REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23/2-21 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 628

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

David Carl Behrens

2020-0030-3546

1446313

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23/2-21 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), jf. REU alm. del - samrådsspm. B, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 628 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilken reel forskel er der, efter ministerens opfattelse, mellem

steder som Udrejsecenter Ellebæk og et normalt fængsel i Dan-

mark?

Spørgsmålet bedes bevaret 2 dage før afholdelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har ved besvarelsen lagt til

grund, at der ønskes en beskrivelse af, hvordan Udlændingecen-

tret Ellebæk særligt adskiller sig fra kriminalforsorgens øvrige

institutioner for fængslede, herunder de lukkede fængsler og ar-

resthuse, der ligesom udlændingecentret er karakteriseret ved en

særlig ydre sikkerhed.

Udlændingecentret er således omgivet af sikkerhedshegn m.v.

for at sikre frihedsberøvelsen, der indebærer, at de frihedsberø-

vede ikke må forlade institutionen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at fængslings-

grundlaget for de indsatte i fængsler og arresthuse primært er

retsplejeloven og straffelovgivningen som følge af sigtelse eller

domfældelse for strafbart forhold.

Udlændingecentrets målgruppe er udlændinge, som enten er ad-

ministrativt frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36 (f.eks.

for at sikre muligheden for administrativ udvisning, eller for ud-

sendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til at opholde

sig her i landet), eller varetægtsfængslet efter udlændingelovens

§ 35, hvis de har begået kriminalitet relateret til deres asylan-

søgning (f.eks. anvendelse af falsk pas i forbindelse med indrej-

sen i Danmark).

Det følger af udlændingelovens § 37 b, at udlændingene under

frihedsberøvelsen ikke er undergivet andre indskrænkninger i

deres frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af

orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør. Udlæn-

dingecentret er hverken et fængsel eller et arresthus, men det

fremgår af udlændingeloven, at de frihedsberøvede udlændinge

er omfattet af de regler, der gælder for varetægtsfængsledes op-

hold, med de modifikationer, der følger af udlændingeloven.

Udlændingeloven indeholder bl.a. en særskilt regulering af de

frihedsberøvedes rettigheder i forhold til besøg og brevveksling.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan endvidere oplyse, at der

ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke i samme grad som ved

kriminelle indsatte er begrænsninger i de frihedsberøvede ud-

lændinges adgang til fællesskab med hinanden. En markant for-

skel på forholdene i udlændingecentret i sammenligning med

normalforholdene i lukkede fængsler og arresthuse er således, at

de frihedsberøvede udlændinge i udlændingecentret på intet

tidspunkt er låst inde på deres opholdsrum, hvor de som regel

bor 2-3 personer sammen. De pågældende kan som udgangs-

punkt også selv vælge, hvem de vil dele opholdsrum med. De

frihedsberøvede udlændinge kan dermed bevæge sig frit på egen

afdeling og have frit fællesskab med de øvrige frihedsberøvede

udlændinge på afdelingen.

En anden markant forskel er, at de frihedsberøvede udlændinge

kan købe telekort og med dette uden særlig godkendelse eller

begrænsning frit kan telefonere fra telefoner, der er opsat på de

enkelte afdelinger.

Det kan i øvrigt oplyses, at udlændingecentret har opført sik-

rede, mindre udendørsarealer, således at alle frihedsberøvede

udlændinge har fri adgang til frisk luft i dagtimerne uden at

skulle afvente et fastlagt tidspunkt for afvikling af gårdtur. Disse

udendørsarealer blev taget i brug ultimo marts 2020. Tilsva-

rende er ikke normalt tilfældet i lukkede fængsler og arresthuse.

Et særligt tiltag er, at udlændingecentret har ansat tre pædago-

giske assistenter til at gennemføre aktiviteter med de frihedsbe-

røvede udlændinge i form af sport, hobby, madlavning mv.

Udlændingecentret har herudover særligt fokus på faste besøgs-

ordninger for forskellige NGO’er af relevans for de frihedsbe-

røvede udlændinge.

I modsætning til afsonere i de åbne og lukkede fængsler har de

frihedsberøvede udlændinge i lighed med indsatte i arresthusene

ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæftigelse efter

de regler, der er fastsat i medfør af bekendtgørelse om beskæf-

tigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan desuden oplyse, at kri-

minalforsorgens fængsler og arresthuse er opdelt i fire forskel-

lige såkaldte sikkerhedskategorier, hvor der til hver sikkerheds-

kategori er knyttet nærmere definerede sikkerhedsstandarder for

bl.a. hyppigheden og graden af fysiske undersøgelser af celler

og andre lokaliteter og undersøgelser af indsatte, f.eks. i forbin-

delse med besøg og fravær fra institutionen.

På grund af den særlige målgruppe for udlændingecentret har

kriminalforsorgen ikke fundet anledning til at lade udlændinge-

centret være omfattet af ordningen med sikkerhedskategorier og

sikkerhedsstandarder. I den forbindelse kan det oplyses, at i

modsætning til praksis i de lukkede institutioner bliver de fri-

hedsberøvede udlændinge kun undersøgt ved afklædning efter

besøg, hvis der konkret er mistanke om uretmæssig besiddelse

af ulovlige genstande.”