Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2337482_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 455
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. januar 2021
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0030-5383.
1796024.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 455 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om der findes telefonnotater eller andre nedskrivninger af korrespondancen mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet før og efter traktordemonstrationerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om Justitsministeriet forsøgte at
stoppe den anmeldte traktordemonstration den 21. november
2020, jf. artiklen
”Rigspolitiet
ville gribe ind over for traktorde-
monstration i minksagen” fra Berlingske den 25. december
2020?”
Svar:
Regeringen bakker selvsagt op om borgernes grundlovssikrede rettigheder,
herunder retten til at forsamle og ytre sig. Jeg kan derfor også klart afvise,
at Justitsministeriet har forsøgt at stoppe den anmeldte traktordemonstra-
tion, der fandt sted den 21. november 2020.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Københavns Politi
den 18. november 2020 underrettede Rigspolitiet om, at der var
anmeldt en demonstration i København den 21. november 2020,
som skulle afvikles bl.a. med deltagelse af traktorer, og at de-
monstrationen forventedes at ville få betydning for de trafikale
forhold i København. Københavns Politi oplyste i den forbin-
delse, at de deltagende traktorer fra Sjælland ville mødes på tre
opsamlingspladser nær København, hvorfra traktorerne ville
blive ledt til indre by.
Østjyllands Politi rettede henvendelse til Rigspolitiet den 20.
november 2020, idet politikredsen i lighed med Københavns Po-
liti havde modtaget anmeldelse om en traktordemonstration, der
skulle afholdes i Århus den 21. november 2020. Politikredsen
fandt, at der var behov for en afklaring af, hvordan politiet skulle
forholde sig til de trafiksikkerhedsmæssige aspekter af kørsel
med traktorer på de veje, der benyttes til almindelig færdsel.
På den baggrund blev der ligeledes den 20. november 2020 af-
holdt et virtuelt møde med deltagelse af Østjyllands Politi, Kø-
benhavns Politi og Rigspolitiet. På mødet anmodede politikred-
sene om, at Rigspolitiet foretog en vurdering af de færdselsret-
lige rammer for den forventede traktorkørsel, således at politi-
kredsene kunne støtte sig til denne vurdering i forbindelse med
håndteringen af demonstrationerne. Politikredsene oplyste i den
forbindelse bl.a., at politiet var bekendt med, at en del af de del-
tagende traktorer ikke var indregistreret.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om der findes telefonnotater eller andre nedskrivninger af korrespondancen mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet før og efter traktordemonstrationerne, til justitsministeren
I en e-mail af samme dag
den 20. november 2020
til Køben-
havns Politi og Østjyllands Politi redegjorde Rigspolitiet for
reglerne for kørsel med traktorer på almindelig vej. Rigspolitiet
tilkendegav, at traktorer, der ikke er indregistreret i medfør af
køretøjsregistreringslovens § 2, ganske overvejende skal benyt-
tes uden for vejene, og at kørslen på vejene skal begrænses til
de formål, der er anført i lovens § 3, herunder kørsel til og fra
arbejdssted. Herudover tilkendegav Rigspolitiet bl.a., at en ind-
registreret traktor kan benyttes på vejene, uden at der er knyttet
begrænsninger til brugen af traktoren, hvis den opfylder betin-
gelserne i køretøjsregistreringsloven. Rigspolitiet oplyste desu-
den, at øvrige krav til indretning og udstyr er bestemt i traktor-
bekendtgørelsen, herunder at traktoren
som langsomtkørende
køretøj
skal have traktortrekant monteret bagpå. Rigspolitiet
gjorde desuden bl.a. opmærksom på, at alle indregistrerede trak-
torer skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring, og Rigs-
politiet påpegede, at der efter det oplyste i forbindelse med de-
monstrationerne ville blive anvendt traktorer, der ikke er indre-
gistrerede og dermed ikke har en lovpligtig ansvarsforsikring,
som kan dække eventuelle ulykker, herunder både materiel
skade og personskade med tilhørende erstatningskrav.
Rigspolitiet tilkendegav på den baggrund i e-mailen til de to po-
litikredse, at det var Rigspolitiets vurdering, at der ikke inden
for de juridiske rammer var belæg for at fravige reglerne for
brug af ikke-registrerede traktorer på vejene. I forbindelse med
denne vurdering understregede Rigspolitiet, at Rigspolitiet ikke
herved i øvrigt havde taget stilling til lovligheden af eventuelle
demonstrationer mod håndteringen af mink som led i covid-19
indsatsen. Rigspolitiet gjorde desuden politikredsene opmærk-
somme på, at reglerne om forsamlingsforbud i forbindelse med
covid-19 ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet
meningsbefordrende øjemed.
Den 20. november 2020 efter afsendelsen af e-mailen til Østjyl-
lands Politi og Københavns Politi orienterede Rigspolitiet tele-
fonisk et fagkontor i Justitsministeriet om, at i anledning af to
anmeldte traktordemonstrationer vedrørende minksagen havde
Rigspolitiet på foranledning af de berørte politikredse foretaget
en vurdering af de færdselsretlige forhold forbundet med den
forventede traktorkørsel.
Rigspolitiet var ikke herudover i kontakt med Justitsministeriet
forud for afvikling af demonstrationerne.
Om aftenen den 20. november 2020 sendte Østjyllands Politi og
Københavns Politi en koordineret besked på henholdsvis Twit-
ter og Facebook med følgende ordlyd:
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om der findes telefonnotater eller andre nedskrivninger af korrespondancen mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet før og efter traktordemonstrationerne, til justitsministeren
”Der er anmeldt demonstration i Aarhus og København i mor-
gen, vi glæder os til at modtage alle demonstranter, men gør
opmærksom på, at det alene er traktorer der er registreret til
almindelig kørsel på offentlig vej, der kan benyttes til og fra de-
monstrationspladsen”
Østjyllands Politi havde forinden udsendelsen af denne besked
orienteret Rigspolitiet herom.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at Rigspolitiet
hverken fra Justitsministeriet eller fra andre modtog tilkendegi-
velser om eller indikationer på, at politiet skulle forhindre afvik-
lingen af de lovligt anmeldte traktordemonstrationer, ligesom
der heller ikke fra Rigspolitiets eller politikredsenes side på no-
get tidspunkt var overvejelser om eller blev taget skridt til at
lægge hindringer i vejen for afviklingen af demonstrationerne.
Under hele det ovenfor beskrevne forløb var politiet alene opta-
get af, at den anmeldte anvendelse af traktorer som led i demon-
strationerne blev håndteret på en efter den gældende færdsels-
lovgivning trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
2.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af det foreliggende
spørgsmål foretaget en høring af Østjyllands Politi og Køben-
havns Politi. Begge politikredse har oplyst, at demonstrationen
blev afviklet i god ro og orden.
Østjyllands Politi har desuden oplyst, at politikredsen på opsam-
lingsstederne i Århus vejledte de tilstedeværende traktorførere
om de gældende regler for kørsel med traktorer, herunder at
overtrædelser af regler kunne medføre bødestraf. Østjyllands
Politi sigtede fire demonstranter for overtrædelse af køretøjsre-
gistreringsloven ved at have ført traktor i Aarhus C, selvom kø-
retøjet ikke var registreret i Danmark. Derudover blev tre de-
monstranter sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgø-
relsen ved at have ført traktor, uden at køretøjet var forsynet med
nummerplade foran. Østjyllands Politi har tillige sigtet en fører
af en lastbil for overtrædelse af færdselsloven ved at benytte
håndholdt teleudstyr, idet politikredsen dog har oplyst, at føre-
ren efter de foreliggende oplysninger ikke deltog i demonstrati-
onen. Politikredsen har ikke på nuværende tidspunkt taget stil-
ling til tiltalespørgsmålet i sagerne.
Københavns Politi har oplyst, at der hverken under eller efter
demonstrationen blev rejst sigtelser, som havde relation til de-
monstrationen.”
Side 4/4