Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2337032_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2021
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2021-0030-5509
1811242
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om der er rejst sigtelse mod nogen af de forældre, der sidder med deres børn i lejrene i Syrien, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 568 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om der er rejst sigtelse mod nogen af
de forældre, der sidder med deres børn i lejrene i Syrien, og i
bekræftende fald hvad sigtelserne lyder på? Såfremt der er for-
ældre, der er mistænkt for forbrydelser, men hvor der ikke rejst
sigtelse, bedes ministeren redegøre for, hvad mistankegrundla-
get i de enkelte sager baserer sig på. Spørgsmålet ønskes besva-
ret senest 2 dage inden besvarelsen af REU alm. del
samråds-
spm. U-W
eller senest 4 uger fra d.d.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
advokaten, som har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
forstår spørgsmålet således, at der henvises til
personer, der primært mistænkes for at være såkaldte fremmed-
krigere, og som opholder sig med deres børn i lejre i Syrien.
Fremmedkrigere vil afhængig af de konkrete omstændigheder i
den enkelte sag bl.a. kunne straffes for overtrædelse af straffe-
lovens § 114 c, stk. 3, om at lade sig hverve af en terrorgruppe
til at begå terrorisme eller § 114 e om i øvrigt at fremme virk-
somheden for en terrorgruppe.
Anklagemyndigheden har således i de senere år rejst tiltale efter
straffelovens § 114 c, stk. 3, og/eller § 114 e i flere sager vedrø-
rende personer, der havde tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien,
hvor de pågældende ved endelige domme er straffet her i Dan-
mark med længere fængselsstraffe.
Anklagemyndigheden har i andre, ikke-afsluttede sager rejst
sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og/eller
§ 114 e. Et mindre antal personer er for tiden varetægtsfængslet
i Danmark i sådanne sager. I andre, tilsvarende sager er perso-
ner, som formodes at opholde sig i udlandet, sigtet. Disse perso-
ner er varetægtsfængslet in absentia (dvs. uden selv at være til
stede i retten), og der er sket international efterlysning af dem.
Anklagemyndigheden er ikke bekendt med den nærmere identi-
tet på de personer, der opholder sig i de i spørgsmålet omtalte
lejre i Syrien. Anklagemyndigheden kan derfor ikke oplyse, om
nogen af de personer, der er internationalt efterlyst som sigtede
for at være fremmedkrigere, opholder sig i lejrene, eller om der
i lejrene opholder sig personer, som i øvrigt er sigtet eller mis-
tænkt for strafbare forhold i Danmark.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om der er rejst sigtelse mod nogen af de forældre, der sidder med deres børn i lejrene i Syrien, til justitsministeren
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Po-
litiets Efterretningstjeneste (PET), som har oplyst følgende:
”PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
besvare spørgsmål om konkrete indsatser eller spørgsmål om
nærmere oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af. PET
kan således ikke oplyse, hvilke personer der måtte være mis-
tænkt for eventuelle forbrydelser, herunder hvilket mistanke-
grundlag de enkelte sager måtte basere sig på. PET kan oplyse,
at det af Vurderingen af terrortruslen mod Danmark fra marts
2020 fremgår, at størstedelen af de danske udrejste fremmedkri-
gere vil blive retsforfulgt,
hvis de indrejser i Danmark.”
Side 3/3