Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2353127_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2021
Strafferetskontoret
Rebekka Bormann Thorn
2021-0030-5606
1845506
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 657 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm. om det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af offerets handicap at lade det komme offeret til last i en retssag eller bringe det op i enhver retssag, hvis offeret har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD eller Borderline, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 657 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om et voldtægtsoffers
tidligere el-
ler nuværende depression, stress, angst eller lignende kan være
relevant i forbindelse med forsvarets bevisførelse i en vold-
tægtssag i retten, og på hvilken måde, herunder bedes ministeren
redegøre for de persondataretlige regler i forbindelse med at
spørge ind til sådanne forhold i retten?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Der
er som udgangspunkt fri bevisførelse i dansk strafferets-
pleje. Såfremt beviser vurderes at være relevante for straffesa-
gen, kan de som udgangspunkt føres. Der findes dog visse be-
grænsninger i den frie bevisførelse.
Det følger bl.a. af retsplejelovens § 185, stk. 1, 1. pkt., at bevis-
førelse om et vidnes almindelige troværdighed kun må finde
sted på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer.
Rigsadvokaten skal således bemærke, at det vil bero på en kon-
kret vurdering af sagens samlede omstændigheder, om der kan
føres bevis om et vidnes troværdighed, herunder fremlægges op-
lysninger om et vidnes tidligere eller nuværende depression,
stress, angst eller lignende.
Som eksempel kan Rigsadvokaten henvise til Vestre Landsrets
kendelse af 2. september 2011, som gengivet i Tidsskrift for Kri-
minalret side 1009/1 i 2011, hvor landsretten ikke tog forsvare-
rens anmodning om at fremlægge udskrift fra borderlineforenin-
gens hjemmeside eller fremlæggelse af udtalelser fra læge/psy-
kolog om forurettedes konkrete diagnose til følge. Sagen angik
forsøg på voldtægt, og forurettede havde selv forklaret, at hun
havde diagnosen borderline. Ud over forurettedes forklaring var
der afgivet forklaring af et vidne, og der var dokumenteret tek-
niske fund. Forsvareren anførte, at det var væsentligt at få klar-
lagt, hvilken betydning forurettedes borderline-diagnose kunne
have ved vurderingen af forurettedes forklaring. Landsretten
fremhævede, at der ikke, efter det af forsvareren anførte, var
grundlag for at antage, at det havde reel betydning for vurderin-
gen af troværdigheden af forurettedes forklaring.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm. om det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af offerets handicap at lade det komme offeret til last i en retssag eller bringe det op i enhver retssag, hvis offeret har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD eller Borderline, til justitsministeren
Rigsadvokaten skal i øvrigt mere generelt bemærke, at de data-
beskyttelsesretlige regler som udgangspunkt gælder for al be-
handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeauto-
matisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register. I det omfang reglerne finder anvendelse,
vil de ikke være til hinder for bevisførelse, der vurderes at være
relevant, og som derfor tillades efter de almindelige straffepro-
cessuelle regler.”
Side 3/3