Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2335566_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 538 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del
spørgsmål 236 og
237 for det første oplyse, om det er korrekt forstået, at ingen erhvervsdri-
vende efter gældende dansk og europæisk produktansvarslovgivning har
ansvaret for produktskader, der opstår som følge af en defekt ved et pro-
dukt, der er solgt af en sælger i et tredjeland over en europæisk etableret
online markedsplads til en europæisk forbruger? Hvis dette er korrekt for-
stået, bedes ministeren oplyse, om den nuværende retsstilling efter hans
opfattelse er i overensstemmelse med hensigten og formålet med dansk og
europæisk produktansvarslovgivning, og om ministeren finder denne rets-
stilling rimelig? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvad regerin-
gen har tænkt sig at gøre for at ændre på situationen, således at danske og
europæiske forbrugere kan få erstattet det tab, der er en følge af ulovlige
og defekte produkter, som forbrugerne køber over en europæisk online
markedsplads, og hvor forbrugeren måske ikke vidste, at der er tale om en
sælger i et tredjeland, da det er online markedspladsen, der tager imod be-
taling, foretager leveringen osv.
Svar:
I forhold til spørgsmålet om erhvervsdrivendes ansvar for produktskader
efter produktsikkerhedslovgivningen har jeg indhentet et bidrag fra Justits-
ministeriet, der har oplyst følgende:
”Ved handel på en onlinemarkedsplads er der som udgangspunkt tale om
en situation, hvor forbrugeren handler med en tredjepart
en selvstændig
sælger
og ikke selve markedspladsen.
Det vil som udgangspunkt være den sælger, man har handlet med, der er
ansvarlig for produktskader forårsaget af et defekt produkt, såfremt betin-
gelserne i produktansvarslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Derfor er det
som udgangspunkt også sælgeren, erstatningskravet skal rejses mod.
Dette udgangspunkt kan ændre sig, hvis eksempelvis en onlinemarkeds-
plads anbringer sit navn, mærke eller kendetegn på produktet og dermed
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 538: MFU spm. om ansvaret for produktskader, der er solgt af en sælger i et tredjeland over en europæisk online markedsplads, til erhvervsministeren
2/2
udgiver sig for at være dets producent. I et sådant tilfælde følger det af
produktansvarsloven, at onlinemarkedspladsen som udgangspunkt vil blive
betragtet som producent, hvorfor markedspladsen vil bære ansvaret for pro-
duktskaden.”
Jeg vil derudover understrege, at det er vigtigt
både for forbrugersikker-
heden og for at sikre fair konkurrencevilkår
at en global platform ikke må
kunne tjene penge på at sælge eller formidle salg af ulovlige produkter,
særligt fra lande uden for EU, til danske forbrugere uden, at nogen kan
holdes ansvarlig for det.
Regeringen arbejder for, at der i den fremtidige EU-lovgivning, stilles
større krav til online markedspladser bl.a. i forbindelse med salg af farlige
produkter. Med farligt produkt menes et produkt, der ikke lever op til pro-
duktsikkerhedsreglerne. Regeringens holdning er, at de nye regler bl.a. skal
bidrage til, at der på online markedspladser sælges færre produkter, der
ikke lever op til reglerne for produktsikkerhed, herunder at online markeds-
pladser får et større ansvar for at fjerne farlige og ulovlige produkter, som
er blevet bragt til salg på deres platform.
Regeringen arbejder derfor bl.a. for, at der i forbindelse med den kom-
mende Digital Services Act stilles større krav til digitale platforme, herun-
der en række proceduremæssige krav vedrørende digitale platformes hånd-
tering af ulovligt indhold på deres tjenester. Blandt andet skal der stilles
krav til platformene om at verificere identiteten på sælgere på platformen,
at gøre en indsats for fjerne ulovlige produkter fra deres markedspladser
samt at samarbejde med de ansvarlige myndigheder. Det er således rege-
ringens ønske, at de nye regler skal indebære, at platformene kun opnår
ansvarsfritagelse, hvis de foretager visse foranstaltninger. Sådan foranstalt-
ninger, som f.eks. verificering af identiteten af sælgere, vil forventeligt få
den afledte effekt, at der også vil dukke mindre ulovligt indhold op på plat-
formene, herunder ulovlige produkter, og at køberen kan nemmere kan gøre
krav gældende i tilfælde, at de lider tab som følge af et defekt produkt.
Fsva. regeringens generelle holdning til det ansvar, som regeringen mener,
at online markedspladser skal løfte, henviser jeg til besvarelsen af ERU
alm. del spm. 224
.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup