REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Forsvarsudvalget (2. samling)

FOU alm. del - Bilag 72

Offentligt

Juni 2005

Regeringens redegørelse om beredskabet

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

Sammenfatning

•

Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning har regeringen i dag offentliggjort

sin overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften: ”Et robust og sikkert

samfund - regeringens politik for beredskabet i Danmark”, der fastlægger de overord-

nede retningslinier for det videre beredskabsarbejde.

•

Regeringens politik på beredskabsområdet vil blandt andet danne grundlag for en lang

række konkrete initiativer og tiltag i 2005, herunder ikke mindst i relation til imple-

menteringen af beredskabsforliget for perioden 2003 - 2006, af forsvarsforliget for pe-

rioden 2005 - 2009, samt opfølgningen på anbefalingerne i National Sårbarhedsudred-

ning.

•

Ved kongelig resolution af 19. januar 2004 blev ressortansvaret for det statslige red-

ningsberedskab og forsvaret samlet under forsvarsministeren pr. 1. februar 2004. Sa -

tidig hermed nedsatte regeringen en arbejdsgruppe vedr. samling af det statslige red-

ningsberedskab og forsvaret. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, har rege-

ringen bl.a. besluttet, at tage skridt til at samle det statslige redningsberedskab og for-

svaret yderligere samt at etablere et fælles CBRN-institut.

•

Som opfølgning på sårbarhedsudredningen har regeringen besluttet at etablere en nati-

onal operativ stab for at styrke koordinationen mellem Rigspolitiet, Forsvarskomman-

doen, Beredskabsstyrelsen og andre civile myndigheder ved større hændelser og kriser

i Danmark.

•

Baseret på erfaringer fra flodbølgekatastrofen i Sydøstasien vil der som nævnt i rege-

ringsgrundlaget blive etableret en international operativ stab med forankring i Uden-

rigsministeriet bestående af alle berørte danske myndigheder for at sikre hurtig og ef-

fektiv hjælp i fremtidige situationer.

•

Beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer opfylder beredskabsmyndighe-

dernes daglige behov for radiokommunikation, men det vurderes, at der kan være be-

hov for at styrke radiokommunikationen ved større katastrofesituationer. Derfor har

regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde et oplæg til etablering

af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem, således at der i begyndelsen af

2006 kan træffes beslutning herom.

•

Som opfølgning på sårbarhedsudredningen er der udarbejdet en udviklingsplan for en

løbende og koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed og en lø-

bende opfølgning på væsentlige konstaterede sårbarheder. En enhed i Beredskabssty-

relsen har igangsat udarbejdelsen af en national sårbarhedsrapport, der følger op på

anbefalingerne. Rapporten vil foreligge inden årets udgang

Side 2/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

1. Indledning

I de senere år er der sket en yderligere omstilling af beredskabets opgaver og kapaciteter fra krig

til fredstidskatastofer, herunder f.eks. naturkatastrofer og terrorhændelser, således at beredskabet

i dag tager udgangspunkt i det fredsmæssige beredskab. Denne udvikling skal bl.a. ses i sam-

menhæng med den ændrede sikkerhedspolitiske situation og terrorangrebene i USA 2001 og

Madrid 2004.

Denne ændring betyder, at det ikke længere altid giver mening at sondre mellem militære og

civile trusler. Som en konsekvens heraf overførte regeringen beredskabsområdet pr. 1. februar

2004 fra indenrigs- og sundhedsministerens til forsvarsministerens ressort. Herefter er en stor del

af de relevante kompetencer og kapaciteter til at varetage opgaverne vedrørende samfundets be-

redskab (totalforsvaret) samlet under Forsvarsministeriet. Der er herved skabt grundlag for en

mere koordineret udnyttelse af samfundets beredskabsressourcer samt et styrket samspil mellem

det civile og det militære beredskab, bl.a. med mulighed for et samlet kapacitetstræk. Målet er at

sikre et sammenhængende beredskab, der kan forebygge, begrænse og afhjælpe skader på perso-

ner, ejendom og miljøet ved alle slags ulykker og katastrofer. Dette øgede samarbejde har allere-

de vist sig fordelagtigt i forbindelse med indsatserne ved orkanen i januar i år,flodbølgekatastr o-

fen i Sydøstasien i december og fyrværkeriulykken i Seest i november 2004, hvor der var indsat

en lang række forskellige kapaciteter fra det samlede danske beredskab.

Med den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, herunder bl.a. gennemførelsen af en

national sårbarhedsudredning, og den politiske aftale om forsvarets ordning 2005 – 2009, hvor-

med der er sat fokus på totalforsvaret, er dette mål godt i gang med at blive indfriet.

2. Udviklingen i den civile sektors beredskab efter sårbarhedsudredningen

Med henblik på at skabe et samlet overblik over samfundets sårbarhed og beredskab har et bredt

sammensat udvalg udarbejdet en national sårbarhedsudredning, der blev offentliggjort af rege-

ringen den 20. januar 2004. Udredningen viser, at Danmark har et velfungerende beredskab og

en velfungerende krisestyringsorganisation. Udredningen påviser samtidig, at det nye asymme-

triske, dynamiske og uforudsigelige trusselsbillede stiller øgede krav til beredskabets samlede

omstillingsevne og koordination.

Dette understreges af sårbarhedsudredningens anbefalinger, der bl.a. har medført følgende

særlige initiativer:

•

Regeringen har udarbejdet en overordnet politik for beredskabsområdet: ”Et robust og

sikkert samfund - regeringens politik for beredskabet i Danmark.

Der er udarbejdet en udviklingsplan for en løbende og koordineret overvågning og

vurdering af samfundets sårbarhed og en løbende opfølgning på væsentlige konstate-

rede sårbarheder. En enhed i Beredskabsstyrelsen har igangsat udarbejdelsen af en na-

Side 3/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

tional sårbarhedsrapport, der følger op på anbefalingerne. Rapporten vil foreligge in-

den årets udgang

•

Med henblik på at styrke koordinationen af den operative indsats har regeringen be-

sluttet, at der skal etableres en national operativ stab.

For at styrke koordinationen af beredskabsplanlægningen udarbejder Beredskabssty-

relsen et udkast til vejledning om beredskabsplanlægning til myndigheder m.fl. på det

centrale niveau. En enkel model for sårbarheds- og risikoanalyse vil være en integreret

del af vejledningen. Denne vejledning skal indgå som en del af et sammenhængende

planlægningssystem bestående af en national beredskabsplan og en vejledning om

planlægning af kommunernes og amternes beredskab.

Et andet initiativ for at sikre koordinationen og en tættere sammenhæng i beredskabs-

planlægningen er taget med nedsættelsen af 6 faglige koordinationsfora, der beskæft i-

ger sig med følgende beredskabs- og emneområder: Energi, IT og tele, transport, øko-

nomisk sikkerhed, indsatsberedskaber, CBRN-spredning af og påvirkning fra farlige

(skadevoldende) stoffer (agens) samt koordination af beredskabsplanlægning og krise-

kommunikation.

•

3. Samling af forsvaret og det statslige redningsberedskab

Et væsentligt skridt henimod helhedssyn og et sammenhængende beredskab blev taget ved

samlingen af det statslige redningsberedskab og forsvaret.

Ved kongelig resolution af 19. januar 2004 blev ressortansvaret for det statslige redningsbe-

redskab og forsvaret samlet under forsvarsministeren pr. 1. februar 2004. Forsvarsministeriet

blev efterfølgende omorganiseret således, at den operative indsættelse af forsvaret og det

statslige redningsberedskab er samlet i et kontor, mens det statslige redningsberedskabs myn-

dighedsopgaver er placeret i et nyetableret kontor, der tillige beskæftiger sig med udvikling af

totalforsvaret.

Denne overordnede samling under et ministerium har allerede medført øget koordination og

samarbejde om mange opgaver, herunder bl.a. uddannelsessamarbejde om de nye totalfor-

svarsværnepligtige, udbygning af den ressourcedatabase, der blev etableret som led i ”terror-

pakkerne”, og samarbejde omkring nationale indsatser, som f.eks. i forbindelse med fyrværke-

riulykken i Seest, og internationale indsatser, som f.eks. ved flodbølgekatastrofen i Sydøstasi-

en.

Samtidig med beslutningen om ressortoverførelsen blev det besluttet, at der skulle nedsættes

en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et oplæg til, hvordan en yderligere samling

af det statslige redningsberedskab og forsvaret kan gennemføres.

Side 4/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter for Forsvarsministeriet (formand),

Finansministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Forsvarskommando-

en, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen. Økonomistyrelsen

har på konsulentbasis bistået arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde den 9.

februar 2005.

Arbejdsgruppen peger bl.a. på, at der inden for det statslige redningsberedskabs støttestruktu-

rer er en række muligheder for samling med forsvarets funktionelle tjenester vedrørende ad-

ministration af personel, materiel, regnskab, bygninger og etablissementer samt sundhed.

Herudover foreslås det, at det undersøges nærmere, om der kan foretages en samling af flere

af forsvarets, hjemmeværnets og det statslige redningsberedskabs skoler, og om der i øvrigt

kan ske en samtænkning af uddannelsesvirksomheden i forsvaret, hjemmeværnet og det stats-

lige redningsberedskab.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der under Forsvarsministeriet etableres et CBRN-

institut, der varetager alle CBRN-specialopgaver relateret til sikkerhedsmæssige trusler.

CBRN-instituttet bør tage udgangspunkt i det biologiske og kemiske sikkerhedsberedskab,

der er etableret mellem forsvaret og Statens Serum Institut, og at et sådant institut placeres på

Statens Serum Institut.

Det vurderes, at der ved de ovenfor anførte samlinger og samarbejder vil være en række fagli-

ge-, styrings- og koordineringsgevinster samt økonomiske gevinster.

Det er hensigten, at samtlige anbefalinger er endeligimplement eret i 2008.

National Operativ Stab og international operativ stab

National Operativ Stab

I den nationale sårbarhedsudredning peges der på, at det er væsentligt at sikre, at det samlede

krisestyringssystem løbende er tilpasset de aktuelle trusler og risici. Regeringen har derfor

besluttet, at der skal etableres en national operativ stab.

Det danske beredskab bygger på sektoransvaret, som indebærer, at den myndighed eller orga-

nisation, der har ansvaret for et område under normale forhold, også har ansvaret for nødven-

dige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med større hændelser.

Det er derfor afgørende, at der er det nødvendige samarbejde mellem de involverede aktører

med henblik på, at der i forbindelse med store katastrofer sker et optimalt træk på de eksiste-

rende ressourcer.

I 2003 blev det besluttet, at der på det regionale niveau skulle etableres stabe med repræsen-

tanter for beredskabsmyndighederne til at varetage koordinationsopgaver i forbindelse med

større ulykker og katastrofer, hvor der vurderes at være behov for tværgående koordination,

og som ikke kan løses alene på lokalt niveau.

Side 5/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

Der eksisterer imidlertid ikke i dag en permanent, national overbygning på de regionale stabe,

der kan sikre den nødvendige koordinering på nationalt plan i forbindelse med hændelser,

som har et omfang, der overstiger, hvad der kan løses inden for de enkelte regioners ressour-

cer, eller hvor koordination på nationalt plan er påkrævet.

Regeringen vil derfor etablere en national operativ stab for at styrke koordinationen mellem

Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og andre civile myndigheder ved

større hændelser og kriser i Danmark.

Den operative stab skal som sin hovedopgave varetage koordinationsopgaver i forbindelse

med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger, i Danmark. Stabens helt cen-

trale opgave vil i sådanne situationer være at skabe og opretholde et overblik med henblik på

at tilvejebringe et relevant beslutningsgrundlag og skabe grundlag for den fornødne koordina-

tion og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer.

Den nationale operative stab, der som udgangspunkt er forankret ved Rigspolitiet, vil bestå af

de centrale beredskabsaktører, dvs. Rigspolitichefen, Forsvarskommandoen og Beredskabs-

styrelsen. En række andre aktører vil – afhængig af karakteren af den konkrete indsats – kun-

ne indkaldes på ad hoc basis.

International operativ stab

Baseret på erfaringer fra flodbølgekatastrofen i Sydøstasien vil der som nævnt i regerings-

grundlaget blive etableret en international operativ stab med forankring i Udenrigsministeriet

bestående af alle berørte danske myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i fremtidige

situationer.

National beredskabsplan

Et yderligere led i tilpasningen af det samlede krisestyringssystem er den nationale bered-

skabsplan., som blev udarbejdet af Forsvarskommandoen, Rigspolitichefen og Beredskabssty-

relsen efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Formålet var at få udarbejdet en

beredskabsplan, der kan bidrage til at skabe overblik over det samlede nationale beredskabs

opbygning og ansvar. Planen blev afprøvet under en krisestyringsøvelse i november 2003.

Den nationale beredskabsplan er retningsgivende for den nødvendige videre planlægning ved

de forskellige ansvarlige myndigheder på alle niveauer samt for uddannelses- og øvelsesvirk-

somhed. Et centralt element er introduktionen af nationale beredskabsniveauer med det formål

at styrke koordination og kommunikation.

Den reviderede nationale beredskabsplan vil på ny blive afprøvet under krisestyringsøvelsen,

der afholdes i november 2005 (KRISØV05).

Side 6/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

5. Radiokommunikation

Beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer opfylder beredskabsmyndighedernes

daglige behov for radiokommunikation, men det er vurderingen, at der kan være behov for at

styrke radiokommunikationen ved større katastrofesituationer.

Regeringen har på den baggrund nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde et op-

læg til etablering af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede be-

redskab, herunder:

•

Fremkomme med et forslag til teknisk løsning af det tværsektorielle radiokommunika-

tionsbehov mellem beredskabsmyndighederne.

•

Ved inddragelse af konsulenter komme med forslag til en forretningsmodel for et nyt

radiokommunikationssystem, herunder eksplicit beskrive de økonomiske konsekven-

ser af teknologivalget.

•

Beskrive behov for forandringer i beredskabsmyndighedernes organisation og arbejds-

processer, som vurderes at være nødvendige for at opnå en så effektiv tværgående

kommunikation med et nyt radiokommunikationssystem som muligt.

•

Beskrive effektiviseringer, som anvendelsen af et nyt radiokommunikationssystem vil

kunne skabe grundlag for at gennemføre i de berørte myndigheder.

Målet er, at der dels i begyndelsen af 2006 kan træffes beslutning om det fremtidige radio-

kommunikationssystem, herunder med et forslag til en projektorganisation, som skal stå for

udarbejdelse af en implementeringsplan, dels at den efterfølgende udrulning af systemet kan

iværksættes i 2007.

6. Internationalt samarbejde

I lyset af det ændrede trusselsbillede er der også på internationalt plan udtrykt et ønske om at

styrke beredskabet, ikke mindst i EU-regi, hvor samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet siden

2001 er blevet væsentligt opprioriteret.

EU’s fællesskabsordning

EU vedtog i oktober 2001 en såkaldt fællesskabsordning, som har til formål at sikre bedre

muligheder for gensidig bistand mellem EU-landene ved større katastrofer og sikre koordine-

ret bistand ved katastrofer i lande uden for EU, herunder i forbindelse med civil krisestyring.

Danmark har stillet beredskabsressourcer til rådighed i form af såvel mandskab som materiel

inden for brand, redning og miljø samt en række specialister inden for andre områder. Som

led i ordningen har Kommissionen oprettet et monitorerings- og informationscenter, der kan

agere 24 timer i døgnet. Ordningen har været aktiveret ved mange hændelser, herunder bl.a. i

forbindelse med de store skovbrande i Sydeuropa i sommeren 2003, ved jordskælvene i Iran

og Marokko og senest ved flodbølgekatastrofen i Sydøstasien.

Side 7/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

Danmark har på den baggrund bidraget med en række konkrete udviklingsforslag med henblik

på at sende et klart signal om den betydning, som regeringen tillægger behovet for en beskyt-

telse af den enkelte borgers sikkerhed og tryghed. Som opfølgning på terrorangrebet i Madrid

i 2004 præsenterede statsministeren en række konkrete forslag til et styrket samarbejde, og

den aktive danske profil er senest fulgt op i januar 2005 af den danske udenrigsminister med

et forslag om et styrket og modulopbygget EU-beredskab.

I forslaget anbefales således et modulkoncept, der vil kunne bestå af kendte ressourcer fra

medlemsstaterne, og som sammensættes ud fra aftalte standarder og principper. Konceptet

kan anvendes ved et bredt udsnit af katastrofer, herunder f.eks. jordskælv, oversvømmelser,

olieforurening, skovbrande, terrorisme etc.

Kommissionen vil i efteråret 2005 fremlægge forslag til et nyt og styrket program for civilbe-

skyttelse i EU, der skal træde i kraft i 2007. Det danske modulforslag er indarbejdet i Kom-

missionens udkast.

IHP-samarbejdet

Danmark har en lang tradition for også på beredskabsområdet at yde humanitær bistand til

udlandet, og Beredskabsstyrelsen har i en årrække deltaget i internationale indsatser i forbin-

delse med natur- og menneskeskabte katastrofer.

I midten af 90’erne indgik Beredskabsstyrelsen en operationel samarbejdsaftale med bered-

skabsmyndighederne i Sverige og Storbritannien om fælles støtte til FN. Samarbejdet, der

blev benævnt International Humanitarian Partnership, IHP, er en uformel gruppering uden

bindende aftaler. Samarbejdet er senere udvidet med norske, finske og hollandske ressourcer.

Samarbejdet er etableret med det formål i fællesskab at kunne opstille operative moduler og

deployere specialdesignet materiel og personel til brug for FN og andre internationale organi-

sationer i forbindelse med internationale katastrofer. Eksempelvis er IHP-samarbejdet anvendt

i forbindelse med FN’s indsats i Irak, Afghanistan, Iran , Sudan og senest flodbølgekatastro-

fen i Sydøstasien.

Udviklingen af den internationale bistand til FN og andre organisationer vil fortsætte i de

kommende år med opbygningen af moduler og servicepakker (bl.a. miljø, værksted og trans-

port), der også vil kunne anvendes ved større nationale ulykker.

7. Redningsberedskabets nationale og internationale indsatser

Ikke mindst i de seneste år har det niveaudelte beredskab vist sin betydning såvel nationalt

som internationalt. Det niveaudelte redningsberedskab – hvor det kommunale redningsbered-

skab yder førsteindsatsen, og det statslige redningsberedskab assisterer ved større, længereva-

rende eller mandskabskrævende ulykker – er udviklet til et fleksibelt og robust system, der

kan håndtere langt størsteparten af de ulykker, som forekommer. Derfor er det niveaudelte

Side 8/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

beredskab suppleret med ressourcer fra den øvrige del af samfundets beredskab det operative

udgangspunkt i det danske beredskab.

Bam og Sydøstasien

I julen 2003 anmodede Iran det internationale samfund om hjælp efter et voldsomt jordskælv i

Bam. Regeringen besluttede at sende et dansk redningshold til området. Redningsholdet blev

sammensat af frivillige, værnepligtige og fastansatte fra det statslige og kommunale rednings-

beredskab medbringende redningshunde og avanceret rednings- og eftersøgningsudstyr speci-

elt beregnet til indsatser i jordskælvsområder.

Som led i den massive hjælp, som det internationale samfund, herunder Danmark, ydede til

landene i Sydøstasien efter tsunamien i julen 2004, forestod det statslige redningsberedskab

koordineringen af støtten på beredskabsområdet, som regeringen havde besluttet at bidrage

med. I dagene omkring nytår blev der sendt katastrofeeksperter til henholdsvis Maldiverne og

Sri Lanka, kommunikationsudstyr og kommunikationseksperter til et FN-krisecenter i Banda

Aceh på Sumatra, vandrensningsanlæg, drikkevandscontainere og teknikere til Sri Lanka og

Sumatra. Kort efter nytår sendte Beredskabsstyrelsen et ortopædkirurgisk mobilhospital og en

skadestue med lægekonsultation til Banda Aceh med medicinsk, logistisk og administrativt

personale.

Disse indsatser har blandt flere andre vist, at de senere års udbygning af redningsberedskabets

internationale kapacitet har bidraget til at styrke Danmarks internationale anseelse og evne til

at afhjælpe natur- og menneskeskabte katastrofer i udlandet. Danmark har også kunne drage

mange nyttige erfaringer fra indsatserne, herunder bl.a. et behov for styrket koordination.

Brande, storm og olieforurening

Også nationalt har det niveaudelte beredskab i de seneste år stået sin prøve i forbindelse med

storbrande, natur- og menneskeskabte ulykker.

Bekæmpelse af olieforureningen efter Fu Shan Hai’s forlis i maj 2003 nord for Bornholm

medførte en omfattende indsats for det statslige redningsberedskab. I juni 2004 hærgede en

voldsom brand Stenbjerg Klitplantage vest for Thisted, som krævede en massiv indsats fra det

kommunale og statslige redningsberedskab i over en uge. I begyndelsen af 2005 måtte storm-

og sneberedskabet stå sin prøve, bl.a. efter den orkanlignende storm den 8. januar.

Den måske mest udfordrende opgave for redningsberedskabet var eksplosionsbranden den 3.

november 2004 på N. P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Den udløste en meget

omfattende beredskabsindsats med assistance fra hele landet og gav anledning til afprøvning

af det samlede beredskab under helt ekstraordinære omstændigheder.

Umiddelbart efter ulykken iværksatte regeringen en række initiativer som følge af branden.

Allerede den 4. november 2004 blev der således afholdt et indledende møde i en nyetableret

arbejdsgruppe vedr. opfølgning på ulykken i Seest – det såkaldte Kulegravningsudvalg - med

deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø-

Side 9/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

ministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen,

Beredskabsstyrelsen, politiet, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. Siden er også Amtsrådsfor-

eningen, Kommunernes Landsforening, og Københavns og Frederiksberg Kommuner kommet

med.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde, der blev offentliggjort den 12. maj 2005, omfatter en

række anbefalinger på fyrværkeriområdet, herunder bl.a. at:

•

Det farligste fyrværkeri fjernes med øjeblikkelig virkning fra markedet, og reglerne

om fyrværkeri tilladt for forbrugerne strammes.

•

Det overvejes at begrænse salgs- og anvendelsesperioden for forbrugerfyrværkeri til

perioden december til primo januar måned.

•

Ved opbevaring af fyrværkeri i virksomheder med produktion og oplag af fyrværkeri

tages udgangspunkt i forsvarets regler mht. afstande til anden bebyggelse m.v.

•

Reglerne for opbevaring af fyrværkeri i detailhandelen skærpes, herunder sættes den

maksimale oplagsmængde for opbevaring af fyrværkeri i containere i detailhandlen til

250 kg NEM (nettoeksplosivmængde).

•

Kompetencen til at meddele tilladelser til salg, anvendelse og opbevaring af fyrværkeri

overgår fra politiet til det kommunale beredskab.

•

Der foretages en vurdering af, om der er risikovirksomheder generelt, der konkret ud-

gør en uacceptabel risiko for omgivelserne, samt hvilke tiltag der i givet fald bør

iværksættes for at nedbringe risikoen.

•

Kommunerne bliver fremover bindeled mellem fyrværkerivirksomhederne (og en

række risikovirksomheder generelt) og de relevante myndigheder samt den koordine-

rende instans myndighederne imellem.

De ovennævnte forskelligartede hændelser viser, at udviklingen af redningsberedskabet, der

er en følge af den politiske aftale om redningsberedskab efter 2002, som regeringen indgik

med samtlige partier i Folketinget i juni 2002, er på rette spor. Hændelserne viser samtidig, at

det er vigtigt at indsamle og bearbejde erfaringerne fra sådanne hændelser med henblik på

løbende at justere udviklingen af redningsberedskabet. Erfaringerne fra bl.a. fyrværkeriulyk-

ken har således vist, at områder som f.eks. uddannelse, radiokommunikation og kendskabet til

sirenevarslingssystemet skal styrkes.

8. Udviklingen af terrorberedskabet

På baggrund af terrorangrebene i USA i 2001 blev det vurderet, at der var behov for at opgra-

dere det eksisterende danske beredskab. Forskellige terrorscenarier, som omfatter risici for

store civile tab, f.eks. som følge af angreb med kemiske midler, biologiske våben eller ved

Side 10/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

angreb på nukleare anlæg, kan medføre et behov for en øget kapacitet. Regeringen besluttede

derfor, at både det statslige og det kommunale redningsberedskab skulle rustes bedre mod

følgerne af terrorangreb. Samtidig blev beredskabet på Statens Serum Institut styrket gennem

oprettelse af et Center for Biologisk Beredskab.

Denne opgradering omfattede bl.a. en styrkelse af redningsberedskabet gennem anskaffelse af

særligt redningsudstyr, nyt udstyr til kemikalieberedskabet og det nukleare beredskab, en

styrket uddannelses- og øvelsesindsats med særligt sigte på terrorhandlinger og etablering af

en ressourcedatabase, som skal gøre det muligt hurtigt at få overblik over relevante ressourcer

i det samlede beredskab.

Herudover er der udviklet et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul - LKM - for at give

bedre muligheder for at kunne lede og koordinere indsatsen ved de mere sjældne, store og

komplekse hændelser. LKM er udrustet med alle de tekniske hjælpemidler (IT, radiokommu-

nikation, telefon, satellittelefon, telefax, digitale kort over Danmark etc.), som Beredskabssty-

relsen råder over. Modulet har allerede været anvendt ved et antal større indsatser, herunder

bl.a. ved storbranden i Tisvilde Hegn i 2003, den truende olieforurening i Esbjerg Havn i

2004 og fyrværkeriulykken i Seest i 2004. Erfaringerne fra fyrværkeriulykken i Seest viste

bl.a., at kendskabet til anvendelsen af LKM skulle styrkes. Derfor har Beredskabsstyrelsen

taget initiativ til, at LKM dels indgår i uddannelsen af beredskabsmyndighederne, dels præ-

senteres i forbindelse med særlige arrangementer. Der er ligeledes indsat en politiradio i LKM

for at styrke denne del af radiokommunikationen.

Beredskabets kapaciteter til brug for terrorsituationer, hvor der er risiko for biologiske og ke-

miske stoffer, blev bl.a. testet ved pulveralarmen på Christiansborg i januar 2005. Bered-

skabsstyrelsens center i Næstved opstillede en rensefacilitet, hvor Beredskabsstyrelsens

mandskab rensede de personer, som havde været i kontakt med den mistænkelige forsendelse,

der var anledning til alarmen.

Som følge af terrorhandlingerne i Madrid i 2004 tog regeringen initiativ til yderligere at styr-

ke Politiets Efterretningstjeneste (PET) med henblik på at sikre en fortsat gennemførelse og

videreudvikling af den forstærkede indsats mod terrorisme. I forlængelse af ressourcetilførel-

sen er der blevet gennemført en ny struktur i PET, der bl.a. indeholder etableringen af en ny

afdeling i PET, som er ansvarlig for forskellige former for forebyggende sikkerhed og sårbar-

hedsspørgsmål i forhold til den kritiske infrastruktur m.v. samt beredskabsspørgsmål. Dette

initiativ sigter direkte mod en styrkelse af tjenestens koordinerende rolle med henblik på at

styrke samfundets samlede robusthed og modstandskraft mod terror.

9. Forsvarets nye værnepligt – nye kompetencer på beredskabsområdet

Ved den politiske aftale om forsvarets ordning for 2005 – 2009 blev det besluttet at styrke

totalforsvaret ved at etablere en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 soldater, der har gennemgået

en relevant uddannelse af ca. 700 timers varighed på fire måneder. Styrken er forpligtet til

Side 11/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

inden for de første tre år efter den første samlede uddannelse i forsvaret at stille sig til rådig-

hed i op til tre måneder i forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det danske sam-

fund, såfremt det statslige og kommunale redningsberedskab, forsvarets stående styrker og

hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Totalforsvarsstyrken sikrer således, at samfundet råder

over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå større ulykker og katastrofer samt trusler mod Dan-

mark.

Forsvarets behov er styrende for antallet af unge, der indkaldes til aftjening af værnepligt.

Indkaldelse og rekruttering gennemføres ved, at alle unge mænd indkaldes, og alle unge kvin-

der inviteres til ”Forsvarets Dag”, hvor forsvaret præsenteres.

Totalforsvarsstyrken indsættes af de nye totalforsvarsregioner, der forventes oprettet pr. 1.

januar 2006. Føringen af totalforsvarsstyrken gennemføres af en nyoprettet føringsstruktur

bestående af ca. 900 reserveofficerer og befalingsmænd af reserven.

Uddannelsen af de værnepligtige gennemføres i moduler, der i videst mulig omfang integre-

res, og uddannelsen afsluttes med en kontroløvelse. De enkelte moduler, der består af både

enkeltmands- og holduddannelse, omfatter:

•

Grundlæggende militærtjeneste (krigens love, idræt, førstehjælp, orienteringslære, sig-

naluddannelse m.v.)

•

Feltuddannelse (lærer soldaten at optræde i et usikkert miljø)

•

Småstyrkers kamp (bevogtning af mindre objekter)

•

Hjælp til den øvrige del af samfundet (grundlæggende færdigheder inden for det civile

beredskab)

•

Introduktion til fredsstøttende operationer (indføring i dansk deltagelse i fredsstøttende

operationer)

•

Hvervning til hærens reaktionsstyrkeuddannelse

•

Kontroløvelse

Beredskabsstyrelsen har i forbindelse med udviklingen af den nye totalforsvarsuddannelse

bistået Hærens Operative Kommando med udarbejdelsen af planer mv. for dele af den fremti-

dige uddannelse af hærens værnepligtige. Bistanden har omfattet de beredskabsorienterede

elementer i uddannelsen inden for områderne brand, redning og miljø.

10. Den fremtidige udvikling inden for redningsberedskabet

Der er med udviklingen af beredskabet efter 2001 sat fokus på alle former for ulykker og kata-

strofer, herunder terrorhandlinger, og på behovet for et helhedssyn på beredskabet, dvs. en bedre

tværgående koordination og et tættere samarbejde mellem alle myndigheder med et beredskabs-

mæssigt ansvar. Det er regeringens hensigt, at tilpasningen af beredskabets kapaciteter til det

aktuelle trusselsbillede skal fortsættes i de kommende år med henblik på at sikre, at redningsbe-

Side 12/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

redskabet til stadighed kan levere netop det beredskab, som kan imødekomme det aktuelle be-

hov.

Den fortsatte udvikling af katastrofe- og terrorberedskabet vil ske inden for den nye totalfor-

svarsramme og være baseret på det velfungerende daglige niveaudelte beredskab.

Det nye totalforsvarssamarbejde skal således sigte mod i endnu højere grad end tidligere at

sikre, at de enkelte aktører inden for totalforsvaret er uddannet og trænet til at løse deres re-

spektive opgaver i forbindelse med store ulykker og katastrofer i et tæt og velkoordineret

samspil. Uddannelses- og øvelsesvirksomhed vil være nøgleord i denne udvikling, hvor hver

enkel aktørs kompetencer og kapaciteter skal udnyttes, så følgerne af ulykker og katastrofer

bliver afhjulpet hurtigst og bedst muligt.

For det sammenhængende, niveaudelte redningsberedskab vil den tekniske indsatsledelse på

de store skadesteder være et væsentligt udviklingsområde. Det vil i den forbindelse være rele-

vant at vurdere, om denne indsatsledelse lever op til tidens krav. Den fortsatte udvikling af

Beredskabsstyrelsens ressourcedatabase vil også i de kommende år spille en central rolle og

bidrage til at sikre muligheden for at kunne trække på samfundets samlede beredskabsres-

sourcer.

Erfaringerne fra de større ulykker har understreget behovet for at evaluere de store indsatser

og dermed nyttiggøre de indhøstede erfaringer. Med det sigte at tilvejebringe flere og mere

detaljerede oplysninger om årsager, forløb og håndtering af ulykker og katastrofer, er der i

medfør af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 oprettet Kontaktudvalget for

udredning og analyse. Kontaktudvalget er bredt sammensat med repræsentation fra de væsent-

ligste beredskabsaktører. Under Kontaktudvalget nedsættes ad hoc udredningsgrupper, der får

til opgave at evaluere redningsberedskabernes håndtering af udvalgte, særlige indsatser, som

har givet særlige erfaringer eller har haft ikke-sædvanlige forløb eksempelvis større brande,

sammenstyrtningsulykker, øvelser og lignende.

De større ulykker har ligeledes vist værdien af de frivillige i redningsberedskabet. Fokus vil

derfor også være rettet mod en øget anvendelse af frivillige med beredskabsfaglige uddannel-

ser på højt niveau. I den forbindelse vil udviklingen af en fælles statslig – kommunal indsats-

styrke på 300 frivillige ved Beredskabsstyrelsens nye frivilligcenter i Hedehusene være et

centralt element. Den Frivillige Indsatsstyrke – DFI’en – vil sammen med den allerede etable-

rede DFI ved Beredskabsstyrelsens Center i Herning udgøre et godt supplement af velkvalifi-

cerede beredskabsfagligt uddannede frivillige, der vil kunne indsættes ved store komplekse

ulykker og katastrofer overalt i Danmark og under international indsats

Et andet væsentligt udviklingsområde for redningsberedskabet er deltagelsen i det internatio-

nale beredskabssamarbejde og udbygningen af kapaciteten til at deltage i alle slags internatio-

nale humanitære operationer. Ekspertisen inden for redningsberedskabet vil i endnu højere

grad kunne nyttiggøres internationalt. Det vil kunne medvirke til at styrke Danmarks anseelse

internationalt og samtidig forbedre mulighederne for nationalt at kunne drage fordel af inter-

Side 13/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

nationale erfaringer og kontakter. Redningsberedskabets operative indsatskapacitet skal såle-

des videreudvikles til også at kunne omfatte indsatser sammen med forsvarets internationale

operationer.

Regeringen har ligeledes store forventninger til udviklingen inden for EU af et dynamisk ci-

vilbeskyttelsesinstrument, herunder til udviklingen af det ovennævnte modulkoncept, der re-

guleres af konkrete målsætninger og tidsrammer.

Udviklingen inden for den civile sektors beredskab vil bl.a. gennem den løbende og koordine-

rede overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed bidrage som grundlag til at udvikle

myndighedernes beredskabsplanlægning, bl.a. gennem udarbejdelsen af en enkel model for

sårbarheds- og risikoanalyse. Regeringen sætter ligeledes med ”Et robust og sikkert samfund

– regeringens politik for Danmarks beredskab”, den overordnede politik for beredskabsområ-

det, fokus på behovet for at reducere sårbarhed og opbygge robusthed for at kunne modstå de

nye udfordringer og risici, som det moderne samfund står overfor.

Samlet set har Danmark i dag et velfungerende beredskab, men det er nødvendigt med en lø-

bende udvikling af redningsberedskabet inden for den nye totalforsvarsramme med henblik på

at sikre, at det samlede danske beredskab har den fornødne robusthed – såvel i forhold til na-

tionale hændelser som i forhold til mulighederne for at yde international humanitær bistand.

Ved at satse yderligere på forebyggelse, vidensdeling, forskning og evaluering af indsatser

samt ved løbende overvågning af sårbarheden i den kritiske infrastruktur udbygges grundlaget

for en endnu mere koordineret udnyttelse af samfundets samlede beredskabsressourcer. Her-

ved sikres et sammenhængende beredskab, og dermed det helhedssyn på beredskabet, som

regeringen vægter meget højt i de kommende år.

Regeringens politik for beredskabsområdet

Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning har regeringen i dag offentliggjort sin

overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften: ”Et robust og sikkert samfund -

regeringens politik for beredskabet i Danmark”.

Politikken giver de overordnede retningslinier for det videre arbejde med at forebygge større

ulykker og katastrofer samt håndtere større hændelser og konsekvenserne heraf.

Regeringen vil:

•

Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som in-

ternationalt.

•

Prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge ro-

bustheden, især inden for el-, tele-, IT- og transportområdet.

•

Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunika-

tion i krisesituationer.

Side 14/15

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om hvilke retlige rammer, der regulerer NOST (Den nationale operative stab), til justitsministeren

•

Fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det

til stadighed matcher samfundsudviklingen.

•

Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet.

•

Satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse.

•

Mere aktivt inddrage den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det

samlede beredskabsarbejde.

•

Udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare hændelser).

Regeringens politik på beredskabsområdet vil danne grundlag for en lang række konkrete

initiativer og tiltag i 2005, herunder ikke mindst i relation til implementeringen af beredskabs-

forliget for perioden 2003 - 2006, af forsvarsforliget for perioden 2005-2009 samt opfølgnin-

gen på anbefalingerne i National Sårbarhedsudredning.

Regeringen har på det grundlag besluttet at:

•

Tage skridt til at samle det statslige redningsberedskab og forsvaret yderligere.

Etablere et fælles CBRN-institut.

Etablere en national operativ stab.

Etablere en international operativ stab.

Forberede etablering af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem.

Side 15/15