Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2352880_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-5663
1862608
Besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Iren Mirmojtahedi
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om kommentar til retsstilling om vidnefritagelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere på den retsstilling vedrørende vid-
nefritagelse i henhold til retsplejelovens § 171, der kan udledes
af Østre Landsrets kendelse af 12. december 2018, 4. afd. nr. S-
3465-18?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Den omtalte kendelse fra Østre Landsret angår spørgsmålet,
om anklagemyndigheden kan anvende en videoafhøring af et
barn som bevis i en straffesag, hvor forældremyndighedsinde-
haveren er mistænkt for at have begået et strafbart forhold mod
barnet, og hvor både forældremyndighedsindehaveren og barnet
i tilfælde af domfældelse vil kunne blive udvist af Danmark som
følge af, at barnets opholdstilladelse er betinget af forældremyn-
dighedsindehaverens opholdstilladelse, og det ikke er klarlagt,
om barnet vil kunne bevare opholdstilladelsen på selvstændigt
grundlag, hvis forældremyndighedsindehaveren udsendes af
Danmark.
Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal retten i første omgang
afgøre, om barnet er fritaget for at afgive forklaring som vidne i
medfør af retsplejelovens § 171, stk. 1 eller 2.
Et barn kan således være fritaget for at afgive vidneforklaring
som forældremyndighedsindehaverens nærmeste, jf. retspleje-
lovens § 171, stk. 1. Barnet kan endvidere være fritaget for at
afgive forklaring, hvis forklaringen må antages at ville udsætte
barnet selv eller dets nærmeste for straf eller tab af velfærd, jf.
retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1 (barnet selv) og nr. 2 (barnets
nærmeste), eller hvis forklaringen må antages at ville påføre bar-
net selv eller dets nærmeste anden væsentlig skade, jf. retspleje-
lovens § 171, stk. 2, nr. 3.
Hvis retten finder, at barnet er fritaget for at afgive forklaring,
skal retten i anden omgang afgøre, om barnet skal pålægges at
afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 3. Dette forud-
sætter, at forklaringen anses for at være af afgørende betydning
for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og dens betydning
for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til vid-
nepålægget.
Et vidne kan dog ikke pålægges at afgive forklaring efter rets-
plejelovens § 171, stk. 3, hvis vidnefritagelsen er begrundet i, at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om kommentar til retsstilling om vidnefritagelse, til justitsministeren
forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller
tab af velfærd, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Er vidne-
fritagelsen imidlertid begrundet i de øvrige hensyn i retsplejelo-
vens § 171, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, kan retten pålægge et
ellers fritaget vidne at afgive forklaring.
Spørgsmålet om, hvordan retten skal foretage denne afvejning
herunder om retten kan bestemme, at barnet skal pålægges at
afgive forklaring, og at anklagemyndigheden kan anvende for-
klaringen som bevis
er ikke afklaret i trykt retspraksis i de om-
handlede tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren risike-
rer udvisning, hvis barnets forklaring anvendes som bevis i en
straffesag mod forældremyndighedsindehaveren.
Rigsadvokaten er bekendt med enkelte tidligere utrykte lands-
retsafgørelser i sager om fysisk vold mod børn, hvor retten med
varierende begrundelser har afvist at tillade anklagemyndighe-
den at anvende videoafhøringer som bevis under de beskrevne
omstændigheder. Rigsadvokaten har ikke fundet de afgørelser,
som Rigsadvokaten har fået forelagt om spørgsmålet, egnet til
prøvelse i Højesteret og har derfor ikke søgt Procesbevillings-
nævnet om kæretilladelse af disse.
I to nyere landsretsafgørelser om henholdsvis grov vold og sek-
suelle overgreb mod børn begået over en længere periode har
retten derimod tilladt anklagemyndigheden at anvende videoaf-
høringer som bevis under tilsvarende omstændigheder. Disse af-
gørelser er indbragt for Højesteret, hvor skriftvekslingen forven-
tes afsluttet i denne uge (uge 10), hvorefter Højesteret vil optage
sagerne til afgørelse. Rigsadvokaten forventer, at retsstillingen
på området vil blive afklaret, når Højesteret afsiger kendelse i
de to sager.
Rigsadvokaten vil orientere Justitsministeriet om udfaldet af sa-
gerne.”
Side 3/3