REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om de økonomiske konsekvenser af at erstatte SU med fuld løn under fængselsbetjentuddannelsen, opgjort årligt fra 2021 og fremover, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

(Omtryk - 28-03-2020 - Berigtiget svar) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. februar 2020

Økonomikontoret

Sirin Duran

2020-0030-3465

1369824

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om de økonomiske konsekvenser af at erstatte SU med fuld løn under fængselsbetjentuddannelsen, opgjort årligt fra 2021 og fremover, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive, hvad det vil koste at genindføre løn un-

der uddannelse for henholdsvis fængselsbetjente og politibe-

tjente?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigspolitiet har oplyst følgene:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets basisuddan-

nelse varer 2 år og fire måneder og består af tre moduler. Ud-

dannelsen indledes med 11 måneder på politiskole, hvor den po-

litistuderende modtager SU og pension. Andet modul består af

11 måneders praktikophold i en politikreds, hvor den politistu-

derende modtager løn under praktik. Uddannelsen afsluttes med

seks måneder på politiskolen, hvor den politistuderende modta-

ger SU og pensionsindbetaling.

Omkostningerne til at genindføre løn under uddannelsen for po-

litibetjente afhænger af det fremtidige optag på politiskolen.

Rigspolitiet kan oplyse, at der i 2019 i gennemsnit var ca. 1.000

politistuderende på skoleforløb. Såfremt antallet af politistude-

rende på politiskolen holdes på samme niveau fremadrettet og

under forudsætning af, at lønniveauet for de politistuderende på

politiskolen hæves svarende til lønniveauet under praktikforlø-

bet, ville det medføre meromkostninger svarende til ca. 350 mio.

kr. årligt. Omregnes meromkostningerne til en gennemsnitlig

meromkostning pr. politistuderende, svarer det til en merom-

kostning på ca. 0,5 mio. kr. pr. studerende gennem hele uddan-

nelsesforløbet.

Såfremt de studerende modtager løn under uddannelse, vil der

samtidig være mindreomkostninger til SU-udbetalinger sva-

rende til ca. 75 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at ovenstående be-

regning tager udgangspunkt i gældende satser for udeboende SU

på videregående uddannelser.

Der er ikke i ovenstående estimater taget højde for eventuelle

meromkostninger til anciennitetsstigninger i den færdiguddan-

nede politistyrke.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Det er lagt til grund, at der spørges til, hvad det vil medføre af

samlede merudgifter for staten, hvis fængselsbetjentelever

modtog elevløn i skoleperioden frem for den statslige uddannel-

sesstøtte (SU), de modtager i dag.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skønner på baggrund af de

gennemsnitlige skoleoptag over de seneste 3 år for fængselsbe-

tjentelever, at en omlægning fra SU til elevløn i skoleperioden

ved et årligt optag på ca. 140 fængselsbetjentelever vil medføre

samlede nettomerudgifter for staten på ca. 9,2 mio. kr. årligt.

Dette skøn er dels drevet af en skønnet merudgift for Kriminal-

forsorgen på ca. 12,0 mio. kr. årligt i form af øgede lønudgifter

samt en skønnet besparelse for staten i udbetalingerne af SU på

ca. 2,8 mio. kr. årligt. SU-udgifter afholdes under finanslovens

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Centrale forudsætninger for ovenstående beregninger er beskre-

vet nedenfor.

Beregningsforudsætninger

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med bereg-

ningerne taget udgangspunkt i det gennemsnitlige antal

fængselsbetjentelever i 2017, 2018 og 2019. Kriminalforsorgens

opgørelse viser, at der var 115 fængselsbetjentelever i 2017, 122

i 2018 og 173 i 2019. Det giver et gennemsnit på 136,7

fængselsbetjentelever.

Der er i beregningen taget udgangspunkt i en gennemsnitlig må-

nedsløn på 23.563,08 kr. inkl. feriepengeforpligtigelsen samt en

månedlig pensionsindbetaling på 2.835,31 kr., hvilket giver en

samlet månedlig lønudgift på 26.398,39 kr.

Den månedlige lønudgift er beregnet på baggrund af den må-

nedlige lønudgift til en fængselsbetjentelev i hovedstaden på

21.435,17 kr. og den månedlige lønudgift til en fængselsbetjent

i provinsen på 20.454,75 kr. Den gennemsnitlige månedlige

lønudgift ekskl. feriepenge er beregnet til 20.944,96 kr.

Feriepengeforpligtigelsen er beregnet med 12,5 pct. af den gen-

nemsnitlige månedlige lønudgift ekskl. pensionsbidrag.

Udgiften til pensionsindbetalingen er beregnet som et gennem-

snit af den månedlige pensionsindbetalingen for en fængselsbe-

tjentelev, som de første 2 år af uddannelsen er på 2.810,81 kr.

pr. måned og 2.859,81 kr. pr. måned i det sidste år af uddannel-

sen. Dette giver en gennemsnitlig udgift til pensionsindbetaling

på 2.835,31 kr. pr. måned.

I forbindelse med fængselsbetjentuddannelsen er den samlede

skoleperiode på 10 måneder fordelt over 3 år. Der er i beregnin-

gen taget udgangspunkt i en skoleperiode på 3,33 måneder pr.

år.

Endvidere er der i beregningen taget udgangspunkt i satsen for

SU til udeboende på videregående uddannelser på 6.243 kr. pr.

måned. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at nogle

fængselsbetjentelever kan få en højere SU-ydelse bl.a. som

følge af, at de har børn.”