Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2343127_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
01. marts 2021
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0030-5547
1826356
Besvarelse af spørgsmål nr. 601 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 601 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om kommentar til artiklen Brødre dømt i stor sag om heroin og pistoler, bragt af Ritzau den 27. januar 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 601 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Brødre dømt i stor sag om
heroin og pistoler”, bragt af Ritzau den 27. januar 2021, derud-
over redegøre for, hvorfor de to brødre, der blev idømt hen-
holdsvis 12 år og 10 år for en større narkosag, ikke er udvist fra
Danmark?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen anmodet Statsadvo-
katen i København om et bidrag. Statsadvokaten i København
har indhentet en udtalelse fra Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at Københavns Byret den 27. ja-
nuar 2021 afsagde dom i den af Ritzau omtalte sag. Sagen ved-
rører bl.a. besiddelse og videreoverdragelse af store mængder
kokain og besiddelse af to våben.
Københavns Politi har videre oplyst, at en af de fire domfældte
blev idømt 12 års fængsel og tildelt en advarsel om udvisning
for at have besiddet og videreoverdraget 10,3 kilo kokain og for
at have besiddet 2 pistoler, ligesom broderen til denne dom-
fældte blev idømt 9 år og 9 måneders fængsel og udvist for be-
standigt for at have besiddet og videreoverdraget 6 kilo kokain
samt besiddet to pistoler.
Statsadvokaten i København har oplyst, at Københavns Politi
for så vidt angår den domfældte, der blev idømt en advarsel om
udvisning, havde nedlagt påstand om udvisning for bestandigt,
subsidiært en advarsel om udvisning.
Statsadvokaten har den 1. februar 2021 fået forelagt sagen til
afgørelse af ankespørgsmålet. Statsadvokaten har besluttet at
anke dommen til skærpelse for så vidt angår den person, der blev
idømt en advarsel.
Statsadvokaten i København kan henholde sig til Københavns
Politis udtalelse. Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvo-
katen i Københavns og Københavns Politis udtalelser.”
2.
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig
om konkrete sager, som er eller har været under behandling ved politiet,
anklagemyndigheden eller domstolene. Jeg kan dog generelt oplyse, at det
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om kommentar til artiklen Brødre dømt i stor sag om heroin og pistoler, bragt af Ritzau den 27. januar 2021, til justitsministeren
er regeringens holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang
bør udvises. Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå
kriminalitet, har efter regeringens opfattelse ikke noget at gøre i det danske
samfund.
Side 3/3