REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om, hvorfor det er relevant for politiet at få oplysninger fra Center for Seksuelle Overgreb om offerets tidligere psykiske sårbarhed, og hvad politiet bruger disse oplysninger til, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. april 2021

Strafferetskontoret

Rebekka Bormann Thorn

2021-0030-5609

1908379

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 660 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om, hvorfor det er relevant for politiet at få oplysninger fra Center for Seksuelle Overgreb om offerets tidligere psykiske sårbarhed, og hvad politiet bruger disse oplysninger til, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 660 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er

relevant for politiet

at få oplysninger fra Center for Seksuelle Overgreb om offerets

tidligere psykiske sårbarhed, og hvad politiet bruger disse op-

lysninger til, herunder bedes ministeren redegøre for det person-

dataretlige i at sådanne sundhedsoplysninger

videregives?”

Svar:

Justitsministeren besvarede spørgsmålet den 11. marts 2021. Det fremgik

bl.a. af besvarelsen, at Justitsministeriet havde anmodet Sundhedsministe-

riet om en udtalelse, der herefter ville blive oversendt til Folketinget.

Justitsministeriet har nu modtaget udtalelsen fra Sundhedsministeriet, der

oplyser følgende:

”Sundhedsministeriet

kan oplyse, at der i sundhedslovens kapi-

tel 9 findes regler om bl.a. sundhedspersoners tavshedspligt og

videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Som udgangspunkt har en patient krav på, at sundhedspersoner

iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv

erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og

andre fortrolige oplysninger, jf. sundhedslovens § 40, stk. 1.

Sundhedspersoner kan dog med patientens samtykke videregive

oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige

oplysninger til andre formål end behandling til sundhedsperso-

ner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl., jf.

sundhedslovens § 43, stk. 1.

Derudover fremgår det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at

der kan ske videregivelse af oplysninger om patientens hel-

bredsforhold og andre fortrolige oplysninger uden patientens

samtykke, når videregivelsen er nødvendig for berettiget vare-

tagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn

til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 26, stk. 2, nr. 2, i den

dagældende lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,

og det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at i

forhold til politi og anklagemyndighed vil en videregivelse af

oplysninger bl.a. være berettiget, såfremt der er tale om efter-

forskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbry-

delser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn. Det er i den

forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om

Side 2/3

udlevering af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om vide-

regivelse på sundhedspersonens eget initiativ, f.eks. i forbin-

delse med overvejelse om indgivelse af anmeldelse om strafbart

forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at det dog forudsættes, at sund-

hedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger sær-

lige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at

indhente patientens samtykke. Endvidere forudsættes det, at der

aldrig efter sundhedslovens § 43, stk. 2, må ske videregivelse af

oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter formå-

let.”

Side 3/3