REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om teleselskabernes retsstilling, som forudsætter en retlig forpligtelse til at gemme oplysninger, som selskaberne ikke selv har et forretningsmæssigt behov for, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2020-21

EUU Alm.del - Bilag 101

Offentligt

Dato:

19. november 2020

Kontor:

Sikkerhedskontor II

Sagsbeh: Sarah Skafte-Vaaben-

gaard

Sagsnr.: 2020-614-1582

Dok.:

1682329

Notat til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg om dom af 6. okto-

ber 2020 i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, La

Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francopho-

nes et germanophone m.fl.

Justitsministeriet oplyste ved notater oversendt til Folketingets Retsud-

valg og Europaudvalg den 30. november 2018 og den 3. december 2018, at

regeringen agtede at afgive indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-

511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl., samt i sag C-520/18, Ordre

des barreaux francophones et germanophone m.fl. Sagerne angår det EU-

retlige grundlag for at kunne pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og

lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af kriminalitet. Notaterne

vedlægges.

Den mundtlige forhandling i sagerne blev afholdt den 9. og 10. september

2019, hvor i alt 16 regeringer, heriblandt den danske, og Europa-Kommis-

sionen afgav indlæg.

Den danske regering gjorde de synspunkter gældende, som fremgår af ved-

lagte notater. I den forbindelse argumenterede Danmark og de 15 øvrige

EU-lande samt Kommissionen for, at EU-Domstolen burde genoverveje

sine konklusioner i EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede

sager C-203/15 og C-698/15, Tele2-Sverige og Watson (Tele2-dommen).

Fra dansk side blev det bl.a. gjort gældende, at EU-retten ikke er til hinder

for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse med henblik på krimi-

nalitetsbekæmpelse.

EU-Domstolen afsagde dom i sagerne den 6. oktober 2020.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om teleselskabernes retsstilling, som forudsætter en retlig forpligtelse til at gemme oplysninger, som selskaberne ikke selv har et forretningsmæssigt behov for, til justitsministeren

I dommen af 6. oktober 2020 gentager EU-Domstolen udgangspunktet i

Tele2-dommen om, at EU-retten er til hinder for national lovgivning, der

pålægger teleudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring

af trafik- og lokaliseringsdata med henblik på, at offentlige myndigheder

kan få adgang til disse data (logning). EU-Domstolen anfører dog samtidig

under hvilke betingelser, udgangspunktet kan fraviges, således at medlems-

staterne kan pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata.

EU-Domstolen fastslår indledningsvist, at national lovgivning der påbyder

teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. be-

kæmpelse af kriminalitet falder ind under anvendelsesområdet for direktiv

2002/58/EF

(herefter e-data-beskyttelsesdirektivet). Nationale lognings-

regler skal således være i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i e-data-

beskyttelsesdirektivet sammenholdt med artikel 7 om respekt for privatlivet,

artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger og artikel 11 om ytringsfrihed

i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (herefter

Chartret). Det er

dog muligt efter Chartret at foretage begrænsninger i disse rettigheder, hvis

begrænsningerne i overensstemmelse med Chartrets artikel 52, stk. 1, vare-

tager objektive og generelle hensyn anerkendt af Unionen og ikke udgør et

uforholdsmæssigt og urimeligt indgreb, som berører disse rettigheders

egentlige indhold.

Alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed

Herefter fastlår EU-Domstolen for første gang, under hvilke betingelser

medlemsstaterne har mulighed for at pålægge teleudbydere mv. at lagre tra-

fik- og lokaliseringsdata med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed

(præmis 134ff).

I den forbindelse bemærker EU-Domstolen, at artikel 4, stk. 2, i EU-Trak-

taten fastslår, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte medlemsstats

eneansvar, samt at beskyttelsen af national sikkerhed er et mere væsentligt

formål end f.eks. hensynet til bekæmpelse af kriminalitet, hvorfor hensynet

kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende rettigheder.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-

sektor

Ved national sikkerhed (”national security”)

forstås beskyttelse af en stats væsentligste

funktioner og samfundets grundlæggende interesser. Begrebet omfatter derfor aktiviteter,

der er egnet til alvorligt at destabilisere en stats forfatningsmæssige, politiske, økonomiske

eller sociale strukturer og navnlig direkte trusler mod samfundet og statens befolkning, som

f.eks. terroraktiviteter. Derimod omfatter begrebet offentlig

sikkerhed (”public

security”)

også anden form for alvorlig kriminalitet, som f.eks. narko-, bande- og våbenkriminalitet.

Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan

pålægge teleudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring

af trafik- og lokaliseringsdata for en begrænset tidsperiode, så længe der er

tilstrækkelige solide grunde til at antage, at der er en alvorlig trussel mod

den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig. Lagringen

må dog kun ske i en afgrænset periode, der skal begrænses til det strengt

nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den alvorlige trussel fortsætter,

men EU-Domstolen understreger i den forbindelse, at lagring af data ikke

må blive hovedreglen (”systematic in nature”).

Endelig skal den generelle

og udifferentierede lagring ledsages af mulighed for en efterfølgende effek-

tiv prøvelse af bl.a., om der foreligger en sådan alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed.

Bekæmpelse af alvorlig kriminalitet eller beskyttelse mod alvorlige trusler

mod den offentlige sikkerhed

Dernæst fastslår EU-Domstolen, at

alvorlig

kriminalitet og beskyttelse mod

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed ikke kan retfærdiggøre en ge-

nerel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (præmis

140ff).

Men EU-Domstolen udelukker i den forbindelse ikke, at der med henblik på

bl.a. at bekæmpe alvorlig kriminalitet kan pålægges en

målrettet

lagrings-

forpligtelse af trafik-

og lokaliseringsdata (”targeted retention”). EU-Dom-

stolen gentager her, hvad den tidligere sagde i bl.a. Tele2-dommen, hvoref-

ter medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. en pligt til at lagre tra-

fik- og lokaliseringsdata for 1) en bestemt periode, fra et geografisk område,

og/eller fra en gruppe af personer, der på en eller anden måde kan knyttes

til alvorlig kriminalitet, eller 2) fra andre personer, hvis data kan medvirke

til at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

For så vidt angår målrettet lagring af disse data ud fra et geografisk kriterium

bemærker EU-Domstolen, at det kan være områder med høj hyppighed af

alvorlig kriminalitet, steder, som er særligt sårbare over for alvorlig krimi-

nalitet, som f.eks. infrastruktur, som jævnligt har mange besøgende, eller

strategiske områder, såsom lufthavne, stationer og betalingsanlæg.

Den målrettede lagring af disse data må kun lagres, så længe det er strengt

nødvendigt i lyset af formålet og de omstændigheder, der retfærdiggør lag-

gringen. Det vil dog være muligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat

lagring er nødvendig.

Lagring af IP-adresser og oplysninger om civil identitet

EU-Domstolen anfører videre

–

som noget nyt

–

at medlemsstaterne kan

fastsætte national lovgivning, der muliggør generel og udifferentieret lag-

ring af

alle brugeres IP-adresser,

der er tildelt kilden til en kommunikation

(præmis 152ff). Dette må dog alene ske med henblik på at bekæmpe alvorlig

kriminalitet eller forhindre alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed el-

ler offentlige sikkerhed. Lagring af IP-adresserne må alene ske i en periode,

der er begrænset til det strengt nødvendige, og myndighedernes adgang til

IP-adresserne skal være nøje reguleret i lovgivningen.

For så vidt angår oplysninger om civil identitet

(”civil

identity”)

fastslår EU-

Domstolen, at medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. at lagre data

vedrørende civil identitet med henblik på at forhindre eller efterforske alle

strafbare handlinger og beskytte mod trusler mod den offentlige sikkerhed.

I den forbindelse bemærker EU-Domstolen, at der ikke er noget krav om, at

kriminaliteten eller truslen er alvorlig. Krav om lagring af data om den civile

identitet er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.

Pålæg om fremskyndet lagring for at bekæmpe alvorlig kriminalitet eller

handlinger, der kan skade den nationale sikkerhed

EU-Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fastsætte national

lovgivning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudby-

dere mv. en fremskyndet lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som allerede

er i udbydernes besiddelse (præmis 160ff).

Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske målrettet lagring

af data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er be-

gået, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis oplysninger

kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret eller den sociale

eller professionelle omgangskreds. En sådan målrettet lagring kan udeluk-

kende ske for at efterforske eller beskytte mod alvorlig kriminalitet og hand-

linger, der kan skade den nationale sikkerhed, hvor handlingen er begået,

eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af omstændighederne er en over-

hængende risiko for, at dette vil ske. En sådan lagring skal begrænses tids-

mæssigt til det strengt nødvendige, og pålægget herom skal kunne under-

lægges en effektiv prøvelse.

Dommen har betydning for medlemsstaternes mulighed for at pålægge

teleudbydere mv. at lagre oplysninger om tele- og internettrafik til brug for

bl.a. efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet og terror.

Justitsministeriet studerer nu dommen med henblik på at vurdere, i hvilket

omfang Danmark vil kunne opretholde de gældende regler om registrering

og opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik. Det sker med hen-

blik på at kunne præsentere et udkast til revision af de danske regler på om-

rådet.

Det er vigtigt for mig som justitsminister, at politiet og PET har de nødven-

dige værktøjer for at kunne efterforske og retsforfølge alvorlig kriminalitet

og beskytte vores nationale sikkerhed. Her er loggede oplysninger af afgø-

rende betydning.