Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2354318_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. marts 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman
Sagsnr.: 2021-0030-5630
Dok.:
1852452
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 672 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 672 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om, hvorfor landsretten ikke udviser 5 ud af 9 LTF-medlemmer, i bandesagen fra Køge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 672 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for baggrunden for, at landsretten ikke
udviser 5 ud af 9 LTF-medlemmer i bandesagen fra Køge? Der
henvises til: https://sn.dk/Koege/Landsretten-Fire-LTF-med-
lemmer-udvises-af-Danmark/artikel/1411405.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har til brug for besvarelsen anmodet Statsadvo-
katen i København om en udtalelse.
Statsadvokaten i København har blandt andet oplyst følgende:
”Der
var i sagen rejst tiltale mod 9 personer med til-
knytning til LTF. Det kan oplyses, at 3 ud af de 9
tiltalte havde dansk statsborgerskab.
I Byretten blev 3 ud af de 6 tiltalte, som ikke havde
dansk statsborgerskab, udvist med indrejseforbud
for bestandig, mens en tiltalt blev betinget udvist.
I landsretten nedlagde anklagemyndigheden i for-
bindelse med behandlingen af ankesagen påstand
om udvisning af alle de 6 tiltalte, som ikke havde
dansk statsborgerskab.
Landsretten fandt, at 4 ud af de 6 tiltalte uden dansk
statsborgerskab skulle udvises med indrejseforbud
for bestandig. Alle de udviste er tredjelandsstatsbor-
gere.
Den ene af de to tiltalte uden dansk statsborgerskab,
som ikke blev udvist, har portugisisk statsborger-
skab. Det bemærkes i den forbindelse, at den pågæl-
dende, som følge af EU-reglerne, nyder en bedre be-
skyttelse mod udvisning end tredjelandsstatsbor-
gere.
Den pågældende blev idømt 2 år og 6 måneders
fængsel for bl.a. flere tilfælde af grov vold og af-
presning af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelo-
vens § 245 og § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om, hvorfor landsretten ikke udviser 5 ud af 9 LTF-medlemmer, i bandesagen fra Køge, til justitsministeren
Det fremgår af landsrettens præmisser, at man lagde
til grund, at den pågældende ikke havde anden til-
knytning til Portugal end sit portugisiske statsbor-
gerskab, og at han ville være uden forudsætninger
for at etablere en tilværelse i Portugal. Det indgik
endvidere i proportionalitetsvurderingen, at den på-
gældende kun i begrænset omfang tidligere var
straffet, og at han ikke tidligere havde modtaget en
advarsel i form af en betinget udvisning. På den bag-
grund fandt landsretten, at udvisning, uanset karak-
teren og alvoren af den begåede kriminalitet, med
sikkerhed ville være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser, hvorfor han blev frifundet for
påstanden om udvisning.
Den anden af de to tiltalte uden dansk statsborger-
skab, som ikke blev udvist, blev betinget udvist. På-
gældende har afghansk statsborgerskab. Han blev
idømt 3 år og 6 måneders fængsel for bl.a. grov nar-
kotikakriminalitet, jf. straffelovens § 191.
Det fremgår af landsrettens præmisser, at man lagde
til grund, at den pågældendes personlige og kultu-
relle bånd til Danmark var stærkere end til Afghani-
stan, men at han ikke ville være helt uden forudsæt-
ninger for at etablere en tilværelse i dette land, hvis
han blev udvist. Det indgik endvidere i proportiona-
litetsvurderingen, at pågældendes tidligere betin-
gede fængselsstraffe vedrørte forhold, han begik
som 15-årig, og at han ikke tidligere havde modtaget
en advarsel i form af en betinget udvisning. Endelig
indgik det i proportionalitetsvurderingen, at de kri-
minelle forhold i den aktuelle sag blev begået i juni,
juli, november og december måned 2017, hvorfor
der efter de dagældende regler i udlændingeloven
skulle meddeles et indrejseforbud for bestandig,
hvis tiltalte blev idømt en straf af fængsel i mere end
2 år, jf. den dagældende udlændingelovs § 32, stk.
2, nr. 5. På den baggrund fandt landsretten, at udvis-
ning med et indrejseforbud for bestandig, uanset ka-
rakteren og alvoren af den begåede kriminalitet,
med sikkerhed ville være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns udtalelse.”
2.
Jeg er af principielle grunde tilbageholdende med at udtale mig om kon-
krete sager, der behandles eller har været behandlet ved domstolene.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om, hvorfor landsretten ikke udviser 5 ud af 9 LTF-medlemmer, i bandesagen fra Køge, til justitsministeren
Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at bandekriminalitet efter min me-
ning ikke hører hjemme i Danmark, og at det er min helt klare forventning,
at anklagemyndigheden har fuldt fokus på at sikre, at der i straffesager om
alvorlig bandekriminalitet altid nedlægges påstand om udvisning, når det er
muligt.
Jeg har således også noteret mig, at det fremgår af bidraget fra Statsadvoka-
ten i København ovenfor, at anklagemyndigheden i forbindelse med be-
handlingen af den pågældende ankesag i landsretten nedlagde påstand om
udvisning af alle de tiltalte, som ikke havde dansk statsborgerskab.
Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 55
(Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Side 4/4