REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om ophævelse af navneforbuddet på den tiltalte i dødsulykken, hvor en politimand blev kørt ihjel på Langebro i 2019, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2021

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2021-0030-5482

1827893

Besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om ophævelse af navneforbuddet på den tiltalte i dødsulykken, hvor en politimand blev kørt ihjel på Langebro i 2019, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan lade sige gøre, at

dommeren løsladte den tiltalte Mohamed Ahmad Samaleh (om-

talt som vanvidsbilisten) i sagen om dødsulykken på Langebro i

København i 2019, hvor en politimand blev kørt ihjel, således at

den tiltalte havde mulighed for at flygte, herunder bedes mini-

steren oplyse, hvorfor politiet ikke har udsendt en efterlysning

af den tiltalte?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Køben-

havns Politi om en udtalelse.

Københavns Politi har blandt andet udtalt følgende:

”Trafikdrabet på Langebro fandt sted

natten til den

23. juli 2019 ca. kl. 00.25, og den nu tiltalte i sagen

blev anholdt af Københavns Politi samme nat ca. kl.

02.55 på Rigshospitalets Traumeafdeling, hvor han

havde indfundet sig. Senere samme dag blev tiltalte

fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret,

hvor han blev sigtet for overtrædelse af straffelo-

vens § 241 (uagtsomt manddrab) og 252, stk. 1,

(nærliggende fareforvoldelse). Grundlovsforhøret

blev afholdt for lukkede døre.

Københavns Byret afsagde kendelse om, at tiltalte

skulle varetægtsfængsles til den 19. august 2019,

idet Københavns Byret fandt, at betingelserne i rets-

plejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, (påvirkningsrisiko)

og § 762, stk. 2, nr. 2, (retshåndhævelse) var opfyldt.

Den 19. august 2019 blev der afholdt retsmøde i Kø-

benhavns Byret med henblik på rettens stillingtagen

til spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling. An-

klagemyndigheden begærede varetægtsfængslingen

forlænget med fire uger på det hidtidige grundlag.

Københavns Byret afsagde kendelse om, at tiltalte

skulle løslades, idet det i kendelsen blev anført:

Side 2/5

”Retten lægger vægt på, at der ikke er medsig-

tede i sagen, og de vidner, der skal genafhøres

om selve hændelsen, ingen forbindelse har til

arrestanten. De vidner, der endnu ikke er ble-

vet afhørt og som har forbindelse til arrestan-

ten, er bilens ejer samt de personer, som havde

forbindelse til arrestanten efter uheldet. End-

videre finder retten, at det er uklart, hvad man

mener, at en udlæsning af arrestantens telefon

vil have af betydning for efterforskningen.

Herefter finder retten, at der ikke er konkret

grund til at tro, at arrestanten kan eller vil på-

virke efterforskningen, hvorfor betingelsen i

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke læn-

gere er til stede. Endvidere lægger retten vægt

på, at arrestanten ikke var påvirket under kørs-

len, at arrestantens hastighed ifølge teknisk

oplysninger har været mellem 114-126 km/t,

dvs. mindre end først antaget, samt at arrestan-

ten nu har siddet varetægtsfængslet i 4 uger.

Retten finder herefter, at der ikke længere er

fuldt tilstrækkeligt grundlag for en varetægts-

fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2,

nr. 2, hvorfor arrestanten løslades.”

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen og anmo-

dede om, at kæremålet blev tillagt opsættende virk-

ning.

Københavns Byret besluttede imidlertid, at kæremå-

let ikke skulle tillægges opsættende virkning, idet

retten fandt, at der ikke var nogen påvirkningsrisiko.

Den 22. august 2019 stadfæstede Østre Landsret

kendelsen.

Den 17. januar 2020 fremsendte Københavns Politi

et anklageskrift til Københavns Byret, og sagen blev

berammet til hovedforhandlingen den 8. april 2020.

Den 24. marts 2020 aflyste Københavns Byret imid-

lertid hovedforhandlingen grundet COVID-19 situ-

ationen. Retten bemærkede i den forbindelse, at sa-

gen fortsat var berammet til den 22. april, den 29.

april og den 12. maj 2020.

Den 15. april 2020 aflyste Københavns Byret, på

grund af COVID-19 situationen, endnu engang ho-

vedforhandlingen i sagen.

Side 3/5

Anklagemyndigheden kærede beslutningen om af-

lysningen til Østre Landsret, som den 21. april 2020

ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det skøn, der

lå til grund for aflysningen.

Sagen blev senere berammet til hovedforhandling i

december 2020. Første retsdag var den 1. december

2020.

Retsmødet den 1. december 2020 blev fastholdt. Til-

talte udeblev, og forsvareren gjorde i den forbin-

delse gældende, at han havde lovligt forfald. Retten

besluttede, at tiltalte senest med udgangen af den 4.

december 2020 skulle fremsende dokumentation

for, at han havde haft en returbillet fra England til

Danmark forud for retsmødet.

Den 4. december 2020 anmodede anklagemyndig-

heden om, at retten straks tog stilling til, hvorvidt

der var tale om lovligt forfald, idet anklagemyndig-

heden agtede at fremsætte en begæring om, at tiltalte

blev varetægtsfængslet in absentia, såfremt retten

anså dokumentationen for utilstrækkelig. Køben-

havns Byret hasteindkaldte i den forbindelse til et

retsmøde den 7. december 2020.

Den 7. december 2020 fastslog Københavns Byret

ved kendelse, at tiltalte ikke havde haft lovligt for-

fald til retsmødet den 1. december 2020. Anklage-

myndigheden påstod under retsmødet, at han skulle

varetægtsfængsles in absentia i medfør af retspleje-

lovens § 762, stk. 1, nr. 1, (unddragelsesrisiko). Kø-

benhavns Byret afsagde i den forbindelse kendelse

om, at han skulle fængsles. Forsvareren kærede

begge kendelser.

Østre Landsret stadfæstede den 8. december 2020

begge kendelser.

Den 10. december 2020 oplyste forsvareren, at til-

talte ikke ønskede at give møde til næste retsmøde

den 14. december 2020.

Den 13. december 2020 blev retsmødet aflyst, da det

ikke var lykkedes at anholde tiltalte til retsmødet.

Samme forløb gentog sig forud for det planlagte

retsmøde den 18. december 2020, og den 17. decem-

ber 2020 blev de planlagte retsmøder henholdsvis

Side 4/5

den 18. og 21. december 2020 således aflyst af ret-

ten, idet det fortsat ikke var lykkedes at anholde til-

talte

til retsmøderne.”

Københavns Politi har for så vidt angår spørgsmålet om efter-

lysning af den tiltalte bl.a. oplyst følgende:

”Den 17. december 2020 blev de planlagte retsmø-

der henholdsvis den 18. og 21. december 2020 aflyst

af retten, idet det forsat ikke var lykkedes at anholde

tiltalte til retsmøderne.

Det indgik i Københavns Politis overvejelser, hvor-

vidt en efterlysning ville være formålstjenlig henset

til den underbyggede formodning om, at tiltalte ikke

befandt sig i Danmark.

Københavns Politi bemærker, at der på intet tids-

punkt forud for den 30. november 2020 havde været

indikationer på, at tiltalte ville unddrage sig straffe-

forfølgning, ligesom Københavns Politi tillige har

været i fysisk kontakt med ham i tiden efter løsla-

delsen.”

Statsadvokaten i København har den 3. februar 2021 oplyst, at

tiltalte er anholdt

i Dubai.”

Side 5/5