Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2342218_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-5552
1827136
Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del
- spørgs-
mål 238 nærmere præcisere, hvorfor et folketingsmedlem ikke
må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder,
og vil ministeren samtidig oplyse om ministeren mener med
henvisningen til forvaltningslovens § 27, at et folketingsmedlem
"virker inden
for den offentlige forvaltning"?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren i forlæn-
gelse af besvarelsen af 1. februar 2021 af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg ønsker oplyst, hvorfor ministeriet har anmodet
Retsudvalget om at behandle det bilag (en domsudskrift), der var vedlagt
besvarelsen, som fortroligt.
2.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det følger af straffelovens
§ 152, stk. 1, at personer, ”som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller
hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.
Begrebet
”offentlig
tjeneste eller hverv” omfatter ikke blot ministre og em-
bedsmænd, men også medlemmer af Folketinget og ansatte i Folketinget, jf.
bl.a. betænkning nr. 998/1984 om tavshedspligt, side 50, og Gorm Tofte-
gaard Nielsen m.fl., Kommenteret Straffelov, Speciel del, 11. udgave (2017)
side 161 ff. og side 178.
Et folketingsmedlem vil således være undergivet tavshedspligt med hensyn
til fortrolige oplysninger, som det pågældende medlem har fået kendskab til
i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som folketingsmedlem, f.eks. gen-
nem ministres bevarelse af spørgsmål fra Folketingets udvalg.
Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig ”når den ved lov
eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt
er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige og private
interesser”.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren
Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller
private interesser der kan medføre, at en oplysning må anses for at være
fortrolig. Om oplysninger er undergivet tavshedspligt, beror derfor i væsent-
lig grad på en fortolkning af regler uden for straffeloven, herunder forvalt-
ningslovens § 27.
3.
Forvaltningslovens § 27 indeholder en opregning af hensyn, der efter en
konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed under-
givet tavshedspligt.
Det følger af forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 1, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om
enkeltpersoners private forhold. Bestemmelsen
omfatter bl.a. oplysninger
om strafbare, helbredsmæssige og privatøkonomiske forhold samt om soci-
ale problemer.
Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, at den, der virker inden
for den offentlige forvaltning, endvidere har tavshedspligt med hensyn til
oplysninger, som i øvrigt er nødvendige at hemmeligholde for at varetage
væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lov-
overtrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller
andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Bestemmelsen
omfatter bl.a. oplysninger om konkrete straffesager, såfremt offentliggø-
relse må antages at kunne forringe politiets mulighed for at forebygge, ef-
terforske eller forfølge lovovertrædelsen. Også hensynet til beskyttelse af
den i bestemmelsen nævnte personkreds, herunder hensynet til vidners eller
forurettedes privatliv, vil kunne begrunde, at oplysninger vedrørende straf-
feretlig forfølgning er fortrolige.
Medlemmer af Folketinget virker ikke inden for den offentlige forvaltning,
og de er derfor ikke omfattet af forvaltningslovens § 27. Selv om forvalt-
ningsloven ikke gælder for Folketinget, antages det dog, at bestemmelsen i
forvaltningslovens § 27 har betydning for bedømmelsen af, om en oplysning
skal anses for fortrolig og dermed omfattet af straffelovens § 152. Der hen-
vises i den forbindelse til bl.a. Håndbog i folketingsarbejdet, side 59.
4.
Det antages, at en minister i forbindelse med f.eks. oversendelse af et
dokument, der efter ministerens opfattelse indeholder fortrolige oplysnin-
ger, bør vejlede Folketinget eller dets udvalg herom. Der henvises i den for-
bindelse til bl.a. Håndbog i folketingsarbejdet, side 58.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren
En påtegning om fortrolighed har alene karakter af en praktisk orientering
af medlemmerne af Folketinget om, at det fremsendte materiale efter den
pågældende ministers opfattelse indeholder oplysninger af fortrolig karak-
ter. En minister kan således ikke, medmindre der er fastsat særlige regler
herom, pålægge medlemmer af Folketinget at behandle dokumenter mv.
som fortrolige.
Formålet med en sådan påtegning er at undgå, at der i forbindelse med en
sagsbehandling i f.eks. et folketingsudvalg utilsigtet sker et brud på fortro-
ligheden, f.eks. ved offentliggørelse på Folketingets hjemmeside.
Spørgsmålet om, hvorvidt et folketingsmedlem efter straffelovens §§ 152
og 152 e er berettiget til at offentliggøre påtegnet materiale, skal således
principielt vurderes af det enkelte medlem, eventuelt med bistand fra Folke-
tingets administration.
5.
Det er alene den
uberettigede
videregivelse af fortrolige oplysninger, der
kan straffes efter straffelovens § 152, stk. 1. Det følger således af straffelo-
vens § 152 e, at § 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende enten er
forpligtet til at videregive oplysningerne, eller hvor vedkommende handler
i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres
tarv.
Det vil bero på en konkret vurdering, om videregivelsen af fortrolige oplys-
ninger anses for berettiget, herunder oplysningernes karakter, til hvem op-
lysningen er videregivet, og under hvilke omstændigheder oplysningerne er
videregivet. Denne vurdering henhører i sidste ende under domstolene.
6.
For så vidt angår besvarelsen af 1. februar 2021 af spørgsmål nr. 238
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg kan Justitsministeriet oplyse, at dele
af sagens behandling i byretten skete for lukkede døre, og at både tiltalte og
Statsadvokaten i Viborg har anket Retten i Hjørrings dom af 9. oktober
2020.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter retsplejelovens § 41 b, stk. 2,
nr. 4, ikke er ret til aktindsigt i forklaringer, der er afgivet bag lukkede døre,
og at retten til aktindsigt i straffesager i øvrigt først gælder, når sagen er
endeligt afsluttet, jf. retsplejelovens § 41 d, 3. punktum.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren
Hertil kommer, at det er Rigsadvokatens vurdering, at domsudskriften inde-
holder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, som er omfattet af
tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og § 27, stk. 4, nr. 1.
.
Side 5/5