REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om kommentar til materiale. fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Manglende samarbejde om våbenlovgivningen

Tak for at I vil se os til dette foretræde. Jeg hedder Morten Sinding og er politisk chefkonsulent i

Danmarks Jægerforbund.

Lad det være sagt med det samme. Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund er

af den klare opfattelse, at våbenlovgivningen skal være udformet, så den gør det trygt for

befolkningen, at jægere og sportsskytter ejer og anvender våben.

Lige så vigtigt er det, at våbenlovgivningen er indrettet så enkelt og gennemskueligt som muligt for

våbenejerne.

Med dette foretræde har vi ingen intentioner om at gøre reglerne mere lempelige for våbenejerne.

Vi ønsker derimod at delagtiggøre Retsudvalget i, hvordan myndighederne samarbejder med os.

Men også fortælle om konkrete sager, hvor vi er meget tæt på at føle os komplet til grin.

Både Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund har sæde i Justitsministeriets

Dialogforum på våbenområdet, som foruden relevante myndigheder også omfatter andre

interessenter på området.

Dialogforum

Justitsministeriet Dialogforum blev oprettet under Forebyggelseskontoret ultimo 2016 efter forslag

fra bl.a. os, der sidder her i dag.

Vi er meget tilfredse med, at daværende justitsminister Søren Pind og siden Søren Pape var enige i

det hensigtsmæssige i at have et forum, hvor myndighederne i form af primært JM, Rigspolitiet,

PAC og Det Kriminalpræventive Råd kan drøfte forslag til lov-, regel- og praksisændringer med

våbenbrugerne, inden der fremsættes konkrete lovforslag. Ligesom organisationerne kan rejse

problemstillinger over for myndighederne.

Arbejdet begyndte ambitiøst

Vi så det som begyndelsen på et langt og tæt samarbejde med myndighederne om dansk

våbenlovgivning, men der gik ikke lang tid, før vi fik de første skuffelser.

Der viste sig at være en meget hyppig medarbejderrotation og deraf også tab af viden og

sagshistorik i Justitsministeriet.

Siden december 2016 har ikke færre end fem kontorchefer været tilknyttet Forebyggelseskontoret,

og én souschef i Politikontoret, som vi sorterer under nu. Dertil kommer fire-fem forskellige

fuldmægtige.

Det havde været i orden, hvis vi ikke havde oplevet problemer med fremdriften i sagsbehandlingen

i primært Justitsministeriet og hos Rigspolitiet og senere også hos PAC, som Kristian vil komme ind

på. Men vi har oplevet lige det modsatte.

På møder i Dialogforum er der flere gange blevet startet helt forfra på sager, når der tiltrådte en

ny kontorchef. Vi påstår ikke, at sagsakter er blevet væk undervejs, men vi kan konstatere, at

enkeltsager er trukket i langdrag, så det er pinligt. En række sager med flere år på bagen er stadig

ikke afgjort.

Den manglende fremdrift resulterede i, at Kristians daværende formand og min formand bad om et

møde med departementschefen i sommeren 2019. Det blev til et møde med en afdelingschef, der

skrev således i indbydelsen til mødet:

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om kommentar til materiale. fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen, til justitsministeren

”Vi

sætter i Justitsministeriet stor pris på samarbejdet med Danmarks Våbenhandlerforening og

Danmarks Jægerforbund, som er vigtige og konstruktive interessenter på området. Jeg vil derfor

gerne invitere til et møde.”

I besvarelsen af et spørgsmål til Retsudvalget skriver justitsministeren, at han lægger

”stor

vægt på

et godt samarbejde mellem myndighederne og interessenterne på området, og finder det vigtigt at

bevare en tæt dialog.”

Der har ikke været afholdt et eneste møde i Dialogforum siden den 20. november 2019, og

samarbejdet med JM og Rigspolitiet er på et lavpunkt uden fremdrift overhovedet. De ovenstående

udmeldinger fra ministeren og ministeriet står derfor i skærende kontrast til virkeligheden.

Vi mener, at samarbejdet bærer mere og mere præg af at være et alibisamarbejde.

Vi vil meget gerne inddrages i udformningen af våbenlovgivningen for Danmarks våbenbranche og

de ca. 230.000 jagttegnsberettigede og ca. 75.000 skytter, og vi kommer aldrig med kritik af den

eksisterende lovgivning uden samtidig at præsentere et løsningsforslag, der både sikrer tryghed for

befolkningen, og gør lovgivningen mere enkel.

Konklusion

Sammenfattende vil jeg sige, at vi anerkender både den nuværende corona-situation og

rotationsprincippet i Justitsministeriet, men vi må kræve, at der sker en ordentlig overdragelse af

sagerne, og at der sker en langt større fremdrift end i dag.

Det er en urimelig behandling af os, når vi samtidig går konstruktivt ind i dialogen med

myndighederne og har udvist sjælden grad af tålmodighed af hensyn til samarbejdet.

En tålmodighed, der kun belønnes med stor kritik fra vores respektive medlemmer.

Tilsyneladende mangler der ganske enkelt politisk vilje til at indgå i en reel dialog med os og få løst

de aktuelle udfordringer.

Det ser vi meget gerne ændret i fremtiden.

Bilag fra Danmarks Våbenhandlerforening

Eksempler på manglende samarbejde med myndigheder på våbenområdet.

Danmarks Våbenhandlerforening har samlet en håndfuld eksempler på udfordringer på

våbenområdet, der efter vores opfattelse, er resultatet af manglende dialog om branchens

udfordringer eller mangelfuld rettidig implementering af EU-regulering.

•

Proces omkring særskilte tilladelser til lyddæmpere

Nye og praktisk uigennemførlige regler for prøveskydning

Langsom og mangelfuld sagsbehandling hos Politiets Administrative Center (PAC)

Manglende dialog om implementering af europæisk våbenmærkning

Proces omkring særskilte tilladelser til lyddæmpere:

For at lette arbejdspresset hos Politiets Administrative Center (PAC) foreslog Danmarks

Våbenhandlerforening (DVH) via Justitsministeriets Våbendialogforum i 2018 en ændring af

procedurer for tilladelser til lyddæmpere.

Intentionen er at disse bliver en integreret del af jægerens riffeltilladelse, i stedet for at være en

særskilt tilladelse. Kun jægere der har behov for en tilladelse til rejseformål i udlandet, behøver

således en særskilt tilladelse. DVH’s forslag vil kunne lette PAC’s sagsbehandlingsbyrde med ca.

50.000 årlige tilladelser og forslaget gennemføres to år efter.

I den nye bekendtgørelse er det dog blevet udeladt, at jægere, med behov for en tilladelse til

udenlandsrejser, stadig skal kunne søge en særskilt tilladelse, som kan fremvises ved indrejse til de

lande der stadig påkræver det

–

Resultat er, at jægere ikke kan rejse med deres våben, som de

hidtil har kunne, da PAC afviser at give særskilte tilladelser til lyddæmpere. I nogle tilfælde løses

dette problem med toldmyndigheder i andre lande (Sverige), mens det i andre består.

Der er tilsyneladende tale om en tidsmæssig prioritering fra PAC, der ikke har mulighed for at

bruge tid på at sagsbehandle særskilte tilladelser til lyddæmpere, når det nu ikke er nødvendigt i

Danmark længere.

Da der er tale om en yderst indgribende ændring for danske våbenejere, beder DVH om en skriftlig

beskrivelse af proceduren fra PAC, men modtager intet trods gentagne rykkere.

Våbenejere og -forhandlere har derfor ingen mulighed for at kende praksis på området.

Da de eksisterende særskilte tilladelser til lyddæmpere efterfølgende udløber, udsender PAC’s

system automatiske rykkere til alle jægere hvis tilladelse er udløbet. Dette sker også selvom

våbenejerne kontakter PAC for at gøre opmærksom på fejlen. Der bliver endvidere fulgt op på

denne rykker med en anden rykker der bl.a. truer med at udsende en patruljevogn og sigte jægeren

for overtrædelse af våbenloven - Det værste, der kan overgå en jæger. Dette er i øvrigt også

procedure for tilladelser, som er afmeldt, men som PAC ikke har slettet i deres system. Fejlen

forklares af PAC med henvisning til arbejdspres.

Et lignende problem opstod desværre i forbindelse med en anden procedureændring, nemlig

angående elektroniske sigter i efteråret 2020.

Det tyder på en generel mangelfuld kontrol med PAC’s automatiske systemer.

At borgere uretmæssigt bliver beskyldt for så alvorlig kriminalitet pga. en administrativ fejl, er

naturligvis under al kritik, ligesom proceduren belaster PAC voldsomt, når fejlene skal

sagsbehandles individuelt.

Nye og praktisk uigennemførlige regler for prøveskydning:

Når jægere eller sportsskytter skal investere 20-50.000 kr. i et våben, ønsker vedkommende, på

linje med en potentiel bilkøber, at prøveskyde dette våben før de beslutter sig for købet. Der er

her tale om våben, som personen er vandelsgodkendt til at kunne købe. Dette har tidligere været

almindelig praksis, men siden et arrangement i 2018 har Rigspolitiet fundet dette problematisk, på

trods af at der ikke findes eksempler på at denne praksis har givet problemer.

DVH fremsendte efterfølgende på opfordring af myndighederne et gennemarbejdet forslag til et

regelsæt, som er sikkerhedsmæssigt restriktivt. Eksempelvis skal våbenhandleren registrere skytten

med samme oplysninger som hvis våbnet var blevet solgt til vedkommende. Derudover skal den

potentielle kunde være vandelsgodkendt i forvejen til et evt. køb af det prøvede våben.

DVH’s tilgang til prøveskydninger er at en smidig og praktisk gennemførlig proces er forudsætningen

for at skabe et sikkert og effektivt rum for denne nødvendige erhvervsaktivitet-. Desværre mødes vi

med en meget afvisende holdning til dette spørgsmål fra starten af.

Resultatet blev en lovgivning, der er praktisk uigennemførlig, grundet ekstremt detaljerede krav til

afholdelsen af prøveskydninger, som ikke umiddelbart synes at være grundet i sikkerhedsmæssige

hensyn.

Langsom og mangelfuld sagsbehandling hos Politiets Administrative Center (PAC):

PAC er resultatet af en sammenlægning af samtlige våbenkontorer i Danmark i 2018. Oplevelsen i

branchen er, at dette har resulteret i en markant langsommere sagsbehandling.

Ifølge PAC's egne servicemål må behandlingstiden ikke overskride 20 dage, men i 2019-20 har

tilladelser været 6

–

22 uger undervejs. Dette var værst i 2019 og starten af 2020, og kan således

ikke tilskrives Corona. Langsom sagsbehandling fungerer som en effektiv handelsbarriere for

våbenhandlerbranchen, da travlheden i branchen er meget sæsonbetonet, grundet jagttider m.m.

Derudover er det branchens oplevelse at kvaliteten af sagsbehandlingen er dårligere end før

sammenlægningen, idet der efter sammenlægningen er set fejl i 1/4 af udstedte tilladelser. Det er

i mellemtiden kommet ned på ca. 1/10

–

hvilket dog stadig er langt flere end før

sammenlægningen.

Denne manglende kvalitet er et sikkerhedsmæssigt problem, fordi en fejl i en våbentilladelse i

sagens natur dels kan have store konsekvenser for en våbenejer. Men det må også betegnes som

utrygt for det øvrige samfund, at der ikke er styr på våben i privat eje.

Det største problem for os er dog de egenhændige ændringer af praksis, uden forudgående dialog

med os der møder denne praksis i vores hverdag. Vi ønsker et administrativt center der indgår i en

dialog med interessenterne inden en praksisændring. Som minimum bør disse ændringer skriftligt

meldes ud i god tid, således at borgere ikke indsender en ansøgning baseret på en gammel praksis,

der når at ændre sig i løbet af de 5-20 uger sagen behandlingen står på.

Derudover undrer det os, at PAC som administrativt center kan udtale at formålet med stigningen i

afgiften på våbentilladelser til jægere er

"at mindske antallet af våben i samfundet"

. Der står i

skærende kontrast til justitsministerens svar på Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (L 132), som alene

henviser til en forenkling af afgiftsstrukturen.

https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2021/pac-varsler-bedre-service-efter-

prisstigninger/

Manglende dialog om implementering af europæisk våbenmærkning:

EU gennemfører i 2018 et direktiv, der skal øge mærkningen af våben og våbendele. Grundet de

meget strenge regler vi har for våbenimport i Danmark, er der et betydeligt overlap mellem de nye

og de gamle regler.

Dette betyder at vi i Danmark fysisk skal mærke hvert våben 3-5 steder, udover den eksisterende

mærkning, med en række informationer

–

herunder fremstillingsår, fabrikant, serienummer m.m.

Direktivet pålægger desuden staten at udstede mærkningskoder for mærkerne, såfremt den

pågældende våbendel er for lille til at blive mærket med samtlige informationer, samt oprette et

centralt register til kontrol af mærkningen i Danmark.

DVH har i denne sammenhæng fra starten et glimrende samarbejde med både Justitsministeriet og

Rigspolitiet. Vi var eksempelvis i tæt dialog omkring oversættelserne af direktivet hvor vi bidrog

med fagtermer, praktiske procedurer osv.

Det aftales i 2018 at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en vejledning og procedure for den

praktiske implementering af våbenmærkningsreglerne ”i

god tid inden gennemførelsesfristen i

2019”

. Siden rammes det pågældende kontor af personaleudskiftninger, regeringsmagten skifter og

forløbet går i stå: Udvalget bliver ikke nedsat.

Kravene bliver sidenhen gennemført uden vejledning, på trods af gentagne opfordringer fra DVH til

Justitsministeriet om at nedsætte det lovede udvalg.

Rigspolitiet har ikke udstukket retningslinjer for praktisk gennemførsel af mærkningen, selvom

kravet gælder, ligesom registreringssystemet for oplysningerne heller ikke er operationelt endnu.

Resultatet er meget stor usikkerhed i branchen ift. hvordan mærkningen praktisk skal udføres eller

registreres. Det kompliceres yderligere af at mærkningen kræver investeringer i dyrt maskineri.

Virksomhederne står dermed i en uacceptabel situation, hvor de er underlagt krav, som de danske

myndigheder har meget svært ved at vejlede om, og som de ikke kan kontrollere på nuværende

tidspunkt. Det skaber stor usikkerhed, da det selvsagt ikke betyder at kravene vil virke med

tilbagevirkende kraft.

Tidslinje:

Lovforslag til ændring af lov om våben og eksplosivstoffer, der skal gennemføre våbendirektiv III,

fremsættes i Folketinget den 14. marts 2018. Kravene til registrering træder ifølge denne i kraft

den 14. december 2019.

•

Den 23. april 2018:

I Dialogforum på våbenområdet besluttes det at kravene fra

ovenstående lovforslag giver anledning til en række tekniske udfordringer, som skal drøftes

Beslutningsreferat fra møde i Dialogforum på våbenområdet, 23/4 2018

mellem Rigspolitiet, Danmarks Våbenhandlerforening og skytteorganisationerne i ”god tid”

inden gennemførelsesfristen i 2019.

•

Den 17. januar 2019:

Kommissionen udsender tekniske specifikationer for mærkningen af

våben og væsentlige våbendele.

•

Den 2. maj 2019:

I Dialogforum på våbenområdet gav JM udtryk for, at ministeriet er klar

over, at implementeringen har stor betydning for interessenterne, og at ministeriet vil

holde alle interessenter informeret gennem implementeringsprocessen. JM opfordrede alle

interessenter til at fremsende oplysninger om konkrete

udfordringer/opmærksomhedspunkter ift. implementeringen af direktivet.

•

Den 20. november 2019:

I Dialogforum oplyste Justitsministeriet, at interessenterne ikke

skal bekymre sig om implementeringsfristen den 14. december 2019, og at ministeriet vil

inddrage dem, når implementeringsprocessen er helt klar.

•

Den 16. december 2019:

Justitsministeriet oplyser Folketingets Retsudvalg, at politiet

ikke vil være i stand til at registrere de nye våbendata i et digitalt register før august 2021,

tidligst. Dermed kan våbenmærkningen, som virksomhederne skal overholde, ikke

registreres af politiet.

•

Den 4. februar 2020:

Danmarks Våbenhandlerforening får udkast til ændring af

bekendtgørelse om våben og ammunition (implementering af våbendirektivet) sendt i

høring. I høringssvaret gør vi igen JM opmærksom på den drøftelse der blev lovet i 2018,

samt de tekniske udfordringer der endnu ikke er blevet adresseret.

•

Den 26. marts 2020:

PAC begynder at administrere efter de nye regler for mærkning af

våben og våbendele.

•

Den 1. april 2020:

DV anmoder skriftligt JM om at nedsætte en implementeringsgruppe for

mærkning.

•

Den 16. april 2020:

Bekendtgørelse om mærkning af våben træder i kraft.

•

Den 23. april 2020:

DV opfordrer endnu engang JM til at nedsætte en

implementeringsgruppe for våbenmærkning.

•

Den 13. juni 2020:

Danmarks Våbenhandlerforening beder JM opfordre Rigspolitiet til at

indlede en dialog med foreningen, med henblik på at udrede de tekniske udfordringer ved

direktivet.

•

Den 27. november 2020:

Danmarks Våbenhandlerforening beder endnu engang JM om at få

Rigspolitiet til at indlede en dialog med henblik på at udrede de tekniske udfordringer ved

direktivet.

•

Den 27. januar 2021:

Dialogmøde aftalt med Rigspolitiet om tekniske udfordringer ved

våbendirektiv III. Dette onlinemøde efterlader stadig ingen svar på hvorledes mærkning skal

gennemføres i praksis, ligesom der stadig ikke svares på hvornår et register til

oplysningerne forventes klar. Dog meddeles det, at sagen i april vil være ressortområde

under PAC.