Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2353963_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. marts 2021
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2021-0030-5603
1843180
Besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om, hvorfor man ikke bruger OS2kabinetter på landets biblioteker og andre steder med offentlige computere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor man ikke bruger OS2ka-
binetter på landets biblioteker og andre steder med offentlige
computere, herunder bedes ministeren redegøre for, om det
kunne være en konkret løsning på problemet med islamistiske
terrorister, der stjæler danskernes NemID-oplysninger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen via Finansministeriet indhentet
en udtalelse fra Digitaliseringsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Digitaliseringsstyrelsen har løbende dialog med
Kommunernes
Landsforening (KL) om sikring af de offentligt tilgængelige
computere med henblik på at forebygge svindel med henblik på
misbrug af NemID.
Det er den enkelte kommune, som er ansvarlige for sikkerheden
på de offentligt tilgængelige computere, bl.a. på biblioteker og
borgerservicecentre. KL har senest i december 2020 oplyst, at
der findes flere løsninger på markedet, bl.a. OS2 kabinetter, som
er udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune, og som mange
kommuner allerede benytter sig af.
Digitaliseringsstyrelsen har i forlængelse heraf bedt KL om bi-
drag til svaret. KL har oplyst følgende:
”Metalkabinettet
blokerer fysisk for indsættelse af
tasteturer med keyloggers og andre USB-enheder.
De konkrete tilfælde om NemID-svindel med key-
loggere ville formentligt kunne være undgået, hvis
der var installeret OS2 kabinetter på de anvendte
computere sammen med softwareløsninger, hvor it-
supporten sidder på afstand med et remote manage-
ment system, der kan kontrollere for evt. sikker-
hedsbrud eller rense computerne på distance. Brug
af sikkerhedsforanstaltninger indgår altid i samspil
med den lokale kommunale it-infrastruktur. Derfor
vil andre sikkerhedsløsninger på markedet også
kunne bruges, selvom der ikke anvendes et metalka-
binet.
KL har fokus på at opkvalificere de it-ansvarlige på
landets biblioteker og borgerservicecentre. Senest i
september 2020 gennemførte KL, i samarbejde med
Nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet (NC3),
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om, hvorfor man ikke bruger OS2kabinetter på landets biblioteker og andre steder med offentlige computere, til justitsministeren
undervisning for landets kommunerne, som tog af-
sæt i den nyeste viden inden for it-svindel. KL og
NC3 har netop indgået aftale om at udbyde to yder-
ligere kurser i april 2021.””
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center
(NC3) har indgået
et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) med
henblik på nedbringelse af risikoen for, at borgere udsættes for
it-kriminalitet på landets biblioteker.
KL og NC3 har gennemført to fælles online sessioner den 17.
september 2020, hvor de deltagende kommuner modtog under-
visning i it-sikkerhed, herunder specielt muligheden for at sikre
offentligt tilgængelige computere mod installering af såkaldte
keyloggere, der registrerer brugerens tastninger på computerens
tastatur.
NC3 og KL har planlagt nye fælles sessioner, som forventes af-
holdt i løbet af april 2021.”
Side 3/3