Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2345828_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 511
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2021
HR-kontoret
Christina Grene Thomsen
2021-0030-5439
1794353
Besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om status i såvel den civilretlige som den strafferetlige sag vedrørende den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Veninden manglede op-
gaver, så købte politichef skrivekursus og meditation for
141.000 kr.” BT den 13. januar 2021, og redegøre for, om en
forhenværende chef for Rigspolitiet har forsømt sin pligt som
chef og udøvet korruption? Og vil ministeren redegøre for, hvad
regeringen vil gøre for at undgå lignende tilfælde?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at sagen om den tidligere afdelingschef
i Rigspolitiet er en meget alvorlig sag. Det er fuldstændig afgørende, at an-
satte i politiet overholder reglerne. Befolkningen skal kunne have tillid til
politiet, og det gælder både betjenten på gaden og folk i administrationen.
Og det gælder især, når der er tale om højtstående personer ansat i særligt
betroede stillinger med meget stort ansvar.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at artiklen af 13. januar
2021 refererer til sagen om en tidligere afdelingschef i Rigspo-
litiet og manglende overholdelse af udbudsreglerne. Som led i
opfølgningen på sagen udarbejdede Rigspolitiet bl.a. en redegø-
relse for politiets køb af konsulentydelser, der efterfølgende
blev gennemgået af Kammeradvokaten. Herudover entrerede
Rigspolitiet den 16. juni 2017
efter et udbud
med revisions-
selskabet PwC med henblik på gennemførelse af en tilbundsgå-
ende ekstern revisionsundersøgelse af hele indkøbsområdet i
politiet, hvis resultater blev overleveret til Rigspolitiet den 28.
februar 2018. I undersøgelsen gennemgik PwC politiets samlede
indkøb for perioden 2013-2016, herunder alle indkøb hos fir-
maet Just Training, og skabte dermed et overblik over de områ-
der, hvor der var behov for at gennemføre udbud. Undersøgel-
sen konkluderede bl.a., at der var begået markante fejl i politiets
håndtering af indkøb i den undersøgte periode, hvor den tidli-
gere afdelingschef havde været ansvarlig for indkøbsområdet.
De i artiklen omtalte indkøb behandles bl.a. i revisionsundersø-
gelsens afsnit 7.14 og 7.15, der blev offentliggjort den 16. marts
2018. Her fremgår det, at PwC har modtaget dokumentation for,
at en række af ydelserne skulle være leveret til Rigspolitiet,
mens der dog samtidig ikke er identificeret dokumentation for
levering af ydelser beskrevet som rådgivning og sparring til
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om status i såvel den civilretlige som den strafferetlige sag vedrørende den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, til justitsministeren
Rigspolitiet, heriblandt til den tidligere afdelingschef i Rigspo-
litiet og andre ansatte, samt for stemmetræning til en ansat.
Rigspolitiet indgav politianmeldelse i sagen til Københavns Po-
liti den 17. marts 2017. Rigspolitiet har endvidere videregivet
PwCs rapport samt øvrige relevante oplysninger fra undersøgel-
sen til Københavns Politi til brug for efterforskningen.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Københavns Politi, der oplyser, at
straffesagen
mod
den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet og ejeren af Just
Training fortsat er verserende, og at anklagemyndigheden i po-
litikredsen i oktober 2020 har fremsendt sagen til Statsadvoka-
ten i København til afgørelse af tiltalespørgsmålet.
For så vidt angår
den civilretlige sag,
der også er anlagt, kan det
oplyses, at Rigspolitiet den 31. januar 2020 udtog stævning mod
den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, idet der blev nedlagt
påstand om tilbagebetaling af løn i opsigelsesperioden samt fra-
trædelsesbeløb.
Af hensyn til de forskellige processuelle regler, der gælder for
henholdsvis civilretlige og strafferetlige sager, besluttede Retten
på Frederiksberg, at den civilretlige sag blev sat i bero med hen-
blik på en afklaring af den strafferetlige sag. Det er forventnin-
gen, at den civilretlige sag vil fortsætte, når der foreligger en
endelig stillingtagen til tiltalespørgsmålet i den strafferetlige
sag, eller senest når der er truffet afgørelse i en eventuel straffe-
sag.
På baggrund af den eksterne tilbundsgående undersøgelse af
hele indkøbsområdet i politiet har Rigspolitiet i perioden 2017-
2019 gennemført en række tiltag, der har haft til formål at pro-
fessionalisere indkøb i politiet og sikre overholdelse af udbuds-
reglerne. Retsudvalget er tidligere orienteret om tiltagene i
marts 2017, marts 2018, januar 2019 og senest i november 2019.
Af relevante tiltag, der medvirker til at begrænse risici for be-
svigelser, kan nævnes:
Nye retningslinjer for indkøb af konsulenter, der bety-
der, at Rigspolitiets Koncernindkøb altid skal inddrages,
og at konsulentindkøbet skal godkendes på direktørni-
veau. Retningslinjerne gælder p.t. for konsulentindkøb
over 5.000 kr. Der er indført lignende retningslinjer for
øvrige indkøb over en p.t. gældende grænseværdi på
100.000 kr.
Implementering af et relationsregister, hvor ledere samt
medarbejdere, der beskæftiger sig med indkøb, skal re-
gistrere nære relationer ansat hos politiets nuværende og
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om status i såvel den civilretlige som den strafferetlige sag vedrørende den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, til justitsministeren
potentielle leverandører. Relationsregistret anvendes til
at screene for potentiel inhabilitet ved konsulentindkøb
samt ved øvrige indkøb over en p.t. gældende grænse-
værdi på 100.000 kr.
Styrkelse af controllingindsatsen med etableringen af
Rigspolitiets enhed for Tilsyn og Controlling samt in-
terne kontroller på indkøbsområdet.
Tilpasning af politiets og anklagemyndighedens regn-
skabsinstruks med henblik på at styrke ”4-øjnes
princip-
pet” ved fakturagodkendelse.
Rigspolitiet har fortsat stor ledelsesmæssigt fokus på indkøbs-
området, herunder indkøb af konsulentydelser.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst, at Statsadvokaten i København har oplyst følgende:
”Statsadvokaten i København modtog den 7. oktober 2020 re-
sultatet af Københavns Politis fornyede efterforskning i anled-
ning af sagen, hvilken blev iværksat på baggrund af Rigsadvo-
katens beslutning af 19. december 2019 om, at sagen skulle fort-
sætte, og efterforskningen skulle genoptages.
Statsadvokaten i København er fortsat i gang med at gennemgå
det nye efterforskningsmateriale og indstillingen fra Køben-
havns Politi, som statsadvokaturen tilstræber at have færdiggjort
inden en måned.”
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at Rigsadvokaten kan henholde sig til
udtalelsen fra Statsadvokaten i København.
Jeg kan henholde mig til udtalelserne fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, og
jeg noterer mig i den forbindelse, at den konkrete sag har ført til et berettiget
og grundigt eftersyn af hele indkøbsområdet i politiet.
Side 4/4