REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0030-5552

1827136

Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del

- spørgs-

mål 238 nærmere præcisere, hvorfor et folketingsmedlem ikke

må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder,

og vil ministeren samtidig oplyse om ministeren mener med

henvisningen til forvaltningslovens § 27, at et folketingsmedlem

"virker inden

for den offentlige forvaltning"?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren i forlæn-

gelse af besvarelsen af 1. februar 2021 af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg ønsker oplyst, hvorfor ministeriet har anmodet

Retsudvalget om at behandle det bilag (en domsudskrift), der var vedlagt

besvarelsen, som fortroligt.

Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det følger af straffelovens

§ 152, stk. 1, at personer, ”som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller

hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,

hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

Begrebet

”offentlig

tjeneste eller hverv” omfatter ikke blot ministre og em-

bedsmænd, men også medlemmer af Folketinget og ansatte i Folketinget, jf.

bl.a. betænkning nr. 998/1984 om tavshedspligt, side 50, og Gorm Tofte-

gaard Nielsen m.fl., Kommenteret Straffelov, Speciel del, 11. udgave (2017)

side 161 ff. og side 178.

Et folketingsmedlem vil således være undergivet tavshedspligt med hensyn

til fortrolige oplysninger, som det pågældende medlem har fået kendskab til

i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som folketingsmedlem, f.eks. gen-

nem ministres bevarelse af spørgsmål fra Folketingets udvalg.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig ”når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige og private

interesser”.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren

Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller

private interesser der kan medføre, at en oplysning må anses for at være

fortrolig. Om oplysninger er undergivet tavshedspligt, beror derfor i væsent-

lig grad på en fortolkning af regler uden for straffeloven, herunder forvalt-

ningslovens § 27.

Forvaltningslovens § 27 indeholder en opregning af hensyn, der efter en

konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed under-

givet tavshedspligt.

Det følger af forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 1, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om

enkeltpersoners private forhold. Bestemmelsen

omfatter bl.a. oplysninger

om strafbare, helbredsmæssige og privatøkonomiske forhold samt om soci-

ale problemer.

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, at den, der virker inden

for den offentlige forvaltning, endvidere har tavshedspligt med hensyn til

oplysninger, som i øvrigt er nødvendige at hemmeligholde for at varetage

væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lov-

overtrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller

andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Bestemmelsen

omfatter bl.a. oplysninger om konkrete straffesager, såfremt offentliggø-

relse må antages at kunne forringe politiets mulighed for at forebygge, ef-

terforske eller forfølge lovovertrædelsen. Også hensynet til beskyttelse af

den i bestemmelsen nævnte personkreds, herunder hensynet til vidners eller

forurettedes privatliv, vil kunne begrunde, at oplysninger vedrørende straf-

feretlig forfølgning er fortrolige.

Medlemmer af Folketinget virker ikke inden for den offentlige forvaltning,

og de er derfor ikke omfattet af forvaltningslovens § 27. Selv om forvalt-

ningsloven ikke gælder for Folketinget, antages det dog, at bestemmelsen i

forvaltningslovens § 27 har betydning for bedømmelsen af, om en oplysning

skal anses for fortrolig og dermed omfattet af straffelovens § 152. Der hen-

vises i den forbindelse til bl.a. Håndbog i folketingsarbejdet, side 59.

Det antages, at en minister i forbindelse med f.eks. oversendelse af et

dokument, der efter ministerens opfattelse indeholder fortrolige oplysnin-

ger, bør vejlede Folketinget eller dets udvalg herom. Der henvises i den for-

bindelse til bl.a. Håndbog i folketingsarbejdet, side 58.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren

En påtegning om fortrolighed har alene karakter af en praktisk orientering

af medlemmerne af Folketinget om, at det fremsendte materiale efter den

pågældende ministers opfattelse indeholder oplysninger af fortrolig karak-

ter. En minister kan således ikke, medmindre der er fastsat særlige regler

herom, pålægge medlemmer af Folketinget at behandle dokumenter mv.

som fortrolige.

Formålet med en sådan påtegning er at undgå, at der i forbindelse med en

sagsbehandling i f.eks. et folketingsudvalg utilsigtet sker et brud på fortro-

ligheden, f.eks. ved offentliggørelse på Folketingets hjemmeside.

Spørgsmålet om, hvorvidt et folketingsmedlem efter straffelovens §§ 152

og 152 e er berettiget til at offentliggøre påtegnet materiale, skal således

principielt vurderes af det enkelte medlem, eventuelt med bistand fra Folke-

tingets administration.

Det er alene den

uberettigede

videregivelse af fortrolige oplysninger, der

kan straffes efter straffelovens § 152, stk. 1. Det følger således af straffelo-

vens § 152 e, at § 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende enten er

forpligtet til at videregive oplysningerne, eller hvor vedkommende handler

i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres

tarv.

Det vil bero på en konkret vurdering, om videregivelsen af fortrolige oplys-

ninger anses for berettiget, herunder oplysningernes karakter, til hvem op-

lysningen er videregivet, og under hvilke omstændigheder oplysningerne er

videregivet. Denne vurdering henhører i sidste ende under domstolene.

For så vidt angår besvarelsen af 1. februar 2021 af spørgsmål nr. 238

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg kan Justitsministeriet oplyse, at dele

af sagens behandling i byretten skete for lukkede døre, og at både tiltalte og

Statsadvokaten i Viborg har anket Retten i Hjørrings dom af 9. oktober

2020.

Det bemærkes i den forbindelse, at der efter retsplejelovens § 41 b, stk. 2,

nr. 4, ikke er ret til aktindsigt i forklaringer, der er afgivet bag lukkede døre,

og at retten til aktindsigt i straffesager i øvrigt først gælder, når sagen er

endeligt afsluttet, jf. retsplejelovens § 41 d, 3. punktum.

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvorfor et folketingsmedlem ikke må omtale en dom, behandlet og afsagt i offentlige retsmøder, til justitsministeren

Hertil kommer, at det er Rigsadvokatens vurdering, at domsudskriften inde-

holder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, som er omfattet af

tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og § 27, stk. 4, nr. 1.

Side 5/5