Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2343884_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Laura Hvass Jørgensen
2021-0030-5546
1826349
Besvarelse af spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 599 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 599: MFU spm. om forespørgselsdebatten den 19. januar 2021 om Menneskerettighedsdomstolen (F 26), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Som opfølgning på forespørgselsdebatten den 19. januar 2021
om Menneskerettighedsdomstolen (F 26), bedes ministeren op-
lyse, om der ved en gennemgang af eksempelvis de seneste 10
års retspraksis kan ses et sammenfald mellem de dommere, der
dømmer for en ekspansiv/udvidende forståelse af konventionen,
og de dommere, der forud for deres udnævnelse ingen eller kun
ringe dommererfaring har?”
Svar:
1.
Under behandlingen af forespørgsel nr. F 26 om bl.a. udviklingen ved
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der blev afholdt den
19. januar 2021, rejste spørgeren det samme spørgsmål om muligheden for
at iværksætte en undersøgelse af sammenhængen mellem de EMD-dom-
mere, der dømmer for en ekspansiv og udvidende forståelse af Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og de dommere, som
forud for deres udnævnelse ikke eller kun i begrænset omfang har fungeret
som dommer.
Som jeg også gav udtryk for under forespørgselsdebatten, vil en sådan un-
dersøgelse have karakter af et forskningsprojekt, og jeg kan i forlængelse
heraf oplyse, at Justitsministeriet – af ressourcemæssige grunde – ikke har
mulighed for at gennemgå de seneste 10 års retspraksis fra EMD med hen-
blik på en sådan undersøgelse, hvilket også skal ses i lyset af, at EMD årligt
afsiger omkring 1000 domme.
2.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om EMD-dommernes baggrund
blev drøftet ved et webinar arrangeret af iCourts, Det Juridiske Fakultet
ved Københavns Universitet, i samarbejde med Veerfassungsblog, der
blev afholdt den 29. maj 2020. I webinaret deltog præsidenten for EMD,
Robert Spanó, der under en Q&A-session bl.a. besvarede et spørgsmål fra
publikum om, hvorvidt dommeres eventuelle tilknytning til NGO’er forud
for deres udnævnelse kan udgøre en potentiel interessekonflikt. En udskrift
af Q&A-sessionen er vedlagt til orientering.
Det fremgår af udskriftet, at præsidenten for EMD som svar på spørgsmålet
udtalte, at EMD består af 47 dommere fra 47 forskellige lande og med for-
skellige baggrunde og professionel erfaring. Han udtalte i forlængelse heraf,
at det er nødvendigt med dommere med forskellige professionelle erfarin-
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 599: MFU spm. om forespørgselsdebatten den 19. januar 2021 om Menneskerettighedsdomstolen (F 26), til justitsministeren
ger, og at det er en styrke, at der er en diversitet hos dommerne ved EMD.
Han bemærkede desuden, at dommernes baggrund fremgår af deres CV,
som bliver videregivet til Europarådets Parlamentariske Forsamling
(PACE) i forbindelse med PACE’s afstemning om dommerkandidater til
EMD.
3.
For mig at se er det afgørende i denne sammenhæng at drøfte, hvordan vi
konkret kan præge EMD’s fortolkningsstil og dermed begrænse den aktivi-
stiske fortolkningsstil, som EMD anvender i nogle sager.
Det er derfor et vigtigt fokuspunkt for regeringen, at Danmark bliver ved
med at udfordre EMD’s fortolkning af EMRK, og at Danmark er et land,
der fører en åben dialog om og med EMD, og den åbne dialog sker både
nationalt og internationalt, herunder i relevante politiske sammenhænge, i
regi af Europarådet og direkte ved EMD.
En vigtig måde, som regeringen søger at begrænse EMD’s aktivistiske for-
tolkning på, er ved at afgive indlæg i andre landes sager ved EMD’s Stor-
kammer. Disse såkaldte tredjepartsindlæg afgives i sager, der rejser væsent-
lige spørgsmål af betydning for Danmark, og i disse sager argumenterer
Danmark typisk for en mindre vidtgående fortolkning af EMRK, der vil give
et større råderum for medlemslandene.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der i de seneste år er sket en væsentlig
intensivering af Danmarks indsats på området.
Regeringen vil naturligvis også i de kommende år løbende følge udviklingen
ved EMD, herunder ved at have et stærkt fokus på muligheden for at afgive
tredjepartsindlæg i principielle sager, således at vi fortsætter med at udfordre
fortolkninger af EMRK, der går for vidt.
Side 3/3