Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2352639_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-5664
1862851
Besvarelse af spørgsmål nr. 707 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 707 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 707: Spm. om lægers tyveri af vacciner falder ind under kriminalitet begået i tilknytning til covid-19, til justitsministeren
2352639_0002.png
Spørgsmål nr. 707 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt lægers tyveri af vacciner
falder ind under strafskærpelserne for kriminalitet begået i til-
knytning til covid-19? Der henvises til
https://jv.dk/artikel/regi-
onen-har-indsk%C3%A6rpet-regler-om-coronavacciner-sag-
omgrindstedl%
C3%A6ge-er-ikke-slut”
Svar:
Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at straffen for tyveri samt en række
andre nærmere oplistede overtrædelser af straffeloven kan fordobles, hvis
overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark.
Betingelsen om, at overtrædelsen skal have baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien indebærer, at den pågældende lovovertrædelse
helt eller delvist skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte
den situation i landet, som covid-19-epidemien har medført.
Bestemmelsen forudsætter, at der er begået en af de i § 81 d, stk. 1, nævnte
lovovertrædelser. Det vil herefter bero på en konkret vurdering af den begå-
ede lovovertrædelse, herunder overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelserne for at anvende bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.
Det følger i den forbindelse bl.a. af forarbejderne til straffelovens § 81 d, at
det i almindelighed må antages, at en overtrædelse af de i § 81 d, stk. 1,
nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark, hvis overtrædelsen f.eks. vedrører værnemidler såsom
håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situa-
tion.
Fastsættelsen af straffen beror dog i sidste ende på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Side 2/2