Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2336105_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. februar 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5451
Dok.:
1801774
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om kommentar til artiklen Medarbejder på åbent fængsel i Nordsjælland slår alarm: Fangerne styrer slagets gang, fra Berlingske den 17. januar 2021 om forholdene i Horserød Fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder
ministeren det acceptabelt, at personalet i Horserød
ifølge artiklen i Berlingske den 17. januar 2021 er reduceret med
en tredjedel de sidste ti år? Der henvises til artiklen
”Medarbej-
der på åbent fængsel i Nordsjælland slår alarm: Fangerne styrer
slagets gang”, Berlingske Tidende den 17. januar 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden,
hvorunder Horserød Fængsel hører.
Horserød Fængsel gør opmærksom på, at tallene henover årene
ikke er sammenlignelige. I artiklen, som spørgsmålet henviser
til, er det anført, at der for ti år siden var 95 ansatte i Horserød
Fængsel. Det kan hertil oplyses, at der i opgørelsen for 2010 af
de 95 årsværk også indgik uniformerede ledere og andre unifor-
merede medarbejdere, der udførte andre funktioner. Dette ud-
gjorde i alt 12 årsværk. I opgørelsen af tallet for 2020 indgår
ifølge Kriminalforsorgen Hovedstadens oplysninger alene
fængselsbetjente. Horserød Fængsel kan bekræfte, at der siden
2010 har været en nedgang i antallet af fængselsbetjente.
I forhold til at forstå og vurdere udviklingen i årsværk igennem
de seneste 10 år skal det endvidere bemærkes, at der har været
gennemført både rammereduktioner og opgaveflytninger (f.eks.
centralisering af tjenestetidsplanlægning, forstærkningshold og
programvirksomhed, der er flyttet fra fængslet til områdekonto-
ret) fra 2015 og frem. Kriminalforsorgen Hovedstaden har op-
lyst, at der i Horserød Fængsel i 2020 har været et personaleun-
derskud på ca. 15 pct. (svarende til, at 15 pct. af vagterne ikke
kan dækkes inden for de ansatte betjentes normale arbejdstid).
Dette personaleunderskud dækkes ved overarbejde af fængsels-
betjente fra Horserød Fængsel og fra områdets andre fængsler.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i tilknytning hertil op-
lyse, at kriminalforsorgen generelt står i en udfordrende situa-
tion. Der er tale om en dobbelt udfordring, hvor et stigende antal
indsatte har presset kapaciteten til det yderste samtidig med, at
der over en længere periode er stoppet flere fængselsbetjente,
end der er blevet ansat. Rekruttering og fastholdelse af flere
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om kommentar til artiklen Medarbejder på åbent fængsel i Nordsjælland slår alarm: Fangerne styrer slagets gang, fra Berlingske den 17. januar 2021 om forholdene i Horserød Fængsel, til justitsministeren
fængsels- og transportbetjente har derfor særdeles høj prioritet i
kriminalforsorgen.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 522 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Jeg henviser desuden til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 521
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3