Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2329946_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2021
Strafferetskontoret
Dorthea Bisgaard Vase
2021-0030-5459
1803289
Besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren mener, at 4 måneders betinget fængsel for gennem et årti at have blottet sig overfor meget unge piger i alderen fem til ni år er et tilfredsstillende strafniveau, til justitsministeren
2329946_0002.png
Spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at 4 måneders betinget fængsel for gennem
et årti at have blottet sig overfor meget unge piger i alderen fem
til ni år er et tilfredsstillende strafniveau, og vil ministeren rede-
gøre for, hvad regeringen vil gøre for at stoppe blufærdigheds-
krænkelser særligt af mindreårige? Der henvises til
https://www.bt.dk/krimi/video-afsloerede-kok-somserieblotter-
kraenkede-smaapiger-igen-og-igen”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten har anmodet Københavns Vestegns
Politi om en udtalelse.
Københavns Vestegns Politi har blandt andet oplyst følgende:
”Københavns Vestegns Politi rejste den 24. septem-
ber 2020 tiltale i otte forhold vedrørende blufærdig-
hedskrænkelse mod den pågældende person.
Forholdene blev ifølge anklageskriftet begået over
for piger i alderen fem til ni år i en periode fra marts
2010 til juni 2020. I fem af forholdene var der rejst
tiltale for, at tiltalte onanerede til udløsning foran de
forurettede piger, mens der i de øvrige tre forhold
var rejst tiltale for, at tiltalte blottede sit lem for de
forurettede piger. Der var ikke oplysninger i sagen
om, at tiltalte fysisk havde berørt nogen af de foru-
rettede piger, ligesom der heller ikke var oplysnin-
ger om, at han skulle have forsøgt at få nogen af pi-
gerne til at følge med sig eller lignende. Tiltalte var
ustraffet.
Straffesagen blev hovedforhandlet ved Retten i
Glostrup den 15. januar 2021, hvor tiltalte blev fun-
det skyldig efter anklageskriftet i alle sagens otte
forhold. Tiltalte blev idømt en straf på fire måneders
fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om af-
vikling af 100 timers samfundstjeneste og tilsyn af
kriminalforsorgen. Tiltalte modtog dommen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren mener, at 4 måneders betinget fængsel for gennem et årti at have blottet sig overfor meget unge piger i alderen fem til ni år er et tilfredsstillende strafniveau, til justitsministeren
Det kan endelig oplyses, at anklagemyndighedens
strafpåstand under hovedforhandlingen var fem må-
neders
ubetinget fængsel.”
Statsadvokaten i København har oplyst, at dommen ikke er ind-
stillet til anke, og at statsadvokaten kan henholde sig til udtalel-
sen fra Københavns Vestegns Politi.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og
Københavns Vestegns Politis udtalelser.”
2.
Af principielle årsager er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig
om konkrete sager, der er eller har været under behandling ved domstolene.
Jeg vil dog gerne understrege, at blufærdighedskrænkelser samt ethvert an-
det seksuelt overgreb begået mod børn, ganske enkelt er modbydelige for-
brydelser.
Straffen for blufærdighedskrænkelse er senest blevet skærpet i 2018 ved lov
nr. 257 af 10. april 2018 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen
for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser), således at der gene-
relt skete en fordobling af bødeniveauet i forhold til tidligere. Det er en
skærpelse, som denne regering naturligvis bakker fuldt op om.
Jeg ser det som én af mine vigtigste opgaver som justitsminister at fore-
bygge og bekæmpe seksualforbrydelser, som begås mod børn. Derfor vil
regeringen også i år fremsætte et lovforslag, der skal sætte ind overfor sek-
suelle overgreb mod børn.
Side 3/3