Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2341694_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2021
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2021-0030-5593
1842729
Besvarelse af spørgsmål nr. 645 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 645 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om forventningen om 30 dages fængsel for overtrædelse af de foreslåede regler om vanvidskørsel er tilstrækkeligt til varetægtsfængsling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 645 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 4. februar 2021
om vanvidskørsel redegøre for, om forventningen om 30 dages
fængsel for overtrædelse af de foreslåede regler om vanvidskør-
sel er tilstrækkeligt til varetægtsfængsling?”
Svar:
1.
Vanvidsbilisme hører ingen steder hjemme i Danmark. Det er afgørende,
at når politiet stopper en vanvidsbilist, så skal både bilen og bilisten i videst
muligt omfang væk fra gaden.
2.
Betingelserne for varetægtsfængsling er reguleret i retsplejelovens § 762.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, hvis der
er begrundet mistanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der er
bestemte grunde til at antage, at den sigtede vil unddrage sig forfølgningen
eller fuldbyrdelsen (unddragelsesfare), på fri fod vil begå ny tilsvarende kri-
minalitet (gentagelsesfare) eller vil vanskeliggøre efterforskningen mv.
(kollusionsfare).
Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan en sigtet endvidere varetægtsfængs-
les, når der er en særlig bestyrket mistanke om, at den sigtede har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet
til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at
kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller en overtrædelse af bl.a. straffelo-
vens §§ 244-246 (vold) og § 252 (forsætlig forvoldelse af nærliggende fare
for nogens liv eller førlighed), hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville
medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet til rets-
håndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Retsplejelovens § 762, stk. 3, indeholder et proportionalitetskrav, hvorefter
varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen alene kan for-
ventes at medføre en straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis
frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til forstyrrelsen af sigtedes forhold,
sagens betydning og den retsfølge, der kan forventes idømt, hvis den sigtede
findes skyldig.
3.
I sager om vanvidskørsel vil det i dag i en række tilfælde ikke være muligt
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om forventningen om 30 dages fængsel for overtrædelse af de foreslåede regler om vanvidskørsel er tilstrækkeligt til varetægtsfængsling, til justitsministeren
at foretage varetægtsfængsling, idet en række af de færdselslovsovertrædel-
ser, der indgår i regeringens definition af vanvidskørsel, i dag alene straffes
med en bøde.
Transportministeren fremsatte den 16. december 2020 et lovforslag om
skærpet indsats mod vanvidskørsel. Med lovforslaget lægges der bl.a. op til
at skærpe straffene for en række færdselslovsovertrædelser, så man går fra
bøde til et udgangspunkt om 20 dages ubetinget fængsel i førstegangstil-
fælde samt en stigende straf med 10 dages yderligere fængsel for hvert gen-
tagelsestilfælde. Det gælder bl.a. for de groveste hastighedsovertrædelser,
dvs. kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel
med over 100 km i timen samt kørsel med en hastighed på 200 km i timen
eller derover.
En konsekvens af de foreslåede strafskærpelser vil være, at muligheden for
fremover at anvende varetægtsfængsling i sager om vanvidskørsel bliver
mere relevant. Det er dog naturligvis fortsat en forudsætning, at samtlige
betingelser for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, som beskrevet
ovenfor, er opfyldt.
Jeg skal i den forbindelse berigtige min udtalelse på samråd S om sagsbe-
handlingstider og vanvidskørsel den 4. februar 2021, hvor jeg oplyste, at de
foreslåede skærpelser af straffene for en række forseelser i færdselsloven
bl.a. indebærer, at kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100
pct. fremover vil skulle straffes med 30 dages ubetinget fængsel i første-
gangstilfælde. Sådanne sager vil rettelig fremover som udgangspunkt skulle
straffes med 20 dages fængsel i førstegangstilfælde og 30 dages fængsel i
andengangstilfælde.
Side 3/3