REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om talepapir fra åbent samråd om overbelægning i danske fængsler og arresthuse, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2020

2020-0035-0189

1809286

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q fra Fol-

ketingets Retsudvalg stillet den 25. november 2020

Samrådsspørgsmål Q:

”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Danske fængs-

ler bliver fyldt til over randen næste

år”, bragt i Berling-

ske den 24. november 2020 redegøre for, hvad vil rege-

ringen gøre for at nedbringe overbelægningen i de dan-

ske fængsler og arresthuse, som ifølge artiklen står til at

nå et historisk niveau i 2021, herunder om regeringen vil

støtte Dansk Folkepartis forslag om løn under uddan-

nelse til dem, der uddanner

sig til fængselsbetjente?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om talepapir fra åbent samråd om overbelægning i danske fængsler og arresthuse, jf. REU alm. del - samrådsspm. Q, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak til spørgeren for det relevante sam-

rådsspørgsmål.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at kriminalforsorgen i øje-

blikket står i en udfordrende situation. Det skyldes sær-

ligt to ting: 1) der mangler pladser, og 2) der mangler an-

satte.

[Uddybning af udfordringer]

Lad mig uddybe det lidt, inden jeg nok skal redegøre for,

hvad regeringen så har tænkt sig at gøre ved det.

Tilbage i 2017 blev der indgået en ny flerårsaftale for kri-

minalforsorgen [V, LA, K, S, DF og efterfølgende tiltrådt

af SF, R, Alt. og NB].

Et væsentligt element i den aftale var, at der skulle lukkes

en række fængsler, for eksempel Vridsløselille, Hjørring

Arrest og Tønder Arrest. Vurderingen på det tidspunkt

var nemlig, at der var for mange fængselspladser. Nu står

kriminalforsorgen desværre i den omvendte situation,

hvor der ikke er pladser nok.

Den seneste opgørelse fra kriminalforsorgen viser, at der

i 2020 var en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på lidt

over 100 procent, og prognosen for 2021 viser, at belæg-

get forventes at stige yderligere til knap 104 procent.

Det er svært at pege på en enkelt grund, der er skyld i, at

belægget er steget langt mere end forudsat. Strafskærpel-

ser er naturligvis en af årsagerne, men belægget påvirkes

også af en række andre forhold. Det kan for eksempel

være udviklingen i politiets aktiviteter.

Det høje belæg udgør en stor udfordring for kriminalfor-

sorgen

–

ikke kun for de indsatte, men også for de fæng-

selsbetjente, der er ansat til at passe på dem.

I værste fald kan en situation med overbefolkede fængs-

ler udgøre en sikkerhedsrisiko for vores medarbejdere i

fængslerne. Hertil kommer, at vores fængselsbetjente har

mindre tid til at fokusere på forebyggende arbejde med

den enkelte indsatte.

Udfordringen med kapaciteten i de danske fængsler og

arresthuse hænger altså tæt sammen med fængselsbetjen-

tenes arbejdsforhold.

Det leder mig videre til den anden udfordring, nemlig be-

mandingssituationen.

Her ser vi desværre et billede, hvor kriminalforsorgen i

de seneste år har haft en nettoafgang af fængselsbetjente

[det vil sige, at der samlet set er stoppet flere fængsels-

betjente, end der er startet].

Når regnestykket gøres op, står vi altså i en situation med

færre fængselsbetjente

til

flere indsatte.

Det er en uholdbar situation, som jeg ser med stor alvor

på.

[Initiativer med fokus på belæg og kapacitet]

Regeringen og jeg deler altså spørgerens bekymring for

de nuværende forhold i de danske fængsler.

Hvad har vi så tænkt os at gøre ved det?

For det første har regeringen allerede taget en række ini-

tiativer til at håndtere overbelægget i de danske fængsler

samt manglen på fængselsbetjente.

Sidste år afsatte vi ekstraordinært en merbevilling til kri-

minalforsorgen, og med dette års finanslov tilførte vi

yderligere ca. 95 mio. kr. til kriminalforsorgen.

De fleste af de midler vil gå til løn til vores fængselsbe-

tjente, som hver dag knokler for at sikre driften af landets

fængsler og arresthuse.

Men pengene vil også skulle bruges til at åbne flere

fængselspladser i de kommende år. Det er forventningen,

at der inden udgangen af 2023 kan åbnes op mod 300 nye

pladser.

Helt konkret skal der sættes gang i en udvidelse af tre

arrester og ét fængsel. Derudover vil regeringen sætte

gang i forberedelserne til yderligere udvidelser i Søndre

Omme Fængsel og Nyborg Fængsel. Det kan forhåbent-

lig være et skridt på vejen til at afhjælpe manglen på

fængselspladser.

Dertil kommer, at kriminalforsorgen i slutningen af sid-

ste år iværksatte en række akuttiltag, der skal forbedre

den nuværende situation i kriminalforsorgen her og nu.

Ovennævnte tiltag har været helt nødvendige, men de lø-

ser ikke de strukturelle problemer, som har vokset sig

store over en årrække i kriminalforsorgen.

Derfor er regeringen for det andet i gang med at gøre sig

nogle overvejelser om grundlaget for en ny flerårsaftale

for kriminalforsorgen.

Jeg vil gerne løfte sløret for, at det for regeringen bl.a. vil

være helt centralt, at vi i den proces:

For det første sikrer flere fængselspladser

–

så vi modsat

den tidligere flerårsaftale får flere og ikke færre pladser.

For det andet tager skridt til at få uddannet flere fæng-

selsbetjente ved bl.a. at se på deres arbejdsvilkår.

For det tredje styrker sikkerheden i fængslerne

–

både for

de ansatte og for de indsatte, som oplever trusler eller

vold fra andre fanger. Der skal vi sætte hårdt mod hårdt.

Endelig skal vi for det fjerde styrke det resocialiserende

arbejde, så flere bliver løftet ud af kriminalitet.

Det vil jeg drøfte nærmere med partierne ved de kom-

mende flerårsaftaleforhandlinger.

[Løn under uddannelse som fængselsbetjent]

Det leder mig frem til at besvare den anden del af sam-

rådsspørgsmålet, nemlig om fængselsbetjente skal have

løn under uddannelse.

Uddannelsen som fængselsbetjent varer i dag tre år. I 10

måneder ud af de 3 år modtager eleverne SU. De reste-

rende år og måneder modtager de en fast løn med mulig-

hed for tillæg.

Ifølge den seneste flerårsaftale for kriminalforsorgen

skal der gennemføres en generel revision af fængselsbe-

tjentuddannelsen. Jeg har bedt om, at spørgsmålet om løn

under uddannelse indgår i denne. Jeg forventer at mod-

tage resultaterne af revisionen i løbet af første kvartal i

år.

Når vi har det faglige grundlag at stå på, synes jeg, det

vil være naturligt at drøfte dette spørgsmål som led i en

ny flerårsaftale.

[Afslutning]

Som afslutning kan jeg kort opsummere: kriminalforsor-

gen står i en meget presset situation. Det gælder både in-

den for kapacitet, belæg og bemanding.

Der er allerede taget initiativer på den korte bane, men

de løser ikke de grundlæggende udfordringer, som krimi-

nalforsorgen står overfor.

Der skal et større genopretningsarbejde i gang, som vil

tage tid og kræve prioriteringer.

Det arbejde håber jeg, at partierne vil bidrage konstruk-

tivt til, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale for krimi-

nalforsorgen. Det skylder vi de mange ansatte i vores

fængsler, som går på arbejde for at sikre vores alle sam-

mens tryghed og sikkerhed.