REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om teleselskabernes retsstilling, som forudsætter en retlig forpligtelse til at gemme oplysninger, som selskaberne ikke selv har et forretningsmæssigt behov for, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

17. februar 2021

Kontor:

Sikkerhedskontor II

Sagsbeh: Sarah

Skafte-Vaaben-

gaard

Sagsnr.: 2021-0030-5502

Dok.:

1810766

Besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om teleselskabernes retsstilling, som forudsætter en retlig forpligtelse til at gemme oplysninger, som selskaberne ikke selv har et forretningsmæssigt behov for, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. januar 2021

om logningsbekendtgørelsen, hvor ministeren oplyste, at log-

ningsbekendtgørelsen ikke kan håndhæves grundet EU-retten

og dennes forrang, men at ministeren stadig ønskede, at telesel-

skaberne skal fortsætte praksis, redegøre for teleselskabernes

retsstilling, herunder for retsstillingen i forhold til GDPR artikel

6, stk. 1, litra c, som forudsætter en retlig forpligtelse til at

gemme oplysninger, som selskaberne ikke selv har et forret-

ningsmæssigt behov for?”

Svar:

Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør

–

sammen med bekendtgørelse nr.

988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikations-

nets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19.

juni 2014 (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bestem-

melsen

–

de gældende danske logningsregler.

Følgende fremgår af § 1 i logningsbekendtgørelsen:

”§

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster til slutbrugere skal foretage registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udby-

derens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som

led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.”

Det nærmere omfang af logningsforpligtelsen efter logningsbekendtgørel-

sens § 1 er reguleret i bekendtgørelsens kapitel 2 (§§ 4-9).

EU-Domstolen har som bekendt den 6. oktober 2020 afsagt dom i EU-

Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net

m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.

Dommen har betydning for medlemsstaternes mulighed for at pålægge tele-

udbydere mv. at lagre oplysninger om tele- og internettrafik til brug for bl.a.

efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet og terror. Der henvises til

notat af 19. november 2020, som er sendt til Folketingets Retsudvalg og

Folketingets Europaudvalg (EUU Alm. del

–

bilag 101).

Side 2/4

I dommen af 6. oktober 2020 indgår en række nye elementer. Selvom EU-

Domstolen gentager udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-retten er

til hinder for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse, fastslår EU-

Domstolen samtidig, under hvilke betingelser og i hvilke situationer dette

udgangspunkt kan fraviges. Det gælder især logning med henblik på beskyt-

telse af den nationale sikkerhed, som f.eks. bekæmpelse af terror, samt mål-

rettet logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 indebærer ikke, at de gældende

danske logningsregler sættes ud af kraft eller bliver umiddelbart ugyldige.

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at logning af trafik- og loka-

liseringsdata efter dommen af 6. oktober 2020 ikke vil kunne begrundes af

hensyn til bekæmpelsen af

almindelig kriminalitet.

Da de gældende logningsregler pålægger teleselskaberne at registrere og op-

bevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning af alle strafbare

forhold, er det således Justitsministeriets opfattelse, at teleselskaberne, indtil

nye logningsregler er på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de ikke følger

reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen, idet der ikke i de gældende

danske regler sondres mellem, til hvilke formål oplysningerne logges.

Mine udtalelser på samrådet den 14. januar 2021 om, at jeg

–

indtil vi får

vedtaget en ny logningslovgivning

–

håber, at teleselskaberne har forståelse

for, at politiet har behov for adgang til loggede oplysninger til at efterforske

grov kriminalitet

beskytte den nationale sikkerhed,

skal ses i dette lys.

Som nævnt ovenfor anfører EU-Domstolen i dommen af 6. oktober 2020

betingelser, hvorunder det er muligt at fravige udgangspunktet om, at EU-

retten er til hinder for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse.

Det er Justitsministeriets vurdering, at dommen giver mulighed for, at en

medlemsstat kan fastsætte en generel og udifferentieret logningsforpligtelse

med henblik på

beskyttelse af den nationale sikkerhed

og en målrettet log-

ningsforpligtelse med henblik på

bekæmpelse af grov kriminalitet

under

nærmere betingelser.

Teleselskabernes behandling (såsom indsamling, opbevaring og videre-

givelse, f.eks. til politiet på baggrund af en retskendelse) af loggede teleop-

Side 3/4

lysninger skal bl.a. overholde databeskyttelsesforordningens grundlæg-

gende krav om, at alle typer af behandling skal have et lovligt formål, jf.

artikel 5, stk. 1, litra a og b.

I det omfang teleselskabernes behandling af loggede teleoplysninger er i

overensstemmelse med dansk ret eller EU-retten som fortolket af EU-Dom-

stolen, vil databeskyttelsesforordningen ikke være til hinder for teleselska-

bernes fortsatte behandling af loggede teleoplysninger i overensstemmelse

med logningsbekendtgørelsens bestemmelser.

Som anført ovenfor er det Justitsministeriets vurdering, at dommen giver

mulighed for, at en medlemsstat kan fastsætte en generel og udifferentieret

logningsforpligtelse med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

og en målrettet logningsforpligtelse med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet under nærmere betingelser.

Trafik- og lokaliseringsdata vil således efter databeskyttelsesforordningen

fortsat kunne logges som hidtil med henblik på beskyttelse af national sik-

kerhed og bekæmpelse af grov kriminalitet.

Når teleselskaber derudover ved retskendelse bliver pålagt at videregive

logningsoplysninger til politiet, vil der være hjemmel i databeskyttelsesfor-

ordningen for teleselskaberne til videregivelsen (artikel 6, stk. 1, litra c, om

opfyldelse af en retlig forpligtelse).

Videregivelsen vil herudover også skulle opfylde det grundlæggende krav i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og b, om, at al behand-

ling (herunder videregivelse til politiet) skal forfølge et lovligt formål. Det

er således Justitsministeriets vurdering, at det vil være i overensstemmelse

med artikel 5 at videregive oplysningerne til politiet, i det omfang det sker

på bagrund af en retskendelse, idet en sådan kendelse således i sig selv vil

udgøre et tilstrækkeligt lovligt formål for teleselskabernes videregivelse til

politiet.

Side 4/4