Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2337083_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
17. februar 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah
Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2021-0030-5506
Dok.:
1810818
Besvarelse af spørgsmål nr. 566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 566 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om hvorvidt de eksempler om bomben ved Skattestyrelsen og drabet på forfatteren Nedim Yasar kunne have været efterforsket og opklaret ved hjælp af den såkaldte hastesikringsmulighed, som EU-retten tillader ved alvorlig kriminalitet, til justitsministeren
2337083_0002.png
Spørgsmål nr. 566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 14. januar 2021
om logningsbekendtgørelsen oplyse, hvorvidt de eksempler om
bomben ved Skattestyrelsen og drabet på forfatteren Nedim
Yasar, som ministeren fremhævede under samrådet som sager,
hvor logning havde bidraget til efterforskningen, kunne have
været efterforsket og opklaret ved hjælp af den såkaldte haste-
sikringsmulighed som EU-retten tillader ved alvorlig kriminali-
tet, og hvor politiet har mulighed for at stoppe sletning af trafik-
data i et givent tidsrum?”
Svar:
Som oplyst på samrådet den 14. januar 2021 er der på baggrund af dommen
af 6. oktober 2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature
du Net m.fl. og C520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone
m.fl., behov for at ændre i de gældende danske logningsregler. Bl.a. er det
Justitsministeriets vurdering, at logning af trafik- og lokaliseringsdata efter
dommen af 6. oktober 2020 ikke vil kunne begrundes af hensyn til bekæm-
pelsen af
almindelig kriminalitet.
Politiet vil altså efter en revidering af logningsreglerne i Danmark miste ad-
gang til potentielt vigtige loggede oplysninger i en lang række sager, herun-
der i sager om almindelig kriminalitet, hvor loggede oplysninger i dag spil-
ler en helt central rolle.
Det følger af dommens præmis 160ff, at medlemsstaterne kan fastsætte na-
tional lovgivning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges te-
leudbydere mv. en hurtig lagring af de trafik- og lokaliseringsdata, som de
råder over, f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som
følge af en retlig forpligtelse. De trafikdata og lokaliseringsdata, som be-
handles og lagres af teleudbyderne, skal principielt slettes eller gøres ano-
nyme efter udløbet af de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstem-
melse med gennemførelsen af e-data-beskyttelsesdirektivet
1
. Der kan imid-
lertid opstå situationer, hvori det er nødvendigt at pålægge teleselskaberne
at lagre de nævnte data ud over disse frister for at opklare alvorlige strafbare
handlinger eller angreb mod den nationale sikkerhed.
1
Direktiv 2002/58/EF1.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om hvorvidt de eksempler om bomben ved Skattestyrelsen og drabet på forfatteren Nedim Yasar kunne have været efterforsket og opklaret ved hjælp af den såkaldte hastesikringsmulighed, som EU-retten tillader ved alvorlig kriminalitet, til justitsministeren
Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske hurtig lagring af
data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er begået
eller planlagt, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis
oplysninger kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret el-
ler den sociale eller professionelle omgangskreds.
En sådan hurtig lagring kan udelukkende ske for at efterforske eller beskytte
mod
grov kriminalitet
og handlinger, der kan skade den
nationale sikkerhed,
hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af
omstændighederne er en overhængende risiko for, at dette vil ske.
Justitsministeriet er ved at studere dommen nærmere, herunder hvilken be-
tydning de nævnte præmisser har for bestemmelsen i retsplejelovens § 786
a, hvorefter politiet kan pålægge udbydere af telenet eller teletjenester at
foretage hastesikring af elektroniske data, herunder trafikdata, der skønnes
nødvendig for efterforskningen. Dette vil indgå i den kommende revision af
logningsreglerne mv.
Når jeg på samrådet den 14. januar 2021 nævnte de to sager om sprængnin-
gen ved Skattestyrelsen og drabet på Nedim Yasar, var det for at illustrere
den værdi, loggede oplysninger har haft for efterforskningen i to konkrete
sager.
Det er imidlertid ikke på det foreliggende grundlag muligt at konkludere,
om de to sager ville kunne have været opklaret ved de muligheder for hurtig
lagring, som EU-Domstolen angiver i præmisserne 160ff i sin dom af 6.
oktober 2020.
Side 3/3