludere, at den for lovovertrædelsen fo-
reskrevne strafferamme er det eneste kriterium, der vil kunne indgå ved vur-
deringen
af, om en lovovertrædelse kan kvalificeres som henholdsvis ”al-
mindelig” eller ”grov kriminalitet”.
I denne vurdering må det efter Justitsministeriets opfattelse således også
kunne indgå, om en alvorlig lovovertrædelse i praksis kun vanskeligt ville
være mulig at efterforske, hvis ikke der var adgang til et bestemt tvangsind-
greb, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning,
samt om lovovertrædelsen
uanset at den ikke måtte opfylde et strafferam-
mekrav
kan karakteriseres som grov af andre årsager, f.eks. fordi der er
tale om flere gentagelsestilfælde.
7.3.2. Retsplejelovens regler om adgang til loggede trafikdata
Justitsministeriet har overvejet, om La Quadrature du Net-dommen giver
anledning til at ændre reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden for
så vidt angår adgang til teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, som
teleselskaberne pålægges at logge, i lyset af det strenge strafferammekrav,
der allerede i dag som udgangspunkt gælder herfor. Justitsministeriet finder
således, at et strafferammekrav på 6 års fængsel eller derover med sikkerhed
må antages at opfylde betingelsen om, at indgrebet alene anvendes i relation
til efterforskningen af grov kriminalitet.
Justitsministeriet finder derudover ikke, at nogen af de lovovertrædelser, der
kan begrunde indgreb i meddelelseshemmeligheden efter kriminalitetskra-
vet i § 781, på forhånd kan kvalificeres således, at de ikke vedrører grov
kriminalitet. Dette vil dog skulle undersøges nærmere.
Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelse af retsplejelovens regler om
teleoplysning og udvidet teleoplysning, ligesom lovens regler om indgreb i
meddelelseshemmeligheden i øvrigt, som udgangspunkt er betinget af for-
udgående retskendelse, hvor domstolene vurderer, om betingelserne for at
foretage indgrebet er opfyldt. Som led i denne afgørelse vil domstolene vur-
dere, om indgrebet er proportionalt i forhold til den sag, der efterforskes, jf.
Side 70/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
retsplejelovens § 782, stk. 1. Efter denne bestemmelse må et indgreb i med-
delelseshemmeligheden ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være uforholdsmæs-
sigt. Som beskrevet ovenfor i pkt. 7.1.1 indgår lovovertrædelsens grovhed i
denne vurdering. Domstolene vil således også i dag skulle foretage en vur-
dering af betydningen af den sag, der forfølges, over for de oplysninger, der
ønskes udleveret.
Politiet og anklagemyndigheden bør som anført sikres de bedst mulige ram-
mer for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet. I forbindelse med
ændringen af reglerne om teleudbydernes pligt til at logge data, vil der ske
en indskrænkning i den data, som politi og anklagemyndighed vil have ad-
gang til.
Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det bør undersøges, om der
i
lyset af at lagringen af data vil ske mere målrettet
er rum for at stille et
lempeligere kriminalitetskrav end det nuværende.
7.3.3. Retsplejelovens regler om myndighedernes adgang til historiske ma-
steoplysninger
Retsplejelovens regler om edition, jf. lovens § 804, giver politiet adgang til
historiske masteoplysninger (betegnet ”lokaliseringsdata” i dommen).
For så vidt angår editionspålæg, der kan give adgang til historiske masteop-
lysninger som omhandlet i dommen, gælder det ligesom for indgreb i med-
delelseshemmeligheden, at det ikke på baggrund af dommen kan siges ge-
nerelt hvilke former for lovovertrædelser, der kan kvalificeres som hen-
holdsvis ”almindelig kriminalitet”, ”grov kriminalitet” eller hvilke formål,
der tjener til ”beskyttelse af den nationale sikkerhed”.
Retsplejelovens regler om edition omfatter på grund af det lempelige krimi-
nalitetskrav (undergivet offentlig påtale eller en krænkelse som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning) en bred kategori
af lovovertrædelser af meget forskellig karakter. Loggede data, f.eks. i form
af historiske masteoplysninger, kan således pålægges udleveret som led i
efterforskningen af en række lovovertrædelser, som det på forhånd kan være
vanskeligt at kvalificere som ”grov kriminalitet”. Justitsministeriet vurderer
på den baggrund, at der er et behov for at ændre reglerne om edition, sådan
Side 71/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
at adgangen til historiske masteoplysninger, som teleudbyderne har været
pålagt at logge, begrænses til at gælde i sager om grov kriminalitet. Dette
kan bl.a. ske ved en ændring eller præcisering af kriminalitetskravet, idet et
sådant krav dog ikke nødvendigvis vil kunne være eneste parameter for vur-
deringen af kriminalitetens grovhed, jf. ovenfor under pkt. 7.3.1. Dette vil
blive undersøgt nærmere.
Justitsministeriet vil dog også i den forbindelse understrege, at der allerede
i dag gælder et almindeligt proportionalitetsprincip, jf. retsplejelovens §
805, stk. 1. Domstolene vil derfor, før der meddeles pålæg om edition, skulle
vurdere sagens betydning i forhold til det tab eller den ulempe, som indgre-
bet kan antages at medføre.
7.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse
for al behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder dog ikke an-
vendelse i de tilfælde, der er nævnt i forordningens artikel 2, stk. 2, litra b-
d, og lovens § 3. Forordningen og loven finder efter forordningens artikel 2,
stk. 2, litra d, ikke anvendelse for retshåndhævende myndigheders behand-
ling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål, der i stedet er regule-
ret af bestemmelserne i retshåndhævelsesloven, som gennemfører det så-
kaldte retshåndhævelsesdirektiv. Endvidere finder databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven ikke anvendelse for behandling af person-
oplysninger, som udføres for eller af Politiets Efterretningstjeneste og For-
svarets Efterretningstjeneste, jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 2.
For behandling af personoplysninger i forbindelse med, at offentligt tilgæn-
gelige elektroniske kommunikationstjenester stilles til rådighed via offent-
lige kommunikationsnet, finder reglerne i e-databeskyttelsesdirektivet an-
vendelse, jf. direktivets artikel 3, stk. 1. Efter direktivets artikel 1, stk. 2,
specificerer og supplerer det databeskyttelsesforordningens bestemmelser
på dette område. Det indebærer, at de danske regler om beskyttelse af per-
sonoplysninger, der gennemfører e-databeskyttelsesdirektivets bestemmel-
ser, har forrang for reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven.
Side 72/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
Da spørgsmålet om, hvorvidt teleselskaberne må videregive trafik- og loka-
liseringsdata til politiet, ikke er reguleret af e-databeskyttelsesdirektivet be-
stemmelser, skal regler herom fastsættes inden for rammerne af databeskyt-
telsesforordningen, herunder forordningens grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger og regler om, hvornår personoplysninger
lovligt kan behandles.
De grundlæggende behandlingsprincipper følger af forordningens artikel 5,
hvorefter personoplysninger bl.a. skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere skal personop-
lysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. I forhold
til dette princip om formålsbestemthed bemærkes det, at det efter forordnin-
gens artikel 6, stk. 4, og præambelbetragtning nr. 50 kan fastsættes i national
ret, at der
uanset foreneligheden mellem formålene
kan ske behandling
af oplysninger til et andet formål end det, de er indsamlet til. Det er en be-
tingelse for fastsættelse af sådanne bestemmelser i national ret, at der er tale
om en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk sam-
fund af hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1,
herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af
strafbare handlinger.
Reglerne om, hvornår behandling af personoplysninger lovligt kan finde
sted, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter be-
handling, herunder videregivelse, af ikke-følsomme personoplysninger som
f.eks. trafik- og lokaliseringsdata lovligt kan finde sted, hvis det bl.a. er nød-
vendigt af hensyn til at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige.
For så vidt angår de nævnte scenarier under pkt. 7.2 ovenfor vil der efter
Justitsministeriets vurdering inden for rammerne af databeskyttelsesforord-
ningen, herunder forordningens artikel 5 og 6, stk. 1, litra c, og stk. 4, kunne
fastsættes regler om politiets adgang til loggede oplysninger.
Politiets indhentning af sådanne oplysninger vil endvidere kunne ske inden
for rammerne af retshåndhævelsesloven, hvorefter sådanne oplysninger kan
behandles, når det bl.a. er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre
eller retsforfølge strafbare handlinger.
Side 73/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
2363948_0074.png
8. Perioden indtil et nyt regelsæt træder i kraft
Justitsministeriet har overvejet, om EU-Domstolens dom har betydning for,
hvordan gældende regler kan administreres, indtil nye regler om revision af
logningsreglerne mv. måtte træde i kraft.
Det bemærkes i den forbindelse, at forpligtelsen til at ændre national ret for
at bringe den i overensstemmelse med EU-retten, som fortolket af EU-Dom-
stolen i dommen, gælder så hurtigt som muligt. Der gælder derfor ikke en
umiddelbar pligt til at ophæve eller suspendere de danske logningsregler.
Tilsvarende gælder for så vidt angår reglerne om myndighedernes adgang
til lagrede teledata.
Det bemærkes endvidere, at La Quadrature du Net-dommen giver mulighed
for, at en medlemsstat kan fastsætte en generel og udifferentieret lognings-
forpligtelse med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed, såfremt
medlemsstaten står over for en sådan alvorlig trussel mod den nationale sik-
kerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. Som
nævnt under afsnit 3.3.1, fremgår det af den seneste Vurdering af Terror-
truslen mod Danmark, at CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er
alvorlig, altså det næsthøjeste niveau af fem niveauer. Det betyder i henhold
til CTA’s definitioner, at der er en erkendt trussel, og at der er kapacitet,
hensigt og planlægning.
Det er i den forbindelse Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at Dan-
mark på nuværende tidspunkt står over for en sådan alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-
gelig, at en generel og udifferentieret logning vil kunne fastsættes i overens-
stemmelse med La Quadrature du Net-dommen.
For så vidt angår spørgsmålet om adgang til lagrede teledata, der er opnået
ved hjælp af en generel og uddifferentieret logning, som måtte være ufor-
enelig med EU-retten, har EU-Domstolen forholdt sig til dette i La Quadra-
ture du Net-dommens præmis 228, hvoraf følgende fremgår:
”228. […] artikel 15, stk. 1, som fortolket i lyset af effektivitetsprin-
cippet, pålægger den nationale ret i straffesager at se bort fra de op-
lysninger og de beviser, der er opnået ved hjælp af en generel og udif-
ferentieret lagring af trafikdata og lokaliseringsdata, som er uforenelig
med EU-retten, inden for rammerne af en straffesag, der er indledt
Side 74/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
mod personer, som er mistænkt for at have begået kriminelle handlin-
ger, hvis disse personer ikke er i stand til effektivt at udtale sig om
disse oplysninger og disse beviser, som henhører under et område, der
ligger uden for rettens sagkundskab, og som kan have afgørende ind-
flydelse på vurderingen af de faktiske omstændigheder.”
Det bemærkes i den forbindelse, at loggede oplysninger altid vil indgå som
ét blandt flere beviser i en sag, og at betydningen af et bevis i form af tele-
data altid vil bero på en konkret vurdering af dels det enkelte bevis, dels
sagens samlede omstændigheder i øvrigt. Det vil i sidste ende være retten,
som afgør, hvilken bevismæssig vægt et bevis i form af teledata skal tillæg-
ges i den enkelte sag, jf. princippet om den fri bevisbedømmelse. Herudover
vil der i overensstemmelse med det såkaldte ”ligestillingsprincip” være ad-
gang til kontradiktion samt fuld transparens i processen.
Det bemærkes derudover, at idet oplysningerne i overensstemmelse med
EU-retten vil kunne være indhentet med henblik på beskyttelse mod en al-
vorlig trussel mod national sikkerhed, kan det ikke antages, at oplysninger-
nes værdi kan betvivles, fordi de er indhentet på baggrund af en lognings-
forpligtelse, der ikke fuldt ud vil kunne opretholdes efter EU-retten. Endvi-
dere må det antages, at lovligheden af logningsforpligtelsen ikke har haft
betydning for bevisets værdi, uanset at oplysningerne ikke ville være ind-
hentet, hvis der ikke var en sådan pligt til logning.
Samlet set er det således Justitsministeriet vurdering, at der ikke forud for
indførelsen af ny lovgivning
som forventes at kunne træde i kraft 1. januar
2022
er behov for en suspension af anvendelsen af loggede oplysninger,
der er opnået ved en generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokalise-
ringsdata. Efter Justitsministeriets vurdering kan loggede oplysninger såle-
des fortsat indhentes og anvendes efter de gældende regler i retsplejelovens
kapitel 71 (indgreb i meddelelseshemmeligheden) og kapitel 74 (edition) til
brug for efterforskningen, ligesom disse oplysninger også fortsat kan anven-
des som bevis i straffesager. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering,
at databeskyttelsesforordningen ikke er til hinder for teleselskabernes fort-
satte behandling af loggede teleoplysninger i overensstemmelse med log-
ningsbekendtgørelsens bestemmelser.
Side 75/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
9. Sammenfatning
Loggede oplysninger er centrale for politiets og efterretningstjenesternes ar-
bejde, og dermed beskyttelsen af danske borgere mod trusler mod navnlig
den nationale sikkerhed og grov kriminalitet.
Det er derfor afgørende for regeringen, at nationale myndigheders mulighe-
der for logning sikres i videst muligt omfang inden for EU-rettens grænser.
På den baggrund foreslås en ordning, hvorefter justitsministeren, såfremt
der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der må anses
for at være reel og aktuel eller forudsigelig, kan fastsætte en generel og udif-
ferentieret forpligtelse for teleudbydere mv. til at foretage logning af tele-
oplysninger mv. for en afgrænset periode på op til 1 år. Det forventes, at
Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark kan indgå som et hovedmoment
i en samlet vurdering, hvor også andre trusselsvurderinger kan indgå. Hvor-
vidt der foreligger en situation, som kan begrunde en sådan logningsforplig-
telse, vil kunne prøves efterfølgende ved domstolene.
Der foreslås endvidere en ordning, hvorefter teleudbydere mv. kan pålægges
personbestemt og geografisk målrettet logning for en afgrænset periode på
op til 1 år af hensyn til bekæmpelse af grov kriminalitet mv. Det vil nærmere
skulle vurderes, hvad der kan udgøre et tilstrækkeligt kriminalitetskrav for
”grov kriminalitet”.
For den personbestemte logning vil et pålæg kunne omfatte følgende kate-
gorier af personer:
Personer der inden for en nærmere bestemt årrække er dømt for grov
kriminalitet mv.
Personer der tidligere har været genstand for indgreb efter retspleje-
lovens kapitel 71 med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet
mv.
Personer der tidligere har været i kontakt med personer, som har væ-
ret aflyttet med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet mv.
Personer som retshåndhævende myndigheder har en konkret for-
modning om har forbindelse til grov kriminalitet mv.
For den geografisk målrettede logning vil et pålæg kunne fastsættes på bag-
grund af myndighedernes vurdering af
på grundlag af objektive og ikke-
Side 76/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
diskriminerende forhold
en forhøjet risiko for, at der planlægges eller be-
gås alvorlig kriminalitet i et givent område, herunder på følgende steder:
Steder der er kendetegnet ved et højt antal tilfælde af grov krimina-
litet.
Steder der i særlig grad kan begås grov kriminalitet, såsom steder
eller infrastrukturer, der regelmæssigt besøges af et meget stort an-
tal personer.
Strategiske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejafgiftsom-
råder.
Endvidere foreslås en ordning, hvorefter der kan fastsættes en generel og
udifferentieret forpligtelse til logning af IP-adresser for brugeres adgang til
internettet for en periode på 1 år.
Den målrettede logning og logning af IP-adresser vil være begrænset til det
strengt nødvendige samt ledsaget af processuelle garantier. Logningen for-
slås i overensstemmelse med La Quadrature du Net-dommen begrænset til
bekæmpelse af grov kriminalitet, forebyggelse af alvorlige trusler mod den
offentlige sikkerhed, samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Det vil
nærmere skulle vurderes, hvad der kan udgøre et tilstrækkeligt kriminali-
tetskrav for ”grov kriminalitet”.
Justitsministeriet finder endvidere, at der er behov for at ændre reglerne om
edition, sådan at det sikres, at der alene gives adgang til historiske masteop-
lysninger (”lokaliseringsdata” i La Quadrature du Net-dommen),
når der er
tale om efterforskning af grov kriminalitet. Det vil ligeledes blive vurderet,
om reglerne om adgang til loggede trafikdata ved indgreb i meddelelses-
hemmeligheden bør ændres i lyset af EU-Domstolens dom, herunder om der
i lyset af, at lagringen af data vil ske mere målrettet, er rum for at stille et
lempeligere kriminalitetskrav, for adgang til denne type oplysninger, end
det nuværende.
For at sikre en effektiv og egnet ordning for den foreslåede logningsforplig-
telse, har Justitsministeriet fundet det nødvendigt at tage adgangen til at an-
vende uregistrerede taletidskort op til revision. Det forslås således, at der
stilles krav om, at der fremadrettet ved salget af taletidskort er en forpligtelse
til at registrere oplysninger om køberens civile identitet. Dette vil minimere
den væsentlige omgåelsesrisiko, som brugen af uregistrerede taletidskort
Side 77/78
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 728: Spm. om kommentar til analysen af 25. februar 2021 fra Tænketanken Justitia: "Analyse: ULOVLIG LOGNING – TID TIL EN LOVREVISION", til justitsministeren
udgør i dag. Endelig forslås justering af ordningen om hastesikring med hen-
blik på bekæmpelse af grov kriminalitet og beskyttelse af den nationale sik-
kerhed.
De ovenstående overvejelser udgør de overordnede principper for, hvordan
logning fremadrettet kan finde sted i Danmark. En lang række forhold vil
skulle fastlægges nærmere i forbindelse med udformningen af det lov-
forslag, som regeringen forventer at fremsætte til efteråret 2021. Lovskitsen
skal danne grundlag for drøftelser med branchen, interessenter mv., inden
lovforslaget fremsættes.
Side 78/78