Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2356897_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
17. marts 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Simon Bundegaard Erik-
sen
Sagsnr.: 2021-0030-5635
Dok.:
1853166
Besvarelse af spørgsmål nr. 676 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 676 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om der er tilstrækkelige ressourcer i PET og SØIK til at efterforske sagerne, jf. samrådet den 11. februar 2021 om terrorfinansiering og svindel med NemID, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 676 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 11. februar 2021
om terrorfinansiering og svindel med NemID redegøre for, om
der er tilstrækkelige ressourcer i PET og SØIK til at efterforske
sagerne, set i lyset af den voldsomme vækst der har været i an-
tallet af underretninger om mistanke om terrorfinansiering fra
SØIK til PET siden 2016, jf. ministerens svar på REU alm. del
– spørgsmål 442?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) kan oplyse, at det henhører under Politiets Efter-
retningstjenestes (PET) kompetence at beslutte, om der skal ind-
ledes efterforskning i en sag om overtrædelse af bestemmelserne
i straffelovens kapitel 12 og 13. Sager og oplysninger vedrø-
rende mistanke om mulig terrorfinansiering oversendes derfor
som udgangspunkt altid fra SØIK til PET.
Hvidvasksekretariatet under SØIK har til opgave at modtage,
analysere og videregive underretninger med mistanke om mulig
hvidvask og terrorfinansiering fra en række underretningsplig-
tige private aktører og myndigheder. Mistankegrundlaget i un-
derretninger, der indeholder indikationer på terrorfinansiering,
bliver gennemgået af efterretningsgruppen i Hvidvasksekretari-
atet, hvor underretningerne beriges med data fra opslag i tilgæn-
gelige registre og fremsendes herefter inden for 24 timer til PET,
medmindre mistanken om mulige relationer til terrorisme eller
terrorfinansiering kan afkræftes fuldstændigt.
SØIK kan oplyse, at andelen af modtagne underretninger om
mulig terrorfinansiering procentvis har ligget stabilt hvert år si-
den 2016. Stigningen i antallet af modtagne underretninger om
mulig terrorfinansiering er derfor et udtryk for den generelle
stigning i antallet af underretninger, som Hvidvasksekretariatet
har modtaget årligt siden 2016. Stigningen i antallet af underret-
ninger, som videregives til PET, vurderes også hovedsagligt at
skyldes den generelle stigning i antallet af underretninger, som
Hvidvasksekretariatet har modtaget. Det skal dog i den forbin-
delse bemærkes, at udviklingen i antallet af underretninger, som
videregives til PET, tillige hænger sammen med den screening,
som Hvidvasksekretariatet foretager på baggrund af bidrag fra
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om der er tilstrækkelige ressourcer i PET og SØIK til at efterforske sagerne, jf. samrådet den 11. februar 2021 om terrorfinansiering og svindel med NemID, til justitsministeren
PET. Efter en revision og dermed fokusering af dette scree-
ningsgrundlag medio 2020 er der sket et fald i antallet af under-
retninger, som er videregivet til PET. Faldet i antallet af under-
retninger, som er videregivet til PET, ses fra 4. kvartal 2020 og
frem.
Det kan oplyses, at det er SØIK’s vurdering, at der for nuvæ-
rende er tilstrækkelige ressourcer i Hvidvasksekretariatet til be-
handling og videregivelse af underretninger om mulig terrorfi-
nansiering til PET.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udtalelse
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Det følger af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
(PET-loven) bl.a., at PET har til opgave at forebygge, efterfor-
ske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, jf.
PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Siden 2016 har PET intensiveret sin forebyggende indsats og sit
samarbejde med de underretningspligtige aktører. Eksempelvis
ved bilaterale møder, undervisning, udarbejdelse af casemata-
riale og oplæg på en række konferencer og seminarer, eksem-
pelvis Finanstilsynets årlige hvidvaskseminar. PET vurderer, at
det har haft betydning for stigningen i antallet af underretninger
om mulig terrorfinansering, ligesom de to nationale udgivelser
”National risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark
2019” og ”National risikovurdering af terrorfinansiering
NPO-området (non-profit
organisations) i Danmark 2020” også
vurderes at have haft betydning.
En underretning er ikke en anmeldelse af et strafbart forhold.
Underretninger med mistanke om terrorfinansiering anvendes
således til mange formål i PET, herunder efterretningsmæssige-
og forebyggelsesformål. Alle underretninger har således værdi
for PET også selvom de ikke kan danne grundlag for en straffe-
sag.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse be-
svare konkrete spørgsmål om efterretningstjenestens arbejde,
herunder spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder og kapacitet, og
dermed ikke
udtale sig om PET’s ressourcer.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 20. januar 2021 af
spørgsmål 442 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3