Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2339302_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2021
Operativt kontor
Line Daasbjerg Drewes
2021-0030-5518
1813850
Besvarelse af spørgsmål nr. 577 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 577 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Nanna Skriver Dall
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om myndighederne kan overholde reglerne om informeret samtykke til en COVID-hurtigtest, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 577 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om myndighederne kan overholde
reglerne om informeret samtykke til en COVID-hurtigtest ved
blot at ophænge en planche i testcenteret om, at man skal gå ind
på en nærmere angivet hjemmeside og finde informationerne
om testen, opbevaring af oplysninger og genetisk materiale? Vil
ministeren i afkræftende fald lade Datatilsynet undersøge, hvor-
ledes denne procedure foregår på de testcentre, som leverer
disse?”
Svar:
Justitsministeriet har den 4. februar 2021 til brug for besvarelsen indhentet
en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
1. Ved e-mail af 26. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet
Datatilsynet om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 577 (REU
Alm. del) af 25. januar 2021 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmålet har følgende ordlyd:
”Spørgsmål 577
Vil ministeren redegøre for, om myndighederne kan overholde
reglerne om informeret samtykke til en COVID-hurtigtest ved
blot at ophænge en planche i testcenteret om, at man skal gå ind
på en nærmere angivet hjemmeside og finde informationerne
om testen, opbevaring af oplysninger og genetisk materiale? Vil
ministeren i afkræftende fald lade Datatilsynet undersøge, hvor-
ledes denne procedure foregår på de testcentre, som leverer
disse?”
2. Datatilsynet kan til brug for besvarelsen af spørgsmålet op-
lyse følgende:
2.1 Datatilsynet skal indledningsvis gøre opmærksom på, at ind-
samling og behandling af personoplysninger i forbindelse med
COVID-hurtigtest ikke er baseret på samtykke fra de registre-
rede, idet der er hjemmel til behandling af personoplysninger
efter bekendtgørelse nr. 1919 af 11. december 2020 om private
testudbyderes anmeldelse af positive resultater af test for CO-
VID-19 med henblik på smitteopsporing og kompensation.
Det følger således af § 2 i bekendtgørelsen, at ”[p]rivate
behand-
lingssteder samt andre selvstændige virksomheder, der foretager
test af mennesker for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
kan behandle personoplysninger om navn, telefonnummer, hel-
bredsoplysninger, og oplysninger om personnumre eller lig-
nende oplysninger, der entydigt identificerer bestemte fysiske
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om myndighederne kan overholde reglerne om informeret samtykke til en COVID-hurtigtest, til justitsministeren
personer, med henblik på at udføre test for Coronavirussygdom
2019 (COVID-19).”
2.2 Borgere, der ønsker at lade sig teste på mobile testcentre
uanset om de er offentlige eller private
skal gøres bekendt
med, hvordan deres personoplysninger behandles i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 (oplys-
ningspligten).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13, at den re-
gistrerede bl.a. skal have oplysninger om identiteten på den da-
taansvarlige, formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
ligesom der i de tilfælde, hvor den dataansvarlige på tidspunktet
for indsamlingen ved, at personoplysningerne skal videregives
til andre, også skal oplyse den registrerede om en sådan videre-
givelse.
Oplysningerne skal gives på forhånd og i en enkel, letforståelig
og lettilgængelig form, samt i et klart og enkelt sprog.
2.3 Datatilsynet kan oplyse, at tilsynet har besluttet at starte sa-
ger op af egen drift over for SOS International A/S og Carelink
A/S, som varetager opgaven med hurtigtests i regionerne, samt
over for Statens Serum Institut med henblik på at undersøge,
hvordan oplysningspligten iagttages over for borgere i forbin-
delse med bl.a. hurtigtests og tests på mobile testcentre.
Datatilsynet har foreløbigt noteret sig, at Falck Danmark A/S er
ved at overtage varetagelsen af opgaven med hurtigtests i flere
regioner.
Datatilsynet kan i øvrigt oplyse, at tilsynet løbende har fokus på
området.
Datatilsynet skal afslutningsvis bemærke, at det følger af data-
beskyttelsesforordningens artikel 52 og databeskyttelseslovens
§ 27, stk. 1, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængig-
hed. Dette indebærer bl.a., at Justitsministeriet ikke kan give in-
struktioner til Datatilsynet om at iværksætte undersøgelser eller
lignende.”
Justitsministeriet bemærker, at bekendtgørelsen, der henvises til i besvarel-
sen, havde følgende titel: ”Bekendtgørelse
nr. 1919 af 11. december 2020
om private testudbyderes anmeldelse af positive resultater af test for CO-
VID-19 med henblik
på smitteopsporing og kompensation”.
Bekendtgørel-
sen har nu følgende titel: ”Bekendtgørelse
nr. 177 af 4. februar 2021 om
anmeldelse af positive resultater af test for coronavirussygdom (COVID-19)
foretaget af kommunalbestyrelsen og private behandlingssteder samt selv-
stændige virksomheder med henblik på smitteopsporing og kompensation”.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om myndighederne kan overholde reglerne om informeret samtykke til en COVID-hurtigtest, til justitsministeren
Ligeledes stod der i tekststykket fra bekendtgørelsens § 2 følgende:
”Private
behandlingssteder samt andre selvstændige virksomheder, der foretager test
af mennesker for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan behandle per-
sonoplysninger om navn, telefonnummer, helbredsoplysninger, og oplys-
ninger om personnumre eller lignende oplysninger, der entydigt identifice-
rer bestemte fysiske personer, med henblik på at udføre test for Coronavi-
russygdom 2019 (COVID-19).”,
hvor der nu står følgende: ”Kommunalbe-
styrelsen og private behandlingssteder samt andre selvstændige virksomhe-
der, der foretager test af mennesker for Coronavirussygdom 2019 (COVID-
19), kan behandle personoplysninger om navn, telefonnummer, helbredsop-
lysninger, og oplysninger om personnumre eller lignende oplysninger, der
entydigt identificerer bestemte fysiske personer, med henblik på at udføre
test for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).”
Side 4/4