Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2352407_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2021
Formueretskontoret
Rune Bæk Krogh
2021-0030-5660
1860351
Besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om ministeren vil oplyse, om der er nogle regler i lovgivning eller på anden vis, der forhindrer, at Tinglysningsretten kan yde samme service, som f.eks. skattemyndighederne, Erhvervsstyrelsen og andre statslige organer, og således om retterne kunne, før tinglysningen blev digitaliseret og centraliseret, så det kunne være muligt for borgere og rådgivere (advokater, landinspektører m.fl.) at få en dialog om en konkret sag med den konkrete sagsbehandler, således at tinglysningen kan udføres på en måde, som Tinglysningsretten vil godkende, fremfor som i dag, hvor Tinglysningsretten kun yder generel, abstrakt rådgivning, hvilket medfører, at en del sager sendes frem og tilbage til tinglysningsretten mange gange, før det lykkes at gætte rigtigt i forhold til, hvad Tinglysningsretten har behov for i de konkrete sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er nogle regler i lovgivning eller
på anden vis, der forhindrer, at Tinglysningsretten kan yde
samme service, som f.eks. skattemyndighederne, Erhvervssty-
relsen og andre statslige organer, og således om retterne kunne,
før tinglysningen blev digitaliseret og centraliseret, så det kunne
være muligt for borgere og rådgivere (advokater, landinspektø-
rer m.fl.) at få en dialog om en konkret sag med den konkrete
sagsbehandler, således at tinglysningen kan udføres på en måde,
som Tinglysningsretten vil godkende, fremfor som i dag, hvor
Tinglysningsretten kun yder generel, abstrakt rådgivning, hvil-
ket medfører, at en del sager sendes frem og tilbage til tinglys-
ningsretten mange gange, før det lykkes at gætte rigtigt i forhold
til, hvad Tinglysningsretten har behov for i de konkrete sager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Tinglysningsretten, der har oplyst følgende:
”Tinglysningsretten er etableret 1. januar 2007 og har siden den
8. september 2009 forestået al tinglysning i Danmark.
Tinglysning foregår i dag i et fuldt digitalt system, og i 2020
blev der tinglyst 2.239.046 dokumenter og besvaret godt 85 mio.
forespørgsler. Af de tinglyste dokumenter blev 88% tinglyst
fuld automatisk med en svartid på under 5 sekunder. De reste-
rende 12% blev behandlet delvist automatisk, delvist af Ting-
lysningsrettens medarbejdere.
Tinglysningsrettens kundecenter besvarede i 2020, hvor der var
periodevise nedlukninger på grund af pandemien, i alt 113.699
henvendelser, fordelt på 45.051 telefonopkald, 16.660 henven-
delser på chat og 41.988 henvendelser på mail, fra brugere, der
ønskede hjælp til tinglysning eller til brug af tinglysningssyste-
met.
Tinglysningsretten er ikke bekendt med, at den hjælp og service,
der ydes fra Tinglysningsrettens kundecenter skulle være ander-
ledes end den hjælp og service, der før 2009, blev ydet ved hen-
vendelse til de, dengang, lokale tinglysningskontorer.
Den omstændighed, at der har fundet en centralisering sted, og
at Tinglysningsretten nu alene findes i Hobro, har naturligvis be-
tydet, at muligheden for lokalt fremmøde på tinglysningskonto-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om ministeren vil oplyse, om der er nogle regler i lovgivning eller på anden vis, der forhindrer, at Tinglysningsretten kan yde samme service, som f.eks. skattemyndighederne, Erhvervsstyrelsen og andre statslige organer, og således om retterne kunne, før tinglysningen blev digitaliseret og centraliseret, så det kunne være muligt for borgere og rådgivere (advokater, landinspektører m.fl.) at få en dialog om en konkret sag med den konkrete sagsbehandler, således at tinglysningen kan udføres på en måde, som Tinglysningsretten vil godkende, fremfor som i dag, hvor Tinglysningsretten kun yder generel, abstrakt rådgivning, hvilket medfører, at en del sager sendes frem og tilbage til tinglysningsretten mange gange, før det lykkes at gætte rigtigt i forhold til, hvad Tinglysningsretten har behov for i de konkrete sager, til justitsministeren
ret er blevet begrænset. Til gengæld er tingbogen og alle dens
akter i dag digitalt tilgængelige på internettet.
Tinglysningsretten er en domstol, og det er Tinglysningsretten,
der skal træffe afgørelse i de sager (dokumenter), der anmeldes
til tinglysning, hvilket naturligt begrænser den rådgivning Ting-
lysningsretten kan yde i forbindelse med judicielle spørgsmål,
men dette er ikke forskelligt fra den rådgivning de – tidligere –
lokale tinglysningskontorer kunne yde.
Tinglysningsretten er ikke bekendt med den service, der ydes af
skattemyndighederne og Erhvervsstyrelsen, hvorfor det ikke er
muligt at udtale sig nærmere om ligheder og forskelle i forhold
til disse.”
Side 3/3