Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2352629_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
11. marts 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5645
Dok.:
1857458
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Besvarelse af spørgsmål nr. 695 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 695 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om regeringen vil lukke ned for besøg i landets fængsler, da de kriminelles ret til besøg sker på bekostning af landets fængselsbetjente, der udsættes for en urimelig risiko, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 695 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om regeringen vil lukke ned for
besøg i landets fængsler, da de kriminelles ret til besøg sker på
bekostning af landets fængselsbetjente, der udsættes for en uri-
melig risiko?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvist op-
lyse, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner som udgangs-
punkt har ret til at modtage besøg af bl.a. deres børn og andre
nærtstående.
Ved bekendtgørelse nr. 221 af 17. marts 2020 om forebyggelse
og inddæmmelse af udbredelse af COVID-19 på kriminalforsor-
gens område fik kriminalforsorgen adgang til at fravige eller
helt eller delvist afskære en række af de indsattes normale ret-
tigheder, bl.a. hvis det vurderes nødvendigt for at forebygge og
inddæmme udbredelsen af COVID-19 i kriminalforsorgens in-
stitutioner. Dette gælder f.eks. retten til at modtage besøg.
Med hjemmel i bekendtgørelsen er der
bl.a. på baggrund af
smitteudviklingen i samfundet og i kriminalforsorgens instituti-
oner
henholdsvis den 1. oktober 2020, den 10. december 2020
og senest den 11. januar 2021 indført vidtgående begrænsninger
i de indsattes mulighed for at få besøg med henblik på at fore-
bygge smitteudbrud i kriminalforsorgens institutioner.
2.
Indsatte kan herefter alene få uovervågede besøg af som ud-
gangspunkt tre konkrete nærtstående personer. I den periode,
hvor begrænsningen er gældende, kan disse konkrete besøgende
ikke erstattes af andre personer. Muligheden for overvågede be-
søg er således suspenderet, hvilket betyder, at der kun afvikles
den form for besøg, hvor det ikke er nødvendigt, at personalet
er til stede i besøgslokalet.
Muligheden for besøg af andre end nærtstående personer er li-
geledes suspenderet indtil videre, hvilket tillige som udgangs-
punkt gælder indsattes mulighed for at modtage besøg af eks-
terne samarbejdspartnere i forbindelse med resocialiserende
indsatser.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om regeringen vil lukke ned for besøg i landets fængsler, da de kriminelles ret til besøg sker på bekostning af landets fængselsbetjente, der udsættes for en urimelig risiko, til justitsministeren
Indsatte kan modtage ét besøg af nærtstående personer inden for
hver to ugers periode.
Indsatte kan desuden fortsat få besøg af advokater og præster
eller lignende repræsentanter fra et trossamfund, og for uden-
landske indsattes vedkommende tillige diplomatiske eller kon-
sulære repræsentanter, selvom det tilstræbes, at disse besøg så
vidt muligt erstattes af telefonsamtaler.
Besøg til indsatte i aldersgruppen 15-17 år er ikke påvirket af
ovenstående restriktioner og afvikles som hidtil.
3.
Der er derudover indført en lang række tiltag i tilknytning til
besøgsafviklingen for at minimere risikoen for smittespredning,
herunder krav om at indsatte og besøgende skal bære mundbind
ved færden til og fra besøgsfaciliteterne. Besøg bliver i praksis
som udgangspunkt gennemført i besøgsrum af en sådan stør-
relse, at der gives mulighed for at holde 2 meters afstand til den
indsatte, og besøgsfaciliteterne rengøres mellem hvert besøg
med særlig fokus på kontaktpunkter og må kun anvendes, hvis
de er rengjort.
Indsatte og besøgende vejledes i øvrigt om sundhedsmyndighe-
dernes anbefalinger, herunder om afstandskrav, at der skal fore-
tages håndvask eller brug af håndsprit før og efter besøget, samt
om krav om brug af mundbind.
4.
Kriminalforsorgen vurderer løbende, hvorvidt det er sund-
hedsfagligt forsvarligt at justere de forskellige restriktioner over
for de indsatte, herunder restriktionerne i forhold til de indsattes
ret til besøg. Kriminalforsorgen har i den forbindelse mulighed
for at rådføre sig med Sundhedsstyrelsen, kriminalforsorgens
lægefaglige rådgiver såvel som de interne lægefaglige kompe-
tencer.
Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse af 23.
december 2020 af spørgsmål nr. 341 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.”
3