Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2343975_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. marts 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0030-5571
Dok.:
1858907
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvilke initiativer der kan anvendes for at sætte en stopper for såkaldte konkurskirkegårde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren forholde sig til, hvilke initiativer der kan anven-
des for at sætte en stopper for såkaldte konkurskirkegårde, jf.
Nordjyskes dækning af sagen bl.a. i artiklen ”Her flytter virk-
somheder til blot for at dø” fra Nordjyske Stiftstidende den 26.
januar 2021?”
Svar:
1.
Når et selskab kommer under konkursbehandling, udpeger skifteretten en
kurator, som skal varetage konkursboets interesser.
Dette indebærer bl.a., at kurator skal undersøge, om der er grundlag for at
indlede sag om konkurskarantæne mod personer, som har deltaget i ledelsen
af skyldnerens virksomhed.
Konkurskarantæne kan på kurators begæring pålægges den, der har deltaget
i ledelsen af skyldnerens virksomhed, og som grundet groft uforsvarlig for-
retningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Det er skifteretten, der træffer afgørelse om konkurskarantæne.
Når en person er pålagt konkurskarantæne, må personen ikke deltage i le-
delsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-
somhedens forpligtelser.
Hvis en person, der allerede er pålagt konkurskarantæne, på ny pålægges
konkurskarantæne, skal skifteretten pålægge personen en udvidet konkurs-
karantæne, som indebærer, at personen heller ikke må lede en virksomhed,
hvor personen hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-
telser.
Kurator skal derudover vurdere, om der er grundlag for omstødelse af dis-
positioner eller handlinger, som er foretaget inden konkursbehandlingens
indledning. Dette kan eksempelvis være svigagtige handlinger, som er fore-
taget med henblik på at begunstige nærtstående eller enkelte kreditorer frem
for andre kreditorer.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvilke initiativer der kan anvendes for at sætte en stopper for såkaldte konkurskirkegårde, til justitsministeren
Omstødelse indebærer, at den begunstigede skal fralægge sig sin berigelse
eller betale erstatning. Den begunstigede skal således betale et beløb til kon-
kursboet, og dette beløb indgår herefter i boets midler og fordeles blandt alle
kreditorer efter konkurslovens regler.
Hvis kurator under sin behandling af boet finder, at der er grundlag for po-
litimæssig efterforskning af skyldneren eller andre, skal kurator give politiet
meddelelse herom.
I forhold til anvendelsen af stråmænd fremgår det af selskabslovens § 112,
stk. 2, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, der registreres efter sel-
skabsloven, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlem-
mer. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kun personer, der udfører den
faktiske ledelse, må registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system, og at klar-
gøre, at det ikke er lovligt at indsætte stråmænd som ledelsesmedlemmer i
kapitalselskaber.
2.
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014. Reglerne
bygger på Konkursrådets betænkning om konkurskarantæne nr. 1525 fra
2011. I overensstemmelse med en tilkendegivelse herom i lovforslaget til
lovændringen om konkurskarantæne har Justitsministeriet gennemført en
evaluering af reglerne om konkurskarantæne. Evalueringen blev sendt til
Retsudvalget til orientering den 29. juni 2020, jf. REU alm. del
bilag 477.
Justitsministeriet har i evalueringen vurderet, at det bør overvejes, hvordan
private kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret, og
Justitsministeriet har i forlængelse heraf anmodet Konkursrådet om at udar-
bejde et forslag til, hvordan private kan få adgang til oplysningerne i kon-
kurskarantæneregisteret.
Justitsministeriet konkluderer i evalueringen, at reglerne om konkurskaran-
tæne i øvrigt i praksis fungerer hensigtsmæssigt.
Det fremgår samtidig af evalueringen, at det er Justitsministeriets vurdering,
at der på nogle punkter er grund til at overveje en justering af reglerne om
konkurskarantæne.
På baggrund af evalueringen har Justitsministeriet anmodet Konkursrådet
om at vurdere behovet for justering af reglerne om konkurskarantæne og om
i givet fald at udarbejde et lovudkast.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvilke initiativer der kan anvendes for at sætte en stopper for såkaldte konkurskirkegårde, til justitsministeren
Når Konkursrådet har afsluttet sine overvejelser, vil Justitsministeriet gå vi-
dere med forslaget om at give private adgang til oplysningerne i konkurska-
rantæneregisteret samt tage stilling til behovet for ændringer i reglerne om
konkurskarantæne.
Side 4/4