Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2341939_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. februar 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5621
Dok.:
1852047
Dato:
Kontor:
Berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 508 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 508 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvor mange indstillinger til restancemyndigheden, der er lavet af Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 508 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange indstillinger til restan-
cemyndigheden, der er lavet af Kriminalforsorgens institutioner
i forhold til eftergivelse af straffesagsomkostninger for hvert af
de seneste tre år og fordelt pr. institutioner, samt om indstillin-
gen resulterede i eftergivelse eller ej? Vil ministeren ligeledes
redegøre for, hvad der lægges vægt på i de enkelte indstillinger,
samt om der er større sandsynlighed for at få eftergivelse fra
fængslet eller som løsladt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at direktoratet
ikke får fremsendt en kopi af eventuelle indstillinger, som afgi-
ves til Gældsstyrelsen fra et af kriminalforsorgens områder efter
bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 3,
hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,
afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om,
hvorvidt eftergivelse bør ske. Direktoratet for Kriminalforsor-
gen fører endvidere ikke statistik eller udarbejder andet datama-
teriale relateret til sådanne indstillinger, ligesom det ikke er mu-
ligt at lave et systemudtræk vedrørende disse informationer.
Direktoratet kan derfor ikke oplyse om antallet af indstillinger,
der er lavet, og hvad der måtte lægges vægt på i disse.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet et bidrag fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Skatteforvaltningen,
der kan oplyse følgende:
”Gældsstyrelsen
registrerer ikke, om en eftergivel-
sessag er behandlet på baggrund af en indstilling fra
kriminalforsorgen. Gældsstyrelsen kan oplyse, at
der samlet over de sidste tre år fra 2018-2020 er ef-
tergivet gæld vedrørende straffesagsomkostninger
for 25 skyldnere svarende til et samlet beløb på 1,4
mio. kr.
Gældsstyrelsen kan som udgangspunkt kun efter-
give gæld til det offentlige, hvis det i ansøgningen
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvor mange indstillinger til restancemyndigheden, der er lavet af Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
om eftergivelse kan godtgøres, at der ikke er udsigt
til, at skyldneren på ansøgningstidspunktet eller in-
den for de nærmeste år kan opfylde sine gældsfor-
pligtelser. Dette gælder også gæld, der stammer fra
straffesagsomkostninger.
Ud over den økonomiske betingelse er der en række
yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at
eftergivelse kan komme på tale. I sin behandling af
ansøgningen vil Gældsstyrelsen bl.a. lægge vægt på
gældens størrelse og alder, og eftergivelse kan al-
mindeligvis ikke finde sted, hvis en ikke uvæsentlig
del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstat-
ningspådragende forhold. Eftergivelse vil i øvrigt
kunne gives, når sociale eller andre forhold i særlig
grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomi-
ske forhold er uafklarede.
Angående spørgsmålet om eftergivelse hos hhv.
fængslede og løsladte skyldnere kan det oplyses, at
Gældsstyrelsen foretager en konkret vurdering af
alle ansøgninger om eftergivelse af gæld. Om skyld-
neren er fængslet eller løsladt er ikke et selvstændigt
kriterie, der indgår i vurderingen. Eftergivelse af
gæld kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt
skyldners økonomiske forhold er uafklarede. Når
skyldner er fængslet, kan vedkommendes økonomi-
ske forhold være uafklarede. Det skyldes, at skyld-
ner under sin indsættelse kan have svært ved at godt-
gøre, om vedkommende i fremtiden vil blive i stand
til at opfylde sine økonomiske forpligtigelser. Hvis
en skyldner er fængslet, kan det på den baggrund
have betydning for de forhold, som indgår i Gælds-
styrelsens vurdering af, om skyldneren skal have ef-
tergivet gælden.
Ved overvejelse af hel eller delvis eftergivelse af bø-
der, sagsomkostninger mv., vil Gældsstyrelsen
indgå i en dialog med politiet med henblik på at af-
klare, om eftergivelse vil være stødende for retsfø-
lelsen. Foruden hensynet til skyldner lægger Gælds-
styrelsen derfor også bl.a. vægt på det strafbare for-
holds grovhed og tiden siden, det strafbare forhold
blev begået.
Selv om skyldner har uafklarede forhold, og gælden
er pådraget ved strafbare eller erstatningspådrag-
ende forhold, kan skyldner i nogle tilfælde alligevel
opfylde betingelsen for at få eftergivet sin gæld til
det offentlige. Her skal der være tale om sociale eller
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvor mange indstillinger til restancemyndigheden, der er lavet af Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
andre forhold, som i særlig grad taler for en eftergi-
velse. Det kan fx være i situationer, hvor den pågæl-
dende skyldner efter løsladelse gør en særlig indsats
for at finde fodfæste igen. Dette vil som udgangs-
punkt bero på en udtalelse fra kommunen og krimi-
nalforsorgen.””
Side 4/4