Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2331933_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
8. februar 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0030-5423
Dok.:
1792347
Besvarelse af spørgsmål nr. 491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 491 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om antallet af henholdsvis anmodede og tilkendte strakstilhold for stalking, fordelt på politikredse og samlet på landsplan i år 2019 og 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse antallet af henholdsvis anmodede og til-
kendte strakstilhold for stalking, fordelt på politikredse og sam-
let på landsplan i år 2019 og 2020?”
Svar:
1.
Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at det er en vigtig prioritet for
regeringen at styrke indsatsen mod stalking. Stalking har store konsekvenser
for ofrene og deres familier, og indsatsen i dag er simpelthen ikke god nok.
Rigsadvokatens og Rigspolitiets evaluering af tilholdsloven, som blev over-
sendt til Retsudvalget den 6. marts 2020, bekræftede, at indsatsen på områ-
det endnu ikke er tilfredsstillende, og at den kan styrkes yderligere. Derfor
vil regeringen inden længe også lancere et samlet udspil, der skal styrke
indsatsen mod stalking. Jeg forventer i den forbindelse i år at fremsætte et
lovforslag om en særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven.
Med den netop indgåede flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023, som regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige opnåede enighed om i december sidste år, oprettes der desuden i
hver politikreds et tværfagligt, specialiseret team, som tilføres skærmede
ressourcer til dedikerede og specialuddannede nøglepersoner. Nøgleperso-
nerne skal tilføre kollegerne i politikredsene viden om sager om bl.a. stal-
king, understøtte efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere og forberede
sagsgangene i politikredsene. De specialiserede teams og nøglepersonerne
skal derigennem løfte kvaliteten i politikredsenes behandling af bl.a. stal-
kingsager og styrke de forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvor-
ligt.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-
let af henholdsvis begærede og meddelte strakstilhold for stal-
king, fordelt på politikredse og samlet på landsplan i år 2019 og
2020.
Rigsadvokaten kan i den forbindelse indledningsvis oplyse, at
det ikke er muligt særskilt at afgrænse sager om strakstilhold for
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om antallet af henholdsvis anmodede og tilkendte strakstilhold for stalking, fordelt på politikredse og samlet på landsplan i år 2019 og 2020, til justitsministeren
2331933_0003.png
stalking i forhold til strakstilhold ved mindre alvorlige krænkel-
ser, der ikke betragtes som stalking. Det er endvidere ikke mu-
ligt at afgrænse begæringer om strakstilhold fra begæringer om
ordinære tilhold, idet der ikke findes en selvstændig gernings-
kode i POLSAS til registrering af begæringer om strakstilhold.
Disse begæringer registreres således under samme gernings-
kode som begæringer om et ordinært tilhold. I praksis begæres
om et tilhold, hvorefter politidirektøren træffer afgørelse om,
hvorvidt der eventuelt skal meddeles et tilhold eller et strakstil-
hold.
Rigsadvokaten har på denne baggrund trukket oplysninger ved-
rørende antallet af meddelte strakstilhold i perioden fra den 1.
januar 2019 til den 31. december 2020 fordelt på politikredse,
jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Antal meddelte strakstilhold i 2019 og 2020
Kreds
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Total
Bemærkninger:
Datakilden til tabel 1 er tilholdsapplikationen på Accesspoint
Opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen
er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sags-
styringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen
er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således
vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne
i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Data er opdateret den 16. januar 2021.”
2019
1
-
3
18
3
-
-
1
2
3
-
-
31
2020
-
-
1
10
-
-
-
2
3
1
-
-
17
For en oversigt over antallet af begærede tilhold fordelt på politikredse hen-
vises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 492 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3