Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2333031_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
9. februar 2021
Folketingets retsudvalg har den 11. januar 2021, efter ønske fra Charlotte Broman
Mølbæk (SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 489 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kigge på tiltag, der kan sikre, at ungdomstrænere i det danske forenings
og idrætsliv, der tidligere er blevet afskediget for krænkende adfærd, ikke kan ansættes i
samme eller lignende funktioner i andre klubber eller foreninger, efter at BT har afsløret
et sådant tilfælde? https://www.bt.dk/atletik/bt-afsloerer-aarelangt-svigt-traener-
masserede-ung-pige-paa-madras-blev-fyret-med
Svar:
Som jeg også har oplyst i min besvarelse af KUU alm. del - spm. 154:
Det er skrækkeligt, når der sker overgreb mod børn, og på trods af, at vi i Danmark
generelt set har et godt og effektivt værn, må vi løbende overveje, om de etablerede
værn er gode nok.
Idrætten har et vigtigt ansvar og særligt i tilfælde, hvor idrætten har kendskab til
seksuelle krænkelser. Det er i den forbindelse vigtigt, at foreninger selv informerer
idrættens centrale udelukkelsesnævn, når en forening indhenter en børneattest med
anmærkninger.
Jeg arbejder i øjeblikket med Justitsministeriet om forskellige tiltag, herunder på at få
skolelærerparagraffen på børneattesten i sin helhed, samt at få "positive" rekvirerede
børneattester overgivet direkte til idrættens hovedorganisationer, således at
hovedorganisationerne kan føre kontrol og informere, og derved gør idrætten sikrere for
Dok. nr. 21/00139-2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 489: MFU spm. om tiltag, der kan sikre, at ungdomstrænere i det danske forenings- og idrætsliv, der tidligere er blevet afskediget for krænkende adfærd, ikke kan ansættes i samme eller lignende funktioner i andre klubber eller foreninger, til justitsministeren
børn og unge. Der eksisterer nogle persondataretlige udfordringer ved sådan et system,
men der arbejdes på en afklaring heraf.
Joy Mogensen
Side 2