Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2337081_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2021
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0030-5515
1813577
Besvarelse af spørgsmål nr. 571 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 571 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om, hvordan offeret er stillet juridisk i den pågældende sag, der er beskrevet i artiklen Mænd deler fotos af unge kvinder og nedgør dem, fra BT den 21. januar 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 571 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan offeret er stillet juridisk i
den pågældende sag, der er beskrevet i artiklen ”Mænd deler fo-
tos af unge kvinder og nedgør dem”, fra BT den 21. januar 2021,
herunder redegøre for hvilke retshåndhævelsesmuligheder poli-
tiet har og evt. oplyse hvilken anden lovgivning, der kan yde
offeret beskyttelse, og vil ministeren ligeledes redegøre for,
hvilke tiltag den beskrevne sag giver anledning til?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at sagen, der henvises
til i spørgsmålet, er registreret hos politiet, og at anmelder for-
ventes afhørt snarest. Herefter vil der blive taget stilling til sa-
gens videre forløb. Det bemærkes i den forbindelse, at sagen er
oprettet som en personfarlig undersøgelse, indtil en afhøring af
forurettede har klarlagt, hvilken gerningskode der rettelig skal
anvendes. Anmelder har endvidere fået direkte kontaktoplysnin-
ger til en leder hos Midt- og Vestsjællands Politi, såfremt der
måtte opstå spørgsmål, forinden hun tilsiges til afhøring.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at Rigspolitiets Nationale
Cybercrime Center i tilfælde af mistanke om en strafbar lov-
overtrædelse kan bistå politikredsen med en kontakt til Face-
book med henblik på eventuel bevissikring. Kontakten foregår
via den såkaldte Single Point of Contact (SPOC), og Facebook
kan herefter bidrage med relevante oplysninger, herunder hvem
der har delt et opslag.”
2.
Som det fremgår af ovenstående, er sagen, der henvises til i spørgsmålet,
fortsat under efterforskning. Der er således ikke taget stilling til, efter hvil-
ken bestemmelse i straffeloven, der eventuelt vil kunne rejses tiltale. Af
principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om kon-
krete sager, som er eller har været under behandling ved politiet, anklage-
myndigheden eller domstolene.
3.
En styrket indsats mod digital kriminalitet er et centralt element i den
flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om, hvordan offeret er stillet juridisk i den pågældende sag, der er beskrevet i artiklen Mænd deler fotos af unge kvinder og nedgør dem, fra BT den 21. januar 2021, til justitsministeren
som regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige nåede
til enighed om den 15. december 2020. Det fremgår bl.a. heraf, at der etab-
leres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne
grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks.
digitale krænkelser, eller som led i en tryghedsskabende indsats. Her vil en
digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende
faktor, der kan forebygge krænkelser og hadfulde ytringer mod bestemte
grupper og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser. Herudover vil en-
heden i forbindelse med en øget tilstedeværelse med de nødvendige kendel-
ser mv. kunne understøtte efterforskningen af strafbare forhold på internettet
bl.a. i lukkede grupper, hvor der f.eks. sker hadfulde ytringer. Den digitale
patruljeenhed placeres i den nye nationale efterforskningsenhed.
Som led i flerårsaftalen vil der desuden blive igangsat en undersøgelse af,
om de nuværende regler i straffeloven på området for digitale overgreb er
tilstrækkelige.
4.
Herudover kan det generelt oplyses, at offentliggørelse og deling på in-
ternettet
herunder på de sociale medier
af billeder af genkendelige per-
soner er en elektronisk behandling af personoplysninger, der vil være om-
fattet af databeskyttelsesreglerne. Efter databeskyttelsesforordningen må al-
mindelige ikke-følsomme personoplysninger (f.eks. et billede af en genken-
delig person) kun behandles, herunder deles eller offentliggøres, med sam-
tykke fra personen på billedet, eller hvis det er nødvendigt for at forfølge en
legitim interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1. Efter databeskyttelses-
lovens § 27, stk. 1, fører Datatilsynet tilsyn med overholdelsen af reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. En person, der er
genkendelig på et billede, som er blevet delt eller offentliggjort, har mulig-
hed for at klage til Datatilsynet, hvis den pågældende mener, at delingen
eller offentliggørelsen er sket uretmæssigt, jf. herved databeskyttelseslovens
§ 39, stk. 1.
Side 3/3