REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: MFU spm. om muligheder for at forhindre, at farlige produkter formidles til danske eller europæiske borgere af sælgere fra tredjelande gennem en europæisk online markedsplads, til erhvervsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. februar 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 539 alm. del stillet af udvalget den 19. januar

2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om og i givet fald hvilke muligheder danske eller

europæiske myndigheder har for at forhindre at farlige produkter - herun-

der produkter, der enten i sig selv er ulovlige efter produktsikkerhedslov-

givningen, våbenlovgivningen, fyrværkerilovgivningen, lægemiddellov-

givning eller som kræver tilladelse at sælge til forbrugere - formidles til

danske eller europæiske borgere af sælgere fra tredjelande gennem en eu-

ropæisk etableret online markedsplads?

Svar:

Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører våbenlov-

givningen og lægemiddellovgivningen har jeg anmodet henholdsvis

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet om bidrag. Jeg svarer selv fsva.

produktsikkerhedslovgivningen og fyrværkerilovgivningen.

Produktsikkerhedslovgivningen og fyrværkerilovgivningen:

Spørgsmålet forstås som, at der spørges ind til de generelle produktrelate-

rede krav

–

og ikke specifikke fyrværkerikrav - hvorfor besvarelsen tager

udgangspunkt i produktsikkerhedslovgivningen, som også finder anven-

delse på fyrværkeriartikler.

De muligheder, der er i gældende lovgivning, for at gribe ind over for en

europæiske etableret online markedsplads, der formidler produkter fra en

sælger i land uden for EU, kommer an på, hvilken rolle markedspladsen

spiller i formidlingen af produkterne.

Efter gældende lovgivning vil en online markedsplads typisk blive betrag-

tet som enten importør eller internetmellemmand. Hvis det vurderes, at den

online markedsplads i en konkret situation kan betragtes som importør, vil

der kunne pålægges et ansvar efter produktloven. Vurderes markedsplad-

sen i stedet at være en internetmellemmand, kan der efter e-handelsdirek-

tivet ikke pålægges et selvstændigt ansvar.

Hvis det vurderes, at en online markedsplads optræder som importør i den

konkrete situation, vil Sikkerhedsstyrelsen, under Erhvervsministeriet,

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: MFU spm. om muligheder for at forhindre, at farlige produkter formidles til danske eller europæiske borgere af sælgere fra tredjelande gennem en europæisk online markedsplads, til erhvervsministeren

kunne igangsætte foranstaltninger over for markedspladsen

–

f.eks. ud-

stede påbud om at stoppe salget, tilbagetrække produktet fra markedet eller

bringe mangler i orden. Sikkerhedsstyrelsen vil også have mulighed for at

politianmelde online markedspladsen for overtrædelse af reglerne.

Hvis det vurderes, at den pågældende online markedsplads optræder som

internetmellemmand, vil der som udgangspunkt være tale om ansvarsfrita-

gelse efter e-handelsdirektivet, og Sikkerhedsstyrelsen vil derfor ikke

kunne igangsætte foranstaltninger over for markedspladsen. I et sådant til-

fælde vil de beskrevne foranstaltninger i stedet blive rettet mod den sælger,

der formidler produkterne på markedspladsen, uanset om sælgeren befin-

der sig i et land uden for EU. Styrelsen vil dog kunne påbyde online mar-

kedspladsen at ændre eller fjerne de produkter, som ikke overholder lov-

givningen. Dette vil kunne gøres, uanset om online markedspladsen optræ-

der som importør eller internetmellemmand.

Efterkommer online markedspladsen ikke påbuddet, eller har den gentagne

gange formidlet produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan Sikkerheds-

styrelsen iværksætte en procedure med henblik på at blokere online mar-

kedspladsen i Danmark.

Fsva. våbenlovgivningen oplyser Justitsministeriet følgende:

”1. Det følger af artikel 11 (1) i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning

(EU) 2019/1148 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til ek-

splosivstoffer m.v., at hver medlemsstat skal sikre, at der er udpeget kom-

petente myndigheder til inspektion og kontrol af, at bl.a. onlinemarkeds-

pladser overholder bestemmelserne i forordningen, når der sælges ud-

gangsstoffer til eksplosivstoffer til almindelige borgere. Det følger endvi-

dere af artikel 13, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner,

der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. De nød-

vendige ændringer i dansk ret i lyset af forordningen er gennemført lov nr.

123 af 30. januar 2021 om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer

m.v. (Udenlandske civile statsmyndigheders adgang til at bære og ind- og

udføre visse våben og fastsættelse af supplerende bestemmelser til forord-

ning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse

af udgangsstoffer til eksplosivstoffer m.v.).

Det er i Danmark Sikkerhedsstyrelsen, der inspicerer og fører kontrol med

salg af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, hvilket er hjemlet i bekendtgø-

relse nr. 132 af 30. januar 2021 om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med ud-

gangsstoffer til eksplosivstoffer, som trådte i kraft 1. februar 2021. Det føl-

ger af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstede på-

bud til onlinemarkedspladser, der ikke lever op til forpligtelserne i artikel

5, 7, 8 og 9, stk. 1-2 og stk. 4-6, i forordningen. Endvidere følger det af

bekendtgørelsens § 8, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, kan den, der overtræder eller undlader at efterkomme et påbud

efter bl.a. § 6, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Salg af våben på onlinemarkedspladser er ikke direkte reguleret i lovbe-

kendtgørelse nr. 920 af 29. august 2019 med senere ændringer om våben

og eksplosivstoffer m.v. (våbenloven). Det fremgår imidlertid af våbenlo-

vens § 2, stk. 1, 1. pkt., at det uden tilladelse fra justitsministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, er forbudt ved overdragelse at erhverve gen-

stande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, eller at

besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer. Endvidere føl-

ger det af våbenlovens § 2, stk. 2, at det i tilfælde, hvor der efter våbenlo-

vens § 2, stk. 1, gælder krav om tilladelse eller alder for at erhverve eller

besidde genstande eller stoffer, er forbudt at overdrage eller overlade andre

besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtageren foreviser

den fornødne tilladelse eller godtgør at være fyldt 18 år. Justitsministeren

fastsætter nærmere bestemmelser herom. Straffen for overtrædelse af § 2

følger af våbenlovens § 10, stk. 1, hvorefter der kan ifaldes straf i form

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder

fængsel indtil 2 år.

Derudover fremgår det af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. de-

cember 2016 med senere ændringer om våben og ammunition m.v. (våben-

bekendtgørelsen), at der ikke må annonceres med salg af våben mv., som

er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, eller våbenbekendtgørelsens § 18,

stk. 1 (om slag-, stød-, el og sprayvåben). Straffen for overtrædelse af vå-

benbekendtgørelsens § 47, stk. 1, er bøde, fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf. våbenbekendtgø-

relsens

§ 59, stk. 1.”

Fsva. lægemiddellovgivningen oplyser Sundhedsministeriet følgende:

”Sundhedsministeriet har i den forbindelse inddraget Lægemiddelstyrel-

sen, som har udarbejdet følgende bidrag til besvarelsen:

Lægemiddelstyrelsen kan oplyse, at lægemiddelområdet er meget reguleret

både nationalt og i EU-regi.

Lægemidler, der forhandles i EU, skal således som altoverskyggende ho-

vedregel være godkendt og have en markedsføringstilladelse.

For så vidt angår fjernsalg af lægemidler, er det endvidere fastsat i lovgiv-

ningen, at et lægemiddel, der af et apotek eller en anden virksomhed her i

landet forhandles online til medicinbrugere i andre EU/EØS-lande, både

skal være omfattet af en markedsføringstilladelse her i landet og i bestem-

melseslandet. Det er onlineforhandleren, som skal sikre sig, at dette krav

er opfyldt.

Disse grundlæggende regler skal understøtte lovligheden af de lægemid-

ler, der sælges i EU, herunder ved onlineforhandling.

Ulovligt salg af lægemidler på internettet er ikke kun et EU problem, men

et globalt problem. Online-salget kan fx foregå fra konkrete hjemmesider

eller via sociale medier, fx Facebook. Disse online-salgssteder kan være

etableret i EU, men også i lande uden for EU, og det kan til tider være

svært at afdække det konkrete etableringssted, da bagmændene kan for-

søge at skjule deres identitet. Da der således er tale om grænseoverskri-

dende salg, er det land, hvor produkterne ender, ikke nødvendigvis det

land, der har jurisdiktionen med hensyn til at kunne tage aktion mod de

ulovlige sælgere, og det er derfor nødvendigt at samarbejde på tværs af

jurisdiktioner. Der samarbejdes derfor både nationalt og internationalt på

at bekæmpe ulovligt online-salg af lægemidler.

Blandt de værktøjer, som Lægemiddelstyrelsen bruger nationalt og i det

internationale samarbejde er:

1. Lukning af hjemmesider gennem samarbejde med politiet

–

dette

kan dog være en udfordring, da hjemmesider hurtigt kan åbnes un-

der nyt domænenavn, evt. ved brug af nyt TLD (top level domain);

fx kan et ”.dk” ændres til et ”.com” domæne.

2. Bremsning af ulovlig indførsel af lægemidler gennem samarbejde

med toldmyndighederne

–

Lægemiddelstyrelsen standser således

disse lægemidler, inden de kommer ind i landet.

3. Tæt samarbejde med politiet, herunder Interpol og Europol.

4. Informere borgere om handel med sikre netsteder og risici ved køb

af medicin over internettet, herunder i form af opmærksomheds-

kampagner.

5. Det fælles EU logo, som godkendte lægemiddelforhandlere skal

forsyne deres hjemmeside med.

6. Sikkerhedsforanstaltninger på receptpligtige lægemidler, hvormed

lægemidlernes ægthed kan verificeres.

7. Lægemiddelstyrelsen deltager i en række arbejdsgrupper nationalt

og internationalt for at koordinere og erfaringsudveksle om ulovlig

forhandling af lægemidler.

Sundhedsministeriet kan henholde sig til Lægemiddelstyrelsens oplysnin-

ger.”

Fsva. regeringens generelle holdning til det ansvar, som regeringen mener,

at online markedspladser skal løfte, henviser jeg til besvarelsen af ERU

alm. del spm. 224.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup