Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2343922_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. marts 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0030-5567
Dok.:
1858882
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 622 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 622 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om, hvornår en konkurskarantæne gives, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 622 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår en konkurskarantæne gi-
ves jf. artiklen
”Sporet
fører til branchens kontroversielle me-
stre”
fra Nordjyske Stiftstidende den 29. januar 2021?”
Svar:
Det følger af konkurslovens § 157, stk. 1, at den, der senere end 1 år før
fristdagen, har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålægges
konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft
uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en er-
hvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkur-
sen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangs-
opløsning.
Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første
navnlig den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som di-
rektør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Deltagelse i ledelsen af
skyldnerens virksomhed omfatter for det andet navnlig den, der faktisk har
udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems
beføjelser i virksomheden.
Der er således den tidsmæssige betingelse for at pålægge konkurskarantæne,
at den pågældende skal have deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed
senere end 1 år før fristdagen eller 1 år før beslutning om tvangsopløsning.
Derudover er det en betingelse, at den pågældende på grund af groft ufor-
svarlig forretningsførelse skal være uegnet til at deltage i ledelsen af en er-
hvervsmæssig virksomhed.
Med groft uforsvarlig forretningsførelse menes misbrugslignende forhold
eller forhold af grov karakter i øvrigt. Det er en betingelse, at den pågæl-
dende har handlet groft uforsvarligt i sin ledelse af virksomheden.
Det er endvidere en betingelse, at det sandsynliggøres, at den pågældende
på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i le-
delsen af en erhvervsvirksomhed.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om, hvornår en konkurskarantæne gives, til justitsministeren
Som et eksempel på groft uforsvarlig forretningsførelse kan nævnes fortsæt-
telse af virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en vi-
dereførelse af driften ville medføre betydelige tab. Som et andet eksempel
kan nævnes salg af virksomhedens aktiver til underpris, eller uden at der
sker en reel betaling af købesummen, på et tidspunkt hvor den pågældende
måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent.
Det følger desuden af konkurslovens § 157, stk. 2, at der ved afgørelsen skal
lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og
omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
Der kan ved denne vurdering f.eks. lægges vægt på karakteren og konse-
kvenserne af den pågældendes groft uforsvarlige adfærd og på, hvilke kon-
sekvenser det vil have for den pågældende at blive pålagt konkurskarantæne.
Side 3/3