REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

12. januar 2021

Kontor:

Sikkerhedskontor II

Sagsbeh: Sarah Skafte-Vaaben-

gaard

Sagsnr.: 2018-0035-0034

Dok.:

1715435

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmålene J-L

fra Folketingets Retsudvalg den 13. november 2020

Samrådsspørgsmål J:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke straks ophører den ulovlige

masselogning af danskernes teledata, når EU-Domstolens afgørelse af 6.

oktober 2020 præciserer, at reglerne er i strid med EU-retten og ikke kan

opretholdes midlertidigt, jf. artiklen "Justitsministeren blæser på EU-trak-

taten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplys-

ninger«" fra Version2 den 11. november 2020?

Samrådsspørgsmål K:

Vil ministeren redegøre for teleselskabernes retsstilling i forhold til afgø-

relsen, herunder hvordan ministeren forventer selskaberne kan agere, efter

det er fastslået og præciseret, at deres praksis - også midlertidigt - er i strid

med EU-retten, men den danske stat pålægger dem at fortsætte denne prak-

sis, jf. artiklen "Justitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme:

»Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«" fra Version2

den 11. november 2020?

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål L:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen med det lovforslag, som

ifølge ministeren fremsættes i februar 2021, planlægger at ændre reg-

lerne, således at de vil være i overensstemmelse med EU-retten og regler

om retten til privatliv, jf. artiklen "Justitsministeren blæser på EU-trak-

taten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere op-

lysninger«" fra Version2 den 11. november 2020?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

De danske logningsregler er et emne, der står højt på min

dagsorden som justitsminister, fordi logning er et helt af-

gørende efterforskningsredskab for politiet og PET.

Den 6. oktober 2020 afsagde EU-Domstolen dom i sa-

gerne om de franske og belgiske logningsregler. Det er

en afgørelse, vi længe har ventet på.

[Dommen af 6. oktober 2020]

Og lad mig her indledningsvist lige skitsere, hvad dom-

men indebærer.

Dommen af 6. oktober 2020 fastslår, at vi ikke kan på-

lægge teleudbyderne at logge tele- og trafikoplysninger

på den måde, som vi gør i dag. Den indebærer ikke et

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

opgør med logning generelt. Men de danske regler om

logning er nødt til at blive ændret.

Det er ikke nogen hemmelighed, at dommen ikke var det,

vi fra regeringens side havde håbet på.

Det er vurderingen, at dommen indebærer, at vi efter en

ændring af logningsreglerne ikke kan pålægge teleudby-

derne at logge tele- og trafikoplysninger med henblik på

at bekæmpe almindelig kriminalitet.

Politiet vil altså komme til at miste adgang til potentielt

vigtige loggede oplysninger i en lang række sager. Også

sager i hvilke loggede oplysninger i dag spiller en helt

central rolle.

Det betyder, at politiet fremover må finde nye redskaber

eller bruge andre redskaber end logning. Hvis de kan.

Og det betyder også, at der må forventes at være krimi-

nalitet, som politiet ikke fremover vil kunne opklare. Kri-

minalitet, som i dag bliver opklaret.

Vi vil fra regeringens side gøre alt, hvad vi kan for at

opretholde så meget logning som muligt inden for ram-

merne af EU-retten.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Og dommen af 6. oktober indeholder da også en række

muligheder i den forbindelse.

Dommen giver os som noget nyt adgang til at pålægge

teleudbyderne at logge tele- og trafikoplysninger med

henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed. For ek-

sempel bekæmpelse af terror. Også uanset, om logningen

foregår generelt og uden forskel på, hvem den rammer.

Der skal dog foreligge tilstrækkelige konkrete grunde til

at antage, at der er en alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig.

Dommen kommer også ind på, hvad der mere specifikt

skal til for at have regler om målrettet logning til at be-

kæmpe grov kriminalitet. Her specificeres det i dommen,

hvilke geografiske kriterier der f.eks. vil kunne lægges til

grund for en målrettet logning.

Disse nye elementer om national sikkerhed og grov kri-

minalitet er essentielle. De giver os mulighed for at op-

retholde logning i en vis udstrækning. Men det er vurde-

ringen, at den generelle logning, vi har i dag, og som kan

bruges til at opklare almindelig kriminalitet, altså må op-

høre.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Derfor er der behov for at gennemtænke de nye elemen-

ter i dommen grundigt og afklare, hvad de helt præcist

betyder for den kommende indretning af de danske log-

ningsregler.

Der er tale om komplicerede spørgsmål, og forskellige

væsentlige hensyn skal afvejes grundigt. Det drejer sig

om:

- Hensynet til den enkeltes ret til privatliv,

- hensynet til, at teleselskaberne ikke pålægges unø-

dige byrder, og

- hensynet til, at vores politi og efterretningstjeneste

kan holde os alle sammen trygge.

Det kræver grundige overvejelser, både juridisk og tek-

nisk

–

og ikke mindst i samspil med andre EU-lande.

Baseret på de hidtidige bilaterale drøftelser med en

række EU-lande er det vurderingen, at de fleste EU-lande

endnu ikke har taget stilling til, hvad dommen kommer

til at betyde for deres nationale regler, heriblandt Frank-

rig og Belgien [som dommen af 6. oktober 2020 retter sig

imod].

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Når andre EU-lande heller ikke er kommet frem til en

løsning endnu, er det fordi, at det tager tid. Det gør det

også i Danmark.

Vi skal finde den rette balance mellem de forskellige

hensyn.

Og finde en løsning, der i videst muligt omfang gør vores

politi og efterretningstjeneste i stand til at passe på os

–

og på Danmark.

[Samrådsspørgsmål L om lovforslaget på lovpro-

grammet]

Lad mig så vende mig mod de tre samrådsspørgsmål.

Jeg vil egentlig gerne besvare dem ”bagfra”, dvs. be-

gynde med samrådsspørgsmål L om regeringens planer

for det lovforslag, der er på lovprogrammet til februar

2021.

Min holdning er som sagt klar: Politiet skal have de nød-

vendige værktøjer for at kunne efterforske og retsfor-

følge kriminalitet, herunder terror. Vi skal i videst muligt

omfang sikre, at det også vil være tilfældet i fremtiden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Som sagt skal vi finde den rette balance mellem de for-

skellige hensyn. Og finde den rette løsning. Det tager tid.

Regeringen forventer derfor først at kunne fremsætte et

lovforslag, der materielt ændrer logningsreglerne, i åb-

ningsugen i den kommende folketingssamling.

Det lovforslag, der vil blive fremsat i indeværende sam-

ling, vil altså være et forslag om at udskyde revisionen.

Men det betyder på ingen måde, at regeringen bare vil

læne sig tilbage indtil næste folketingsår.

Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget om udsky-

delse af revisionen vil jeg fremlægge en skitse til det

kommende lovforslag om den materielle ændring af reg-

lerne.

Det gør jeg for at lægge op til en åben drøftelse med bl.a.

Folketingets partier, telebranchen og andre interessenter.

Jeg vil gerne tage debatten åbent og på et tidligt stadie.

Så vi finder den rette løsning og sikrer, at politiet fortsat

kan bruge loggede oplysninger i videst muligt omfang.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

[Samrådsspørgsmål J om suspension af logningsreg-

ler]

Samrådsspørgsmål J handler, om hvorfor regeringen

ikke suspenderer reglerne om logning.

Ifølge EU-retten er der ikke en bestemt frist for, hvor hur-

tigt en medlemsstat skal tage højde for en dom fra EU-

Domstolen i en sag, der vedrører en anden medlemsstats

regler.

Men man skal så hurtigt som muligt iværksætte foran-

staltninger til opfyldelse af en sådan dom. Hvor hurtigt

dette så skal ske, afhænger af sagens konkrete omstæn-

digheder.

Og det her er

–

som jeg har været inde på

–

en komplice-

ret sag.

Og loggede oplysninger er simpelthen for vigtige til, at

vi bare kan ophæve reglerne uden at have noget andet at

sætte i stedet. Det er der i øvrigt heller ikke noget, der

tyder på, at de andre EU-lande har tænkt sig at gøre på

baggrund af dommen fra oktober 2020.

Og det er Justitsministeriets vurdering, at en materiel æn-

dring af logningsreglerne i efteråret vil være tids nok i

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

forhold til at overholde princippet om ”så hurtigt som

muligt”.

[Samrådsspørgsmål K om teleselskabernes retsstil-

ling]

Lad mig så endelig vende mig mod samrådsspørgsmål K

om teleselskaberne retsstilling. Det kan jeg også besvare

ganske kort.

EU-Domstolens dom betyder ikke, at de gældende dan-

ske logningsregler sættes ud af kraft. De danske log-

ningsregler er altså ikke pludseligt ophørt med at eksi-

stere eller pludseligt blevet umiddelbart ugyldige.

Indtil vi får vedtaget en ny logningslovgivning til efter-

året, håber jeg, at teleselskaberne har forståelse for, at

politiet har behov for adgang til loggede oplysninger til

at efterforske grov kriminalitet og terror.

Som sagt arbejder vi hårdt på at finde en løsning, der kan

skabe klare rammer og sikre, at politiet har de bedst mu-

lige redskaber til at kunne bekæmpe grov kriminalitet og

terror i fremtiden.

[Afslutning]

Igen tak for samrådsspørgsmålene.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Som I ved, ligger det mig som justitsminister meget på

sinde at sikre Danmarks og danskernes tryghed og sik-

kerhed.

Logning er et helt afgørende redskab i den forbindelse.

Derfor arbejder vi fra dansk side

–

sammen med ligesin-

dede EU-partnere

–

også aktivt for at sætte logning på

dagsordenen og finde en vej frem på EU-plan for at

kunne bevare mest mulig adgang til at benytte logning

som redskab. Det har vi bl.a. gjort på stats- og regerings-

chefniveau ved mødet i Det Europæiske Råd i december,

ligesom jeg rejser det med mine kolleger i Rådet.

Men det bliver ikke let. Og jeg tror desværre, at chan-

cerne for, at vi grundlæggende kan ændre EU-Domsto-

lens opfattelse af de EU-retlige rammer for logning, er

forsvindende små.

Derfor er det helt centralt, at vi i fællesskab finder den

rette løsning og balance inden for rammerne af EU-ret-

ten.

Jeg ser frem til debatten

–

både her i dag og frem mod

efteråret.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14/1-21 om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren

Tak for ordet.