Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2348802_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. marts 2021
Formueretskontoret
Emma Saugmandsgaard
Øe
2021-0030-5590
1839690
Besvarelse af spørgsmål nr. 642 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 642 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Ahrendt-
sen (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 642: MFU spm. om UFF bevidst har vildledt offentligheden, når organisationen stort set bruger alle indsamlede midler på administration og lønudgifter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 642 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren gøre rede for, om UFF bevidst har vildledt of-
fentligheden, når organisationen stort set bruger alle indsamlede
midler på administration og lønudgifter? Der henviser til artik-
len ”EN DANWATCH-UNDERSØGELSE Ulandsorganisa-
tions tøjindsamling sender ned til 0 kroner til ulandsprojekter”
af den 8. februar 2021 fra Danwatch.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Indsamlingsnævnet, der har oplyst følgende:
”Indsamlinger er reguleret af lov om indsamling mv. og be-
kendtgørelse om indsamling mv. Reglerne indebærer bl.a., at
indsamlinger ikke må iværksættes uden tilladelse, at der skal ud-
arbejdes et regnskab, og at der bliver ført tilsyn med, at de ind-
samlede bidrag anvendes i overensstemmelse med det oplyste
formål med indsamlingen, herunder at der alene anvendes et ri-
meligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med ind-
samlingen (administrationsandel).
Det følger imidlertid af lovens § 2, stk. 1, nr. 2, at loven ikke
gælder for indsamling af brugte genstande af ringe værdi. Det
vil bero på en konkret vurdering, om en indsamling falder uden
for lovens anvendelsesområde. Det er værdien af den enkelte
ting og ikke indsamlingens samlede resultat, der er afgørende
for, om indsamlingen er omfattet af undtagelsen. Hensynet bag
denne undtagelse er, at indsamling af brugte ting af ringe værdi,
der typisk angår kasserede ting, oftest vil være i giverens inter-
esse.
Indsamling af f.eks. brugt tøj af ringe værdi er således ikke un-
derlagt reglerne i indsamlingsloven. Lovgivningens krav om, at
der alene må anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkost-
ninger i forbindelse med indsamlingen (administrationsandel),
finder derfor heller ikke anvendelse på indsamling af brugte
genstande af ringe værdi.
Indsamlingsnævnet kan oplyse, at UFF senest i 2019 og 2020
fik tilladelse til pengeindsamlinger, der er omfattet af indsam-
lingsloven. Indsamlingsnævnet har ikke haft bemærkninger til
det regnskab, nævnet har modtaget for indsamlingen i 2019. Fri-
sten for at indsende regnskab til Indsamlingsnævnet for den til-
ladte indsamling i 2020 er endnu ikke udløbet.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 642: MFU spm. om UFF bevidst har vildledt offentligheden, når organisationen stort set bruger alle indsamlede midler på administration og lønudgifter, til justitsministeren
Jeg kan desuden henvise til besvarelserne af spørgsmål nr. S 879 og S 899
af 17. februar 2021, hvoraf det fremgår, at jeg vil bede mit embedsværk om
at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at ændre indsamlingsloven på dette
område, således at visse indsamlinger af brugte ting af ringe værdi undergi-
ves Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol.
Side 3/3