Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
9. februar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2021, efter ønske fra Peter Skaarup (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 154 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen “Efter BT-afsløringer om årelange svigt: ‘Jeg bliver
vred - og rystet” fra den 8. januar 2021 og redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at
undgå lignende situationer i fremtiden?
Svar:
Det er skrækkeligt, når der sker overgreb mod børn, og på trods af, at vi i Danmark
generelt set har et godt og effektivt værn, må vi løbende overveje, om de etablerede
værn er gode nok.
Idrætten har et vigtigt ansvar og særligt i tilfælde, hvor idrætten har kendskab til
seksuelle krænkelser. Det er i den forbindelse vigtigt, at foreninger selv informerer
idrættens centrale udelukkelsesnævn, når en forening indhenter en børneattest med
anmærkninger.
Jeg arbejder i øjeblikket med Justitsministeriet om forskellige tiltag, herunder på at få
skolelærerparagraffen på børneattesten i sin helhed, samt at få "positive" rekvirerede
børneattester overgivet direkte til idrættens hovedorganisationer, således at
hovedorganisationerne kan føre kontrol og informere, og derved gør idrætten sikrere for
børn og unge. Der eksisterer nogle persondataretlige udfordringer ved sådan et system,
men der arbejdes på en afklaring heraf.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/00139-2