REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om retstilstanden, hvis der er optaget lån i en andens navn med forfalskede lønsedler, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. november 2020

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2020-0030-4915

1668811

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om retstilstanden, hvis der er optaget lån i en andens navn med forfalskede lønsedler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren på baggrund af den trykte dom U.2019.2593 fra

Vestre Landsret, hvor en borger hæfter for tredjemands misbrug

af sit NemID fordi borgeren havde givet vedkommende adgang

til sin lejlighed, redegøre for om det er ministerens opfattelse, at

det er en rimelig retsstilling?”

Svar:

Jeg har stor forståelse for de problemstillinger, som spørgeren rejser i

dette og de følgende spørgsmål. Det må opleves som grænseoverskridende

at få misbrugt sit NemID og pludselig blive afkrævet penge for varer, man

ikke har købt, eller lån, man ikke har optaget. Derfor er mine embedsfolk

sammen erhvervsministerens embedsfolk ved undersøge, om det er muligt

at gøre mere for at beskytte ofrene, uden at det stiller de erhvervsdrivende

ringere.

Spørgsmålet om et eventuelt behov for særskilt lovregulering af digitalt

signerede meddelelsers retsvirkning blev grundigt overvejet i forbindelse

med af indførelsen af lovgrundlaget for digital signatur. I november 1998

nedsatte Justitsministeriet sammen med Forskningsministeriet et udvalg,

som skulle se på dette spørgsmål. Udvalgets arbejde resulterede i to delbe-

tænkninger, betænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav i lovgiv-

ningen og betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger, og i be-

retning nr. 1517/2010 om elektronisk aftaleindgåelse og handel. Udvalget

konkluderede, at spørgsmålet om uberettiget brug af andres digitale signa-

turer og eventuelle hæftelse burde behandles inden for de almindelige for-

mueretlige regler, dvs. på samme måde som ved misbrug af en fysisk un-

derskrift.

I forhold til spørgsmålet om hæftelse generelt kan jeg oplyse, at det alle-

rede er det klare udgangspunkt i dansk ret, at man ikke bliver aftaleretligt

forpligtet af en erklæring, der uberettiget afgives i ens navn eller ændres

efter afgivelsen. Dette gælder også over for en løftemodtager, som er i god

tro. Det beror dog på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændig-

heder, om eksempelvis en NemID-indehaver alligevel bliver aftaleretligt

forpligtet ved misbrug af NemID-indehaverens digitale signatur. Denne vur-

dering henhører i sidste ende under domstolene, Efter omstændighederne

kan NemID-indehaveren blive aftaleretligt forpligtet f.eks. ved at have

handlet uagtsomt. Denne vurdering tager således udgangspunkt i dansk rets

almindelige regler, som gælder, uanset om tredjemands misbrug af identifi-

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om retstilstanden, hvis der er optaget lån i en andens navn med forfalskede lønsedler, til justitsministeren

kationsoplysninger med henblik på f.eks. låneoptagelse måtte angå en fysisk

underskrift, NemID eller anden lignende teknologi.

Ved Vestre Landsrets dom af 10. april 2019 (Ugeskrift for Retsvæsen,

side 2593), som der henvises til i spørgsmålet, fandt retten således ud fra en

konkret vurdering, at omstændighederne omkring opbevaring af kode til Ne-

mID og selve nøglekortet i en lejlighed, hvortil tredjemand havde adgang,

uden at vedkommende selv var til stede, medførte, at der var udvist en sådan

grad af uagtsomhed, at sagsøgte hæftede for låneoptagelsen på aftaleretligt

grundlag.

Tilsvarende betragtning blev anvendt i Højesterets domme af 8. januar 2019

(Ugeskrift for Retsvæsen, side 1192 og 1197), som der refereres til i bl.a.

spørgsmål nr. 113 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Højesteret fandt,

at det i den konkrete vurdering bl.a. bør indgå, under hvilke omstændigheder

tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, ad-

gangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til,

at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om

indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks.

ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. Højesteret lagde til grund,

at sagsøger havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at vedkommende

hæftede på aftaleretligt grundlag i forbindelse med, at sagsøger havde udle-

veret sit nøglekort til NemID sammen med brugernavn og adgangskode til

tredjemand.