Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2337018_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2021
Strafferetskontoret
Rebekka Bormann Thorn
2021-0030-5497
1809965
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 556 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om mandlig ansat i en børnehave, der har taget fotos af afklædte børn, alene fratages retten til at arbejde med børn og unge i 5 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund
for, at en
mandlig ansat i en børnehave, der har taget ca. 1.300 fotos af 15
afklædte børn i alderen to til syv år, alene fratages retten til at
arbejde med børn og unge i 5 år? Der henvises til artiklen
”Ansat
i børnehave tog nøgenfotos af 15 børn”berlingske.dk den 20. ja-
nuar 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har til brug for udtalelsen anmodet Statsadvo-
katen i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har ind-
hentet en udtalelse fra Nordjyllands Politi.
Statsadvokaten i Viborg har blandt andet oplyst følgende:
”Den i spørgsmålet
omtalte sag er en straffesag, som
blev afgjort ved Retten i Aalborg den 20. januar
2021 som en tilståelsessag.
Ved dommen blev den tiltalte idømt en fængsels-
straf på 9 måneders fængsel, som blev gjort betinget
med vilkår om blandt andet at undergive sig ambu-
lant psykiatrisk/sexologisk behandling.
Samtidig blev domfældte frakendt retten til føl-
gende:
- erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritids-
aktiviteter at beskæftige sig med børn og unge
under 18 år, i et tidsrum af 5 år, jf. straffelovens
§ 79 (rettighedsfrakendelse).
- uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år
tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under
18 år (boligforbud) jf. straffelovens § 236, stk.
1, nr. 2, samt
- at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke
er ledsaget af en voksen (besøgsforbud), jf.
straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om mandlig ansat i en børnehave, der har taget fotos af afklædte børn, alene fratages retten til at arbejde med børn og unge i 5 år, til justitsministeren
Retten i Aalborg fastsatte længden af rettighedsfra-
kendelsen til 5 år i medfør af straffelovens § 79, stk.
1, jf. stk. 3, og længden af forbuddene til 5 år i med-
før af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf.
stk. 4.
Sagen har forud for hovedforhandlingen i retten væ-
ret forelagt Statsadvokaten i Viborg som led i det
anklagerfaglige fokusområde ”Forbud til dømte
seksualforbrydere efter straffelovens § 236”. I den
forbindelse tilkendegav statsadvokaten, at der under
straffesagen skulle nedlægges påstand om ret-
tighedsfrakendelse, boligforbud og besøgsforbud
indtil videre. Dette betyder i praksis, at rettigheds-
frakendelsen og forbuddene, hhv. boligforbud og
besøgsforbud, gælder, indtil retten træffer afgørelse
om ophævelse, jf. straffelovens § 79, stk. 3 og § 236,
stk. 6.
Ifølge udskriften af dommen har anklagemyndighe-
den i retten nedlagt påstand om rettighedsfraken-
delse i 5 år og for så vidt angår boligforbud og be-
søgsforbud indtil videre.
Statsadvokaten i Viborg har den 3. februar 2021 an-
ket dommen til skærpelse både for så vidt angår
straffen og længden af rettighedsfrakendelsen, bo-
ligforbuddet og besøgsforbuddet.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs
udtalelse.”
Side 3/3