REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om kommentar til retsstilling om vidnefritagelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-5663

1862608

Besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om kommentar til retsstilling om vidnefritagelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere på den retsstilling vedrørende vid-

nefritagelse i henhold til retsplejelovens § 171, der kan udledes

af Østre Landsrets kendelse af 12. december 2018, 4. afd. nr. S-

3465-18?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

”Den omtalte kendelse fra Østre Landsret angår spørgsmålet,

om anklagemyndigheden kan anvende en videoafhøring af et

barn som bevis i en straffesag, hvor forældremyndighedsinde-

haveren er mistænkt for at have begået et strafbart forhold mod

barnet, og hvor både forældremyndighedsindehaveren og barnet

i tilfælde af domfældelse vil kunne blive udvist af Danmark som

følge af, at barnets opholdstilladelse er betinget af forældremyn-

dighedsindehaverens opholdstilladelse, og det ikke er klarlagt,

om barnet vil kunne bevare opholdstilladelsen på selvstændigt

grundlag, hvis forældremyndighedsindehaveren udsendes af

Danmark.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal retten i første omgang

afgøre, om barnet er fritaget for at afgive forklaring som vidne i

medfør af retsplejelovens § 171, stk. 1 eller 2.

Et barn kan således være fritaget for at afgive vidneforklaring

som forældremyndighedsindehaverens nærmeste, jf. retspleje-

lovens § 171, stk. 1. Barnet kan endvidere være fritaget for at

afgive forklaring, hvis forklaringen må antages at ville udsætte

barnet selv eller dets nærmeste for straf eller tab af velfærd, jf.

retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1 (barnet selv) og nr. 2 (barnets

nærmeste), eller hvis forklaringen må antages at ville påføre bar-

net selv eller dets nærmeste anden væsentlig skade, jf. retspleje-

lovens § 171, stk. 2, nr. 3.

Hvis retten finder, at barnet er fritaget for at afgive forklaring,

skal retten i anden omgang afgøre, om barnet skal pålægges at

afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 3. Dette forud-

sætter, at forklaringen anses for at være af afgørende betydning

for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og dens betydning

for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til vid-

nepålægget.

Et vidne kan dog ikke pålægges at afgive forklaring efter rets-

plejelovens § 171, stk. 3, hvis vidnefritagelsen er begrundet i, at

Side 2/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om kommentar til retsstilling om vidnefritagelse, til justitsministeren

forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller

tab af velfærd, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Er vidne-

fritagelsen imidlertid begrundet i de øvrige hensyn i retsplejelo-

vens § 171, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, kan retten pålægge et

ellers fritaget vidne at afgive forklaring.

Spørgsmålet om, hvordan retten skal foretage denne afvejning

–

herunder om retten kan bestemme, at barnet skal pålægges at

afgive forklaring, og at anklagemyndigheden kan anvende for-

klaringen som bevis

–

er ikke afklaret i trykt retspraksis i de om-

handlede tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren risike-

rer udvisning, hvis barnets forklaring anvendes som bevis i en

straffesag mod forældremyndighedsindehaveren.

Rigsadvokaten er bekendt med enkelte tidligere utrykte lands-

retsafgørelser i sager om fysisk vold mod børn, hvor retten med

varierende begrundelser har afvist at tillade anklagemyndighe-

den at anvende videoafhøringer som bevis under de beskrevne

omstændigheder. Rigsadvokaten har ikke fundet de afgørelser,

som Rigsadvokaten har fået forelagt om spørgsmålet, egnet til

prøvelse i Højesteret og har derfor ikke søgt Procesbevillings-

nævnet om kæretilladelse af disse.

I to nyere landsretsafgørelser om henholdsvis grov vold og sek-

suelle overgreb mod børn begået over en længere periode har

retten derimod tilladt anklagemyndigheden at anvende videoaf-

høringer som bevis under tilsvarende omstændigheder. Disse af-

gørelser er indbragt for Højesteret, hvor skriftvekslingen forven-

tes afsluttet i denne uge (uge 10), hvorefter Højesteret vil optage

sagerne til afgørelse. Rigsadvokaten forventer, at retsstillingen

på området vil blive afklaret, når Højesteret afsiger kendelse i

de to sager.

Rigsadvokaten vil orientere Justitsministeriet om udfaldet af sa-

gerne.”

Side 3/3