Spørgsmål nr. 53 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der blev beslaglagt peberspray før
2019, hvor pebersprayen blev gjort lovligt i eget hjem? Spørgs-
målet stilles i forlængelse af Rapport om erfaringerne med pe-
bersprayordningen, jf. REU alm del - bilag 596, folketingsåret
2019-20.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Det
fremgår af Justitsministeriets rapport om erfaringerne med
pebersprayordningen, side 15, at flere politikredse har bemær-
ket, at det ikke er muligt på baggrund af de dataudtræk, der lig-
ger til grund for sager om overtrædelse af våbenlovgivningen,
at fastslå, hvor mange pebersprays politiet har beslaglagt. Flere
kredse bemærker dog, at det kan lægges til grund, at politiet i så
godt som alle tilfælde, hvor der findes en ulovlig peberspray,
beslaglægger den.
Nogle politikredse har påpeget, at der i kredsen er konstateret en
stigning i antallet af sager om ulovlig import af peberspray til
Danmark, og nogle kredse har anført, at der er tale om en mar-
kant stigning. Der synes i vidt omfang at være tale om peber-
spray, som er købt via internettet fra udlandet, og som beslag-
lægges under forsendelsen.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der også før pebersprayord-
ningens ikrafttræden er blevet beslaglagt peberspray af politiet.
Det er dog ikke muligt ved et elektronisk udtræk i politiets sy-
stemer at opgøre antallet af sager om beslaglæggelse af peber-
spray før 2019, idet sådanne sager ikke registreres under en sær-
skilt gerningskode i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Sa-
ger om besiddelsen af peberspray registreres således under den
generelle gerningskode om overtrædelser af
”våbenloven,
i øv-
rigt”, mens sager om anvendelsen af peberspray efter omstæn-
dighederne kan indgå som en del af en straffesag om eksempel-
vis vold eller røveri mv., der registreres under gerningskoderne
for disse kriminalitetsarter.”
2