REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om, hvor lang sagsbehandlingstiderne er i sager, hvor en lokal politikreds har modtaget en anmeldelse om krænkende forhold på sociale medier, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2021

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2021-0030-5517

1813772

Besvarelse af spørgsmål nr. 576 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 576 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om, hvor lang sagsbehandlingstiderne er i sager, hvor en lokal politikreds har modtaget en anmeldelse om krænkende forhold på sociale medier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 576 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor lang sagsbehandlingstiderne

er i de sager, hvor en lokal politikreds har modtaget en anmel-

delse om krænkende forhold på sociale medier, derudover rede-

gøre nærmere for samarbejdet mellem Facebook og politiet i så-

danne sager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om sagsbehand-

lingstider indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Det bemærkes indledningsvist, at der i POLSAS ikke findes

en selvstændig gerningskode for krænkende forhold på sociale

medier. Krænkende forhold relaterer sig til flere straffelovsover-

trædelser som eksempelvis blufærdighedskrænkelse eller vide-

regivelse af billeder vedrørende en andens private forhold.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om sagsbehandlingsti-

der har Rigspolitiet identificeret 1239 sager (journalnumre) an-

meldt i 2019 og 2020, hvor søgenøglerne ”sextortion”, ”groo-

ming” og ”digitale sexkrænkelser” er tilknyttet.

Opgørelsen

vedrører således sager registreret på en række forskellige para-

graffer i straffeloven, herunder blufærdighedskrænkelse, ulovlig

tvang og afpresning efter henholdsvis straffelovens § 232, § 260

og § 281.

Søgenøgler er foruddefinerede ord og/eller begreber, der lø-

bende vurderes at kunne give en analysemæssig værdi afhængig

af den enkelte kriminalitetsform. Der er ikke systemtekniske

krav om anvendelsen af søgenøgler, og der sker løbende en re-

vision af søgenøglerne baseret på udviklingen i kriminaliteten.

Søgenøgler kan anvendes på tværs af forskellige kriminalitets-

former og dermed forskellige gerningskoder. Hvis en sag æn-

drer karakter som et resultat af efterforskningen, vil dette også

få betydning for de anvendte søgenøgler, der i større eller min-

dre grad skal ændres i takt hermed. Søgenøgler er således vel-

egnede i analysemæssig kontekst, men er ikke oprettet med hen-

blik på statistisk brug. Det bemærkes således, at opgørelse af

antallet af sager på baggrund af søgenøgler er forbundet med

usikkerhed.

Rigsadvokaten har på baggrund af oplysningerne fra Rigspo-

litiet trukket oplysninger fra Politiets sagsstyringssystem (POL-

SAS) om antallet af sager registreret med anmeldelse, sigtelse,

henlæggelse, tiltale og afgørelse. Rigsadvokaten har herefter un-

Side 2/5

dersøgt sagsbehandlingstiden fra henholdsvis anmeldelse til sig-

telse, fra sigtelse til tiltale/stillingtagen til tiltalespørgsmålet og

fra tiltale til afgørelse. Der gøres opmærksom på, at opgørelsen

er baseret på sager anmeldt i 2019 og 2020, hvilket kan have

betydning for nedenstående beregninger af sagsbehandlingstid.

Oplysningerne fremgår af tabel 1-4 nedenfor.

Rigsadvokaten gør særligt opmærksom på, at opgørelsen alene

er baseret på sager anmeldt i 2019 og 2020. Det kan efter Rigs-

advokatens opfattelse have betydning for beregningen af gen-

nemsnitlig sagsbehandlingstid, idet sager anmeldt tidligere år

ikke indgår i opgørelsen, ligesom de anmeldte sager fra 2019 og

2020 ikke alle er nået til deres endelige sagstrin, jf. tabel 1 ne-

denfor.

Tabel 1. Antal journalnumre fra Rigspolitiets liste med 1239 journalnumre, som mat-

ches i Rigsadvokatens data, fordelt på sagstrin

Sagstrin

Anmeldelser

Sigtelser

Henlæggelser *

Henlæggelser

Tiltaler

Afgørelser

Total

Sagstrin - detaljeret

Anmeldelser

Total

Sigtelser

Total

Henlæggelser

Total

Tiltaler m. retsmøde

Tiltaler u. retsmøde

Total

Domme

Domme uden retsmøde

Øvrige afgørelser

Udenretlige bøder

Total

Antal

1.228

1.219

721

740

444

258

776**

1.228

Tabel 2. Dage i gennemsnit fra anmeldelse til sigtelse for de 1.219 sager i tabel 1,

hvori der er sket sigtelse, fordelt på sigtelsesår

Sagstrin

Sigtelser

2019

54,8

2020

118,9

2021

179,2

Tabel 3. Dage i gennemsnit fra sigtelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet for de 740

sager med tiltale, de 258 sager med øvrige afgørelser og de 66 udenretlige bøder i

tabel 1, fordelt på tiltaleår/øvrig afgørelsesår/udenretlig bødeår

Sagstrin

Afgørelser

Tiltaler

Sagstrin - detajleret

Øvrige afgørelser

Udenretlige bøder

Total

Tiltaler m. retsmøde

Tiltaler u. retsmøde

Total

2019

48,9

57,2

50,5

81,8

61,2

80,8

2020

102,1

49,1

92,0

124,5

82,0

123,8

2021

141,3

71,0

134,3

54,6

Side 3/5

Tabel 4. Dage i gennemsnit fra tiltale til afgørelse for de 444 sager med domme og

de 19 sager med domme uden retsmøde i tabel 1, fordelt på afgørelsesår

Sagstrin

Afgørelser

Afgørelsestype

Dom***

Idømt bøde

Dom/kendelse - straffelovens §

68-70

Betinget dom

Betinget dom og bøde

Bødevedtagelse i retten

Frifundet

Dom uden retsmøde

Total

2019

94,3

21,0

16,0

112,8

141,0

10,6

96,9

2020

104,1

211,5

171,0

372,0

49,0

239,8

14,8

141,1

2021

4,0

182,0

93,0

Opgørelsen er baseret på journalnumre fra et Excel-ark Rigsadvokaten har modtaget

fra Rigspolitiet med sager anmeldt i 2019 og 2020 identificeret af Rigspolitiet ved

brug af søgenøglerne ”sextortion”, ”grooming” og ”digitale sexkrænkelser”, der her-

efter er

sorteret efter anmeldelsesmådekoden ”personlig”.

Anmeldelseskoden

”per-

sonlig” vedrører anmeldelser indgivet

ved fysisk fremmøde på en politistation. Denne

kode anvendes imidlertid også, når det er politiansatte, der registrerer anmeldelser

på eget initiativ. Det er derfor ikke muligt på baggrund af oplysningerne i Politiets

sagsstyringssystem (POLSAS) at udskille det antal anmeldelser, der er indgivet af hen-

holdsvis borgere og politiansatte.

Excel-arket fra Rigspolitiet indeholder 1239 journalnumre, hvor der er fundet 1228

match med Rigsadvokatens data. Det vil sige, at det ikke har været muligt at matche

11 journalnumre.

Det bemærkes

–

ud over det ovennævnte om søgenøgler - at opgørelserne er baseret

på tal fra Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet

med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynami-

ske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet

der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

* Én sag er afgjort med henlæggelse. I denne sag har sagsbehandlingstiden været på

112 dage fra anmeldelse til henlæggelse.

** Når det totale antal afgørelser ikke svarer til summen af de fire afgørelsestyper

(sagstrin detaljeret), skyldes det, at der i nogle sager (journalnumre) er flere perso-

ner, som dømmes, og i tilfælde af at de dømmes forskellige typer afgørelser, tælles

journalnummeret for hver af afgørelsestyperne, mens journalnummeret kun tælles

én gang i totalen.

*** Dom anvendes til registrering af domme med ubetinget fængsel eller domme med

kombination af bøde og frakendelse.

Ved opgørelse af afgørelser er tallene opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgø-

relsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis ende-

lige.

Data er opdateret den 23. januar 2021.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet om

samarbejde med Facebook indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

Side 4/5

Vedrørende politiets samarbejde med Facebook i sager om di-

gitale krænkelser kan det oplyses, at Rigspolitiet i forbindelse

med Umbrella-sagen om deling af børnepornografisk materiale

i efteråret 2017 fik mulighed for at styrke et allerede etableret

samarbejde med Facebook, som siden har været opretholdt med

et særligt fokus på sager om digitale sexkrænkelser.

Samarbejdet består dels i anvendelsen af Facebooks internetba-

serede Law Enforcement Portal, der anvendes ved indhentelse

af konkrete oplysninger i straffesager, dels en behovsbaseret

mail- og telefondialog

med Facebooks ’Trust and safety outre-

ach’-forbindelsesofficer

i London. Forbindelsesofficeren har

ansvar for samarbejdet generelt med de nordiske lande, herun-

der også i forhold til andre sagsområder end digitale krænkelser,

f.eks. salg af våben og narkotika via Facebookprofiler og -grup-

per.

Med henblik på at forstærke og fokusere indsatsen i sager om

digitale sexkrænkelser oprettede Rigspolitiet endvidere ultimo

2019 en såkaldt ’Single Point of Contact’-enhed

(SPOC) i Rigs-

politiets Nationale Cybercrime Centers (NC3) afsnit for Cy-

berrelaterede

Seksualforbrydelser. SPOC’en har som primært

formål at varetage al kontakt til (internationale) internetplat-

forme, herunder Facebook, i sager om deling af seksuelt kræn-

kende materiale.

Rigspolitiet har siden etableringen af det styrkede samarbejde

med Facebook

og etableringen af SPOC’en generelt haft gode

erfaringer med samarbejdet både for så vidt angår konkrete

straffesager samt generelle drøftelser. Dette er uafhængigt af,

om en anmeldelse er modtaget af politikredsen, eller om den er

modtaget hos Rigspolitiet via den digitale anmeldelsesplatform.

SPOC’en har endvidere gode erfaringer med behandling af ha-

stende anmodninger også på andre sagsområder end digitale

sexkrænkelser. Således har SPOC’en i flere tilfælde bistået po-

litikredsene i kontakten til Facebook i sager om bortgåede per-

soner, bortførsel og misbrug af egne børn, bombetrusler, mord-

trusler og selvmordstrusler, hvor det kræver en hurtig indsats at

lokalisere personen for at forhindre gerningen i at blive udført.

En generel forespørgsel til Facebook besvares i gennemsnit ef-

ter ca. 2-3 uger, mens hastende forespørgsler som oftest besva-

res i løbet af få timer eller en enkelt dag.”

Side 5/5